Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all 812 articles
Browse latest View live

Dagsorden til bestyrelsesmøde i Mission Afrikas bestyrelse 19-11-2016

$
0
0

Bestyrelsesmøde den 19-11-2016 på Diakonhøjskolen i Aarhus, Lyseng Alle 15, 8270 Højbjerg.

Dagsorden:

  1. Dagsorden og referat
  2. Generel mundtlig orientering fra generalsekretæren
  3. Fordeling af udvalgsposter, repræsentationer og rejser 2016-2017
  4. Bestyrelsens rolle i Mission Afrika
  5. Valg af bestyrelsesvalgt medlem af bestyrelsen
  6. Godkendelse af ny prokura
  7. Lukket punkt
  8. DMR-projekt om religions- og trosfrihed
  9. Aktuel økonomisk situation
  10. Budget 2017
  11. Proces omkring indtægtsudvikling
  12. Kommende møder


Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

MISSION AFRIKA BLADET NR. 4, 2016

Hjælp flygtninge med at se SAT-7 i Danmark

$
0
0

Med en ny kampagne vil Mission Afrika gøre det nemmere for arabisk- farsi- og tyrkisk talende flygtninge og asylansøgere at finde ud af, hvordan de kan komme til at se SAT-7 i Danmark


Mange asylansøgere i Danmark er kristne, men har siden de kom til Danmark haft svært ved at finde fællesskaber, hvor de kan slå rod. Det er enten på grund af sprogvanskeligheder, kulturforskelle, eller fordi de bliver flyttet rundt fra kommune til kommune.

I Mission Afrika vil vi gerne hjælpe dem på vej, der vil lære mere om, hvad det vil sige at leve som kristen, men som har svært ved at finde ligesindede, der taler det samme sprog og forstår, den kultur de kommer fra. Og det kan vi utrolig nemt med et postkort om SAT-7.

Vores partner, den kristne tv-station SAT-7, er på få år eksploderet i seertal, og mere end 20 millioner mennesker i Mellemøsten og Nordafrika har i løbet af det seneste år set programmer på en af netværkets fire kanaler. Succesen skyldes blandt andet, at programværterne underviser og opmuntrer mennesker, der gerne vil kende Guds kærlighed, og det er også muligt at følge med herhjemmefra. Man skal bare vide hvordan.

Vi kan sende postkort til din kirke

Hvis din kirke eller forening er interesseret, vil vi meget gerne sende jer postkort på arabisk, farsi og tyrkisk med oplysninger om, hvordan man kan komme til at se SAT-7.

På kortet er der både links til hjemmeside og smartphone-app samt parabolindstillinger, så hvem som helst kan komme til at se SAT-7 derhjemme og på farten.

Mette Swartz Andersen, kommunikationschef på SAT-7, udsendt for Mission Afrika, siger om kortene:

“I vores tid hos SAT-7 har vi virkelig fået lov til at opleve, hvordan Guds kærlighed kan forandre menneskers liv. Vi hører hver dag fra nye personer, der har set SAT-7, som fortæller os, at de har fået håb og opmuntring midt i den svære tid, Mellemøsten er i lige nu. Vi håber, at kirkerne i Danmark også vil hjælpe de asylansøgere, der er flygtet fra krig og meningsløshed.”

SAT-7’s programmer er på farsi, tyrkisk og arabisk – lige præcis de sprog, som en stor del af herboende flygtninge fra Iran, Afghanistan og Syrien taler – og der bliver sendt døgnet rundt på netværkets fem kanaler.


Bestil postkortene ved at skrive til ma@missionafrika.dk


Støt Projekt 0004: SAT-7 nu!

Se alle postkortene her:

sat-7-postkort-arabic-kids-pars-turk


Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Foredrag: Herlighed eller troværdighed? Luthers arv i Afrika

$
0
0

Under overskriften “Herlighed eller troværdighed? – udfordringer i den lutherske kirke i Afrika” kommer Ph.d og biskop i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria, Peter Bartimawus, til Mission Afrikas kontor og taler den 7. december.


Kristendommen er den hurtigst voksende trosretning syd for Sahara.

Det er særligt de karismatiske trossamfund, der trækker afrikanerne i kirke, og som med præster i dyre jakkesæt og endnu dyrere biler lover økonomisk velstand i Jesu navn.

Men midt i et samfund, hvor der prædikes herlighedsteologi står den lutherske kirke med et andet budskab. For det kristne liv er, som lutheranere ser det, ikke nødvendigvis en dans på roser, og når herlighedsteologerne ikke kan holde, hvad de lover, har det vidtrækkende konsekvenser for det
enkelte menneskes tro og liv.

Peter Bartimawus, Ph.d og biskop i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria, er i Danmark og kommer forbi Diakonhøjskolen i Aarhus, hvor han vil tale om de udfordringer den lutherske kirke i Afrika har i dag.

Den første halvdel af arrangementet inviterer Mission Afrika på æbleskiver for at sige tak til alle frivillige, der har været med til at hjælpe til i det forgange år. Og den anden halvdel fortæller Peter Bartimawus om den lutherske arv i Afrika.

Så kom forbi og hør et spændende foredrag om en kirke med vokseværk, og spis dig mæt i julegodter samtidig.

Det foregår den 7. december klokken 14.30-16.30.  (Bemærk: Foredraget starter 15:30)

Adressen er Lyseng Allé 15 A, 8270, Højbjerg

Alle er velkomne.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Ny ærkebiskop valgt i LCCN

$
0
0

Biskop Dr. Musa Panti Filibus er blevet valgt som ny ærkebiskop i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN). Han overtager posten efter Nemuel Babba, der har siddet i 14 år.


Foto: Facebook/Ozumba Emmanuel Nicodemus

Mission Afrikas ældste partner, LCCN (Kristi Lutherske Kirke i Nigeria), har fået et nyt overhoved.

Det står klart, efter repræsentanter fra kirken i går torsdag har stemt om, hvem der fremadrettet skal have titlen ’ærkebiskop’.

Valget faldt overbevisende på biskop Dr. Musa Panti Filibus, der stillede op mod den nuværende ærkebiskop Nemuel Babba.

Den nye ærkebiskop Musa har siden 2013 været biskop i Mayo Belwa stiftet i Adamawa-staten i det nordøstlige Nigeria. Et forholdsvist ungt stift med 300 menigheder og 60 præster. Men nu skal han altså lede alle kirkens mere end to millioner medlemmer.

Den nuværende ærkebiskop Nemuel Babba var i sommer i Danmark sammen med sin hustru Kaja Nemuel. Her deltog han ved års- og repræsentantskabsmødet i Højbjerg, hvor han blandt andet talte om de forestående ændringer i samarbejdet mellem LCCN og Mission Afrika. Nemuel Babba har været ærkebiskop siden 2002.

Mission Afrikas ledelse og bestyrelse har været i kontakt med LCCN for at lykønske Dr. Musa Panti Filibus med valget og sige tak til Kaja og Nemuel Babba for samarbejdet og ønske dem alt det bedste for fremtiden.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Informationsreferat fra Missions Afrikas bestyrelsesmøde 19. november 2016

$
0
0

Til stede: Anne Mie Skak Johanson, Henning Bech-Larsen, Axel Schmidt, Vibeke Follmann, Jens Henrik Kristiansen, Per Enggaard Haahr, Anders Bjørnkjær-Nielsen, Hanne Fornitz (ny medarbejderrepræsentant), Peter Fischer-Nielsen samt Torben Hesselbjerg (under punkter vedr. økonomi)

Generalsekretærens orientering

Peter Fischer-Nielsen indledte mødet med at give bestyrelsen en grundig orientering om, hvad der rører sig lige nu i Mission Afrika i forhold til såvel det internationale som det danske arbejde. På baggrund af orienteringen fra genbrugsarbejdet besluttede bestyrelsen, at man gerne vil mødes med genbrugsudvalget i 2017 for i fællesskab at drøfte visioner og strategier for genbrugsarbejdet.

Bestyrelsesarbejde
Bestyrelsen fordelte udvalgsposter, repræsentationsopgaver og rejser mellem sig. Bestyrelsens repræsentanter i genbrugsudvalget er nu Vibeke Follmann og Jens Henrik Kristiansen. Listen på hjemmesiden vil blive opdateret med de nye oplysninger. Der var en overordnet drøftelse af bestyrelsens rolle i Mission Afrika. Der er enighed om, at bestyrelsen primært skal arbejde med de overordnede linjer: Visioner, strategier, politikker, budgetter og regnskaber, ansættelse af ledende medarbejdere o.l. Enkeltsager af strategisk betydning skal også på bestyrelsens bord – dvs. sager der har virkning flere år frem i tiden, sager der stor betydning for organisationen (herunder økonomisk betydning) og sager, der har betydning i forhold til de strategiske mål. Der vil naturligvis være gråzonesager, og der må derfor være en løbende dialog mellem bestyrelse og ledelse omkring, hvilke sager der skal behandles i bestyrelsen, og hvilke der ikke skal.

Bestyrelsen drøftede herefter, hvem der skulle spørges om at træde ind i bestyrelsen som det bestyrelsesvalgte medlem.

Internationalt arbejde
I forhold til det internationale arbejde blev et spændende projekt, der omhandler tøjsalg i Mali og samarbejde med en dansk tøjvirksomhed, godkendt. Budgettet for åbning af 10 nye skoler i Centralafrika blev ligeledes godkendt.

Økonomi
Bestyrelsen modtog fra Torben Hesselbjerg en orientering om den aktuelle økonomiske situation, der fortsat ser fornuftig ud. Vi regner med at komme ud af 2016 med et overskud i omegnen af 2 millioner kr. Vi følger dermed fint planen for den treårige genopretning af Mission Afrikas økonomi.

Budgettet for 2017 blev drøftet og godkendt. Der budgetteres med et overskud på omkring 1,1 millioner kr., hvilket vil bringe os endeligt i mål med genopretningsplanen.

Budget 2016
I genbrugsarbejdet bugetteres der med åbning af 1 ny butik og flytning af 3-4 butikker. Der tilføjes desuden 300.000 kr. som genbrugsudvalget i samarbejde med genbrugsteamet kan disponere over med henblik på videreudvikling af arbejdet. Der er også afsat penge til leder- og kasserermøder.

I forhold til netværks-, fundraising- og kommunikationsarbejde øges kampagnebudgettet i 2017 til 150.000 kr. med henblik på fundraising. Budgettet til dialogaktiviteter i Danmark øges kun en smule i 2017 til 40.000 kr., men der budgetteres foreløbigt med en øgning til 240.000 kr. i 2018.

I forhold til vore partnere budgetteres der med yderligere en camerounsk missionærfamilie til Mali, ligesom der afsættes midler til skoleprojektet i Centralafrika. Projekt- og innovationspuljen hæves til 100.000 kr. Stipendiepuljen samles, og der afsættes i 2017 500.000 kr. med forventning om stigning i de kommende år. Der afsættes 400.000 kr. til korttidsudsendte. Der budgetteres foreløbigt med en nyansættelse i form af en partnerkoordinator fra 2018. Fra 2018 ønsker vi ligeledes at hæve nødhjælpspuljen fra 50.000 kr. til 150.000 kr. Samtidig udfases partnerskabet med City Ministries og JCMWA i de kommende år, ligesom støtten til LCCN sænkes i de kommende år jf. tidligere besluttet plan.

Fundraising
Peter Fischer-Nielsen fremlage overvejelser omkring indtægtsudvikling i Mission Afrika. Der var opbakning til, at der sættes i på dette område. I de kommende måneder vil vi udarbejde en fundraising-strategi, der skal behandles på bestyrelsesmøde i foråret.

Anne Mie Skak Johanson (bestyrelsesformand)



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Nigerias kulturarv skal leveres tilbage

$
0
0

Gennem 100 år har missionærer taget unikke souvenirs med hjem fra Afrika. Det er berigende at se, tingene ikke er gået tabt, siger biskop Peter Bartimawus fra kirken i Nigeria, som for nylig var i Danmark for at undersøge, hvad han kan tage med hjem til et nyt museum.


På et lager lige uden for Aarhus ligger et århundrede af Nigerias historie pakket væk i papkasser, tønder og ringbind. Hylder fra gulv til luft med støvede stabler af dokumenter og billeder, ceremonielle spyd, skørter i bast, trommer, strengeinstrumenter og massevis af ornerede kalabasser fra forskellige stammer i Nigeria.

De unikke etnografika, som missionærer gennem det 20. århundrede har slæbt med hjem i store mængder, er med tiden blevet doneret og testamenteret til Mission Afrika. Og til sidst endt her på lageret.

Men nu skal meget af det hjem igen, for nigerianerne er klar til at tage vare på deres egen historie, og tingene skal udstilles på et arkiv, der er ved at blive bygget i Numan, hvor Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) holder til.

Historien bliver levende

Det er et stort skridt for LCCN, mener biskop Peter Bartimawus fra Nigeria, der i december har brugt en del tid i Danmark for at se på sagerne og udvælge, hvad der skal bringes med tilbage til Nigeria. Han er meget begejstret for de ting, der er dukket op på lageret.

(Artiklen fortsætter under videoen)

”Som nigerianer og som præst er det historien, der bliver levende, når jeg kigger på disse ting,” siger han. “Historien fortæller os, hvor vi kommer fra og kan give os en fornemmelse af, hvor vi er på vej hen.”

Mange af tingene findes ikke i Nigeria længere. Da kristendommen vandt frem, ville mange stammer markere nybruddet ved at gøre op med det gamle. På meget kort tid forsvandt mange traditioner, og genstande som åndekrukker og andre ceremonielle værktøjer blev knust eller smidt væk. Man begyndte at tage mere tøj på, og de gamle ritualer blev byttet ud med de kristne sakramenter.

I en af lagerets 50-60 kasser, har Peter Bartimawus blandt andet fundet en kalabas med lige præcis de udskæringer og mønstre, som hans stamme, longuda-stammen, har haft tradition for at lave. Kalabassen er gået i stykker, men er blevet nænsomt samlet igen med snor syet i zig-zag-mønster fra kant til kant.

”Kallabassen fra min stamme minder mig om min opvækst. Den minder mig om, at vi engang har brugt kalabasserne til at bære vand i og til at spise af. Når den er blevet samlet og ikke bare smidt ud, vidner det om, at man har passet på sine ting på en måde, som vi ikke gør i dag. Jeg har i kasserne også fundet ceremonielle genstande, som er blevet brugt til vielsesritualer og ved begravelser. Ting, som man ikke finder i Nigeria længere. At se, at alle disse ting ikke er gået tabt, er virkelig berigende,” siger biskoppen.

Når ting går tabt

Peter Bartimawus er også kirkehistoriker og sidder som medlem af LCCN’s arkivkomite. Han blev inviteret til Danmark tidligere på året, da man i Mission Afrika begyndte at overveje, om nogle af tingene
på lageret skulle doneres til Moesgaard Museum – men først ville man lade nigerianerne se på, hvad de gerne vil have tilbage.

”Modernitetens indmarch i Afrika betyder, at afrikanere har smidt de gamle ting ud og anskaffet sig nyt. Mange historiske genstande er derfor gået helt tabt,” siger Peter Bartimawus.

”Derfor er vi også så taknemmelige for de danske missionærers forsyn i, at de har gemt tingene, nu da de ikke længere eksisterer i Nigeria.”

Peter Bartimawus var i Danmark i december
Foto: Niels Thure Krarup

Har du styr på dine kalabasser?

Herunder kan du se en gammel folder, som giver overblik over, hvordan forskellige stammer har haft forskellige mønstre på deres kalabasser. Folderen blev lavet som skolemateriale i sin tid.

(artiklen fortsætter under folderen)


Samarbejde i Danmark

I løbet af den uge Peter Bartimawus har været i Danmark, har han samarbejdet med tidligere missionær Elisabeth Holtegaard. Hun er den enmandshær, der udgør Mission Afrikas arkivkomité. Hun har gennem mange år været i gang med at danne sig overblik over, hvad missionærer har bragt med hjem af billeder og genstande.

Derfor var hun sammen med Peter Bartimawus med på lageret, fordi hun tidligere har arbejdet tæt sammen med LCCN om kirkens historieskrivning, og fordi hun mener, det er vigtigt, at kirken bliver i stand til at fortælle, hvor de kommer fra.

“Hvis man ikke har sin historie, så har man ikke sine rødder. De yngre præster derude er så ulykkelige, for de har ingen dokumentation af deres historie. De har den mundtlige tradition, men dato og fakta har de ikke,” siger hun.

En grad af ansvar

Peter Fischer-Nielsen, generalsekretær i Mission Afrika, mener også at arbejdet med at bringe de historiske genstande tilbage til Nigeria er vigtigt. Blandt andet fordi missionsarbejdet har haft en grad af ansvar for, at nogle af tingene er forsvundet ud af nigerianernes bevidsthed.

“Mange af de ting, der ligger på lageret, er genstande, som man i Nigeria har smidt væk eller ikke har værdsat. Derfor er det virkelig en god historie, at vi kan være med til at give det tilbage til den lutherske kirke i Nigeria,” siger han.

Peter Fischer-Nielsen uddyber, at det nu skal undersøges, hvad der er af regler og love omkring udleveringen af etnografika. Der er lidt tid at løbe på, for museet i Numan er endnu under opbygning og forventes først færdigt i løbet af 2017. Måske.

Sådan ser det ud på nuværende tidspunkt:



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Interview: ”Mange muslimer har aldrig mødt en kristen.”

$
0
0

TV-stationen SAT-7 har ikke som målsætning at omvende muslimer, siger George Makeen, programdirektør for SAT-7 Arabic. I stedet prøver man at nedbryde de fordomme, der adskiller muslimer og kristne.


Lørdag den 4. marts 2017 kommer George Makeen til Danmark, hvor han deltager ved Mission Afrika Dag. Det kan du læse mere om her: 

http://missionafrika.dk/events/event/mission-afrika-dag-d-4-marts-2017/


De fleste muslimer i Mellemøsten og Nordafrika ved ikke, hvad kristendommen går ud på. Mange tror, at det, der foregår i kirkerne, er mystisk og okkult, fordi de hører, det er noget med folk, der spiser menneskekød og drikker blod.

Det forklarer George Makeen, der er programdirektør på SAT-7 Arabic og født og opvokset i Egypten. Og det er ikke så underligt, at det forholder sig sådan, mener han.

For dels har mange arabere aldrig lært noget om kristendommen i skolen, hvor der ikke står noget om Jesus i lærebøgerene. Derudover har de kristne været tilbageholdende med at blande sig i samfundet af frygt for at blive forfulgt.

”Det er det dilemma, vi lever med. Der findes mange kristne i Mellemøsten, både folk, der er født ind i kristne familier, og muslimer, der har konverteret til kristendommen. Men mange af dem lever deres liv gemt væk bag kirkens mure og porte, fordi de er bange for at blive forfulgt. Derfor har mange muslimer aldrig mødt en kristen. De kristne lever adskilt fra deres kontekst,” siger George Makeen og fortsætter:

”I Egypten, hvor jeg kommer fra, vurderer man, at der er helt op til mellem 9 til 12 millioner kristne. Men Mellemøstens diktatorer har gennem tiden holdt de forskellige samfundsgrupper adskilt for at bevare freden, så der har ikke været nogen kontakt mellem kristne og muslimer. Grupperne kommunikerer ikke direkte med hinanden, og derfor er mange muslimers viden om kristne baseret på fordomme.”

Det er lige netop et af de problemer, SAT-7 har en mulighed for at lave om på, uddyber George Makeen. Ved at sende programmer om kristendom ind i folks stuer, kan man nedbryde nogle af de barrierer, som Mellemøstens kristne har bygget op om sig selv.

Løsningen er, at kirken begynder at præsentere sig selv kreativt og med et sprog og nogle, som alle kan forstå og ikke skræmmer folk væk. For på den front har kirken virkelig en udfordring, mener han.

Blod og ild i Jesu navn

For eksempel, fortæller George Makeen, var der på et tidspunkt under den anden egyptiske revolution i 2013 nogle kristne samlet i Kairo for at fejre en gudstjeneste, som blev sendt på tv. Det skete i forbindelse med, at der var arrangeret protester rundt omkring i byen, både af Det Muslimske Broderskab og de mere liberale og vestligt orienterede egyptere.


Billede fra 2013 af Egyptens anden revolution på bare få år. Foto: Lilian Wagdy/Wikimedia Commons. 


Præsten bad derfor om, at demonstrationerne måtte foregå fredeligt, og det gjorde hun med en bøn om, at

’Guds blod måtte dække Egypten.’

”Hun mente det jo positivt,” siger George Makeen.

“Men næste dag skrev folk i aviserne og spurgte om, hvorfor de kristne ville have mere vold? Det skete senere igen, at en præst bad:

’Gud, lad din Helligånd sætte ild til Egypten.’

Hvorfor vil de kristne dog have, at Egypten skal brænde, spurgte man derefter. Det er virkelig en udfordring for kirken at kommunikere sit budskab, så folk kan forstå det.”

Taler til almindelige mennesker

Filosofien bag de programmer, George Makeen på SAT-7 Arabic er ansvarlig for, er altså at lave tv, som taler til den almindelige del af folks liv både kristne og muslimer. Programmer, der ikke bruger internt sprogbrug, som kun de kristne forstår.

Det er ikke meningen, at SAT-7’s programmer er designet til at omvende folk, men man vil derimod gerne skabe et rum, hvor mennesker kan få sat deres dagligdag ind i et kristent verdensbillede. Det skal altså være almindeligt tv for almindelige mennesker med almindelige liv med alt, hvad det indebærer af drømme og nederlag, forklarer George Makeen.

”Et eksempel på det er programmet Needle and Thread (nål og tråd), som er et ugentligt live-show for kvinder. Her bruger værterne ofte metaforen, at livet er som en kappe, man kan sy om, hvis den er gået i stykker. Værterne taler om identitet og om, at ens liv kan være fejlformet af samfundet og religion, men at der er mulighed for at starte på en frisk,” siger han.

”Værterne prøver at svare på nogle af seernes spørgsmål om ægteskab og uddannelse. Denne måde at gøre det på er vidunderlig, fordi den bringer Guds kraft ind i den praktiske del af livet. Værterne bruger et kristent verdensbillede til at tale om hverdagsliv og forklarer, hvad Guds rolle er, også i de mere komplicerede dele af det.”

Her er vi inde ved det, som George Makeen mener, er kernen i kristendommen, og det som Mellemøstens kristne skal huske for at nedbryde murene mellem dem og deres muslimske brødre og søstre.

”Kristne og muslimer ønsker i virkeligheden det samme: At få en relation til Gud. Evangeliet handler om at få en relation med Gud gennem Jesus Kristus. Som kristne skal vi elske vores medmennesker, og det kan vi ikke uden at involvere os i alle dele af folks liv. Kærlighed afhænger af relation, og hvis vi ikke kan græde sammen med de grædende, så er det hele lige meget,” siger han.


Dette interview (med lette ændringer) er tidligere udgivet i Mission Afrika Bladet 4, 2016.



Støt Projekt 0004: SAT-7 nu!



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Analyse: Hvad er fremtiden for Malis kristne?

$
0
0

90 procent af Malis 16 millioner indbyggere er muslimer, men hvad betyder det for kirken i Mali? Det analyserer Peter Fischer-Nielsen, som i november besøgte landet.


Peter Fischer-Nielsen, generalsekretær i Mission Afrika, skriver fra Mali. 

I baghovedet havde jeg billederne af SAS Radisson Hotel i Bamako, Malis hovedstad, hvor 22 mennesker sidste år mistede livet under et terrorangreb udført af islamistiske terrorister. En tydelig illustration af en utryg situation, hvor terrorhandlinger og kidnapninger i store dele af landet er en reel risiko.

Derfor kom det også bag på mig, at der umiddelbart ikke var de store spændinger at spore mellem muslimer og kristne. Da jeg ankom til Bamako havde jeg lejlighed til at besøge alle byens fem små lutherske menigheder. Gennemgående beskrev de relationen som uproblematisk. Man lever fredeligt side om side, dukker op til hinandens fester og accepterer hinandens skikke. Flere siger endda, at forholdet er blevet bedre mellem almindelige muslimer og kristne i de senere år, og at man ved at søge fællesskabet lægger afstand til den religiøse ekstremisme.

En betinget fred

Graver man dog et spadestik dybere, dukker der også en anden virkelighed op. For det lader til, at freden mellem muslimer og kristne i høj grad er betinget af, at de kristne ikke driver mission blandt den muslimske del af befolkningen. En evangelist, som jeg talte med, fortalte om en muslim, der gerne ville være kristen. Men på grund af pres fra familien endte han med at forblive muslim. Han fik at vide, at Jesus ikke var kommet til muslimerne, men kun til jøderne.

Kirkepræsidenten i en af de to kirker, som Mission Afrika støtter, siger det således: ”På overfladen er forholdet mellem kristne og muslimer godt, men bliver muslimerne udfordret, er det anderledes. Der er et meget stort pres fra familierne, hvis nogen ønsker at konvertere, da det er forbudt i islam.”

Mission med risiko

Mission Afrikas arbejde i Mali handler meget om evangelisation. Seks missionærfamilier fra Cameroun hjælper de små maliske kirker med at udvikle sig og at arbejde mere målrettet med evangelisation. Det er en vigtig, men samtidig også risikofyldt opgave. For hvad vil der ske, hvis kirkerne faktisk får held med at kalde muslimer til omvendelse? Hvordan vil det påvirke den skrøbelige balance mellem kristne og muslimer i Mali?

Det beroliger mig, at der i udsendelsen af missionærerne har været opmærksomhed på, at det kan være en udfordring at drive mission i et islamdomineret land som Mali. Alle missionærerne har været på et langt og grundigt kursus i islam og religionsmøde, hvor de er blevet trænet i at gå i dialog med muslimernes tro og kultur.

Mission Afrikas partnerkoordinator Thore Eklund forklarer, at det skete ud fra den overbevisning, at skal man blive taget seriøst af muslimer, er man nødt til at have en vis teologisk tyngde.

Villighed til at lytte

I en samtale med Pierre Moulna, der er leder af Mission Afrikas missionærindsats i Mali, fortæller han mig, at mange muslimer kan have svært ved at acceptere, at Jesus skulle være Guds søn, eller at Gud skulle være treenig. Men det er hans erfaring, at kender man sin tro godt, og kan man forklare sine synspunkter, er muslimerne også villige til at lytte.

Alligevel kan det gå galt. Der er en risiko for, at kristne kan blive endnu mere marginaliserede og et mål for islamistisk terror, hvis de begynder at stikke næserne frem og blive mere åbent evangeliserende. Og hvis flere muslimer bliver kristne, kan man frygte, at det vil få konsekvenser for kirkerne.

Løsningen er ikke at holde op med at udbrede evangeliet. De kristne i Mali ved – ligesom vi ved det fra kirkehistorien – at det ikke er omkostningsfrit at stå i evangeliets tjeneste. Men kirkerne i Mali har åbenlyst behov for støtte og forbøn nu og i årene, der kommer.

Sammenlignet med de mange midler, der i disse år flyder ind i landet til etablering af moskeer og støtte til muslimske aktiviteter, kan vores hjælp synes meget lille. Malis kristne er i en udsat position og har derfor også brug for al den opmuntring, som vi overhovedet har mulighed for at række dem. Det er glædeligt, at Mission Afrika kan spille en vigtig rolle i den forbindelse.


Denne artikel er tidligere udgivet i Mission Afrika Bladet 4, 2016



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Det gjorde indtryk på generalsekretæren i 2016

$
0
0

2016 har været et begivenhedsrigt år i Mission Afrika, og generalsekretæren gør her status over, hvad der har fyldt i året, der er gået.


 

Peter Fischer-Nielsen, generalsekretær i Mission Afrika. 

2016 har på mange måder været et spændende og begivenhedsrigt år i Mission Afrika – både ude og hjemme. I årets løb har jeg haft den store glæde at besøge tre af vores partnere, og det har på hver sin måde været fantastiske oplevelser.

SAT-7 fejrede 20 år med kristent tv

I april var jeg sammen med hundredvis af andre mennesker på Cypern for at fejre den kristne satellit-tv-station SAT-7’s 20 års jubilæum. Hvad der startede som ganske få timers ugentlig sendetid, er nu blevet til et omfattende arbejde, hvor der 24 timer i døgnet sendes kristent tv til millioner af mennesker i Mellemøsten og Nordafrika på arabisk, farsi og tyrkisk. I en region, hvor der i den grad er brug for håb og opmuntring, gør SAT-7 en kæmpe forskel. Jeg bliver glad og stolt over, at vi kan være med til at støtte op om arbejdet blandt andet gennem Mette og Claus Swartz Andersen, som vi har udsendt til Cypern.

Læs også: Biskop: “SAT-7 spreder lys i en verden, der er præget af lukkethed og mørke”

Sierra Leone rejser sig efter ebolaen

I maj besøgte jeg vores samarbejdskirke i Sierra Leone for første gang. Oven på en frygtelig periode med ebola-sygdommens hærgen i landet, var det opløftende at se, at en mere normal hverdag igen er ved at indfinde sig. Vores missionærer Mette og Alex Bjergbæk Klausen har gjort et stort arbejde med at udvikle kirkens teologiske uddannelse, og selvom de nu er vendt tilbage til Danmark, er deres engagement i arbejdet ikke ovre. De rejser fortsat et par gange om året til Sierra Leone for at hjælpe kirken. En anden glædelig udvikling er, at vi nu er begyndt at sende korttidsudsendte til sundhedsklinikken i Kangahun. To unge læger var i november af sted, og vi forventer at kunne sende flere læger og sygeplejesker af sted i det nye år.

Læs også: Danske læger skal hjælpe til i Kangahun

Malis udsatte kirker får hjælp

Mit besøg i Mali i efteråret var også fantastisk spændende. Det var meget opmuntrende at se, hvordan vores arbejde her bærer frugt. Mødet med landets små og sårbare menigheder var stærkt, og de missionærer, som vi er med til at sende fra Cameroun til Mali gør en kæmpe forskel for kirkerne. Samtidig fik jeg også mulighed for at besøge mange af de kvinder, der er blevet hjulpet af de landbrugsaktiviteter, som vi med hjælp fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling har kunnet sætte i gang.

Læs også: Analyse: Hvad er fremtiden for Malis kristne?

Arbejdet blomstrer

Der er grund til at sige tak! Tak til alle ude og hjemme, der gør arbejdet muligt – og tak til Gud, der lader arbejdet lykkes. Jeg håber, at du, der læser dette, også i 2017 vil være med til at støtte op om arbejdet med forbøn, frivilligt engagement og økonomi.

Der er brug for alle kræfter.


Støt Mission Afrika nu!



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Her kan du se SAT-7 i Danmark

$
0
0

Vi har samlet en række links til de steder på internettet, man kan se SAT-7 på arabisk, tyrkisk eller farsi.


Gennem november og december har vi på Mission Afrika udsendt mange hundrede postkort om, hvordan man kan komme til at se SAT-7 i Danmark. Og faktisk er det rigtig nemt at komme til at se alle de gode programmer, som SAT-7 sender døgnet rundt. De har nemlig en app til både iPhone og Android og streamer døgnet rundt.


Appen kan hentes til iPhone her:

https://itunes.apple.com/dk/app/sat-7/id371172267?mt=8

Og til Android her:

https://play.google.com/store/apps/details?id=org.sat7.sat7arabic&hl=da&rdid=org.sat7.sat7arabic


Hvis du sidder ved en computer, kan du se SAT-7 på disse links. SAT-7 streamer hele tiden alle deres programmer ud på nettet.

Arabisk:

SAT-7 Arabic:
http://www.sat7.com/streamingsat7.htm

SAT-7 Kids:
http://www.sat7.com/streamingkids.htm

 

Farsi:

SAT-7 Pars:
http://www.sat7pars.com/166215821588-1586160615831607.html

Tyrkisk:

SAT-7 Türk:
http://www.sat7turk.com/canli-yayin/



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Nyt til Baglandet nr. 4, 2016

”Kirken har et budskab, der sætter mennesker fri”

$
0
0

At være luthersk handler om at prædike frihed ind i den kontekst, man er sat i, siger kirkepræsidenten for den eneste lutherske kirke i Den Centralafrikanske Republik.


I 2017 fejrer lutherske kirker verden over, at det er 500-året for reformationen.

Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika (EELRCA) er den eneste lutherske kirke i Den Centralafrikanske Republik, et land som i årevis har været plaget af konflikter mellem forskellige oprørsgrupper. Hundredetusindvis af familier er drevet fra hus og hjem, sundhedssystemet halter gevaldigt og bekymrende mange børn går ikke i skole.

Som den eneste lutherske kirke midt i kaosset forsøger EELRCA at være med til at løse nogle af de problemer, som uroen har ført med sig. Det forklarer kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue, som Mission Afrikas udsendte har mødt i nabolandet Cameroun i grænsebyen til Centralafrika.

”Mange mennesker har været udsat for grusomheder. Nogle har mistet troen, og mange er traumatiserede. Der er brug for, at kirken taler til dem i den situation. Kirken skal vokse, men krisen sætter en særlig kontekst for dette,” siger Samuel Ndanga-Toue.

Krisen i Centralafrika:

Det er svært at danne sig et hurtigt overblik over borgerkrigen i Den Centralafrikanske Republik. De sidste 15 år har kristne militser kæmpet mod de overvejende muslimske Séléka rebeller om magten. Siden et FN-assisteret valg i 2015 har der været nogenlunde fred i nogle områder. Men mange frygter stadig, at konflikten kan blusse op igen.

Se tidslinje over Centralafrikas hårde historie på BCC

”Jeg blev valgt som leder af kirken på et tidspunkt, hvor landet var i krise, og det betyder, at der er mange udfordringer. Krisen er i dag ikke lige så slem som tidligere. Men vi lever i en periode nu, hvor vi oplever mange følger af urolighederne.

Lutherdom er forandring

Der er 84 præster i Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika og cirka 100.000 medlemmer fordelt ud over syv store regioner i Centralafrika. Samuel Ndanga-Toue blev valgt som kirkepræsident, og han ser den lutherske kirkes rolle i landet som en, der bringer forandring.

”At være luthersk betyder først og fremmest, at man tilslutter sig den doktrin, som Luther har givet os. Luther var reformator. Han sagde, at kirken måtte ændre sig. Hvorfor? Fordi hver dag i vores liv, begår vi fejl. Kirken begår også fejl, og hver dag må vi derfor prøve at forandre os til det bedre,” siger han.

”For mig er det at være luthersk altså at man skal søge reformation, forsøge at ændre tingene, når man ser, at noget er galt. At være luthersk er også at formidle et budskab om frigørelse i den kontekst, som vi er i. Hvert land har sin kontekst og hver kirke sin kontekst, og kirken skal med udgangspunkt i den kontekst fremføre et budskab, som sætter mennesker fri.”

Tilbage til et normalt liv

Mission Afrika har siden 1982 samarbejdet med EELRCA og det samarbejde består i dag af støtte til et Mor-Barn-Center i Bohong, evangelisation og kapacitetsopbyggende arbejde. Det seneste års tid har der været særlig fokus på opbygning af sundhedsklinikker og 10 skoler i området omkring Bohong, så den generation af børn, der er gået glip af skolegang på grund af krig, kan genoptage et normalt liv.

Samuel Ndanga-Toue opfordrer til, at man beder for Centralafrika og kirkens arbejde med at være der for de mennesker, der lidt mest under borgerkrigen.

”Under krisen var der mange, der flygtede fra landet. Regeringen arbejder nu for at folk vender hjem igen. Vi ved endnu ikke, hvor lang tid det kommer til at tage. Der er stadig bevæbnede grupper, som skaber kaos i nogle områder. Men situationen er generelt set en smule roligere,” siger Samuel Ndanga-Toue.

”Selvom vi er på vej ud af krisen, er følgerne stadig utallige. Vi vil derfor bede vores søstre og brødre i Danmark om at blive ved med at støtte os gennem bøn. Bed for fred i vores land. Bed for at freden må herske i hele landet og vare ved. Vi ved ikke, hvad der vil ske i aften eller i morgen, men vi må bede for freden. Det er det vigtigste, og jeg håber, at I vil bede for fred i vores land.”

Vil du støtte Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika (EELRCA) kan du gøre det her:


Støt Projekt 3028: Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika nu!




Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Mission Afrika søger sygeplejersker, jordemødre og læger til Sierra Leone

$
0
0

Har du lyst til at bruge din læge- eller sygeplejeruddannelse på at optræne sundhedspersonale i Vestafrika? Brænder du for at gøre en forskel? Så er det her noget for dig.


I landsbyen Kangahun i Sierra Leone ligger en sundhedsklinik, som drives af Mission Afrikas lokale samarbejdspartner Den Anglikanske Kirke.

Sundhedsklinikken yder en vigtig indsats for befolkningen i Kangahun og de omkringliggende mindre landsbyer. Gravide og fødende kvinder og børn 0-5 år er særligt i fokus på centret, men centret tager sig også af mange andre sygdomme og ulykkestilfælde.

Sammen med Den Anglikanske Kirke vil vi gerne være med til at styrke og udvikle centret, og vi søger derfor sundhedsfagligt personale til kortere udsendelser til centret. Lige nu er vi på udkig efter læger, sygeplejersker eller jordemødre, der vil rejse ud i den anden halvdel af 2017.

Faglige kompetencer

Sundhedsklinikken efterspørger både sygeplejersker og læger til at indgå i det daglige arbejde på klinikken og være med i videreuddannelsen af medarbejderne og videreudvikling af centret.

Som sygeplejerske/jordemoder

vil du indgå i klinikkens daglige arbejde med babyklinik, graviditet og svangrearbejde samt åben konsultation. Du vil også indgå i klinikkens forebyggende arbejde, for eksempel afholdelse af workshops. Det er endvidere vigtigt, at du har lyst til at dele din viden med kolleger og derigennem være med til at udvikle centret.

  • Du skal have erfaring inden for et eller flere af følgende områder:
  • graviditet og fødsel
  • børn 0-5 år (forebyggende børneundersøgelser: ernæring og vaccination etc., sygdomme)
  • Diabetes og blodtryksforhøjelse
  • sårbehandling
  • sygdomsbehandling i tropiske lande

Som læge
Sundhedsklinikken har ingen læge tilknyttet i dag. Klinikken har derfor brug for hjælp med undervisning og on-the-job træning af klinikkens medarbejdere, diagnostik af de mest almindelige tropesygdomme og livsstilssygdomme, eksempelvis diabetes og blodtryksforhøjelse samt udarbejdelse af behandlingsprocedurer i samarbejde med centrets leder.

Du skal have erfaring inden for et eller flere af følgende områder:

  • almen medicin
  • gynækologi
  • børnesygdomme

For begge faggrupper gælder, at tidligere udsendelse som sundhedsfaglig medarbejder er en fordel, men intet krav.

Personlige kompetencer
Vi lægger vægt på følgende personlige kompetencer:

  •  Lydhørhed over for patienter og kolleger og lyst til at arbejde i en anden kultur.
  •  Fleksibilitet og evne til at tilpasse egen adfærd og tilgang efter forholdene
  • Omstillingsevne i forhold til at arbejde i et udviklingsland og i forhold til de skiftende arbejdsopgaver på klinikken.
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at udføre arbejdsopgaver i tæt samarbejde med andre.
  • Lyst til at lære fra dig og bringe dine erfaringer aktivt i spil

Sprog: det officielle sprog i Sierra Leone er engelsk og det er derfor et krav, at du behersker engelsk på et godt niveau. Mange patienter taler ikke engelsk og en del af arbejdet vil derfor foregå med tolk.

Helbred: du skal have et almindeligt, godt helbred.

Vi forventer endvidere, at du kan bakke op om Mission Afrikas værdier (http://missionafrika.dk/om-mission-afrika/) og har lyst til at arbejde i en kontekst, hvor religion spiller en vigtig rolle i hverdagslivet såvel som i befolkningens sygdomsopfattelse og tilgang til behandling.

Ansættelsesforhold
Mission Afrika tilbyder en løn 13.000 kr. om måneden til dækning af faste udgifter hjemme mv. samt kost under udsendelsen. Derudover dækkes udgifter til rejse ved opholdets start og afslutning, bolig, forsikring og lokal transport.

Under udsendelsen vil du komme til at bo i et hus lige ved siden af sundhedsklinikken og skal derfor være indstillet på at bo og arbejde i en afrikansk landsby.

For sygeplejersker vil udsendelsesperioden som udgangspunkt være 6-12 måneder, mens den for læger vil være minimum 2-3 måneder.

Har du en anden sundhedsfaglig baggrund, som du vurderer vil være relevant, hører vi også gerne fra dig, ligesom det evt. også vil være muligt at finde opgaver for ægtefælle. Vi modtager ligeledes gerne ansøgninger fra venner, der gerne vil udsendes sammen.

Lyst til at høre mere…

Lyder det som noget for dig? Så kontakt Mission Afrikas generalsekretær Peter Fischer-Nielsen og hør nærmere.

Peter Fischer-Nielsen
Generalsekretær

pfn@missionafrika.dkTlf.: +4586725050Tlf.: +4524881339

Vurderer vi sammen, at det kunne være noget for dig, så går vi videre i vores ansættelsesproces. Du kan læse nærmere om processen på vores hjemmeside.

Vi modtager og behandler ansøgninger løbende indtil vi har fundet den/de rigtige udsendte. Kontakt os derfor gerne nu – også hvis du gerne vil rejse i 2017.

Du kan læse mere om Mission Afrika samarbejde med Den Anglikanske Kirke i Bo på vores hjemmeside.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Felix Samari: Kirkens visionære kommunikator

$
0
0

Han er flittig og fuld af energi, og så brænder han for at være et værktøj for kirken. Mød Felix Samari, der hjælper Mission Afrika med at fortælle, hvad der foregår i Nigeria. 


Felix Samari er lidt lysere i huden end sine kollegaer på LCCN’s hovedkvarter i Numan. Et familietræk, men måske fremmet af, at han bruger meget tid foran computeren, hvor han surfer mellem social-medieprofiler på internettet og ivrigt diskuterer nigeriansk politik og luthersk missionshistorie.

Men lige nu sidder den 34-årige kommunikationsmedarbejder over for mig i gæstehjemmet i Numan og fortæller om den lange vej, der har ført ham til den stilling, han nu har i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN).

Felix Samari er hårdtarbejdende, og han gør en stor forskel, siger hans kolleger. De ser, at Felix’ iderigdom og mange initiativer har formet kirkens kommunikationsområde betydeligt.

”Jeg har været aktiv i kirken helt fra barnsben af. Man kan godt sige, at jeg nærmest hver dag gik direkte fra skolen og over i kirken. Jeg deltog ivrigt i aktiviteter som ungdomsgruppen, koret og Boys Brigade,” fortæller Felix Samari.

Energisk og kreativ

Han virker som en storby-vant fyr, men han er en af de lokale drenge – opvokset som søn af en bibelskoleforstander i landsbyen Dashen i det nordøstlige Nigeria.

Da han som 24-årig rejste til Abuja for at læse på universitetet, gik der ikke længe, før han selv var engageret som søndagsskoleleder i en lokal luthersk kirke. Han læste Historie og Medier – og som hovedopgave skrev han om, hvordan medierne i Nigeria i høj grad ignorerer græsrøddernes stemme på det lokalpolitiske og religiøse område.

Journalist og alt-mulig-mand

Felix Samari fik arbejde på avisen ”Abuja Focus”, men lønnen var elendig, så han solgte taletidskort og tilbød opladning af mobiltelefoner for at tjene ekstra penge. Det udviklede sig til en cyber-café, hvor folk kunne komme på internettet for et lille beløb. Forretningen gik godt, og han fik andre til at passe butikken, så han selv fik mere tid til at engagere sig i at være leder for en lille menighed i udkanten af Abuja.

”Det var også i denne tid, i 2009, at jeg begyndte at lave en avis med titlen Church Today, som skulle dække det område, der interesserer mig allermest, nemlig nigeriansk kirkeliv,” siger Felix. ”Overalt, hvor jeg kom frem, forsøgte jeg at samle lokale kirkenyheder op. Men det endte alligevel med, at det meste stof handlede om den lutherske kirke, så en af mine præstevenner, Eliseus Voma, foreslog, at jeg kaldte avisen Lutheran Today.”

Opdaget af Mission Afrika

I 2010 var Mission Afrika på udkig efter en lokal journalistisk kontakt i LCCN, der kunne levere billeder og historier til Danmark. Det virkede oplagt, at det blev den flittige Felix Samari.

”Det var ikke en helt let opstart, for vi skulle alle finde det rette ben at stå på i forhold til dette nye arbejdsområde,” siger Felix reflekterende. ”Den næste tid arbejdede jeg med forskellige opgaver for Mission Afrika, men hjalp for det meste Abuja stift med administrative opgaver. I en længere periode måtte jeg dele computer med kassereren. Men jeg følte mig som missionær – jeg lukkede internetcaféen og var nu fuldtidsengageret i kirken,” siger han.

Efter et års tid så LCCN-hovedkvarteret også behovet for en øget satsning på kommunikation.

”Min jobbeskrivelse blev ændret til Communication Officer for LCCN, og i 2012 gik ”Lutheran Today”-avisen fra fire udgaver til seks om året. Næste år, i 2017, vil den udkomme hver måned. For behovet er stort,” smiler Felix Samari.

”Jeg ser mig selv som et værktøj for kirken, og den viden og kunnen jeg har oparbejdet som en gave fra Gud,” siger Felix. ”Jeg vidste, jeg havde gang i noget godt – og jeg er glad for, at kirken fik øjnene op for det!”



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Hold øje med guldet i Genbrug

$
0
0

Der er meget at komme efter på hylderne i Mission Afrika Genbrugs Butikker. Se bare her.


Der er stor sandsynelighed for, at du kan komme til at gøre en god handel, når du går ind i en af Mission Afrikas 74 butikker. Vi har fundet fire genstande, som viste sig at være mere værd, end de så ud til.

Du kan se tingene ved at klikke dig gennem albummet herunder:


Hvis du arbejder i en af Mission Afrika Genbrugs butikker, kan du kontakte Lars Torp, vores vurderingsmand, hvis du falder over noget, som du ikke ved, hvad er.

Lars Torp
Vurderingskonsulent (deltid)

lt@missionafrika.dkTlf.: 61 13 05 78

Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

”Det var to minutter i lukketid, hvis jeg skulle afsted til Afrika”

$
0
0

Merete Værge og Marianne Kiilerich har tilsammen 80 års sygeplejeerfaring. Selvom de er gået på efterløn, har de nu valgt at pakke kufferterne og tage til Sierra Leone for at arbejde frivilligt.


Efter 40 år på arbejdsmarkedet indstiller Merete Værge for halvandet år siden karrieren som sygeplejerske og går på efterløn.

Hun har i løbet af et langt og effektivt arbejdsliv opnået erfaring med både sygepleje i praksis og i at undervise, og hun beslutter i en alder af 64 år at stille de hvide træsko og trækker sig tilbage for at nyde sit otium.

Men livet er jo sjældent til at regne med.

I september sidste år sidder Merete Værge nemlig til Mission Afrikas årsmøde, hvor ordet bliver givet til en repræsentant for sundhedsprojektgruppen. Fra talerstolen forklares det, hvordan man lige nu er på udkig efter læger, sygeplejere og jordemødre, der vil rejse til Kangahun i Sierra Leone og støtte og videreuddanne det hårdtarbejdende sundhedspersonale på en klinik dernede.

Og selvom Merte Værge har lagt kitlen på hylden, gibber det alligevel i hende.

”Jeg har aldrig været i Afrika, men jeg har altid haft en drøm om at komme derned som sygeplejerske. Jeg havde dog faktisk skudt en hvid pil efter det, nu jeg var gået på efterløn. Men så tænkte jeg, da jeg hørte om Kangahun, at det lød så spændende. Det har jeg simpelthen lyst til,” siger Merte Værge, der dog havde lidt betænkelighed ved sin alder.

”Nu var det jo noget tid siden, jeg var gået på efterløn, så det var to minutter i lukketid, hvis jeg skulle afsted til Afrika. Så jeg tænkte, at jeg kunne i hvert fald lige høre, og hvis de så syntes jeg er for gammel, kan de jo sige til,” siger hun.

Gamle rejsekammerater

Men Merete er overhovedet ikke hverken for gammel eller for urutineret. Tværtimod viser hun sig at være perfekt til opgaven og bliver hurtigt enig med Mission Afrika om at rejse ud i tre måneder. Og da hun bliver spurgt, om hun ikke kender en, der skal med, går tanken hen til en veninde fra studiet, der også er gået på efterløn halvandet år forinden:

Hun hedder Marianne Kiilerich. Hun er også 64 år, og ligesom Merete Værge uddannet fra sygeplejeskolen i Herning i 1974. Faktisk har de to rejst sammen før, de var i kibbutz i Israel, året efter de blev færdige som sygeplejersker og har været tæt på hinanden siden.

Marianne Kiilerich skal lige overveje tilbuddet.

”Kan jeg rejse væk i tre måneder, spurgte jeg mig selv. Kan jeg rejse fra min mand i så lang tid? Men så tænkte jeg, at det lød så spændende, og jeg har fået opbakningen hjemmefra. Når man har lyst til det, så skal man også gøre det,” siger hun.

80 års erfaring

Tilsammen har Merete Værge og Marianne Kiilerich 80 års erfaring, som de skal ud og dele ud af. Deres arbejdsopgaver kommer primært til at være med børn og gravide, hygiejne og hjælpe med struktur, arbejdsgange og dokumentation.

”Vi tror ikke, vi kan tage ud og redde verden, men hvis vi kan gøre lidt gavn, som andre kan bygge videre på senere, så er det jo godt. Men vi gør det også meget for oplevelsen. Vi har været spejdere og FDF’ere i mange år, så det er da lidt vand på brønden at komme ud i nogle mere primitive omgivelser,” siger Marianne Kiilerich.

De to erfarne sygeplejersker rejser til februar og kommer hjem til maj.




Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Har du brug for hjælp til dit skoleprojekt?

$
0
0

Lige nu får vi i Mission Afrika mange henvendelser fra skoleelever, der vil vide mere om vores arbejde i Afrika. Her kan du få svar på nogle af de spørgsmål, der ofte bliver stillet.


Har din skole gang i et projekt om nødhjælp i Afrika?

Er du interesseret i at høre mere om, hvad vi gør for at hjælpe for eksempel børn, der bliver beskyldt for hekseri i Nigeria?

For tiden får vi en del spørgsmål om vores arbejde i Afrika. Her er et udpluk af, hvad vi kan finde på at svare, hvis du skriver til os:


Kære Mission Afrika!

Jeg og to andre, er igang ned en projektopgave som omhandler hungersnød i Sydsudan. Vi arbejder med underemner som: 

Får menneskerne, og primært børnene hjælp dernede? Gør det en forskel? 

Vi har også om hjælpeorganisationer, og her kommer i ind i billedet. Vi vil undersøge hos jeres hjælpeorganisation, samt andre, hvor mange penge der faktisk går til børnene. Hvis jeg donerer 1000 kr. Hvor mange penge går så til børnene? Hvad får DE for pengene? – Og hvad går pengene man, eller undertegnet donerer, ellers til?

Gør vores penge en forskel? 

Hvilken forskel gør vores penge? 

Hvem hjælper i primært mest? 

Hvad hjælper i med? 

Og kan der gøres mere, end bare at donere penge? 

Jeg håber i vil besvare denne mail, da det ville hjælpe vores opgave godt på vej! :) 

Hilsen Skoleelev


Kære Skoleelev

Det var godt nok nogle interessante spørgsmål. Også nogle, som er lidt svære at svare på, men jeg skal gøre, hvad jeg kan.

Mission Afrika har ikke nogen projekter i Sydsudan. Vi hjælper til gengæld i Sierra Leone, Mali, Cameroun, Nigeria og Centralafrika. Her har vi alle mulige projekter, der har med både børn og voksne at gøre. Noget kirkearbejde, noget er til sundhedsklinikker og andet er til undervisning.

Lige nu har vi særligt fokus på børn i Centralafrika, hvor vi forsøger at bygge skoler i nogle landsbyer, hvor der ikke har været skolegang i lang tid på grund af borgerkrig.

Til lige præcis dette projekt har vi lavet en beregning, der siger, at for 200 kroner, kan ét barn gå i skole i ét år.

Når vi siger det, så har vi medregnet alle de omkostninger, der er involveret i at have en skole. Der er en lærer, der skal have løn. Der skal laves skolematerialer. Der skal være en tavle og kridt osv.

Derfor er det svært at svare på præcist hvor mange penge, der går direkte til børnene. Men man kan sige, at alle pengene går indirekte til børnene og kommer dem til gode.

I Nigeria har vi to danske missionærer, der hedder Anne Karin og Peter Michael Lauritzen. Mission Afrika betaler deres løn, så de har noget at leve for og kan gå på arbejde hver dag. Og de arbejder med gadebørn i projektet City Ministries. Anne Karin og Peter Michael sørger for, at børnene (som i mange tilfælde er blevet smidt ud hjemmefra af deres mor og far eller er forældreløse) har et sted at bo, får omsorg, mad og undervisning.

Der kan man også sige, at selvom børnene ikke får nogle af pengene i hånden, så går Anne Karin og Peter Michaels løn indirekte til børnene, der får mad og mulighed for at tage en uddannelse. Så de børnene selv kan komme til at tjene deres egen penge en dag. Det er da smart!

Her er en historie om en dreng, der blev beskyldt for hekseri, men har lært at tilgive.

Vi sørger altid for, at de penge vi bruger, bliver givet bedst muligt ud, så de kommer flest muligt til gode. Derfor evaluerer vi også hele tiden vores projekter og undersøger, om vi bruger pengene bedst muligt. Det er hårdt arbejde, men det er sådan, vi tror på, det skal gøres.

De penge, vi får af flinke mennesker som jer, er meget vigtige for vores arbejde. De sørger for, at vi kan blive ved med at hjælpe verdens fattigste. Og hvis man vil hjælpe til på en anden måde end at give penge, så leder vi faktisk også en gang imellem efter volontører! Det er sådan nogle frivillige, der rejser ned og gør et eller andet stykke arbejde. Vi har for eksempel lige haft to læger nede og arbejde friivlligt på en sundhedsklinik i Sierra Leone, hvor de hjalp sygeplejerskerne dernede med, hvordan man behandler sygdomme som sukkersyge og malaria. De gjorde en stor forskel, og lige om lidt sender vi to mere afsted.

Jeg håber, I kan bruge mit svar til noget. Ellers skriver I bare igen.

Venlig hilsen Mission Afrika


Hej Missionafrika

En ven og jeg er gang med et skoleprojekt, som drejer sig om heksebørn.

Vi undrede os over, hvad en orginasition som jeg gør for at hjælpe de her børn?

Hilsen Rasmus og Rasmus


Hej Rasmus og Rasmus

Fedt, at I skriver. Det lyder som et spændende projekt. Heksebørn (eller børn, der bliver beskyldt for hekseri, som vi kalder dem) er en meget udsatte gruppe, der på grund af overtro oplever at blive forfulgt af familie og samfund. Det er godt og væsentligt at have fokus på, og I er kommet til de helt rigtige, hvis I vil vide mere.

I Mission Afrika har vi ikke nogen projekter, der henvender sig direkte til børn, der bliver beskyldt for hekseri. Men vi samarbejder med et børnehjems-projekt, der hedder City Ministries i Jos, Nigeria. Her har vi to ansatte, Anne Karin og Peter Michael Lauritzen, og de arbejder med gadebørn, som enten har mistet deres forældre eller er blevet smidt ud hjemmefra i en tidlig alder.

Anne Karin har fortalt mig, at cirka en tredjedel af dem, der kommer på centeret, er børn, der er blevet beskyldt for hekseri.

Fælles for mange af heksebørnenes historier er, at deres familie har oplevet en eller anden dødsulykke – enten sygdom eller et trafikuheld eller noget helt tredje.

Og fordi nogle nigerianere er meget overtroiske (især de fattigste), så har de brug for nogen at skyde skylden på. Det bliver ofte et af familiens børn, der ikke forstår, hvad de bliver beskyldt for og derfor kan komme til at indrømme noget, som de aldrig nogensinde har gjort, fordi de bliver presset til det. Det er meget synd.

Børnene, der bliver beskyldt for hekseri, bliver forsøgt ”helbredt” på nogle meget mærkelige måder. Nogle får underlig urte-medicin eller skal sidde og indånde røg fra et giftigt bål, fordi den lokale medicinmand siger, at det kan helbrede hekseriet. Nogle børn bliver skåret i eller bundet og slået som straf for deres hekseri. Nogle ender endda med at blive dræbt af deres egne familier. Andre ender på gaden.

Hos City Ministries kan børnene komme og få et sted at bo, noget at spise og en seng at sove i. Vigtigst er det dog, at der er voksne der tager sig af dem, og som holder af dem og fortæller dem, at de ikke er heksebørn, og at deres families problemer ikke er deres skyld. Den omsorg mener vi i Mission Afrika er enormt vigtig for, at man kan blive helbredt for de traumer og psykiske overgreb, man har været oplevet.

City Ministries har også terapeuter (en slags psykologer) tilknyttet, som sætter sig ned med børnene og får dem til at tegne, hvad de har oplevet.

På den måde kan børnene nemmere sætte ord på nogle af de ubehagelige oplevelser, som de har været igennem. Og måske prøve at lære at tilgive deres forældre på sigt, så de selv kan komme videre med deres liv og ikke gå og være bitre og vrede over det, de har oplevet.

Jeg har vedhæftet nogle tegninger, som en dreng, der hedder David Sunday, har tegnet. Da han var lille fandt han sin far dræbt på en mark, og så blev han altså beskyldt for at have gjort det, selvom han var ganske uskyldig og endda havde set den rigtige morder.

Jeg håber ikke, det har været for drabelig læsning. Hvis jeg kan hjælpe med mere, skal I bare sige til.

Venlig hilsen Mission Afrika


Fik du svar på dit spørgsmål?

Ellers kan du ringe eller skrive en sms eller mail til en af følgende:

Orla Fredensborg Møller
Mediegrafiker & fundraiser

ofm@missionafrika.dkTlf.: +45 2444 0388

Philip Christoffersen
Journalist

pc@missionafrika.dkTlf.: +45 61130614

Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Her er Mission Afrikas nye bestyrelsesmedlem

$
0
0

Sognepræst Niels Iver Juul brænder for mellemkirkeligt arbejde og for mission. Han er netop blevet udpeget til kongevalgt medlem af Mission Afrikas bestyrelse.


Intet mindre end 30 års præsteerfaring har Mission Afrikas nyeste bestyrelsesmedlem, Niels Iver Juul, som netop er blevet udpeget til kongevalgt medlem. Han bor i Farsø, hvor han er sognepræst, og han har sagt ja til at gå med ind i bestyrelsesarbejdet, fordi han brænder for at dele evangeliet.

”Jeg mener, at mission både er en gave og en opgave, som kirken har fået. Det er det, vi lever af. Og derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi kæmper for at sprede evangeliet. Det har Mission Afrika gjort i mange år, og det arbejde vil jeg gerne være en del af,” siger den 61-årige sognepræst.

Niels Iver Juul mener, at han særligt er kompetent, når det handler om mellemkirkeligt arbejde. Det vil sige dyrkelsen af fællesskaber mellem kirker og foreninger, venskabsmenighedsarbejde og forståelsen for vigtigheden af tovejskommunikation.

Har et stort netværk

Siden 2010 har han været medlem af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd som Viborg Stifts repræsentant. Han er derudover formand for Folkekirkens Mission, som samarbejder med de danske missionsselskaber for at fremme forståelsen for mission i folkekirken. Det er også herfra, arbejdet med at koordinere folkekirkens indsats over for forfulgte kristne og religionsfrihed er blevet lavet.

”En styrke, jeg har, er altså at jeg kan bidrage med et netværk ind folkekirken, og så har jeg indgående erfaring med bestyrelsesarbejde,” siger Niels Iver Juul.

Teologiuddannelsen har han med sig fra Sjælland, hvor han blev uddannet cand.theol. i 1986 fra Københavns Universitet. Fra 1987-1994 var han sognepræst i Strib-Røjleskov Sogn i Fyns Stift. Og siden da har han været bosat i Farsø, hvor han nu har været præst i 23 år.

Løber og læser

Niels Iver Juul er gift med en kvinde, der hedder Bente, og parret har 3 voksne børn. I sin fritid kan Niels Iver Juul lide at løbe og at læse: cirka 30 kilometer landevej bliver det til om ugen, men antallet af sider har han svært ved at give et bud på – den seneste bog, han har læst, er dog den historiske roman Kaptajn Dinesen – Ild og blod af Tom Buk-Swienty.

”Mine sønner synes, det er så vigtigt, at jeg læser noget ordentligt litteratur,” siger han selv.

Niels Iver Juul indtræder i bestyrelsesarbejdet med det samme.


Hvad er et kongevalgt medlem?

  • Ifølge Mission Afrikas vedtægter må bestyrelsen pege på én person, som kommer med i bestyrelsen på lige fod med de andre medlemmer. Det såkaldte ‘kongevalgte medlem’ sidder i bestyrelsen for en fire-årig periode. Det seneste kongevalgte medlem af bestyrelsen var formand Anne Mie Skak Johanson, der dog blev valgt ind ved repræsentantskabsmødet i september 2016.


Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Kom til Mission Afrika Dag den 4. marts

$
0
0

TEMA: Islam og kristendom. Kom til Mission Afrika Dag den 4. marts i Vor Frelsers Kirke i Vejle. Sidste tilmelding 24. februar.


Det bliver en festlig og spændende dag, hvor vi blandt andet skal høre SAT-7’s programdirektør for de arabiske kanaler, George Makeen, fortælle om, hvordan det er at leve og arbejde i det konstante spændingsfelt mellem religioner og civilisationer.

Ham kan du læse et interview med her: “Mange muslimer har aldrig mødt en kristen”


Derudover er der spændende paneldebat om Islam i Danmark.

Her deltager:

Annette Bennedsgaard, provst i Horsens Provst, formand for Folkekirke & Religionsmøde, tidligere sognepræst i Gellerup Kirke, Aarhus.


Morten Kvist, præst for Herning og Gjellerup valgmenigheder, debattør og bidragyder til Islamkritisk netværk i Folkekirken.


Krista Bellows, landsleder for tværkulturelt arbejde i Indre Mission, formand for Israelsmissionen.


Og til de mindste har vi skruet et godt og hyggeligt børneprogram sammen.

Vi glæder os! Programmet varer fra klokken 10:00-15:40. Vi serverer frokost, og hele arrangementet er gratis.

Tilmeld dig ved at skrive til ma@missionafrika.dk

MA-Dag-2017-flyer-ny


Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika
Viewing all 812 articles
Browse latest View live