Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all 812 articles
Browse latest View live

Missionærpar er blevet genansat

$
0
0

Mette og Alex Bjergbæk Klausen har skrevet under på en kontrakt som deltidsmissionærer ved Mission Afrika. Deres næste tur til Sierra Leone bliver i november.


Der er ikke gået lang tid, siden Mette og Alex Bjergbæk Klausen i begyndelsen af august pakkede deres ting og sagde farvel til Sierra Leone.

Efter tre år som teologiske førstehjælpere i stiftet Bo i den sydlige del af landet har parret oplevet lidt af hvert – både ebola og de ar, der følger i fodsporene af mere end ti års borgerkrig.

Men selvom de sagde farvel, var deres arbejde ikke færdigt. Og derfor har de to teologer nu skrevet under på en kontrakt med Mission Afrika, der gør dem til deltidsmissionærer de næste tre år.

”Vi glæder os over, at det ikke bare er slut, men at vi kan fortsætte vores liv og arbejde i Sierra Leone. Der er mange mennesker der, vi betragter som vores familie, og vi er glade for at fortsætte samarbejdet med Mission Afrika,” siger de.

Skal rejse to gange om året

Det drejer sig om en 20 procent stilling, som betyder, at Mette og Alex Bjergbæk Klausen skal rejse to gange om året. Næste gang de skal afsted til Sierra Leone er i november, hvis alt går som planlagt.

Ved siden af jobbet hos Mission Afrika har de to erfarne missionærer stiftet et samarbejde med en udenlandsk trustfund, der også arbejder med kirker i Vestafrika.

Dog betyder det noget særligt for Mette og Alex Bjergbæk Klausen, at Mission Afrika stadig sender dem ud.

”Det er her vi startede og her vi har trådt vores missionske barnesko. Her er vores udgangspunkt. Og selvom det er en lille stilling ved Mission Afrika, så håber vi, at vores to nye arbejdsgivere må kunne udveksle erfaring og smitte af på hinandens arbejde,” siger de.

Det gode arbejde fortsætter

Peter Fischer-Nielsen Generalsekretær i Mission Afrika siger om Mette og Alex Bjergbæk Klausens genansættelse:

”Det her betyder, at det gode arbejde, som Mette og Alex har startet op i Sierra Leone med at etablere og styrke uddannelsen af læglæsere, nu kan fortsætte. Det er også fint, at de nu trækker sig en smule tilbage og giver mere plads til de lokale, men fortsætter med at give dem sparring og rådgivning via Skype og ved at besøge dem to gange årligt,” siger han.

Mette og Alex Bjergbæk Klausen vil begge være til stede på Mission Afrikas årsmøde den 10. september på Diakonhøjskolen i Aarhus.


Mette og Alex Bjergbæk Klausen blev i 2013 udsendt til Sierra Leone for at etablere Teologisk Førstehjælp sammen med den anglikanske kirke. Omkring halvdelen af præsterne i det anglikanske Bo stift mistede livet under den borgerkrig, der hærgede landet fra 1991-2002. Og I samme periode blev et i forvejen svagt uddannelsessystem spoleret fuldstændigt.

Gennem arbejdet med at lære lokale kirkeledere op, styrkes også lokalsamfund og familier, og mange lærer at læse og skrive takket være kirkens indsats.

Mette og Alex Bjergbæk Klausen har også tidligere været udsendt tre år til Nigeria.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Damernes Magasin er for dem, der også bare vil snakke

$
0
0

I fredags åbnede en butik for de kvinder, der længes efter en mere selskabelig tid. Damernes Magasin er kommet til Frederiksværk – og fra start ser det lovende ud.


 

I TV-serien Matador går Damernes Magasin konkurs, da ejeren Albert Arnesen ikke kan følge med tiden og lader sin forretning gå til grunde i kredit og et dyrt kvindeligt bekendtskab.

I stedet går det godt for Mads Skjerns ”Tøjhuset,” der med et moderne købmandsskab henvender sig til det lidt mere prisbevidste publikum og skriver Korsbæk ind i en ny æra af middelklasse-velstand. Til stor harme for byens pænere borgerskab.

Men ikke alt ved Damernes Magasin var så galt. Blandt andet forstod Arnesen, og ikke mindst hans højre hånd hr. Schwann, den ædle kunst at konversere med kvinderne, der var på indkøb. Og denne glemte disciplin er værd at hive frem fra gemmerne, mener ejeren af den bygning, der siden torsdag den 1. september har lagt hus til Mission Afrika Genbrugs seneste påfund:

Damernes Magasin – en nichebutik for kvinder, der længes efter en mere selskabelig tid.

Butik som i de gamle dage

Ejeren hedder Anne Lise Nielsen. Butikken har været i hendes families varetægt siden 1897, hvor hendes farfar, der var træskomand, grundlage sin farbrik. Selv har hun drevet butik i bygningen næsten uafbrudt siden 1968. Men for 3-4 år siden kom Mission Afrika til, og siden da har der været genbrug i huset.

”Der skulle ske noget nyt i butikken, og Lone Frøsig (genbrugskonsulent i Mission Afrika. red) ringede til mig for nogle måneder siden og spurgte, om jeg var med på denne her idé. Min tanke var, at der var nok af tomme butikker her i Frederiksværk, og at vi skulle finde på noget helt nyt,” siger hun.

”Så jeg syntes det lød godt med et Damernes Magasin.”

Det gode fra Korsbæk

Anne Lise Nielsen fik fat i nogle af sine gamle medarbejdere, der selv var gået på pension, som igen spurgte nogle af deres venner. Og til sidst havde hun skaffet et helt hold, der ville være med til at sælge kjoler, hatte, og hvad der ellers hører sig fine damer til.

”Det er først og fremmest en butik for damer. Et sted, hvor man kan gå hen og kigge og samtidig få en snak med personalet – for hvor kan man få det i dag?” spørger hun.

”Her er vi gammeldags og vil gerne hilse. Vi har taget det gode med fra Korsbæk,” siger hun.

De seneste tre måneder er tiden altså ikke stået stille for de mange flittige frivillige, der har været i gang med at gøre klar til den store genåbning af genbrugsbutikken i Frederiksværk.

Gamle symaskiner, en hel årgang 1942 af Alt for Damerne, en rejsegrammofon, en rævepels, et stativ fuld af brudekjoler og flotte spejle med masser af detaljer i rammerne. Der er kort sagt noget at se på, når man kommer ind i Damernes Magasin, og det skyldes, at personalet, og ikke mindst kvinden med idéen, genbrugskonsulent Lone Frøsig, har været på jagt i hele landet efter interiør til butikken.

Handymand, guttermand og gentleman

Selvom butikken mestendels henvender sig til kvinder, er den alligevel ikke helt mandefri. En af nøglepersonerne i butikkens eksistens hedder for eksempel Jens Fabricius. Han er både en handyman, en guttermand og en gentleman, siger genbrugskonsulent Lone Frøsig, der har trukket en hel del på den pensionerede elektrikers velmonterede hænder, da butikken skulle stables på benene.

Selv er han dog beskeden om sin indsats. Han er glad for at kunne hjælpe, siger han og understreger, at han ikke tøvede med at sige ja, da han blev spurgt, om han ville være med til at lægge kræfter i at gøre Damernes Magasin til virkelighed.

”Jeg blev opfordret til at give det en chance, og jeg har været involveret i alt det praktiske,” siger han.

Det praktiske består blandt andet i adskillige ture frem og tilbage mellem genbrugspladsen, og så at få al belysningen til at fungere.

Det er spændende, meget spændende

Og fungere gør det. Det gør hele butikken, faktisk. Det mener en af de første og kvindelige kunder, Kirsten Hansen, der kort efter klokken er slået 13:00 har trawlet sig gennem butikken og har fundet en bluse.

”Det hele er sat så inspirerende op, og man har lyst til at gå indenfor. Det er spændende, meget spændende,” siger hun.

Damernes Magasin har åben mandag, onsdag og fredag fra 13-17. Så kom forbi og få en snak og gør et godt, kvindeligt fund.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Årsberetning: Den røde tråd i al Mission Afrikas arbejde er Evangeliet

$
0
0

Fælles for alt arbejdet i Mission Afrika er viljen til at forkynde Evangeliet. Det var budskabet i Mission Afrikas årsberetning, der blev fremført på års- og repræsentantskabsmødet i Aarhus.


På et repræsentantskabsmøde kigger man både tilbage og fremad. Tilbage på alle de ting, der er sket. På de beslutninger, der er blevet taget. Og på de udfordringer, der er overkommet.

Men også fremad. For fremtiden er altid en usikker ting, og jo bedre forberedt, man er på den, des nemmere bliver det at takle de bump på vejen, som med sikkerhed vil opstå.

Mission Afrikas kunne den 10. september fejre års- og repræsentantskabsmøde med alt, hvad det indebærer af tilbageskuen og kiggen fremad. Med omkring 200 deltagere lagde Diakonhøjskolen i Højbjerg hus til et af de mere velbesøgte møder i nyere tid – og som det hører et årsmøde til, skulle der være en årsberetning.

I år blev den serveret som et potpourri af indslag fra forskellige grene af organisationen med masser af billeder og video.

Der er sket meget godt

Først indtog generalsekretær Peter Fischer-Nielsen podiet sammen med bestyrelsesformand Anne Mie Skak Johanson for at fortælle om, hvad der er sket i løbet af det år, der er gået i Mission Afrika.

”Meget godt har Mission Afrika fået lov til at være en del af i det forgange år, siden vi sidst var sammen her,” indledte Peter Fischer-Nielsen.

Temaet for dette årsmøde var KOM OG BÆR MED. Og det var ikke ment som et krav, forklarede generalsekretæren, men som en velsignelse og en berigende opgave.

”Det er en gave at få lov til at bære med på Guds mission. Det er en gave at få lov til at bære med som del af et arbejdende fællesskab. Det er en gave at få lov til at bære med lige netop der, hvor man har evnerne, kræfterne og mulighederne,” sagde Peter Fischer-Nielsen.

Mission Afrika handler om at bære med

At bære med er ikke bare en overskrift for årsmødet, men et gennemgående tema for hele Mission Afrikas arbejde. Frivillighed er en central del af 2020-visionen, som Mission Afrika vedtog i 2012, og i dag kommer den til udtryk i en række sammenhænge i organisationen:

I kredsarbejde, projektgrupper, i udvalgsarbejde, i genbrug og i kommunikation er frivillighed en nødvendighed for at arbejdet kan blive ved med at gå så godt, som det gør. Men vision 2020 handler også om uddannelse af præster og ledere, kapacitetsopbygning og projektudvikling og styrkelse af den kristne kirkes møde med muslimer.

”Det er disse mål, vi med vores partnere og i Danmark arbejder for at realisere i disse år, og i dag vil I få et glimt af, hvordan det skrider frem med målene,” sagde Anne Mie Skak, da hun overtog ordet fra generalsekretæren.

”Vi oplever, at det er gode mål, vi arbejder efter. Det betyder dog ikke, at der ikke er udfordringer i arbejdet. Verden forandrer sig, og vi må konstant overveje, hvordan vi driver mission på den rigtige måde i dag,” sagde hun og fortsatte:

”Vi kunne ønske os flere unge, flere frivillige, flere givere, flere menigheder, der bakker op. Udfordringerne må dog ikke lamme os eller splitte os. De må motivere os til i fællesskab at finde løsninger og veje frem.”

En kavalkade af engagement

Herfra blev ordet givet til en række af de personer og projekter, der udgør Mission Afrikas arbejde:

Genbrug gik først på og kunne blandt andet rose sig af et overskud på 10,2 millioner, og Hanne Fornitz, Mission Afrika Genbrugs udviklingskoordinator, førte de tilstedeværende igennem nogle af de begivenheder, der var fundet sted i Mission Afrikas 74 genbrugsbutikker.

Så fik de fem projektgrupper taletid: Sundhedsgruppen, Mali-gruppen, Pearls of the Street, der arbejder med gadebørn, Centralafrika-gruppen og Døveprojektgruppen. Alle med det til fælles, at de er drevet af frivillige, der samler penge ind og hjælper til i projekter forskellige steder i Afrika.

Og så gik frivilligmedarbejder Lilly Krarup på scenen for at præsentere noget af det arbejde, hun har lavet for at kortlægge de tilbageværende kredse, der siden Mission Afrikas start har bedt for missionsarbejdet og støttet økonomisk.

”I dag har vi 42 aktive kredse tilbage. Kredse der mødes regelmæssigt i løbet af året. Mange har brugt udtrykket “vi hænger i en tynd tråd,” eller “vi er jo kun en lille flok.” Men det jeg alligevel sidder tilbage med er en følelse af taknemmelighed over, at der er folk, der følger så trofast med,” sagde Lilly Krarup.

Nye tider, nye partneraftaler

Det internationale arbejde blev heller ikke glemt. Peter Fischer-Nielsen gik op og kommenterede de ændringer, som kommer til at finde sted over de næste år. Udfasningen af City Ministries og JCMWA  – og udfasningen af støtten til LCCN (Kristi Lutherske Kirke i Nigeria), som over de kommende år vil blive prioriteret mindre økonomisk for at arbejde mod en udfasning af driftsstøtten ved udgangen af 2018.

”LCCN og Mission Afrika er ikke færdige med hinanden. Vi har stadig meget at give hinanden, og vi må finde ud af, hvordan vores partnerskab og venskab skal se ud i dag, i en ny og forandret tid,” sagde han.

Mission Afrikas partnerkoordinator Maria Haahr var blevet bedt om at præsentere fire bemærkelsesværdige projekter fra året, der er gået, og hun nævnte blandt andet læglæserne i Sierra Leone og de Camerounske missionærer i Mali, der støttes med efteruddannelse i den lutherske brødrekirke i Cameroun.

Goddag til nye ansigeter og farvel til gamle

Og så blev der også tid til at sige goddag og farvel. Goddag til nogle af de nye ansigter, der er kommet til sekretariatet i løbet af det seneste år. Og farvel til nogle medarbejdere, der har været i Mission Afrika gennem mange år. Ingelise og Regin Benner, der efter næsten 25 års tjeneste i Nigeria og Cameroun tidligere på året vendte hjem til Danmark. Mette og Alex Bjergbæk Klausen, der efter 7 år i Nigeria og Sierra Leone nu er kommet hjem.

”Heldigvis kan jeg også fortælle, at vi har lavet en ny aftale med dem, der betyder, at de ikke forlader os helt, men fortsat de næste tre år er konsulenter for kirken i Sierra Leone og rejser dertil to gange om året,” sagde Peter Fischer-Nielsen og understregede, at man ser frem til et fortsat godt samarbejde.

En videohilsen fra nogle af de fraværende var det næste punkt på programmet. Mette og Claus Swartz Andersen piplede frem på skærmen fra Cypern, hvor de arbejder med SAT-7 og ligeså Anne Karin og Peter Michael Lauritzen fra Jos i Nigeria, hvor de arbejder i City Ministries.

Den røde tråd er evangeliet

Som afslutning på årsberetningen tog bestyrelsesformand Anne Mie Skak Johanson ordet:

”Man kan spørge, om der er en rød tråd i alt dette. Vi har været forbi genbrugsbutikker i Danmark, sattelit-TV i Mellemøsten og Nordafrika, sundhedsarbejde i Centralafrika og meget andet. Hvad er det det, der binder det hele sammen?,” sagde hun.

”Den røde tråd er, at det hele handler om at bringe Evangeliet ud i verden. I ord og handling. Som forkyndelse og omsorg. Gennem partnerskaber og relationer. Det er det, der er overskriften for alt, hvad vi gør. Det er det, mission handler om.”

Efter en uddybende spørgsmålsrunde og en god frokost blev årsberetningen godkendt enstemmigt af repræsentantskabet.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Ærkebiskop i LCCN: Vi har ingen historie uden jer, og I har ingen historie uden os

$
0
0

LCCN og Mission Afrikas skæbner er vævet sammen, og derfor vil et venskab bestå, selvom Mission Afrikas økonomiske bistand vil blive udfaset over de kommende år. Det siger ærkebiskoppen i Den Lutherske Kirke i Nigeria, Nemuel Babba.


Interview

Kristi Lutherske Kirke i Nigeria har på 100 år vokset sig fra ingenting til mere end 2 millioner medlemmer.

Fra den første dåb i 1917 har kirken, der startede i en jordhytte i Numan, udviklet sig til en velsmurt organisation. Og hvor de engang var afhængige af missionærer fra Danmark, sender LCCN i dag selv missionærer ud i resten af Nigeria og nabolandene.

Selv nu midt i en svær tid – med islamistisk terror på den ene side og Nigerias skrantende økonomi på den anden – bliver kirken ved med at vokse.

Det er altså helt naturligt, at Mission Afrika bestyrelse tidligere i år, efter grundige overvejelser, besluttede, at det er tid til at begynde at trække sig tilbage med den økonomiske bistand til LCCN. For kirken kan stå selv og har de seneste år bevæget sig mere og mere i retningen af at være økonomisk selvkørende.

Det mener Nemuel Babba, ærkebiskop i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria, der for nyligt var i Danmark sammen med sin hustru Kaja Nemuel for at besøge Mission Afrikas årsmøde den 10. september.

Samarbejdet mellem Mission Afrika og LCCN går gennem flere generationer. Her står grafiker Orla Fredensborg Møller med det ophæng, hans far, der var missionær i Nigeria, i sin tid fik overrakt. 

”Lad mig sige det sådan her: Vores partnerskab ændrer sig kun i et økonomisk perspektiv. Men venskabet mellem Mission Afrika og Den Lutherske Kirke i Nigeria består, og vi vil blive ved med at være partnere. Det er vigtigt, for vi har ingen historie uden jer, og I har ingen historie uden os,” siger ærkebiskoppen.

”Noget helt andet er, at det er skørt, at et barn kan fødes og blive 100 år og stadig bo hjemme hos sine forældre. De ændringer, vi står overfor, har været undervejs i lang tid. De er nødvendige. Og de er accepteret,” siger han.

Kirken står i forvejen selv

Det er i dag kun omkring 10 procent af LCCN’s drift, der er finansieret af Mission Afrika. Derudover kommer lønninger til de hundredevis af præster og lærere, som de forskellige menigheder i Nigeria selv finansierer på egen hånd. Det er altså en meget lille del af LCCN’s økonomi, der faktisk står Mission Afrika på, hvor det engang var meget, meget mere.

Nemuel Babba beskriver den udvikling, som samarbejdet mellem Mission Afrika og LCCN har været igennem, i tre perioder:

”Først var der tiden, hvor kirken kun bestod af hvide missionærer, der kom fra Danmark og slog sig ned i Nigeria. Så kom tiden, hvor danske missionærer og nigerianere gik hånd i hånd,” siger han og henviser blandt andet til slutningen af 1960-erne, hvor der var omkring 100 danske missionærer i Nigeria.

”Og så er der den tredje periode, som kirken er i nu. En tid, hvor kirken kun består er nigerianere fra ledelsen og ned,” siger Nemuel Babba.

”Disse tre stadier illustrerer udviklingen. Og hvis man ser denne lille kirke, der blev startet i 1916 i en lille hytte, som et menneske, så har hun født 9 stifter med ni biskopper og næsten 2500 lokale menigheder. Og hun har uddannet 700 præster gennem tiden. Vi har slået rødder,” siger han og afslutter:

”Nigerianerne har taget over nu. Men vi skal stadig have det her partnerskab, så I kan være stolte. Så I kan se, hvad I har gjort og forstå, hvor I kommer fra. Historie er vigtigt, fordi uden ville der ikke være en Adam og en Eva. Der skal være en begyndelse, og i den begyndelse hænger LCCN og Mission Afrika sammen,” siger Nemuel Babba.

Hvordan den relation kommer til at se ud, er noget, der vil blive snakket meget om fremadrettet, lød det fra bestyrelsen på Mission Afrikas årsmøde.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Long read: Forstå situationen i Nigeria

$
0
0

For mere end to og et halvt år siden, bortførte Boko Haram 276 piger fra byen Chibok. Det skabte international røre, men trods et massivt pres på regeringen, er pigerne aldrig blevet fundet igen. Men hvorfor er det så svært at finde dem?
Tryk på ‘VIEW STORY’ herunder for at få et bud. Det er nemlig mere kompliceret, end man skulle tro.




Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Nyt fra årsmødet: Sådan gik bestyrelsesvalget

$
0
0

Bestyrelsesformand Anne Mie Skak Johanson er glad for, at repræsentantskabet har anerkendt bestyrelsens linje og fortsat vil have hende for enden af bordet.


Der er ikke meget nyt at rapportere fra bestyrelsesfronten efter det seneste års- og repræsentantskabsmøde den 10. september.

Konstellationen af de valgte medlemmer er nemlig helt den samme som før: formanden, næstformanden og kasseren bliver, hvor de er, og resten af gruppens medlemmer er de samme ansigter som tidligere.

Med en enkelt undtagelse: Villy Pedersen, genbrugskonsulent og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, valgte at træde tilbage, før hans periode udløb, og har nu overladt sin plads til udviklingskonsulent i Mission Afrika Genbrug, Hanne Fornitz.

Der var ellers kampvalg på repræsentantskabsmødet, hvor tre kandidater stillede op – hvoraf Anne Mie Skak Johanson (kongevalgt bestyrelsesmedlem) og Henning Bech-Larsen (næstformand) i forvejen sad i bestyrelsen – til to pladser.

Herudover stillede tidligere Nigeria-missionær, forfatter og journalist Niels Thure Krarup op, men efter afstemning blandt de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer, blev han valgt som suppleant til bestyrelsen, og de to pladser blev herved genbesat af de i forvejen siddende medlemmer.

Det betyder, at Anne Mie Skak Johanson ikke længere bare er kongevalgt medlem af bestyrelsen, men at hun nu er folkevalgt af repræsentantskabet. Den tiltro betyder meget for hende, siger hun.

“Jeg er rigtig glad for at være genvalgt. Det betyder noget for mig, at det arbejde, jeg har lavet er værdsat af repræsentantskabet. Og på en måde er et genvalg af formanden jo ikke bare en tilkendegivelse af mig som person, men af hele retningen, som vi i bestyrelsen har lagt. En tilkendegivelse om, at baglandet mener, vi går den rigtige vej,” siger bestyrelsesformand Anne Mie Skak Johanson.

Lige efter valget på årsmødet samlede bestyrelsen sig til det første konstituerende møde.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Informationsreferat fra Missions Afrikas bestyrelsesmøde 9. september 2016

$
0
0

Til stede: Anne Mie Skak Johanson, Henning Bech-Larsen, Axel Schmidt, Vibeke Follmann, Anna Grethe Møller, Jens Henrik Kristiansen, Poul Erik Knudsen, Per Enggaard Haahr, Villy Pedersen, Peter Fischer-Nielsen samt Torben Hesselbjerg (under punkter vedr. økonomi og Mission Afrika Genbrug) og Maria Haahr (under punkter vedr. budgetlægning)

Generalsekretærens orientering
Bestyrelsesmødet startede med Peter Fischer-Nielsens orientering fra sekretariatets arbejde.
Der er på det seneste medarbejdermøde afholdt valg til posten som medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, da Villy Pedersen ønsker at udtræde. Hanne Fornitz blev valgt og trådte ind i bestyrelsen på det konstituerende møde 10. september 2016.
På forretningsudvalgsmødet 31. august 2016 blev det besluttet, at en mere end 10 år gammel hensættelse på 388.000 kr. til sundhedsarbejde i LCCN skal anvendes til budgetterede sundhedsaktiviteter i Central- og Vestafrika. Forretningsudvalget godkendte ved samme møde, at der anvendes 120.000 kr. til at støtte ADB i at opføre to lejligheder, som Mission Afrika kan benytte til volontører, medarbejdere m.m. Pengene er tre års forudbetalt husleje. Bestyrelsen støttede begge beslutninger.
Der er desværre blevet svindlet med skolepenge til børnene på Transition House, City Ministries. Peter Michael Lauritzen har udarbejdet en redegørelse til Mission Afrika, hvori der gøres op med de ansvarlige og arbejdes på en tilbagebetaling.
Af repræsentative opgaver har Peter Fischer-Nielsen deltaget i arbejdsgruppemøde i Folkekirkens Mission.
Peer Enggaard Haahr er blevet valgt som fuldgyldigt medlem af DMRU’s bestyrelse fra sin tidligere status som suppleant. Dansk Missions Råd og Dansk Missions Råds Udviklingsafdeling (DMRU) har sendt høringssvar til regeringens udviklingspolitiske strategi.
Peter Fischer-Nilesen, Anne Mie Skak Johanson og Axel Schmidt deltog i et møde med Danmissions ledelse 21. juni 2016. Der er aftalt et nyt ledelsesmøde 2017.
Poul Erik Knudsen tilbød fortsat at være Mission Afrikas repræsentant i Dansk Missionsråds bestyrelse, selvom han udtræder af Mission Afrikas bestyrelse.
Peter Fischer-Nielsen orienterede endvidere om den aktuelle sikkerhedsvurdering fra 30. august 2016. Der er lempelser i forhold til Centralafrika og skærpelser i forhold til Mali. Ellers ingen ændringer. Niveauet orange/rød for Jos, Nigeria, fastholdes også. I august blev der afholdte sikkerhedskursus på sekretariatet. På baggrund af kurset arbejder sekretariatet videre med forslag til justeringer af sikkerhedspolitikken, som præsenteres for bestyrelsen primo 2017.

Økonomi
Torben Hesselbjerg præsenterede den aktuelle udvikling i Mission Afrikas økonomi. Pr. 31. juli 2016 er der et samlet likviditetsoverskud på 929.035 kr. Årsregnskabet forventes lige nu at ende med et overskud på 2,8 millioner kr., hvilket er 1,2 millioner kr. større end budgetteret. Torben Hesselbjerg orienterede også om det værktøj, som indføres til opgørelse af administrationsprocent. I 2015 lå administrationsprocenten på 12, hvilket må betragtes som tilfredsstillende. Bestyrelsen ønsker, administrationsprocenten offentliggøres. Torben Hesselbjerg orienterer de personer der har ydet Mission Afrika rentefrie lån og opdaterer dem på Mission Afrikas nuværende økonomi.

Korte nyheder
– Der er åbnet en ny genbrugsbutik i Grenaa den 23. juni, og Frederiksværk har 1. september genåbnet deres butik som ”Damernes Magasin”.
– I juli 2016 bevilligede DMRU 250.000 kr. til en ny nødhjælpsindsats i Nordcameroun via EFLC. Hjælpen går til flygtninge fra Boko Haram.
– En officiel invitation er nu sendt til LCCN’s arkivkomite med henblik på at få en repræsentant til Danmark og gennemgå vores etnografiske samling.
– Jesper Oehlenschläger har fået nyt job, og planerne om Arrow Nigeria er derfor udskudt på ubestemt tid.
– George Makeen fra SAT-7 kommer til Mission Afrika Dag 4. marts 2017 og bliver en uges tid.

Efterårets budgetlægning
Bestyrelsesmødets hovedpunkt var budgetdrøftelse frem mod budgetlægningen i oktober/november. Som oplæg blev følgende ønsker til budget fremlagt og drøftet.
1. Midler ønskes til realisering af Genbrugsudvalgets og genbrugsteamet målsætninger i den aktuelle genbrugsstrategi.
2. Islamudvalgets rapport indeholder konkrete budgetforslag. I den forbindelse udtrykte bestyrelsen stor tilfredshed med islamudvalgets arbejde og rapport.
3. Der er behov for at afklare, hvor mange penge der i budgettet skal afsættes til udsendelse af korttidsudsendte. I forbindelse med dette punkt kiggede bestyrelsen også på de foreslåede procedurer for udsendelse af korttidsmedarbejdere og volontører. Bestyrelsen ønsker, at der så vidt muligt sker en markering, gudstjeneste eller lignende ved udsendelser. Bestyrelsen ønsker desuden, at der altid indhentes børneattest i forbindelse med udsendelse af medarbejdere i Mission Afrika.
4. Ansættelser af missionærer. Her besluttede bestyrelsen at genansætte Mette Swartz og Claus Andersen i SAT-7. Sekretariatet laver en aftale med Anne Karin og Peter Michael Lauritzen omkring deres hjemkomst til Danmark i 2017.
5. Muligheden for at tilfører flere ressourcer til partnerarbejdet via en ny medarbejder. Bestyrelsen drøftede oplæg fra sekretariatet uden at nå til en entydig konklusion.

Budgetdrøftelserne fortsætter ved kommende bestyrelsesmøde.

Samtale med Nemuel Baba
Der blev herefter afholdt en god samtale med Nemuel Babba med fokus på den fremtidig relation mellem Mission Afrika og LCCN i lyset af udfasningsplanen. Der blev talt om betydningen af fælles historie, og om hvordan gensidige besøg kan fastholde relationen.

Samtale med Mette og Alex Bjergbæk Klausen
Bestyrelsen afholdt en samtale med Mette og Alex Bjergbæk Klausen. Mette og Alex fortsætter ansættelsen i Mission Afrika 3 år på deltid (20%), fordi der fortsat er et vigtigt arbejde, der skal gøres i Sierra Leone og ADB. I den resterende arbejdstid arbejder Mette og Alex for en trust fund, der støtter teologisk uddannelse i flere forskellige lande i Afrika.

Konstituerende bestyrelsesmøde i Mission Afrika 10. september 2016
På det konstituerende bestyrelsesmøde 10. september 2016 konstituerede bestyrelsen sig med Anne Mie Skak Johanson som formand, Henning Bech-Larsen som næstformand og Axel Schmidt som tredje medlem af forretningsudvalget. Øvrige udvalgsposter og repræsentationer fordels med næste bestyrelsesmøde.

Anne Mie Skak Johanson (bestyrelsesformand)



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Skoleledere på skolebænken i Nigeria

$
0
0

53 skoleledere var i september samlet for at udveksle erfaringer og få hjælp til at lede deres skoler i det Boko Haram-hærgede nordøstlige Nigeria.


Hvordan finder man drivkraften til at fortsætte som skoleleder, når ens skole er blevet brændt ned af terrorister, de ansatte er i vildrede, og eleverne ikke tør at møde op til undervisning?

Denne problemstilling er ikke ukendt for nogle af de skolelærere- og ledere, der arbejder på Den Kristi Lutherske Kirke i Nigerias (LCCN) skoler i den hårdt prøvede Adamawa-state i det nordøstlige Nigeria. Her har den islamistiske terrororganisation Boko Haram nogle steder gjort skolevæsnet så ustabilt, at det vil kræve hårdt arbejde at få det tilbage på sporet.

Derfor mødtes 53 skoleledere i september til tre dages workshop i Numan for at få hjælp til nogle af de konkrete problemer, som skolerne hver især står overfor. Og det viste sig at være tiltrængt.

Hjælp til konkrete problemer

Lederne blev undervist af folk fra universitetet i ledelse, time-planlægning, evaluering af studerende, protokol- og inventarførelse og traumeheling. Det forklarer Pastor Agabus Malanchan, der var med til at koordinere workshoppen.

”Vi oplevede det som en stor succes. Alle lederne havde medbragt et problem, som de selv havde oplevet i deres skole – enten med forældre eller børn eller i det lokale – som de så fik hjælp til at løse af de undervisere, vi havde inviteret. Skolelederne gav udtryk for, at de fik meget ud af det.,” siger han og uddyber:

”Der har været mange problemer med uddannelsessystemet i det nordøstlige Nigeria. Det
skyldes, at Boko Haram-oprørerne har forårsaget så meget ødelæggelse. Nogle skoler er brændt ned, og andre steder er de helt uorganiserede. Nogle af de her ledere har gået ti år uden at få efteruddannelse. De har problemer med at lede skolerne og organisere lærerne. Men det er så vigtigt at kunne finde ud af netop det, fordi sammenholdet smitter af på børnene,” siger Agabus Malanchan.

Kirken tænker udover sig selv

Workshoppen blev arrangeret af LCCN men finansieret af Mission Afrikas stipendieprogram. Dette program har fokus på at uddanne og klæde modtagere på til konkrete kapacitetsopbyggende opgaver hos en række partnerkirker i Afrika – som for eksempel skoleledere i Nordnigeria.

Men selvom workshoppen til at starte med kun var for ledere af LCCN’s egne skoler, havde rygtet om den dog spredt sig, og fem skoleledere fra andre skoler fik lov til at tage med, da de henvendte sig til LCCN.

Det er ifølge Agabus Malanchan vigtigt, at kirken tænker ud over sig selv i skolearbejdet, fordi kristne børn skal lære at leve i fredelig sameksistens med Nigerias andre folkeslag og religioner.

”Kirkens skoler kan tilbyde samfundet en særlig støtte, hvor regeringen har fejlet. Når vi uddanner vores lærer, så kan vi give en første klasses uddannelse. Kristne og muslimer lever op og ned af hinanden, og det er vigtigt, at vi lærer vores børn at tænke holisitsk og inkluderende,” siger Agabus Malachan.

Den senere tid er det blevet mere sikkert i Adamawa-state, og derfor er der også mulighed for at der i fremtiden kan blive afholdt flere af denne type workshops i Numan, understreger han.


Her kan du læse mere om Mission Afrikas stipendieprogram.


Støt Projekt 3011: Uddannelsesstipendier nu!



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Luthersk Dag: Brønnum fejres i Ærkebiskoppens Katedral i Numan

$
0
0

Mission Afrikas egen Orla Møller er i oktober i Nigeria for at besøge LCCN. Han var med til gudstjenesten, der markerede kirkens fødsel for mere end 100 år siden.




Den første søndag i oktober er en særlig dag i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN). Her samles hele kirken på tværs af generationer og sprog til en fejring af kirkens fødsel, nemlig dengang den første missionær Dr. Niels H. Brønnum ankom til landsbyen Numan den 5. oktober 1913.

”Lutheran Day”, som denne dag kaldes, er en dag, hvor de kirker, der normalt har to gudstjenester, en engelsk- og en hausa-sproget, slår dem sammen til en. Alle kirkens grupper og aktiviteter møder op og bidrager, til at gøre dagen festlig.

I Numan indledtes gudstjenesten den 2. oktober med en procession fra den lille runde kirkehytte, St John’s Church, de 400 meter hen til ærkekatedralen af samme navn. Trommeslagere, blæsere og tambourmajorer fra Boys Brigade førte an efterfulgt af kvindegruppen og ungdomsgruppen og til sidst præsterne og ærkebiskoppen.

Præstekrave og afrikansk gospel

Ærkebiskop Nemuel Babba havde i dagens anledning sin danske præstekjole på. Den sorte tunge med hvide præstekrave vel at mærke. Halvvejs igennem gudstjenesten kommenterede han, til menighedens store morskab, at den var varm som ild at have på.

De cirka 500 fremmødte fik nærmest alle genrer af kirkemusik at høre. Kirkekoret sang klassiske salmer, kvindekoret (Iført dragter med billeder af Brønnum) sang og spillede deres traditionelle sange, gospelkor og lovsangskor gav den gas med nutidens afrikanske gospellyd. Toppen af kransekagen var, da den lille døvemenighed, som plejer at mødes i den lille St. John’s kirke, kom og opførte en ”sang” på tegnesprog og en dans i Bachama-stammens stil.

Den blege mand, der her ses i baggrunden, er Orla Møller.

Historien om Dr. Brønnums ankomst, samt det han og de andre første missionærer måtte ofre for evangeliets skyld, blev beskrevet i et historisk indlæg af Nemuel Babba. Særlig vægt blev lagt på, hvordan Guds plan blev udfoldet, idet Brønnum først ville have slået sig ned i byen Yola, men blev sendt til Numan af den engelske koloni-guvernør i området.

Som Mission Afrikas repræsentant og missionærbarn – en ”Mini-Brønnum”, som jeg blev beskrevet – fik jeg, Orla Møller, ordet for at give en kort hilsen fra Danmark og et opmuntringsord til menigheden.

En fejring af hele kirken

I sin prædiken brugte Nemuel Babba behændigt symbolikken i den sorte præstekjole. Han fortalte, hvordan verden efter syndefaldet blev helt dækket af mørke, og hvordan den hvide krave repræsenterede, at Guds herlighed kun var lidt synlig. Så fortalte han om, hvordan Jesus Kristus kom til jorden for at besejre mørket – og så tog han den sorte kjole af for at afsløre, at han under dragten havde sin vanlige hvide bispekjole på. Igen vakte ærkebiskoppens stil begejstring.

Gudstjenesten sluttede af med festlig lovsang og offergang, hvor alle tilstedeværende var oppe foran for at lægge en pengegave i en stor beholder. En flot respons på Nemuel Babba’s prædiken, som også handlede om et fornyet kald til mission i eget land.

Efter gudstjenesten pointerede Nemuel Babba overfor kirkens ledere sit ønske om, at denne særlige dag virkelig måtte blive taget alvorligt af alle LCCN’s menigheder, så alle ville gøre noget særligt ud af gudstjenesterne, som Numan-kirken så eftertrykkeligt gik foran med.


Orla Møller er i september og oktober 2016 i Nigeria for at besøge Mission Afrikas ældste partner Kristi Lutherske Kirke i Nigeria. Til november er det muligt at høre Orla Møller tale om sin tur, når han besøger en række kirker i Danmark. Første møde er den 18. november i Strib.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Sundhedsrevolutionen i Kolokobo, Central Afrika.

$
0
0

Landsbyen Kolokobo har fået en ny sundhedsklinik. Den kan gøre forskellen mellem liv og død, mener den lokale ildsjæl Noukong Ngouadoui Esther


Tekst: Shifu Ngalla, oversat af Philip Christoffersen

Kolokobo er en de seks landsbyer, der modtager hjælp fra Mission Afrikas sundhedsprojekt i området Mbili i Centralafrika. Et land, der smertefuldt er ved at komme ud af en altødelæggende borgerkrig, hvor sundhedsinfrastrukturen har lidt under ødelæggelserne. Kolokobo er dog i den meget særlig situation, oprørerne her ikke har ødelagt noget. Ganske enkelt fordi der ikke har været noget at ødelægge.

I sine mere end 100 års eksistens har der aldrig været nogen sundhedsfaciliteter i byen, men for nylig fik mere end 2500 mennesker i Kolokobo og omegn et helt nyt sundhedscenter. Og det er en revolution!

En af nøglepersonerne bag succeshistorien er en kvinde ved navn Madame Esther Noukong Ngouadoui, der har mobiliseret lokale kvinder til at opbygge centeret.

Hun taler passioneret og med mange følelser om, at de har arbejdet hårdt for at bygge centeret.

”Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er som en drøm. I dag, hvis en gravid kvinde i denne landsby kan mærke, at hendes baby er på vej ud, så kan hun gå herhen og føde? Det er jo fantastisk,” siger hun og kæmper med at holde tårerne tilbage.

”Ser du, hvis det her sundhedscenter havde eksisteret i landsbyen tidligere, så ville jeg ikke have mistet min baby for nogle år siden i bushen på vej til Bohong. Mine søstre havde heller ikke mistet deres babyer,” siger hun og tørrer tårerne væk med baghånden.

Hun smiler og fortsætter: ”nå, men der er en tid for alting. Hvad der er sket, er sket. Vi vil gerne takke kirken (EELRCA). Og Vi er meget taknemmelige overfor kirken i Europa (Mission Afrika), som vi har fået at vide, har givet os penge til at bygge centeret.”

”Vi takker dem, fordi vi som kvinder er dem, der først og fremmest får noget ud af centret, når vi er gravide, eller når vi ammer vores børn. Der kan centret hjælpe os. Derfor har vi arbejdet hård under opbygningen. Vi har båret sand og sten. Vi har lavet mad til arbejderne. Vi gjorde det, fordi sundhedscenteret er vores. Det er som en pille, vi kan sluge, så vi ikke længere skal føle smerte. Så vi ikke skal lide igen,” siger Madame Esther Noukong Ngouadoui



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

kvindeforeningen Zumuntan Mata : Vi er kirkens sko

$
0
0

I enhver luthersk kirke i Nigeria med respekt for sig selv kan man finde en gruppe farverigt ensklædte kvinder, der sidder sammen forrest i kirken. Det er Zumuntan Mata, kvindeforeningens medlemmer, der bidrager med fest, farver og sang til gudstjenesten.


I 90 år har Zumuntan Mata bidraget til kirkens liv og aktiviteter, både om søndagen og i hverdagene ved festlige lejligheder eller i forbindelse med udadvendte aktiviteter som evangelisationsfremstød.

Sangstilen og de tre-fire forskellige traditionelle instrumenter, de bruger, koblet med fagter og danse, der illustrerer sangenes indhold, har ikke ændret sig markant gennem årene. Og nu med fremkomsten af ungdomsbands i kirken, der spiller moderne lovsang, er kvindeforeningerne ikke længere ene om at levere musik, der begejstrer og bevæger.

Men Zumuntan Mata er ikke sådan at slå af pinden. Deres funktion rækker nemlig langt ud over kirkebænkene om søndagen.

”Vi er kirkens og mændenes sko,” siger Mary Solomon Jengwey, den nationale leder af kvindeforeningerne. ”Uden os kan kirken ikke stå.”

Kvinderne går foran

Hun fortæller om, hvordan de mange medlemmer i alle Kristi Lutherske Kirke i Nigerias (LCCN) stifter mødes op flere gange om ugen for at synge, læse i Bibelen, undervise og opmuntre hinanden. De går selv foran i evangelisationsarbejdet – for eksempel ved at tage ud til fjerntliggende egne og bidrage med menighedsopbyggende aktiviteter.

De samler millioner af naira (den nigerianske møntfod) ind til støtte til kirkens missionsarbejde, opførelse af bygninger m.m. De har et træningscenter i Jimeta, hvor kvindelige ledere fra alle stifterne mødes for at blive opdateret på sange og anden undervisning.

Kvindeforeningen har et sæt leveregler, som de glade remser op, hver gang de mødes. Disse tilsiger, at kvinder i Zumuntan Mata er forpligtet på at bede, læse i Bibelen, undervise deres børn i Guds ord, være trofast forpligtet på deres ægteskab og hjælpe deres mænd til at leve som gode kristne. De må desuden ikke have noget med salg af øl eller brug af amuletter at gøre.

Står sammen mod Boko Haram

Boko Harams hærgen og tilfældige bombesprængninger i by og på land, har også påvirket kvindearbejdet. I visse områder har mange kvinder mistet deres mænd – og andre har set deres sønner blive dræbt i deres arbejde som politi og militær i kampen mod jihadisterne. Her er kvindernes sammenhold og gensidige forpligtelse på at hjælpe hinanden en stor styrke.

I 2015 havde kvindeforeningen en ”hit-sang”, som blev opført i alle kirkerne. En stærk sang, som viser at den ”gamle dame”, Zumuntan Mata, stadig er skarp og aktuel. Dens tekst går nogenlunde sådan her:

”Nigeria, vi har set. Sandelig vi har set. Jesu profeti om, at vi ville blive forfulgt, har vi nu set blive til virkelighed. Boko Haram skyder os og skærer halsen over på os. Men Nigeria, det er vores hjem. Det er vores børns hjem. Vi vil ikke flygte. Vi bliver her.”


Orla Møller er i september og oktober 2016 i Nigeria for at besøge Mission Afrikas ældste partner Kristi Lutherske Kirke i Nigeria. Til november er det muligt at høre Orla Møller tale om sin tur, når han besøger en række kirker i Danmark. Første møde er den 18. november i Strib.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

When people are fleeing, we must all join in

$
0
0

Written anual report of 2016 by Peter Fischer-Nielsen, genral secretary. Translated by Patrick Nielsen.


Every year, Danmarks Radio and Dansk Sprognævn determine “The word of the year”. In 2015, they chose the word “flygtningestrømme” (Influx of refugees), which speaks volumes. The refugee situation took up much of the public debate this year, especially in the fall, when we saw refugees wandering on the Danish freeways, we were made aware that something was wrong. Naturally, many people asked: What can I do to help?

Even in Mission Afrika the refugee situation has filled much of the past year’s work. The terrorist movement Boko Haram, continues to send people on the run in Nigeria and Cameroon. Alongside the Lutheran Brethren church in Cameroon and with support from DANIDA, we have been able to provide help to a lot of them. The Evangelical Lutheran Church in Central Africa has helped internally displaced people and returning refugees from the civil war, and right now we are very active in terms of supporting the church to rebuild and develop health and school work. The PROCMURA organization has been working hard to create peace between Christians and Muslims, and the TV station SAT-7 has been sending school television for the many children who, because of the war in Syria, have not been able to go to regular school.

In Denmark, the recycling shops have been able to make a difference. The shops are an important part in many refugee families’ ability to make a small amount of funds last. There are also shops that have begun to integrate refugees as volunteer workers.

The theme for the annual representatives meeting this year is “Let’s carry the load together”. Let us be responsive to the challenge, both when it comes to our partners in Africa, and our friends in Denmark. And let us each listen, to where God calls us, to lift and help carry.

Vision 2020 unfolds

The main drive of Mission Afrika’s work is the desire to bring God’s love and care into a world that, now more than ever, needs to feel and accept it. Unfortunately we can not be everywhere, and sometimes it is necessary to focus and prioritize.

At the council meeting in 2015, the Board of Directors presented a “Vision 2020” with four work goals that we want to focus on in the coming years: capacity building and project development, the training of pastors and leaders, strengthening the Christian Church meeting with Muslims and development of volunteering.

The international work

The vision has already started to be implemented. On the international front, we’ve been reviewing all of our partners and projects to find out if there’s anything we need to do differently, in light of the new vision. As a conclusion to the analysis, the Board has decided to make some cuts. The partnership with Joint Christian Ministry of West Africa (JCMWA) will be phased out. The same goes for the partnership with City Ministries in Nigeria. For both partners’ cases, the settlement will take place gradually and in a responsible manner. Anne Karin and Peter Michael Lauritzen will continue their work in Nigeria until their contract ends in the summer of 2017.

The cooperation with the Lutheran Church of Christ in Nigeria (LCCN) is also affected.The board believes that LCCN has a size and structure that makes them no longer rely on our financial project support. Thus, most current projects will be phased out over the coming years. Friendship bonds with LCCN will remain, and we must find out how they can best flourish in the coming years, for example through mutual visits and project activities. Later, there will once again be discussions about a project cooperation in new conditions, with a new cooperation agreement as a starting point.

Many active volunteers

On the Danish front there has also been much work on implementing the new objectives formulated in Vision 2020. A committee has, in recent months, focused on a presentation to the board with suggestions for Mission Afrika’s future involvement in Christian-Muslim relations in Denmark. The hope is that some of the options outlined in the paper can begin to be unfolded already in 2017.

Many new volunteers have joined the field in the past year, helping to fulfill our goal of being a network organization supported by voluntary commitment. People have volunteered for talent specific voluntary tasks like interpreting, managing our shop, photographing and playing music at events, as well as organizing IT equipment and keeping track of our directory. 30 people are also registered with our ambassador corps, and we hope that even more will join during 2016.

Our volunteer networking employee Lilly Krarup has done a wonderful job of contacting all the existing Mission Afrika groups and examining how they work. There are still 43 functioning groups that are active and make an important contribution to Mission Afrika’s work. Some of these are celebrating the 100th anniversary, thus demonstrating a great and invaluable faithfulness.

The project groups have worked well and a new project has begun, with a focus on Central Africa. The other groups are the Health Care Project group, the Mali Group and the Pearls of the Street Group (Cameroon). The Lights of Youth Group (Sierra Leone) have unfortunately had to close in the spring, but the members deserve a big thank you for the effort they have put into the work.

A very positive development on the voluntary side is that we now have been able to advertise volunteer opportunities in Sierra Leone and Cyprus (SAT-7). We look forward to sending out some young people who can also subsequently help to reinforce Mission Afrika’s youth work.

Record year in Recycling

2015 was a fantastic year in recycling. A record profit of 9.2 million kr. and a higher VAT compensation than expected meant that this year’s recycling performance was a million kr. better than the year before. Which is splendid and deserves great recognition. Without the money made from recycling, Mission Afrika would not have been able to bring all the work to fruition that we do.

In the beginning of 2016 Danmission and Mission Afrika decided to divide the nine thrift shops, which we managed together at the time. This was to facilitate the administration and monitoring of the stores and to give them a more unique identity. It’s hard to do this kind of maneuver and people have been hurt in the process. We are sad to hear that and we are sorry. However, we look forward to continued allegiance with the stores that work with Mission Afrika and wish the employees of the aforementioned shops all the best.

Though we are saying farewell to some shops, we can also say welcome to a brand new one. In June 2016, we opened a beautiful new thrift store in Grenå. We’ve been looking forward to this, and we welcome the many dedicated volunteers who have joined the fray.

Mission Afrika now has 75 thrift stores, 18 of which are run jointly with other organizations.

In 2015-2016 the thrift shops gathered money for a farming project in Mali, and through the popular thrift rallies in May 2016, we introduced a new campaign. In the coming years, Mission Afrika will be gathering money for the relief efforts instead.

The economy is developing nicely

As shown in the financial figures in this annual report, Mission Afrika’s economy is experiencing reasonable growth on top of last year’s critical situation. The year ended with a nice profit of 1.1 million kr., Partially due to the increase in recycling work and greater inheritance revenues than expected. It is gratifying and helps to reinforce our expectations for the future. There are so many needs and tasks that hope to meet over the coming year, so thanks for your continued generosity and your trust that we can manage your gifts in a good manner.

Last year, due to rule changes at SKAT, we introduced a membership to Mission Afrika. Before the turn of the year we needed to have at least 300 members, which turned out not to be a problem. At this very moment, there are 655 members in addition to the employees at the thrift stores that are also counted as members.

We have much to be thankful of

It is appropriate to round off the annual report with a big thank you, for there is much to thankful for. Thank you to our partners in Africa and in Cyprus that have given us at least as much as we give them. Thanks to all of volunteers who have brought their time, talents, ideas, prayers and money into the game. Thanks to the Secretariat and expatriate staff for their outstanding efforts in a difficult year marked by reorganization. A special thanks to the staff who have left us: Ingelise and Regin Benner, that after almost 25 years of faithful service have returned from Nigeria; Mette Alex and Bjergbæk Klausen, who have completed their missionary time in Sierra Leone; and Hanne Hauge Andersen, who has decided to leave her job as development coordinator in recycling work. Who each in their own way, they have provided a valuable and important contribution to Mission Afrika.

At the same time there must also be a warm welcome for new employees: Hanne Fornitz, who’s exchanging her secretary job with the position as development coordinator in recycling activities; Dorrit Ruby Jensen, who has been appointed to take over the secretary position; Philip Christoffersen, who is maternity cover on communication record for Anne Sofie Bjorn Bitsch; and Lars Torp, who has been employed in a flex job as assessment employee in recycling. It should also be mentioned that our finance and administration manager Torben Hesselbjerg from the turn of the year also received management responsibility for recycling work.

We must also remember to say thank you to all the volunteers, partners and employees, who together carry on Mission Afrika’s vision, but we must also not forget to thank Him that carries us all and gives us visions. We believe that the mission is about God sending us out into the world with love, hope and joy. May God also in the coming year give us ears to hear, eyes that can see and hands that are willing to bear.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Video: Året der gik i Mission Afrika Genbrug

Stoltheden skal genfindes i Malis kirker

$
0
0

Den kristne kirke har ikke nogen særlig høj status i det muslismsk dominerede Mali. Men det vil camerounske missionærer lave om på.


Missionær Pierre Moulna, evangelisten Youhanna og distriktslederen Daniel Dabouo poserer foran en lille kirke i Bamako, Mali. 

Mission Afrikas engagement i Mali er et nybrud i dansk missionsarbejde. Intet mindre. Hvor man traditionelt har sendt danskere til Afrika, er arbejdet i Mali nemlig bygget op omkring afrikanske missionærer.

Seks missionærfamilier arbejder i dag forskellige steder i Mali, hvor de støtter op om to små kirker. De kommer fra Mission Afrikas partner Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun.

De to kirker, som missionærerne støtter, har til sammen omkring 2.000 medlemmer i hele Mali og kun få årtier på bagen. I Mali bor der omkring 16 millioner mennesker, og under fem procent af dem er kristne.

Kirkerne mangler stolthed

Lederen af de camerounske missionærers arbejde hedder Pierre Moulna, og han er også selv med i fronten af arbejdet i hovedstaden Bamako, hvor han har boet med sin familie siden 2008.

Mission Afrika og kirken i Mali

Mission Afrikas støtte til kirkerne sker via organisationen Luthersk Brødremission i Mali, som drives af Mission Afrika og Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun.

Den lidt kryptiske organisering af arbejdet skyldes blandt andet regler i Mali, der kræver, at en lokal organisation er tovholder på aktiviteterne.

Han forklarer, at det er missionærernes opgave at vandre sammen med kirkerne og være deres rådgivere og hjælpere. Der er brug for at tale kirkerne op og styrke deres stolthed over at være kirke.

”Præsterne har generelt lav status i Mali, og det er en vigtig opgave for missionærerne at give flere lyst til at blive præster og overbevise deres familier om, at det er en god vej at gå”, forklarer Pierre Moulna.

De kommer med erfaring

Mission Afrikas partnerkoordinator Thore Eklund er dybt engageret i aktiviteterne i Mali og ser mange gevinster ved missionærernes arbejde.

”Missionærerne kommer fra en velfungerende og veletableret kirke. De kommer med kirketraditioner, som man ikke finder her i Mali, og som er bygget op over mange generationer. De har også stor erfaring med evangelisation og er med til at bringe det fokus ind i kirkerne her i Mali”, siger han.

Modstand fra landsbyen

Landsbyen Dangassa har sin egen camerounske missionær, nemlig Prosper Afriginigue. I år har de fået en flot kirkebygning. Byggematerialet er finansieret af Mission Afrika, men det er landsbyboerne, der selv har investeret rigtig mange arbejdstimer i at få kirken rejst. Lige nu kommer der kun 16 personer til gudstjeneste i kirken, der er den eneste i miles omkreds. Men der er håb om, at flere vil slutte sig til, nu hvor der er en mere synlig kirkebygning.

”Vi er oppe i mod nogle stærke kræfter i byen, der ikke ønsker, at kvinder og børn skal sætte deres ben i vores kirke, og som også prøver at skræmme de unge mænd væk fra kirken ved at fortælle dem, at de aldrig vil kunne finde en kone der. Men vi er tålmodige og tror på, at arbejdet kommer til at udvikle sig lidt efter lidt”, fortæller Prosper Afriginigue.

Send gerne flere missionærer

Når man besøger de små kirker i Mali, er der ingen tvivl om, at missionærernes arbejde gør en enorm forskel. Evangelisten Youhanna, der har sit virke i en lille nybygget kirke i hovedstaden Bamako, er én af dem, der har haft stor glæde af missionærernes støtte.

”Vores kirke er den eneste kirke i et meget muslimsk område, og det kan nogle gange være svært for mig selv at skulle argumentere over for muslimerne. Derfor er jeg også glad for den støtte, som jeg får fra missionærerne. Jeg så gerne, at der kom endnu flere og hjalp os”, siger Youhanna.


Generalsekretær Peter Fischer-Nielsen var sammen med partnerkoordinator Thore Eklund på besøg i Mali i oktober 2016. Det er også muligt at booke ham til et foredrag i din kirke eller forening. Skriv til ma@missionafrika.dk for at høre mere. 


Har du lyst til at støtte missionærerne i Mali? Så kan du give en gave her:


Støt Projekt 3015: Afrikanske missionærer i Mali nu!



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

”Det her center betyder alt for os”

$
0
0

Landsbyen Forte i Centralafrika har snart genopbygget det sundhedscenter, der blev vandaliseret og ødelagt af oprørere under borgerkrigen. Lægen Andre Service kan slet ikke forestille sig, hvordan landsbyen skulle klare sig uden.


Af Shifu Ngalla (skriver fra Centralafrika) og Philip Christoffersen

Fred afløst af vold – afløst af fred – afløst af vold…

Der tegner sig et tragisk mønster, når man kigger tilbage på Den Centralafrikanske Republiks historie. Efter talløse konflikter mellem skiftende regeringsmagter, militser, kristne og muslimer, har landet haft svært ved at rejse sig og begynde en genopbygningsproces. En tredjedel af de Centralafrikanske børn går ikke i skole, og sundhedsvæsenet er mange steder ikkeeksisterende.

Mission Afrika har det seneste halve år hjulpet fire landsbyer i området Bohong med at bygge eller genetablere sundhedsposter, der er blevet ødelagt i konflikten. Der har vist sig at være en enorm opbakning fra lokale mænd og kvinder, der har givet land til bygningerne, båret sten og transporteret byggematerialer – nogle gange til fods over 30 kilometer.

Nyt liv til landsbyen Forte

En af de landsbyer, som har modtaget hjælp er byen Forte. Her fortæller lægen Andre Service, at deres tidligere center, blev ødelagt og plyndret af oprørere, men nu så småt kan begynde at hjælpe landsbyboerne med de mest akutte skavanker.

”Vi modtager mellem 90-120 patienter hver måned, og størstedelen af dem er kvinder og børn. Det er mange. De fleste lider af enten blodmangel, lungeinfektioner, malaria, orm eller gynækologiske problemer. Vi vaccinerer også børn på centeret,” siger han og fortsætter:

”Det her center betyder alt for os. Det er skræmmende, når jeg tænker på, hvordan det ville være, hvis der ikke var noget center. Hvad ville der ske med disse stakkels landsbyboere, især kvinderne og børnene? Det ville være forfærdeligt.”

Vi bygger op, og de ødelægger det igen

Da oprørerne kom til Forte brød de døren ned til sundhedscenteret, fortæller Andre Service. Alt indenfor blev taget, og meget af udstyret blev ødelagt.

”Tak Gud, at det her center nu er ved at blive genopbygget. Det vil blive gjort større og stærkere. Jeg er lykkelig og glad for, at Mission Afrika hjælper os. Vi takker dem for det her projekt og for at have valgt denne landsby som en af dem, der skal modtage hjælp,” siger han, men understreger, at han stadig er bekymret for fremtiden:

”Vi er glade, ja. Men der er stadig problemer. Vi ville ønske, at centeret kunne få en motorcykel, så vi kan evakuere patienter med alvorlige problemer til hospitalet i Bohong. Min største bekymring er dog oprørerne. Vi bygger op, og de kommer og river ned. Vi bygger op, og de ødelægger det igen. Hvor længe vil det fortsætte?”



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Mission Afrikas generalsekretær fylder rundt

$
0
0

Han er “konsensussøgende på den gode måde,” men han bliver noget stram i betrækket, når medmenneskeligheden nedprioriteres i samfundet. Mission Afrikas generalsekretær fylder i dag 40 år.



40 år er et skarpt hjørne for en mand, der trods en travl hverdag i spidsen for en af Danmarks største missions-organisationer, stadig holder sig godt.

Nogle vil dog mene, at 40 år faktisk stadig er ret ungt, og faktisk er de eneste tydelige tegn på, at Peter Fischer-Nielsen aldrer, sølvstænkene i hans fuldskæg.

Sammen med hans højde på 1,95 meter indgyder det i hvert fald en naturlig respekt, når han besøger partnerkirkerne i Afrika – og så er der også hans CV, der er spækket med ledelsesopgaver og eventyrlyst:

Peter Fischer-Nielsen er født 27. oktober 1976 i Vejle, hvor han voksede op og gik i skole og gymnasium. Efter gymnasietiden var han elev på Kristeligt Forbund for Studerendes Ledertræningscenter (LTC) og tilbragte derefter et halvt år i Botswana som volontør for Promissio.

Kan han tale arabisk?

Han har studeret religionssociologi og arabisk på Københavns Universitet, hvilket blandt andet bragte ham til Ægypten på et halvt års studieophold. Han afsluttede sine studier i 2004 og har siden været ansat som debatredaktør på Kristeligt Dagblads internetportal religion.dk, leder af Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom (KIVIK) og kommunikationschef for it-virksomheden KirkeWeb.

I 2010 afsluttede han et ph.d.-studie på Aarhus Universitet med en afhandling om folkekirkens internetkommunikation. Siden 2013 har han været ansat i Mission Afrika, først som vicegeneralsekretær og nu som generalsekretær. I fritiden har Peter Fischer-Nielsen tidligere været bestyrelsesmedlem i Dansk Europamission og i den arabiske menighed Greater Love, ligesom han også har været engageret i Bibelselskabets arbejde.

Man føler sig hørt

Peter Fischer-Nielsen taler eftertænksomt og med autoritet, han gør en dyd ud af sin faglighed. Som leder er han ”konsensussøgende på den gode måde,” siger folk, der har arbejdet sammen med ham. Man føler sig hørt, når man taler til ham, og mild er han også.

Dog bliver han noget stram i betrækket, når medmenneskeligheden nedprioriteres i samfundet. Da regeringen bebudede, at den ville skære i udviklingsbistanden og tage penge fra de nærområder, som det ellers ligger i tidens retorik, at vi bør hjælpe, farede han straks til tasterne for at argumentere for det modsatte.

For Peter Fischer-Nielsen er utrætteligt på banen med det budskab, at kristentroen gør en forskel, og at de lokale kirker og medarbejdere i Afrika er nøgler til forandring og lokal forankring.

”Jeg kunne ønske mig er større accept og anerkendelse af danske NGO’ers og missionsorganisationers arbejde. For vi gør faktisk stor nytte. Vi giver folk redskaber til at løfte sig ud af fattigdom, vi uddanner, vi opmuntrer og står sammen med dem, der har det sværest – alt sammen noget, der kan være med til at forebygge flygtningekriser, som vi bruger så mange penge på at symptombehandle her i Europa,” siger Peter Fischer-Nielsen.

Navnebrødre

I den lidt mindre alvorlige del af skalaen, så bemærker kollegerne på Mission Afrikas kontor, at der sker sjove navnesammenfald med generalsekretæren. Han er nemlig ikke den eneste Peter Fischer- her i landet.

Ét er, at lægen Peter Fischer-Nielsen fra Bindslev tæt på Skagen dukker først op på Google.

Noget andet og meget mere fagligt forvirrende er, at han i læserbreve og foredragsomtaler af og til forveksles med biskoppen i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller, der er formand for søsterorganisationen Danmission. Kan du finde fejlen i dette udklip fra et læserbrev i Kristeligt Dagblad?

Peter Fischer-Nielsen bor med sin hustru Bente i Ans tæt på Silkeborg. De har tre børn i folkeskolealderen. Han prioriterer hyggelige familieoplevelser, en god bog eller film og løbe- og cykelture ud i det blå, når han har fri.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Når mennesker bliver undertrykt, oplever SAT-7 fremgang

$
0
0

SAT-7 har på 10 år oplevet en hidsig fremgang og er nu oppe på mere end 21 millioner årlige seere. Mennesker i Mellemøsten leder efter håb, mener direktør Terence Ascott, der talte ved en partnerkonference i Göteborg.


Det er ikke nemt for en TV-station at måle antallet af seere.

I Vesten har man gennem tiden gjort brug af de såkaldte Nielsen-tal, som nogenlunde pålideligt har kunnet givet et billede af et bestemt program eller et netværks popularitet. Men i Mellemøsten og Nordafrika, hvor infrastrukturen mange steder er ustabil, og det ikke altid er ligetil at lave en rundringning, er det meget mere besværligt at danne sig et overblik.

Ikke desto mindre prøver SAT-7 fra tid til anden at måle antallet af seere, der følger med på netværkets fem kanaler. Det er hårdt arbejde. Men på en partnerkonference i Göteborg løftede SAT-7’s direktør Terence Ascott dog låget på den nyeste måling, der er blevet foretaget af et eksternt bureau.

Mange flere ser SAT-7 end tidligere

Tallene er svimlende: mere end 21 millioner mennesker har det seneste år set et af SAT-7’s programmer, og til sammenligning var det tal for 10 år siden under fem millioner. Der er altså tale om en firedobling på relativt kort tid. Flere og flere mennesker ser SAT-7, og om muligt vigtigere så vokser kendskabet til netværket hele tiden.

Der er der flere grunde til, forklarer Terence Ascott til Mission Afrikas udsendte, der var med i Göteborg.

Grundlæggende mener grundlæggeren af SAT-7, at der er en stemning af håbløshed i Mellemøsten, som giver udslag i en søgen efter mening. Det giver udslag i, at når mennesker bliver undertrykt, oplever SAT-7 fremgang, siger han.

”Voltaire sagde: Alle mennesker går rundt med en Gud-formet hul i deres hjerte. Mennesker søger efter en Gud af kærlighed. Når de ser så meget vold i medierne, der bliver begået af muslimer mod muslimer, så sætter det gang i en søgen efter noget andet. Mennesker er sultne efter håb, og SAT-7 giver det håb,” siger han.

Tillid er vigtigt

Kanalens børneprogrammer er også en af grundene til den stigende popularitet. Særligt i Syriens flygtningelejre har SAT-7 KIDS haft en enorm udbredelse. Og i Egypten, hvor skolesystemet lige nu halter gevaldigt bagefter på grund af korruption, har særligt de programmer med meget fokus på uddannelse vist sig at være populære.

”Jeg tror også, at tillid er en faktor. Vores seere ved, at de kan stole på SAT-7. Vi prøver at opretholde den tillid ved at være ærlige og holde os til sandheden,” siger Terence Ascott.

Et af SAT-7’s mål for den kommende tid er at begynde lanceringen af endnu en arabisk-talende kanal, der kun skal have fokus på uddannelse. Hvordan den kommer til at tage sig ud vides endnu ikke, men den skulle gerne gå i luften i løbet af 2017.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Danske læger skal hjælpe til i Kangahun

$
0
0

Lægerne Linda Wiuff og Ida Høgsbro rejser søndag den 30. oktober til Sierra Leone for at hjælpe til på klinikken i Kangahun, der har brug for faglig støtte.

Der er langt fra Region Sjælland til Sierra Leone. Men søndag den 30. oktober tilbagelægger de to læger Ida Høgsbro og Linda Wiuff afstanden, når de i en måned rejser til Kangahun for at hjælpe til ved den klinik, som Mission Afrika støtter.

Her skal de være med til at videreuddanne og støtte sundhedspersonalet, som allerede arbejder for at give den bedst mulige behandling til landsbyens lokale. Sygeplejerskerne og fødselshjælperne har nemlig brug for al den opkvalificering, de kan få.

”Vi skal ned og hjælpe til på klinikken, hvor vi først og fremmest skal lægge udrednings- og behandlingsplaner for nogle af de mennesker, der kommer med kroniske sygdomme som for eksempel sukkersyge og epilepsi,” siger Ida Høgsbro.

Linda Wiuff fortsætter:

”ja, og så skal vi se, om vi kan tilføre viden inden for deres primære behov, som nok er tropesygdomme. Men det er klart, at det skal være med afsæt i det, de har i forvejen, for vi kan jo ikke bare bruge vores danske planer og idéer fra vores velfungerende sundhedsvæsen. Vi må gennemgå deres medicinskab, og så gøre vores bedste inden for de rammer, vi nu engang har.”

Skal ikke bare lære fra sig

Det bliver et intenst forløb i den måned, de to læger skal være i Sierra Leone. Dog regner Ida Høgsbro og Linda Wiuff ikke med, at de kun skal lære fra sig. Der er nemlig også meget, som de kan tage til sig professionelt ved at skulle arbejde under nogle forhold, der er markant anderledes end i Danmark.

For eksempel er tilliden til sundhedsvæsnet i Sierra Leone ikke særlig høj i efterdønningerne af ebola-udbruddet. Det er derfor ikke unormalt, at man først går til en heksedoktor eller andre kvaksalverer, før man søger til lægen – hvor mange dog ofte kommer for sent.

”Sierraleonerne har helt sikkert en anden kropsforståelse, end den vi kommer med,” siger Ida Højsbro.

”- og så har sundhedspersonalet dernede nok også en bedre forståelse for det kulturelle og de religiøse aspekter, end vi har. Det tænker jeg, at vi nok skal kunne lære en del af,” tilføjer Linda Wiuff.

Eventyrlyst og fagllighed

De to læger kender hinanden fra studietiden, hvor de er fulgtes ad, siden de begyndte at læse sammen i Odense. Med tiden flyttede de til København under bacheloren, og de har begge haft deres introstillinger i Region Sjælland og havde nu på samme tid mulighed for at tage tid ud af kalenderen til at kombinere eventyrlyst med deres faglighed.

De er glade for, at det ikke er hvem som helst, der sender dem. Det tiltaler dem begge, at Mission Afrika har så mange års erfaring med at udsende folk, og at der er styr på alt, inden de skal afsted.

”Vores familier er meget trygge ved al den forberedelse, og alle de samtaler, vi har haft med Mission Afrika. Der er styr på alt det praktiske, der er lavet personlighedstests og screeninger, og der er beredskabsplaner til alle scenarier,” siger Linda Wiuff.

”Det tiltaler os også meget, at der er fokus på undervisning. At selvom vi kun er afsted i en måned, så kan vi være med til at sætte noget i gang, som fortsætter, efter vi er er rejst, ” afslutter Ida Høgsbro.


Ida og Linda er i Sierra Leone i hele november 2016 og håber efterfølgende måske at kunne engagere sig i fremtidigt sundhedsarbejde i Mission Afrika regi.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Lotterigevinster ved Ydre Missions Bazar i Esbjerg

$
0
0

Her er lotteri-gevinsterne og vinderne fra Ydre Mission i Esbjergs bazar 2016.

  1. gavekort til slagter Theilgaard – 1000 kroner. VINDER: NUMMER 79
  2. to sæt sengetøj – 400 kroner. VINDER: NUMMER 253
  3. gavekort til restaurant ”Sydvesten” – 350 kroner. VINDER: NUMMER 401
  4. købmandskurv til – 350 kroner. VINDER: NUMMER 192
  5. Kasse Lego-klodser – 350 kroner. VINDER: NUMMER 525

Har du vundet? Gevinsten skal afhentes hos:

Sigrid Gade Nielsen

Ålykken 31

6710, Esbjerg

Telefon: 75 12 57 58

Senest første december.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Butiksleder: Vi kan give en smagsprøve på Danmark

$
0
0

Mission Afrika Genbrug i Brønderslev er begyndt at integrere asylansøgere. Genbrugsarbejde kan bygge bro til den danske kultur, som kan være svær at komme ind i, mener butiksleder Nadja Kirs. Hun kom selv hertil fra Rusland for 36 år siden.


På torsdag kommer to unge afghanere forbi butikken i Brønderslev til en jobsamtale.
Den ene af dem er 19 år og bor i nabobyen Vrå, som med sin størrelse på 2500 indbyggere ikke ligefrem flyder over af muligheder for unge. Så for nyligt spurgte han i genbrugsbutikken, hvor han af og til køber elektronik, om han og en ven ikke måtte få lov til at komme og arbejde der.

”Jeg spurgte, om han var klar over, at det var frivilligt arbejde, og at vi ikke får penge for
det,” siger Nadja Kirs, der leder i butikken.

”det sagde han, at det vidste han udmærket godt. Så på torsdag kommer de samtale.”

Det er ikke første gang, at en asylansøger har fået foden indenfor hos Mission Afrika Genbrugen i Brønderslev. Her vil man nemlig gerne hjælpe asylansøgere med at finde noget at lave og blive en del af et fællesskab i stedet for, at man skal sidde på et asylcenter og kukkelure.

Starten på et nyt liv

Indtil for nylig hjalp de to unge mænd Ali og Malid fra Iran også til i genbrugen. Men så fik de opholdstilladelse og blev flyttet til den anden ende af regionen. Selvom deres tid i butikken var kort, kan lige præcis genbrugsarbejde være en fantastisk start på et nyt
liv i Danmark, mener Nadja Kirs, der selv er fra Rusland og ved, hvad det vil sige at være fremmed.

Hun ser gerne, at der kommer endnu flere asylansøgere til butikken.

”Vi står i den situation, at vi ikke er så mange i butikken. Så hver eneste, der kommer her for at hjælpe os, byder vi velkommen. Samtidig tænker, jeg det må være trist at sidde på et asylcenter og vente på en afgørelse og føle sig isoleret. Det er det værste man kan føle sig, når man kommer til et fremmed land. Du kan se, at livet bobler og sprudler og dufter, men du er ikke med. Du er ikke en del af den verden, du er kommet til,” siger hun.

”Jeg tror ,vi her i butikken kan give de nytilkomne et lille indblik i, hvordan danskerne
omgås hinanden, og hvordan de snakker med hinanden. Genbrug er en god arbejdsplads, fordi det ikke er som en farbrik eller et autoværksted. Folk arbejder her også for det sociale, og der er plads til, at du ikke snakker så godt dansk,” siger Nadja Kirs.

Har selv skullet integrere sig

Da Nadja Kirs kom hertil for 36 år siden, var hun selv på bar bund. Selvom der er ligheder mellem dansk og russisk kultur, skulle hun stadig finde en måde at tjene penge, danne netværk og lære sprog. Det var ikke så ligetil, og det kom ikke af sig selv.

Men hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget, måtte bjerget komme til Muhammed, tænkte hun.

Hun mener i dag, at hendes vellykkede integration skyldes, at hun selv gjorde et stort opsøgende arbejde for at komme under huden på danskerne og lære sprog. På samme måde mener hun, at hvis iranere, syrere eller afghanere vil integreres, så skal de selv
vise viljen til det.

Hvis de gør det, er genbrug et godt sted at starte.

”Danskerne er ikke den type mennesker, der mødes på gaden eller snakker til fremmede. Men ved at komme i genbrugen, kan du møde mennesker, der snakker med dig, og som spørger ind til dig, og som griner sammen med dig. Mennesker, som viser dig interesse. Det er en god begyndelse for dig, hvis du får asyl. Du ser, at der findes mange forskellige mennesker i Danmark. Også nogle, der er imødekommende,” siger hun.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika
Viewing all 812 articles
Browse latest View live