På trods af mange angreb i årets løb, forløb julegudstjenester og nytårsfejringer fredeligt i Mayo-Sava distriktet i Nordcameroun. Muslimske ledere sørgede nemlig for sikkerhedsopbud ved de kristne forsamlingssteder. “En direkte følge af samtaler og møder mellem kristne og muslimske religiøse og civile ledere,” siger en observatør.

Alle i Mayo-Sava distriktet, hvor byen Mora ligger, er påvirket af Boko Harams og tilknyttede gruppers hærgen i området. I efteråret var der en del angreb fra radikaliserede muslimske grupper, så befolkningen i området har været ekstra på vagt. For de materielle og fysiske skader er slemme nok, men den mistillid, der spredes og den sorg og frygt, der vokser, når unge rekrutteres til radikale og ekstreme islamistiske gruppen, skaber endnu mere usikkerhed.

Mission Afrika begyndte i oktober 2019 et nyt projekt i samarbejde med Dansk Missionsråd, hvor det blandt and er planen at etablere flere fredskomiteer bestående af kristne, muslimske og traditionelle ledere og bygge videre på erfaringerne på et projekt fra 2016 hvor de første blev etableret.

I løbet af konferencen blev der taget et ærligt og alvorligt kig på sikkerhedssituationen, og deltagerne forsøgte at forstå de kræfter, der er på spil.

– Der er stor opbakning til projektet om fredskomiteer fra de lokale myndigheder, siger Amos Bouba, der er administrator i Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun, EFLC’s udviklingsafdeling.

Kampen mod radikalisering kræver stærke redskaber
Senest blev der den 17. til 18. december 2019 afholdt en konference i Mora med det formål at styrke kompetencerne til kampen mod radikalisering og give præster og ledere redskaber til at arbejde aktivt for fred. Deltagere fra 20 landsbyer i området omkring Mora deltog.

I løbet af konferencen blev der taget et ærligt og alvorligt kig på sikkerhedssituationen, og deltagerne forsøgte at forstå de kræfter, der er på spil og hvad der kan gøres for at skabe stabilitet og genvinde freden. På konferencen var der god mulighed for at diskutere sikkerhedssituationen og hvordan landsbyerne kan hjælpe anti-radikaliseringen ved at rapportere tilbage f.eks. med viden om forkyndere og undervisere med tilknytning til radikaliserede koranskoler.

Robert Goyek, der er formand for PROCMURA/PRICA i Cameroun, sagde:

– Vi beder deltagerne om at fremme en kultur af fred. Religiøse og traditionelle ledere må engagere sig helhjertet i denne kamp for frem og være med til at fremme en fredelig udvikling i befolkningen.

– Dette forum er meget vigtigt for os, tilføjede Sieur Oumaté, lamido (muslimsk overhoved i området), Vi leder et stort område med flere forskellige etniske grupper og religioner. Så dette møde har styrket båndene mellem os.

Flere andre ledere af kirker og moskeer tilsluttede sig møderne og var begejstrede over muligheden for at lære hinanden bedre at kende.

Mission Afrika har fået bevilliget op mod 1 million kroner af DMRU (Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling) til videreudviklingen af dette arbejde.

Billedet: Formand for PROCMURA i Cameroun (Program for kristen-muslimske relationer) Robert Goyek giver hånd til en lokal imam ved fredskonferencen i Mora i december 2019.

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 09. dec. - Viborg Stift og Nigeria puster liv i gamle venskabsgløder
• 07. jun. - Mission Afrika arbejder i verdens mest oversete lande
• 27. maj. - Ærkebiskop: Nigerias kristne ønsker fred trods diskrimination
• 08. maj. - Artikel viser nuancer i Nigeriakonflikten
• 19. mar. - Nigeria: Kirke presset af pengepræster og islamister

Følg os

Fra det vestlige Mali til det vestlige Jylland. En missionær og en projektkoordinator fra Mali kommer lørdag den 7. marts til Skjern Missionshus og fortæller om deres arbejde.

Skjern kommer til at opleve det helt store ryk-ind af Mission Afrika venner i begyndelsen af marts.

Har du aldrig prøvet det før, så er i år den perfekte mulighed. Kom med til en berigende og bevægende Mission Afrika Dag. Her samles både mennesker, der har været engageret i missionsarbejdet et helt liv, og dem, der først lige er kommet i kontakt med Mission Afrikas vision og mission. Om du er tidligere missionær, nuværende genbrugsmedarbejder, eller ung og interesseret i Mission Afrika Youth, så er denne dag lige noget for dig.

Glæd jer til bl.a. at høre missionær i Dangassa, Gabriel Souleymanou, og projektkoordinator i MFLM og butiksleder i Euroshop, Elizabeth Kodio, fortælle om den kolossale forskel kirkens arbejde i Mali gør.

Meld dig, familien og vennerne til senest d. 24. februar på ma@missionafrika.dk eller tlf. 8672 5050

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

Følg os

Sæt kryds i kalenderen til Mission Afrikas års- og repræsentantskabsmøde i Højbjerg lørdag den 12. september 2020. Vi er i forventning til en god dag med spændende gæster, indslag og aktiviteter.

Ved repræsentantskabsmødet om formiddagen går vi ned i maskinrummet i Mission Afrika. Her arbejder vi med grundlaget for det hele – og der vælges nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Det er tiden til at gøre sin indflydelse gældende.

Der vil være et børneprogram sat sammen af de seje unge i Mission Afrika Youth.

Om eftermiddagen og aftenen skal der festes – og vi glæder os sammen over alle de skønne ting, der sker i kirkerne og hos vores partnere rundt omkring i verden.

Ses vi!?

Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, og opstilling af kandidater til bestyrelsen i henhold til Mission Afrikas love, skal være bestyrelsen i hænde senest 15. maj. Skriv til ma@missionafrika.dk hvis du ønsker mere information.

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 01. okt. - Arkiv? Det er langt fra støvet!
• 25. sep. - Mission Afrika standser midlertidigt overførsler til Centralafrika
• 25. sep. - Velkommen på kontoret
• 22. sep. - Informationsreferat fra Missions Afrikas bestyrelsesmøde 13. og 14. september 2019 
• 20. sep. - TAK for en dejlig årsmødefest

Følg os

Efter to ture til Nordcameroun, hvor hun har undervist lutherske præstestuderende i at gå skridtet videre fra sjælesorg til åndelig medvandring, er Lene Skovmark nu på endnu en tur. Hun har nu finpudset sit undervisningsmateriale og har udgivet et kompendium på fransk.

Lene Skovmark har et omfattende CV: sygeplejerske, missionær, fængselspræst og retræteleder. Hun er nu i gang med den sidste del af sin tredje undervisningstur til Cameroun. Kompendiet hedder ”L’accompagnement Spirituelle” (Det åndelige følgeskab) og er udarbejdet i tæt samspil med Samuel Dawai, der er leder af kirkens bibelskolearbejde.

Lene Skovmark fortæller:

– Jeg har nu afsluttet uddannelsen af 15 præster i disciplinen at ledsage andre på troens vej. Det er ledere fra de forskellige bibelskoler og det teologiske seminarium i Nordcameroun. De har fået mit undervisningsmateriale og er nu klar til at undervise andre, så det videre forløb, ikke er afhængigt af min tilstedeværelse.

Nu er der også plads til kvinderne
Som noget helt nyt deltog to kvinder på kurset.

– Det er først fornylig, at kvinder har fået adgang til den teologiske uddannelse, og jeg har insisteret på, at de skulle med. Det er dejligt, at de er der, for det giver en helt anden dynamik i gruppen: Kvinderne er meget aktive i kirken og har meget at byde ind med; og faktisk respekterer mændene dem, kan man mærke, siger Lene Skovmark med stor glæde.

I forbindelse med Lenes Skovmarks besøg tilbyder Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun i samarbejde med Mission Afrika et fem-dages kursus i det samme materiale for præstestuderende og kateketer. Det interessante ved kateketstuderende, er at de ofte har arbejdet i mange år ude ”i marken” med deres menigheder, og er nu blevet kaldt ind for at opgradere deres uddannelse og få ny inspiration.

– Det er virkelig et godt stykke arbejde Lene Skovmark og Samuel Dawai har gjort her, siger Clement Dachet, partnerkoordinator i Mission Afrika. – Det kunne være spændende at arbejde videre med at udvikle flere teologiske materialer i Mission Afrika regi – og endda brede materialerne ud ved at oversætte dem til engelsk, så vi kan bruge dem på flere studiesteder i Afrika.

Lene Skovmark flyver retur til Danmark den 28. januar.

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 16. jan. - Muslimer og kristne står sammen mod radikalisering
• 29. dec. - Mission Afrika ønsker GODT NYTÅR
• 01. nov. - Nu er det slut med at sidde på mursten
• 23. okt. - “At vise Jesus-filmen er blevet en del af min livsopgave”
• 09. aug. - Nyt center skal beskytte forfulgte konvertitter

Følg os

For mange af os kan et terror-angreb på en fjern landsby virke abstrakt. For nigerianeren Elkana Dalatu, der i dag bor i Middelfart, blev det meget konkret – alt for konkret – da Boko Haram i 2015 væltede hans barndomsby i det nordøstlige Nigeria. Siden har Elkana arbejdet hårdt for at forstå begivenhederne og hjælpe landsbyen på fode igen.

Godt 100 Boko Haram-tilhængere drønede i eftermiddagstimerne ind i den nigerianske landsby Garaha på motorcykler og i firehjulstrækkere. Motorcyklisterne var hurtige. Under kørslen kastede de benzinbomber ind i udvalgte huse, som hurtigt fortæredes af flammerne.

Enkelte huse blev gennemsøgt, inden bomberne ramte dem. I disse huse ledte Boko Haram-tilhængerne efter våben og værdigenstande, som kunne bruges i den fortsatte kamp for et islamistisk kalifat. Rygterne har siden angrebet lydt, at islamisterne må have fået efterretninger om byens borgere fra stikkere i byen. Hvordan kunne de ellers styre direkte mod huse, der var beboet af militærfolk med våbenbesiddelser?

Læs mere om Boko Haram her

Garahas omkring 3.500 flygtede ud i bushen. 25 nåede ikke med og døde af skud fra motorcyklisterne eller i flammerne fra brandbomberne. At så mange nåede at flygte skyldtes angiveligt tidspunktet. Det var midt på eftermiddagen, og enkelte borgere havde hørt den brutale larm fra nabobyerne og nået at advare de øvrige borgere. Heldigvis.

Halvdelen af byens huse brændte ned, blandt dem var præstens hus samt byens lutherske kirke og sundhedsklinik.

Den nedbrændte lutherske sundhedsklinik i Garaha. Foto: Elkana Dalatu

I Middelfart, Danmark, sad Elkana Dalatu. Elkana kommer oprindeligt fra Garaha, men har boet i Danmark siden 1995 sammen med sin kone Asabé og tre børn, der nu er flyttet hjemmefra.

Han blev forfærdet, da han hørte om angrebet i barndomsbyen via en telefonsamtale med en af sine brødre.

”At sidde i Danmark, blive ringet op og fortalt, hvordan familiemedlemmer er blevet jagtet og slået ihjel… Det er forfærdeligt. Jeg har ikke nære familiemedlemmer i Garaha længere, men jeg kender de fleste af indbyggerne,” siger han.

Gennem mange telefonsamtaler med bekendte i Garaha-området forsøgte Elkana at forstå, hvad der var sket.

”Der var blandt andet en ældre militærmand, der flygtede på egen hånd. Han endte oppe i et træ i bushen, hvor han på et tidspunkt faldt i søvn af udmattelse. Uheldigvis faldt han ned fra træet og brækkede sine ben. Hans telefon var gået ud, så han kunne ikke kontakte nogen. Familien troede, han var blevet dræbt. Heldigvis lykkedes det ham at kravle ud til en vej, da Boko Haram var forsvundet, og han blev samlet op og kørt til en landsby.

Sådan er der mange vilde fortællinger fra angrebet,” fortæller Elkana.

En del af indbyggerne flygtede efterfølgende til den nærliggende by Hong. I Hong flyttede omkring 150 mennesker ind hos Elkanas forældre, da faderen for mere end 50 år siden havde været med til opførelsen og ledelsen af Garahas lutherske sundhedsklinik og derfor var en kendt mand for mange af Garaha-indbyggerne.

Garaha og Hong er beliggende i Adamawa-staten i det østlige Nigeria. Grafik: Google Maps

”150 mennesker uden mad er dog mange at have boende. Heldigvis var der folk i Danmark, der hjalp mig med at skaffe penge, så min søster i Hong kunne tage på markedet og købe måtter til at sove på og fødevarer til at spise. Men det var mange mennesker at huse,” siger Elkana.

Efter cirka en måned vendte en stor del af indbyggerne hjem til Garaha igen. Hjem til huse uden tage, marker uden afgrøder og tomme minder af mennesker, der ikke længere levede.

”Nogle kom tilbage til absolut ingenting. Til nul. De skulle begynde et nyt liv med at tigge – andet kunne de ikke gøre.”

En måned efter angrebet rejste Elkana til Nigeria for ved selvsyn at se, hvad der var sket i hans barndomsby.

”Der, hvor jeg kommer fra, laver man rigtig meget drama. Man samles til store begivenheder og spiller skuespil, der handler om forskellige dagligdags dilemmaer. Da jeg besøgte Garaha efter angrebet, havde de lavet et skuespil om episoden. I Nigeria er der ikke mange psykologer. Folk fortalte mig, at skuespillet var en måde at overleve på og forstå, hvad der var sket. De grinede endda af episoden. Jeg var chokeret over, at de kunne grine, når de nu alle kendte nogle, der var blevet dræbt, eller børn, der var blevet kidnappet. De sagde: ”Hvad skal vi ellers gøre? Vi må ikke køre os selv ned. Vi bliver nødt til at være i det.”,” fortæller Elkana.

Elkana Dalatu mener, at mange nigerianere bearbejder traumatiske hændelser og løser forskellige dilemmaer gennem dramastykker, som man opfører til særlige begivenheder. Foto: Elkana Dalatu

Siden angrebet har indbyggerne langsomt skabt sig et liv igen. De nedbrændte marker blev sået til med majs, da denne afgrøde kun tager tre måneder om at blive moden, og husene blev langsomt genopbygget – i det mindste med tag.

Garaha er dog ikke en økonomisk rig landsby, og mange af indbyggerne har været afhængige af hjælp udefra.

I sommeren 2019 tog Elkana derfor igen til Garaha. Denne gang for at hjælpe med genopbygningen. Med sig havde han en god portion arbejdsiver og en pose penge fra Fårevejle Frimenighed, som han brugte til at skaffe beton til opbygning af den lutherske sundhedsklinik og præstens bolig.

Garahas nyopførte sundhedsklinik, der blev indviet i september 2019. Foto: Elkana Dalatu

Derudover sørgede han for at skaffe en cykel til den lutherske LCCN-præst.

”Marcus, præsten, har tidligere haft en motorcykel, som han kunne bruge til at servicere sine tre menigheder med. I dag er motorcykler dog blevet forbudt de steder, hvor Boko Haram har angrebet. Folk bliver rædselsslagne, når de hører lyden af motorcykler. Det betyder, at præsten har skullet gå mellem 10 og 15 kilometer for at besøge menighederne. Cyklen har gjort det meget nemmere for ham at passe sit arbejde,” siger Elkana.

Marcus Aruba, LCCN-præst i Garaha, blev meget glad for sin cykel, der gør det muligt at afholde hjemmebesøg og gudstjenester i hans to andre menigheder. Foto: Elkana Dalatu

Det er nu næsten fem år siden det skæbnesvangre angreb i Garaha fandt sted. Indbyggerne har ikke set noget til Boko Haram siden. I hvert fald ikke direkte.

”I dag har byen problemer med nomader, der brænder afgrøderne på marken af. Mange tror, at nomaderne får penge fra Boko Haram for at udføre det beskidte arbejde, som Boko Haram ikke længere har mulighed for direkte at udføre på grund af myndighedernes indsats for at stoppe organisationen. Hvordan det hænger sammen ved jeg ikke, men det er et kæmpe problem med nomadernes angreb. Jeg håber og beder for, at Garaha snart må opleve fred. Rigtig fred,” slutter Elkana.

Ebola-nyheder fra BBC

Relateret

• 04. apr. 2018 - Mød Felix Samari – kommunikationsansvarlig i LCCN
• 22. mar. 2018 - Anmeldelse: En tilbageskuende film med eviggyldige spørgsmål
• 02. mar. 2018 - Kristi Hezron fra Kontagora: ”Jeg har indset, at jeg også er missionær”
• 02. mar. 2018 - Bed for de bortførte skolepiger i Dapchi
• 01. dec. 2017 - Opfordring til bøn for Numan

Følg os

Én af de smarte ting ved at være kommunikationsmedarbejder er, at man selv kan skrive sin afskedshilsen, så det vil jeg benytte mig af 😊

Tre generalsekretærer, en enkelt husbond, to barsler, to små drenge, ét rækkehus, ti kilo (der heldigvis er blevet til ét 😊), 37 timer, der er blevet til 18,5…

Seks år i Mission Afrika kan byde på mangt og meget – og det har de gjort!

Jeg kom ind i en organisation, der netop det år fejrede fødselsdag. Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) blev 100 år, og først efter fødselsdagsårets afslutning gik det op for mig, hvor vanvittig stor og betydningsfuld denne fejring var for Mission Afrika.

Mission Afrika tager tid at forstå. Der er så uendelig mange historier, mennesker og indgangsvinkler, der danner det netværk og den familie, Mission Afrika består af. Jeg vil benytte denne lejlighed til at sige en stor TAK til de brændende mennesker i baglandet, der har ladet små sip af deres hjerteblod dryppe ud over en ung (det var jeg i hvert fald i 2013…), uvidende kommunikationsmedarbejder. Bliv endelig ved med at dele af jeres viden, menneskelighed og hjerteblod, så vi alle sammen kan blive en lille smule klogere og visere på, hvordan vi kan være hænder og fødder i Guds mission.

Mission Afrika var mit første job efter endt uddannelse, og I har givet mig en erfaring med, som jeg forhåbentlig aldrig vil glemme: At mennesker viser deres passion på vidt forskellige måder, og at alle mennesker bærer en historie med sig, som jeg kan lære af, og som jeg bør være ydmyg over for.

TAK til jer, jeg har mødt, talt med og blevet inspireret af på årsmøderne og til Mission Afrika Dag. TAK til jer, jeg har mødt på mødeture. TAK til jer, jeg har siddet i udvalg med. TAK til jer, der har bidraget med både ris og ros til arbejdet. TAK til jer, jeg har mødt i genbrugsbutikkerne – og til jer, jeg har samarbejdet med på forskellige andre planer. TAK til jer, der har bidraget til kommunikationen i Mission Afrika. TAK!

Ilddåb i Thy
Én, hvis hjerteblod jeg særligt husker, er Inga Bruun fra Thy. Da jeg endnu var helt grøn, skulle jeg en tur til Hurup på Thy for at fortælle om Mission Afrikas arbejde i Sierra Leone. Turen var min ”tale-ilddåb” i Mission Afrika. Inga havde i den forbindelse inviteret til middag i hendes private hjem inden mødet, og jeg glædede mig virkelig meget til at møde et ægte baglandsmenneske. Desværre var Google Maps ikke helt så smart som i dag, så pludselig landede min lille Toyota Aygo ved et nedlagt færgeleje, syv kilometer fra Hurup, som jeg kunne se liiiiiiiige ovre på den anden side af vandet. En Aygo kan som bekendt ikke sejle, så jeg måtte bide hovedet af al skam og ringe til Inga, der beredvilligt ledte mig de mere end 50 kilometer uden om vandet og hjem til hende. Vi nåede lige at sluge lidt mad, inden turen gik over i missionshuset til en heldigvis dejlig aften. Jeg var drønende nervøs inden mødet, og det blev ikke bedre med den ekstra køretur. Inga Bruun var imidlertid utrolig hjertelig og forstående, og hun ledte mig gennem aftenen og delte ivrigt ud af sit hjerteblod til en grøn MA’er. Dét – og så mange andre små oplevelser – vil jeg aldrig glemme!

I ønskes alt godt og Guds rige velsignelse!

Anne Sofie

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 28. jan. - Hvad skete der egentlig i terrorramte Garaha?
• 17. jan. - Indkaldelse til Mission Afrikas årsmøde 2020
• 17. jan. - Gæster fra Mali ved Mission Afrika Dag 2020
• 29. dec. - Mission Afrika ønsker GODT NYTÅR
• 14. dec. - Udviklingsministeren besøgte Mission Afrika Genbrug i Viby

Følg os

SAT-7 dokumenterer kirkelukninger i Algeriet

De kristne kirker blomstrer og vokser, så de seneste måneder har myndighederne i Algeriet lukket 13 kirker. Derfor har SAT-7 valgt at gå ind i hændelserne og snakke med de hårdtprøvede menighedsledere.

Af Sofie Hvidbjerg Larsen, Journalist og professionsbachelor, Mission Afrika  

Forbydes adgang til deres bygninger
En del præster fra Kabyle-regionen i det nordlige Algeriet har i flere år protesteret mod Algeriets regering på grund af lukningen af deres kirker. Regeringen tvinger de protestantiske kirker til at lukke ned, ofte på grund af små teknikaliteter i love om bygninger og trosforsamlinger.  

”Præsterne forsikrer de lokale myndigheder om, at de kommer med fred og at kirkerne ønsker samfundet godt, men indtil videre har intet virket”, fortæller generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge fra Mission Afrika, der arbejder tæt sammen med SAT-7 på Cypern.  

Hvorfor 
Kristne i regionen har længe følt et stort pres mod dem fra regeringens side, og det ønsker SAT-7 at gøre opmærksom på gennem en ny dokumentarfilm. ”Why? A report of Algerian Church Closures” portrætterer konsekvenserne af en tendens, hvor myndighederne siden 2017 har lukket kristne kirker ned på stribe.  

Pastor Saeed er leder af kirken ”Riki Church” i Kabyle-regionen og er én af de mange pastorer, som har været udsat for chikane. Han er en ud af tre præster SAT-7 har haft mulighed for at interviewe. 

”Menigheden er engageret i fredelige protester. Med Bibelen i hånden appellerer vi til fred og medfølelse,” fortæller Pastor Saeed. Riki Church forsøgte at videreføre deres møder og gudstjenester i den tilhørende gård til kirken “indtil vi blev arresteret eller slået”, som Pastor Saeed forklarer.  

Global tendens
“Desværre er religiøs undertrykkelse ikke kun virkeligheden i Algeriet, men mange steder i verden,” fortæller generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge fra Mission Afrika. ”Undersøgelser viser, at omkring 74% af verdensbefolkningen bor i lande, hvor religionsfrihed undertrykkes. For de kristne i Mellemøsten og Nordafrika er tv-satellit-stationen SAT-7 en af de eneste måder, de kan få undervisning og opmuntring fra andre kristne. Derigennem møder mange andre end kristne også evangeliet”, fortæller han. Mission Afrika har fra stationens start sendt og støttet medarbejdere på SAT-7, men arbejder som en af de få organisationer også i Sahelbæltet i det terrorramte Vestafrika. 

”Terrornetværk og rebelgrupper gør livet hedt for flere af vore partnerkirker. I den nordlige del af Cameroun, Nigeria, Mali og Centralafrika er det med livet som indsats, når man vælger at gå i kirke – hvis man tør”, slutter han.  

Kristne føler afmagt og frustration 
Algeriets regering finder grundlag til at lukke de kristne kirker i en lov fra 2006. Men præsidenten for den protestantiske kirke i Algeriet, Salaheddine Chalah indvender: ”Dette er en undskyldning for at splitte folk ad. Denne lov er kun til for at gør livet kompliceret for os”. Præsterne mener ikke, der er hjemmel i loven for fremgangsmåden. 

”The Observer” bekræfter, at 13 kirker i Kabyle-regionen er lukket ned med henvisning til denne lovgivning. Dette har efterladt mange kristne tilbage med en følelse af afmagt og frustration når deres regering fratager dem deres religionsfrihed.  

Kirkelukningerne er et pres og resulterer i at mange kristne må blive hjemme. SAT–7 forsøger at nå ud til dem som ikke længere har muligheden for at samles i deres lokale kirke.  

Rita El-Mounayer, direktør for SAT-7 fortæller, hun er imponeret over de algeriske kristnes tro, overgivelse og kærlighed midt i udfordringer og forfølgelser. 

SAT-7’s programdirektør George Makeen er delvist betalt af Mission Afrika. Han sætter situationen i perspektiv: ”Når et land accepterer forskellighed og accepterer individets frihed, vil det blomstre”. 

Du kan støtte SAT-7’s arbejde ved at sende en gave til Mission Afrika.  

Støt Projekt 0004: SAT-7 nu!

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 28. jan. - Hvad skete der egentlig i terrorramte Garaha?
• 27. jan. - 15 præster er klar til at fortsætte hvor Lene slipper
• 17. jan. - Indkaldelse til Mission Afrikas årsmøde 2020
• 17. jan. - Mission Afrika Dag 7. marts: gæster fra Mali og Aarhus
• 16. jan. - Muslimer og kristne står sammen mod radikalisering

Følg os

Dette nummer af Mission Afrikas blad vil forbløffe dig – når du læser om, hvordan man selv i de fjerneste landsbyer deler videoklip og lydfiler med bibelundervisning og gode råd til landbrug og sundhed via mobiltelefonerne. Mobile Ministry er navnet på dette fænomen. Læs også nyt fra de udsendte til SAT-7 Cypern – her fortæller Joel og Simeon om arbejdet bag kulisserne i SAT-7 PARS.

Mission Afrikas partnere og projekter er en dyb brønd af viden og initiativ, der kan inspirere missionarbejdet i fremtiden. Læs MAgazinet her:

Vil du gerne modtage bladet i din postkasse, er du mere end velkommen til at kontakte Mission Afrikas sekretariat.

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 18. dec. - MAgazinet nr. 4 2019
• 10. sep. - MAgazinet nr. 3 2019
• 21. maj. - MAgazinet nr. 2 2019
• 26. apr. - INDSIGT nr. 1 2019
• 19. feb. - MAgazinet nr. 1 2019

Følg os

Mange højdepunkter og spændende møder prægede turen for en lille gruppe danskere, der tog turen til Nigeria her i februar for at lære landet og den lutherske kirke, som Mission Afrika samarbejder med, bedre at kende. Ved kirkens gigantiske konvent blev en ny partnerskabsaftale underskrevet.

Det var en følelses- og indtryksmættet tur til Nigeria, som generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge og bestyrelsesformand Anne Mie Skak Johanson var på til Nigeria her i februar. De havde deres ægtefæller med – og fulgtes tæt med den rutinerede dansk-nigerianer partnerkoordinator Clement S. Dachet.

Efter besøg hos flere kirker og præster i hovedstaden Abuja, gik turen til Demsa i udkanten af Yola, hvor den lutherske kirkes årlige konvent fandt sted. Mie Johanson fortæller her om oplevelsen:

Det var det helt rigtige sted og faktisk et stort øjeblik, da vi på Convention 2020 i Demsa, Nigeria, underskrev den nye partnerskabsaftale mellem Mission Afrika og LCCN (Kristi Lutherske Kirke i Nigeria). Konventet er den årlige samling for kirken, som afholdes for 95. gang.

Omkring 50.000 af kirkens medlemmer var tilstede og samledes omkring årets tema ”Kristi levende brev i verden”. Det er i sandhed ”Baban Taru” – den store samling. Alle biskopperne var med, og de fleste af kirkens præster sammen med repræsentanter for flere europæiske og amerikanske partnere. Alle var vi samlet for at lytte til undervisning, feste og synge og mødes på tværs. Det var her, vi lørdag 29. februar om morgen underskrev den nye partnerskabsaftale. Det var virkelig en oplevelse og et statement af at hele kirken var til stede og på en måde sammen indgik aftalen.

Nye tider, nye samarbejdsformer
Samarbejdet og følgeskabet ”fod ved fod” (kaffa da kaffa) mellem os har nu fortsat i over 100 år. Det er her i Adamawa State i det nordøstlige Nigeria, at Missions Afrikas arbejde startede og store dele af missionens indsats har ligget i Nigeria. Men tider forandrer sig. Hvad der startede som en missionsstation og en rund lerhyttekirke er nu vokset til en stor og stærk landsdækkende kirke. Der har været brug for en gentænkning af samarbejdet, og vi er i løbende dialog med vores venner og partnere i LCCN for at finde den mest udbytterige form for partnerskab.

Den nye partnerskabsaftale med LCCN fokuserer på gensidighed, med gensidige projekter og forhåbentlig gensidig udveksling. Vi har i den grad brug for at lære af hinanden og være til støtte for hinanden. En løbende samtale på vores besøg i kirken omhandlede udveksling i forhold til teologisk uddannelse. Vi mødte meget velkvalificerede teologiske undervisere, som vi gerne vil øge dialogen med, ligesom vi fra Danmark forhåbentlig kan tilbyde teologisk ekspertise på forskellige områder.  Et andet udviklingsområde er gensidig udveksling, hvor kortidsmissionærer sendes fra nord til syd men også fra syd til nord. En del projekter fortsætter, såsom støtte til evangelister og vores fælles scholarship-program.

Stadig usikkerhed omkring sikkerheden
En stor udfordring er sikkerheden i Nigeria, et emne som ærkebiskop Musa Panti Filibus adresserede i sin tale fredag aften. Kirken i Nigeria kæmper mod forfølgelse, chikane og marginalisering. Musa tog udgangspunkt i Paulus tale om skatten vi som kristne har i lerkar. Musa opfordrede kirken til at se mere på skatten end på krukken og gav et ord om tro og håb. Vi besøgende forsøgte at lytte og sætte os ind i de vanskeligheder som LCCN står i, men jeg tvivler på, at vi nogensinde kommer til at forstå det helt. Men vi kan bede for vores venner i Nigeria. Vi kan bede om udholdenhed og nåde til dem.

Mission Afrika har vandret og vil vandre sammen med LCCN, forhåbentlig i mange år frem. Et dokument er bare papir, det bliver vi mindet om i Nigeria, hvor relationer og følgeskab er altafgørende. Vi skal selvfølgelig gå sammen, besøge hinanden, dele tanker og udveksle, for at det bliver et partnerskab. Men nu har vi altså også papir på det.

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 28. jan. - Hvad skete der egentlig i terrorramte Garaha?
• 09. dec. - Viborg Stift og Nigeria puster liv i gamle venskabsgløder
• 03. okt. - Busulykke koster syv LCCN-medlemmer livet
• 12. jun. - Ærkebiskop i videohilsen: Vi vil fortsat samarbejde om evangeliet
• 27. maj. - Ærkebiskop: Nigerias kristne ønsker fred trods diskrimination

Følg os

”Det får drastiske konsekvenser for projekterne i Afrika og Mellemøsten, og vi har aflyst en partnerrejse på lørdag. Forretningsudvalget samles i morgen fredag”, fortæller generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge fra Mission Afrika. Organisationen har 64 genbrugsbutikker med 1700 frivillige i højrisikogruppen. 

Opdateret fredag kl. 10.36

Mission Afrika følger udviklingen i forhold til Corona retningslinjerne meget nøje. Organisationen er i tæt kontakt med myndigheder og andre organisationer og genbrugskæder.  

”FU har været samlet fredag morgen for blandt andet at tale om lukning af genbrugsbutikker ifbm. coronakrisen”, fortæller generalsekretæren.
“Mission Afrika tager vare på de ældre borgere vi har. Vi følger de regler om samvær, som regeringen har udstukket. Derfor anbefaler vi, at butikkerne lukker. Landet står sammen om, at en sygdom ikke breder sig, og der skal vi være ansvarlige. Da butikkerne er selvstyrende enheder, kan Mission Afrika ikke presse noget ned over hovedet på dem. Derfor er Mission Afrika et rådgivende organ“.  

”Vi har to vigtige hensyn at tage: 1) Vi tænker primært på, hvordan vi kan beskytte vore afrikanske partnere og de dygtige frivillige i butikkerne herhjemme. Vi har aflyst den kommende rejse for to af vore medarbejdere til Cameroun på lørdag. Det er en tung beslutning, hvis genbrugsbutikkerne lukker, fordi det er et indgreb i i livskvaliteten hos alle de frivillige, der selv har valgt at komme i butikken. De kommer til at savne deres sociale fællesskab. Men når det gælder liv og lemmer, er vi nødt til at sikre, at de ikke kommer i kontakt med smitte udefra. Butikkerne kan mødes få ad gangen og gøre rent, sortere tøj, være sammen socialt osv. Vi er også kede af ikke at kunne servicere alle de mange kunder, der elsker at komme i vores butikker. 
2) Det andet hensyn, vi må tage, når butikkerne lukker, er de drastiske konsekvenser det får for de aktiviteter vi har i Afrika og Mellemøsten. Derfor træder forretningsudvalget sammen i morgen formiddag, for at drøfte konsekvenserne for vores budget og planlagte aktiviteter,” fortæller Henrik Engelbrekt Refshauge.
Han understreger vigtigheden af at stå sammen – også økonomisk. Mission Afrika bliver hårdt ramt både ude og hjemme, og derfor er der brug for en helt ekstraordinær giverånd fra vennerne. Man kan støtte her.

Der er truffet særskilte forholdsregler i forhold til vores 1700 frivillige i genbrugsbutikkerne, så de føler sig trygge. Ca. to tredjedele af butikkerne er midlertidigt lukkede blandt andet på grund af vanskelig adgang til håndhygiejne og mangel på håndsprit, der er svær at skaffe over hele landet.  

”Lige nu er vores råd, at hvis personalet føler sig utrygge eller udsatte, skal man gå hjem”, fortæller genbrugsleder Bente Pahus. Da butikkerne er selvstændige enheder, beslutter de selv, hvad de vil, men situationen ændrer sig hele tiden, og der kommer formentligt en mere skarp udmelding i løbet af dagen, når vi har talt med alle. Derfor opfordrer vi alle til at følge med på vores hjemmeside”. 
Mission Afrikas genbrugsteam er ved at ringe rundt og tale personligt med alle ledere i butikkerne i løbet af i dag torsdag. Her træffer teamet også beslutninger om, hvordan man håndterer indkomne varer. Der kan forekomme ændrede eller afkortede åbningstider for butikkerne. Informationen kan man ofte finde på butiksdøren eller hvis muligt på den enkelte butiks Facebook-side. 

”På hovedkontoret har vi lukket næsten helt ned fysisk, men har i stedet udvidet vores digitale tilstedeværelse”, fortæller generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge. ”Jeg har opfordret vore godt 15 medarbejderne til at arbejde hjemmefra, hvis de er i tvivl om, hvad de skal gøre. Det vil selvfølgeligt præge vores arbejde, at vi ikke ses helt så meget face-to-face. Men heldigvis har vi rigtigt mange opgaver, vi kan løse fra vore telefoner og videomøder gennem it-programmer, vi har implementeret de sidste to år.”  

”Danmark er et højrisikoland, så den største udfordring for vores samarbejdsrelationer er, når vore partnerkoordinatorer rejser ud. Derfor har vi aflyst den kommende rejse til Cameroun på lørdag for to af vore medarbejdere. Pt. er det mere sikkert at opholde sig i vore partnerlande, men vi vil ikke være skyld i at Corona spreder sig til Afrika. Mission Afrika bruger primært lokale medarbejdere, og vi er i løbende kontakt med vores samarbejdspartnere og projekter ude i verden for at vurdere, hvordan vores aktiviteter på den mest lempelige måde kan forsætte i den aktuelle situation”, fortæller Henrik Engelbrekt Refshauge.  

”Mission Afrika gør alt hvad vi kan for at afbøde konsekvenser for projekter og partnere. Men det vil få uundgåelige konsekvenser for Mission Afrikas aktiviteter ude og hjemme. Vi er nødt til at have is i maven og slå koldt vand i blodet. Men vi skal også være realistiske mhp. de mange projekter, der kommer til at blive ramt i Afrika og Mellemøsten”, slutter generalsekretæren, der selv arbejder hjemmefra via telefon og videomøder.   

Der er truffet særskilte forholdsregler for Mission Afrikas medarbejdere ude i verden afhængig af den lokale situation i de pågældende lande. 

Der kan forekomme midlertidigt indskrænkning af telefontiden på hovedkontoret.  

Spørgsmål kan rettes til generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge på telefon +45 2339 5542, mail general@missionafrika.dk 

Henvendelser i forbindelse med genbrugsbutikkerne rettes til genbrugsleder Bente Pahus, 6127 0826

Siden opdateres løbende 

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 12. mar. - Corona skærper beredskab og projekter
• 04. mar. - We walk ’kaffa da kaffa’ – Vi går sammen
• 18. feb. - Ny dokumentarfilm afslører forfølgelser af kristne
• 28. jan. - Hvad skete der egentlig i terrorramte Garaha?
• 27. jan. - 15 præster er klar til at fortsætte hvor Lene slipper

Følg os

Tak for denne gang. Vores gæster fra Mali skulle først være rejst hjem mandag 16. marts, men for at værne om deres sundhed og sikre deres transportmuligheder, rejste de fra Billund i går, torsdag. ”Turen har gjort et stort indtryk på os, og vi er fyldt med taknemmelighed,” siger pastor Gabriel Souley Manou.

”Vi har set så mange ting, og hvert sted, vi er kommet, er vi blevet budt hjerteligt velkommen. Det rører mit hjerte,” siger Gabriel Souley Manou, der er præst og missionær i Mali. Sammen med projektleder Elizabeth Kodio ankom han til Danmark 2. marts. De skulle lige vænne sig til det danske regnvejr, travlheden og ønsket om kortfattede indlæg. Både Elizabeth og Gabriel er dygtige og hårdtarbejdende mennesker, og de kastede sig ud i mødet med Mission Afrikas bagland, forskellige menigheder og genbrugsbutikker med stort engagement.

”Det gjorde især stort indtryk på dem at se de mange genbrugsmedarbejdere, der med forskellig alder, forudsætninger og baggrund, var i gang med at skabe overskud til arbejdet i Afrika,” fortæller Hanna Rosenlund Meilandt, partnerkoordinator, der fulgte de maliske gæster rundt i landet.

Elizabeth Kodio, der arbejder med landbrug og landsbyudvikling i Mali, glædede sig over muligheden for at se et dansk landbrug og endda at møde en biavler.

”Det var imponerende at se biavleren håndtere bistaderne så dygtigt. Det var også interessant for mig at høre, hvordan man i Danmark også har udfordringer med hensyn til brug af pesticider,” fortæller Elizabeth Kodio.

En ganske særlig begravelse
”Der var mange højdepunkter, men at være med til Mission Afrika Dagen, og nogle dage senere, at være med til generalsekretærens fars begravelse, det gjorde indtryk,” siger Souley Manou.

”Den største forskel på en dansk og en afrikansk begravelse er nok, at man i Afrika siger alt, der skal siges i kirken. Derefter samles man og spiser. I Danmark er der en masse taler i forbindelse med måltidet og mindesamværet. Det var meget smukt og jeg fik taget en masse billeder, som jeg kan vise derhjemme,” siger den altid venlige og smilende Souley Manou.

Lad os gå længere sammen
Gabriel Souley Manou brændte igennem ved Mission Afrika Dagen i Skjern med sin passion for at plante kirker og dele evangeliet i det sydvestlige Mali. Han sluttede sit indlæg under panelsamtalen med at sige:

”I er allerede gået langt for at hjælpe os, men jeg vil gerne opfordre jer til at gå længere endnu; for vi vil også gerne gå længere!”

Hvad betyder det, når missionærerne i Mali siger, de gerne vil nå længere ud? Souley Manou forklarer:

”I vores vision for de næste år, vil vi gerne plante yderligere syv menigheder. Men vi har brug for at uddanne flere folk, så vi kan få hjælpe til at undervise de nye troende. Vi oplever, at menneskerne gerne vil høre om Jesus, men det er en stor opgave at tage sig af og undervise en menighed så de holdes fast i troen og styrkes i deres liv som kristne i et muslimsk-domineret land.”

Gennem Elizabeths og Gabriels besøg føler vi, at afstanden mellem os er blevet mindre. Vores hjerter og ånd er forbundet i en fælles sag. Vil du være med til at give de syv missionærfamilier i Mali vind i sejlene, så støt deres arbejde med en god gave.

Støt Projekt 3015: Luthersk Brødremission i Mali nu!

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 15. nov. - Gedetyve gav udfordringer for projekt i Cameroun
• 12. jun. - Mali: Mission og hjælpearbejde går hånd i hånd
• 10. maj. - Elisabeth hjælper 1100 kvinder med at forsørge sig selv
• 01. maj. - Missionær i Mali: Vi skal integrere os med de lokale
• 05. apr. - Kreativiteten blomstrer i Malis genbrugsbutikker

Følg os

Lukningen af organisationens genbrugsbutikker presser økonomien.

English version below

”Coronavirusen spreder sig med høj hast, og Mission Afrika har de sidste uger forsøgt at skabe os et overblik over konsekvenserne for os i coronakrisen. Da vi ikke kan se hvor lang tid vi er nødt til at lukke vores væsentligste indtægtskilde, nemlig de 65 genbrugsbutikker, samtidigt med vi mister store summer på driften, er vi nødt til at sende vore medarbejdere på hovedkontoret i Århus hjem med fuld løn. Det gør bestyrelsen, for at undgå fyringer vha. en af de pakker regeringen har lavet til os”, fortæller formanden for Mission Afrika Anne Mie Skak Johanson.

Mission Afrika så ved bestyrelsesmødet fredag på forskellige scenarier for fremtiden, og har besluttet at næsten alle medarbejdere sendes hjem – også de udsendte. Dog bibeholdes et nødberedskab med generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge på hjemmekontoret, så kontakten til de 1700 frivillige i genbrug, venner, partnere og presse kan opretholdes på nødblus.

”Vi havde allerede oplevet store ting med vore venner og partnere i 2020. F.eks. er jeg selv lige vendt hjem fra en rejse i Nigeria, hvor vi underskrev en ny partnerskabsaftale foran alle biskopper og 50.000 kristne fra den lutherske kirke i landet. Den glædede vi os til at gå i gang med at implementere. Derfor er vi utroligt overraskede, kede af det og forundrede over, at være nødt til at tage denne drastiske beslutning i bestyrelsen. Jeg tror aldrig det er sket før i Mission Afrikas 108-årige historie, og det er svært at kapere, men dog vores virkelighed,” fortæller formanden.

”Vi frygter også, at corona kan få konsekvenser i de lande hvor vore partnere virker. Vi ved, at krisen kommer til at få stor indvirkning på Mission Afrika som organisation ude og hjemme. Men Mission Afrika har tidligere i sin historie været i situationer, som så helt uoverkommelige ud. Helt fra starten var Mission Afrika et projekt, der så helt umuligt ud. Da Afrikas lande blev selvstændige og meget af arbejdet blev nationaliseret, så det ud som om Mission Afrika ikke længere havde berettigelse. Men der blev fundet nye veje. Derfor er vi nødt til at have håb til Gud, selvom det er tungt at sende dygtige medarbejdere hjem,” slutter Mission Afrikas formand Anne Mie Skak Johanson.

Støt Mission Afrika her

English version:

Dear Friends and partners

Greeting in the name of Christ.

The Covid-19 virus is spreading rapidly in our world and Denmark is no exception. In recent weeks Mission Afrika has been trying to get an overview of the consequences of the corona crisis.
The 65 second-hand stores of Mission Afrika who are the main source of income are all closed for a unknow period due to this crisis. This has caused a drastically drop in income, and the board of Mission Afrika has therefore decided to send her employees at the headquarters in Aarhus on a technical leave for an unknow period.

Consequently, the office of Mission Afrika will be closed for an unknown period. However, the general secretary, Henrik Engelbrekt Refshauge is maintained in his home office, so that contact with friends, partners and the press can be maintained on a minimum level.

Mission Afrika’s chairperson Anne Mie Skak Johanson pronounces “We also fear that corona can have consequences in the countries where our partners operate. We know that the crisis will have a major impact on Mission Afrika as an organization at home and abroad. But Mission Afrika, in its history, has been in situations that looked utterly prohibitive. From the very beginning Mission Afrika was a project that looked absolutely impossible. When Africa’s countries became independent and much of the work was nationalized, Mission Afrika no longer seemed justified. But new ways were found. That is why we have to have trust in God, even if it is difficult to send skilled employees home,”

This crisis will have a long-term impact on Mission Afrika financially, however we hope that we before June have more detailed information to share.

Let us stay united in the Lord and pray for those who are experiencing the effects of the Covid-19 world-wide, for Denmark, Afrika, Middle East and for our organizations.

Blessings from Mission Afrika

Ebola-nyheder fra BBC

Følg os

Mission Afrika Genbrug starter egen TV-station.

“Det er en drøm, der endelig går i opfyldelse!” Ordene kommer fra Mission Afrikas formand, Anne Mie Skakmat Johanson, der har været primusmotor i projektet og nok ved hvor brikkerne skal stå. Og Genbrugs leder Bente Pahusk bakker hende op:

“Det har givet helt ny energi for alle vore frivillige i genbrug, at denne tv-station er opstået. Og det kommer på det helt rigtige tidspunkt, nu hvor alle vore 65 butikker er lukkede ned pga. corona,” fortæller lederen af Mission Afrika Genbrug (MAG).

Generalsekretær Mette Grovmannér fra Brancheorganisationen ISOBRO er begejstret:

“I denne pandemi-tid er det en genial måde at finde nye salgsområder og fange kunderne, der hvor de er. Jeg vil straks bringe idéen videre til Folketinget”.

“Vi har haft rigtig god tid til at afholde casting af, hvem af de 1700 frivillige i genbrug der skulle på skærmen”, fortæller Bente Pahusk. “Kanalen er blevet et samarbejde mellem de unge i MAY (Mission Afrika Youth), der har lavet setuppet med musik og grafik, medens de “ældre” i MAG både skulle finde studieværter, kamerafolk og teknikkere. Det sjoveste var, da vi skulle caste modeller til vores modeshow, der skulle vise genbrugsprodukter. Hold da op, der var run på telefonerne, og du skulle have været med til prøverne. Det var en fest. Næsten lige så sjovt, som at stå ude i butikkerne”, fortæller Bente Pahusk med et bredt smil.

“Jeg har altid vist at vi havde ihærdige frivillige, men vi er virkelig sprunget op i en helt anden liga med TV-stationen. Det kommer også til at betyde, at vi bliver mindre afhængige af vore butikker, i denne coronatid, for vi bruger “pruduct planting”, hvor vi planter vores genbrugsprodukter rundt omkring i studiet og på studieværterne uden folk lægger mærke til det. I den først udsendelse skal værterne sidde i en genbrugssofa fra Nyborg, med et lækkert sofabord fra Aalborg og tøj fra Struer og en vase fra Esbjerg. Det bliver bare en kæmpe succes!,” lover hun.

Rustikt studie

I første omgang starter optagelserne i det tidligere Sudanmissionens kontorer i det gamle Ydre Missions Hus i Christiansfeld.

“Vores seeranalyse viser, at segmentet for denne kanal elsker det rustikke look, vi finder hjemme i Æ’feldt,” fortæller næstformanden i Mission Afrika Henning Bækken Larsen. “Samtidigt må det have en genkendelseseffekt for de hundreder af tidligere samarbejdspartnere, der har sat deres ben i det gamle brødremenighedsmiljø”.
En whistleblower har dog lækket informationer til redaktionen om, at næstformanden sammen med generalsekretæren har lagt kanalledelsen under hårdt pres, fordi de gerne ville have flyttet Mission Afrikas hovedkontor tilbage til næstformandens hjemby, som heller ikke ligger langt fra generalens hjem i Kolding. TV-kanalen er bare første skridt i den proces.

Tværkirkelig afstand

Mission Afrikas formand bringer en anden vinkel ind:

“Hver gang jeg har været på Cypern og besøgt vores partner i SAT-7, har jeg siddet i studiet og tænkt: >So ein ding, müssen ich auch gehaben<. Det er så sejt, at have sit eget TV-studie som missionsselskab!” Kilder tæt på redaktionen vil vide, at det i virkeligheden er den tidligere generalsekretær Peter Fiskermand Nielsen, der står bag kanalen. På et besøg hos SAT-7 på Cypern med formanden lykkedes det ham at få tændt formanden for hans vision om, at Mission Afrika skulle have sin egen TV-station. Men han fik plantet idéen så stilfærdigt og godt, at formanden intet opdagede:

“På Himmelske Dage på heden i Herning var jeg tovholder for de tusinder af mennesker. Siden disse kirkedage har jeg drømt om en måde at samle de kristne igen. Dette bliver en helt ny missionsplatform og et tværkirkeligt projekt, der viser at vi står sammen, selvom vi holder afstand”, fortæller en begejstret Anne Mie Skakmat Johanson.

Generalen trækker i land
Der har dog været en knapt så god side ved TV-kanalen. Den har betydet, at der er et midlertidigt stop for tilgangen af frivillige i genbrug, fordi så mange har tilbudt deres hjælpe.

“Jeg har overvejet at standse dette vanvittige projekt. Det er ikke i Mission Afrikas ånd at nå ud til de yderste dele af Danmark. Vi kæmper for at holde alt arbejde i og omkring Jyllands hovedstad. Dér vil vi gerne give plads til alle, og det er der jo ikke, når man er nødt til at ekskludere nogle frivillige”, fortæller generalsekretær Henrik Englebræk. “Men vi har været nødt til at lukke ned for tilgangen af frivillige, for der er simpelthen ikke plads til flere på toiletterne. Kvinderne skal altid flere ind ad gangen, og de ældre mænd sidder der næsten hele tiden,” slutter generalsekretæren. Han har her d. 1. april rundsendt en skrivelse til bestyrtelsen, hvor han lægger op til at kanalen lukker inden den får vinger.

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 01. apr. - Ny TV-station
• 23. mar. - Mission Afrika sender medarbejderne hjem
• 13. mar. - På trods af afstand, er vi nu bundet tættere sammen
• 12. mar. - Corona skærper beredskab og projekter
• 04. mar. - We walk ’kaffa da kaffa’ – Vi går sammen

Følg os

Aktuel kommentar fra formanden og generalsekretæren i Mission Afrika.

Det er en helt ny situation, at vores venner i Afrika nu er i begyndelsen af den krise, som vi selv har stået i de sidste uger. Vi ved hvilke udfordringer de får, fordi vi selv oplever det lige nu. Men vi har meget forskellige forudsætninger for at handle og beskytte vore respektive befolkninger. 

Der er dygtige medarbejdere hos vores partnere. Der er godt missions- og udviklingsarbejde i gang og mange visioner og planer. Nu frygter vi at vores venner og kollegaer i Afrika bliver syge og dør. Selvom Jesus siger, vi ikke skal frygte, kan vores nuværende situation, ventetiden, nyhederne fra Afrika godt skabe frygt for os. Vi frygter for sygdommen, for kirken og for Guds mission. MEN ventetiden kan også skabe en nødvendig bekymring hos os, der gør at vi tager vare på hinanden, på naboen, på de ældre, på vore venner i Afrika og Mellemøsten.  

Der er krisestemning hos vore partnere
Afrika rammes hårdt fra den første dag corona-virussen holder sit indtog. Her er der ingen gemte midler, likviditet eller hjælpepakker. Vore partnere får hurtigt problemer med at betale løn til ansatte og afholde andre basale udgifter. I sidste ende kan det komme til at handle om livsnødvendige behov, så de kommer til at sulte og lide nød. Vi ved at vi er dybt afhængige af et dygtigt sygehusvæsen. Det har intet afrikansk land hverken kapacitet eller økonomi til at tilbyde sin befolkning. Derude kommer mange mennesker til at stå foran et sygehus, enten fordi der ikke er mere plads, eller fordi de ikke har penge til at blive behandlet. Vi vil vise vores fællesskab og komme dem til undsætning med finansiel støtte. Derfor har Mission Afrika startet en nødhjælpsindsamling til dem på vores hjemmeside missionafrika.dk.  

Vores partnere er de helt rigtige at formidle hjælpen igennem, fordi de har et stort netværk. Det er betydningsfuldt i denne krise. De kirkeledere, vi arbejder sammen med, har kontakt til stifter, provstier og præster. De forsøger at bevidstgøre befolkningen, så de beskytter sig mod corona-virussen – ligesom under Ebola og AIDS for år tilbage. Godt nok trykker afrikanske myndigheder plakater og informerer. Men folk er nødt til at få det forklaret – helt ud i landsbyerne. Radio-udsendelser er ikke nok. Det bedste er, når mennesker, man har tillid til, giver information og motiverer. Her spiller vores samarbejdskirker en vigtig rolle i at bringe livsnødvendig information og nødhjælp ud til landene. Mission Afrika har f.eks. godt 150 evangelister og præster rundt i landsbyerne i Cameroun, Nigeria og Mali.  

Global bevidsthed midt i krisen
Herhjemme er vores hovedkontor tomt, som så mange andre kontorer. Mission Afrika har sendt medarbejderne hjem for at styrke økonomien. I kriser er likvide midler som ilt til organisationskroppen. Vi gør alt hvad vi kan for at frigive penge og holde skinnet på næsen. Alle medarbejderne står standby i et ingenmandsland. Vi er i krise. MEN kriser kan, trods smerte kalde os til klarhed og nye tiltag. Kriser kan være med til at fluffy ting fjernes, så vi får fokus tilbage på det væsentlige. Kriser kan skabe muligheder. Nogle virksomheder har allerede ændret deres produktlinjer, og kirker åbner for tiltag ind i konkrete samfundsbehov, de ikke så før. En krise kan også gøre, at det åndelige igen får plads. Mange mennesker som ikke tænkte på livets store spørgsmål for en måned siden, oplever i dag en længsel efter mening og håb. De mærker de store spørgsmål presse på. Her kan kirken dele troen og håbet og hjælpe mennesker både herhjemme og ude hos vores partnere.  

Særligt et fokus, bliver tydelig i den nuværende pandemi. Trods lukkede grænser, så bliver vi yderst bevidste om, hvor meget vi hænger sammen med resten af verden. Den globale virkelighed bliver klar. Vi har den forløbne måned talt med mennesker, der ikke kan forstå, hvorfor vi skal give penge til Afrika, når Danmark er så hårdt ramt økonomisk. Men ligesom en krise kalder på lokal hjælpsomhed og solidaritet, så kalder en pandemi på global ansvarlighed og fællesskab. Vores fællesskab er ikke betinget af geografi. Mission Afrika er ikke kun en organisation i Danmark. Vi hænger uløseligt sammen med kirker og mennesker i den globale kirke.  

Formand Mission Afrika Anne Mie Skak Johanson

Generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 22. sep. - Informationsreferat fra Missions Afrikas bestyrelsesmøde 13. og 14. september 2019 
• 20. sep. - TAK for en dejlig årsmødefest
• 16. sep. - Ny bestyrelse i Mission Afrika
• 19. aug. - Program for Mission Afrikas årsmødefest 2019
• 05. jun. - Referat fra bestyrelsesmøde 23. maj 2019

Følg os

Vi kan intet uden frivillige og praktikanter. Trænger du til at udfordre og berige dine evner, så kontakt generalsekretæren.

I dag har vores dygtige 3K-praktikant Anne Møller sidste arbejdsdag på Mission Afrikas hovedkontor i Århus. Hun har rykket på en masse vigtige opgaver, som vi ellers ikke har nået.
Anne har gjort en kæmpe indsats de sidste måneder, involveret sig med stort engagement, givet af sine erfaringer både fra sine ophold i Afrika for Brødremenighedens Mission og sig selv med hendes sunde værdier og passion for global mission. Samtidigt har hun løst opgaver, vi ellers ikke havde nået på en måde vi ikke ville kunne.
F.eks har hun sat gang i arbejdet med personaer, klargjort, sendt og modtaget afrapportering fra Houpou, skrevet til hjemmesiden, lavet artikel til MAs sidste MAgazinet, stået for en del af programmet for gæsterne fra Mali i februar, lavet kort over hvor missionærerne er i Mali, oversat rapporter og dokument fra generalforsamlingen i MFLM, skrevet lagerlisten til Euroshop ind, gennemset undervisningsmateriale til undervisning på 3K, planlagt og gennemført undervisning på 3K med Elizabeth Kodio, oversat scholarship individual form til fransk + noget oversættelse til volontørhåndbogen sammen med Gabriel Suleiman, opdateret dokumenter og klargjort rapporter, læst korrektur, deltaget i møder, lavet udtræk i databasen, lavet volontørhåndbøger, lavet historier til årsskiftet, skabt overblik over andre organisationers fotopolitikker, interviewguide til interview til personer, lavet How to videoer med MAY, Afrapportering til Y’s men og mange andre ting… GODT GÅET. Man bliver virkelig udfordret som praktikant i Mission Afrika!
Hende kommer vi godt nok til at SAVNE, og vi ønsker Guds rige velsignelse over resten af studiet på Diakonhøjskolen. Vi ved vi kommer til at se Anne som frivillig i vores fællesskab!

JA, man får lov til at prøve virkeligt mange opgaver som praktikant eller frivillige i Mission Afrika. Måske sidder du og får lyst til at få udfordret og beriget dine evner, så kontakt generalsekretær Henrik på general@missionafrika.dk. Vi har brug for alle mulige forskellige frivillige for at få Mission Afrikas mission og vision til at lykkes.

Ebola-nyheder fra BBC

Relateret

• 09. mar. 2017 - Mission Afrika har fået to nye projektgrupper
• 25. jan. 2017 - Bliv en del af ny SAT-7 projektgruppe
• 10. sep. 2015 - Frivillig oversætter/tolk. Sprog: fransk og/eller engelsk
• 10. sep. 2015 - Frivillig webshop-administrator
• 10. sep. 2015 - Frivillig pianist

Følg os

Der er gået noget tid, men nu begynder corona-virus desværre at ramme hårdt ned i landene.

Konsekvenserne af coronavirus udvikler sig voldsomt dag for dag i hele verden. Ingen lande går fri, men særligt fattige lande er sårbare overfor corona, der har udløst en verdensomspændende humanitær krise.

“Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at for at forhindre, at virussen kommer til at koste et katastrofalt antal menneskeliv eller flere mennesker bliver fastholdt eller skubbet ud i ekstrem fattigdom”, siger generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge. Han skeler til det opdaterede kort fra African Council hver dag, og følger udviklingen hos organisationens partnerne tæt. De bliver hårdere og hårdere ramt.

“For få dage siden var covid-19 ikke særligt synlig i vore områder i Vestafrika, men nu er Nigeria, Mali og Cameroun røde områder. Centralafrika og Sierra Leone har kun ganske få underretninger om tilfælde, men i virkeligheden kan der være langt flere ramte, uden vi ved det.”

Krisestemning hos partnerne
Afrika rammes hårdt fra den første dag corona-virussen rammer. Der er ingen gemte midler eller hjælpepakker mulige. Når man ikke kan udbetale løn, kan medarbejderne ikke købe mad eller komme på sygehuset. Så lider de nød og dør i sidste ende uanset om de bliver syge eller ej. 

“I Danmark opdager vi vores afhængighed af det professionelle sygehusvæsen. Det har Afrika ikke hverken kapacitet eller økonomi til. Derfor står mange mennesker foran de afrikanske sygehuse, enten fordi der ikke er mere plads, eller fordi de ikke har råd til at blive behandlet. VI er nødt til at være globalt solidariske og vise vores fællesskab, ved at komme dem til undsætning med en nødhjælpsindsamling.”  

Mission Afrika kender målgruppens behov, fordi organisationen gennem sine lokale partnere allerede er forankret, der hvor krisen rammer.

“Vores partnere kan formidle nødhjælpen gennem deres store netværk helt ud til de små landsbyer. Og der ligger også et kolossalt informationsarbejde for at bevidstgøre befolkningen, så de beskytter sig mod corona-virussen. 90 mio. er under fattigdomslinjen og dybt afhængige af at kunne stå på gaden og sælge varer. Mange forstår ikke alvoren, men siger virusrygterne er konspirationsteorier og dommedagsrygter”, fortæller generalsekretæren.

“Folk har brug for svar, men ingen giver dem det, så de spreder løgne og vanvittige rygter. Folk benægter og bliver ikke hjemme. De siger, det er den rige mands sygdom, fordi det primært er rige, der blev ramt først. Eller måske er det bare fordi de har haft råd til at blive testet.
Mange kan ikke læse regeringens opslag. De har brug for en forklaring. Her er vores samarbejdskirker en vigtig brik i at bringe livsnødvendig information og nødhjælp ud til lokalsamfundene”, påpeger generalsekretæren. Mission Afrika har f.eks. godt 150 evangelister og præster rundt i landsbyerne i Cameroun, Nigeria og Mali.  

“Vi er nødt til at være globalt solidariske, og ikke bare tænke på os selv,” udtrykker Henrik Engelbrekt Refshauge. “Vi har den forløbne måned talt med mennesker, der ikke kan forstå, hvorfor vi skal give penge til Afrika, når Danmark er så hårdt ramt økonomisk. Men ligesom en krise kalder på lokal hjælpsomhed og solidaritet, så kalder en pandemi på global ansvarlighed og fællesskab. Vores fællesskab er ikke betinget af geografi. Mission Afrika er ikke kun en organisation i Danmark. Vi hænger uløseligt sammen med kirker og mennesker i den globale kirke.”

Støt nødhjælpsindsamlingen her.  

Ebola-nyheder fra BBC

Relateret

• 29. dec. 2019 - Mission Afrika ønsker GODT NYTÅR
• 28. dec. 2019 - Pernille Jønsson har fundet skjulte skatte i Uganda
• 10. dec. 2019 - Mali sætter mission på SD-kort
• 25. sep. 2019 - Velkommen på kontoret
• 22. mar. 2018 - Anmeldelse: En tilbageskuende film med eviggyldige spørgsmål

Følg os

Hvad giver dig håb, når du bliver nedslået?
Hvad ville Jesus have gjort i denne situation?

Efter den katastrofale brand i Notre Dame i Paris, stod kun korset tilbage. Uanset katastrofens størrelse, vil korset altid stå tilbage til slut.

De sidste uger har Mission Afrika kørt en række videoer på vores YouTube- og facebookside, hvor forskellige venner fortæller om, hvad der giver dem håb. Man bliver glad af at lytte til de 15-30 sekunders indslag, hvor vi får et indblik i hinandens liv.
Men jeg bliver så nedslået over, at vi ikke kan fejre påskens mysterium og sejr sammen i et fællesskab, hvor vi kan høre lovsangen stige op under kirkehvælvingerne. Kristendommen er fællesskab. Hvordan er vi fælles på afstand?

Hvad ville Jesus have gjort, hvis Han var synligt til stede i dag? Hvis Han ikke fjernede corona med et enkelt ord, som da han stilnede stormen på søen, så ville han med garanti have brugt alle de internetkanaler, som vi har til rådighed. Han ville tale trøst, frygt ikke og håb. Forkynde Guds Rigets sejr over al nød, når Han “kommer anden gang herned”, som vi synger i “Tak og ære være Gud”. Det er en taksigelsessalme, som ærer Gud midt i kaos.

Når vi taler med vore afrikanske venner, er de hurtige til at sætte fokus på Gud fremfor dem selv. Hvad skal vi lære, og hvordan kan vi ære Gud i det vi gør, uanset om vi er forfulgte af Boko Haram eller covid-19?
Vi ved, Jesus har sejret én gang for alle over mørkets, dødens og sygdommens magt. Lad os igen og igen minde hinanden om dette, her midt i den besynderlige påskefejring, og lad os ære og takke Ham for at vi faktisk har det godt i Danmark. På trods af krise har vi mad på bordet og et sundhedsystem, der kan hjælp os. Lad os bede om beskærmelse for vore partnere, der mærker sygdommen presse på og ikke har penge eller ordentlige hospitaler med plads og udstyr til alle, og lad os gå til lommerne for at hjælpe dem. Det bliver hårdt! Men vi løfter håbet højest.

Glædelig påske
Henrik Engelbrekt Refshauge
Generalsekretær

Ebola-nyheder fra BBC

Følg os

Langfredag. En dyster og trist dag. Tidligere generalsekretær i Mission Afrika, Christian R. Skovmose deler en eftertanke fra en svær tid.

Af Christian R. Skovmose
– sognepræst i Skanderborg og i Landsbyen Sølund

Det var en søndag morgen i september måned sidste år. Langt hovedparten af byen Michikas kristne var til gudstjeneste.

I januar 2015 besøgte jeg en flygtningelejr i det nordøstlige Nigeria og mødte præsten en søndag, hvor han netop havde holdt gudstjeneste. Mødet blev et vidnesbyrd om tro og tiltro til Gud selv i en svær tid. Den nuværende corona-krisen bragte det frem i erindringen, og jeg vil gerne dele det med jer til eftertanke.

Vi sad på en simpel bænk ved en husgavl med skygge og pastor Zira fortalte:

Det var en søndag morgen i september måned sidste år. Langt hovedparten af byen Michikas kristne var til gudstjeneste.
Sidst på formiddagen efter de 2-3 timers gudstjeneste samlede kirkegængerne deres Bibler og salmebøger sammen og var på vej mod kirkedørene.

Pludselig lød der en fløjte ligesom en advarselssirene. Folk undrede sig nok, men de tænkte ikke nærmere over det og fortsatte mod kirkedørene. De første trådte ud, og så gik det i al sin gru op for alle, hvad der var på færde.

Fløjtet havde været et kamptegn til hundrede af soldater fra terrororganisationen Boko Haram. I formiddagens løb var alle kirker blevet omringet og efter fløjtetegnet, havde soldaterne taget opstilling uden for kirkerne.

Kirkegængerne, som kom ud, blev mødt med maskingevær mundinger, og de blev stillet over for valget: Fornægt din kristne tro – eller bliv skudt!

Langt de fleste nægtede at vende ryggen til Gud og underlægge sig trostvang. Over 500 mennesker mistede livet. Endnu flere havde held med at flygte fra truslerne og kugleregnen. Pastor Zira var en af dem.

I et par dage sneg han gennem bushen. Det eneste han havde med sig var Bibelen og det tøj, han var gået til kirke i. Han havde intet at drikke eller spise, og der var ingen steder at søge ly om natten. Efter et par dage nåede han frem til en landsby, hvor han fik lidt at spise og drikke.

Han fandt kørerlejlighed nogle hundrede kilometer mod syd, hvor terrortruslen var mindre.

Han og mange andre endte i den flygtningelejr, hvor jeg mødte ham, og hvor han nu boede og var ulønnet flygtningepræst for ca. 2700 andre flygtninge.

Han var hele tiden på nippet til at sige:

Når Jesus siger: ”Jeg er den gode hyrde”, hvorfor skal vi så opleve al den ondskab?

Hvorfor skal vi miste familiemedlemmer, hus og hjem?
Hvorfor skal vi leve under kummerlige forhold, hvor vi knap får den daglige føde?
Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor?

Men trods al modgangen og trods alle lidelserne, så stillede han ikke ét eneste af spørgsmålene.

Han tvivlede – alt til trods – ikke på Jesu løfter i evangeliet, når han siger:

Jeg er den gode hyrde. Jeg sætte mit liv til for fårene. Jeg kender mine får. Jeg har også andre får, som ikke hører til i denne fold: også dem skal jeg lede. Der skal blive én hjord og én hyrde.

Flygtningelejrens talskvinde, som var kommet til fortalte, at når traumerne truede med at tage magten over hendes sind og hendes liv, så vendte hun sig mod Gud. Hun skrålede salmer i vilden sky. Hun læste i Bibelen. Hun dansede og klappede samtidig med hun talte med Gud. Hun foldede hænderne og bad til Gud i timevis.

Ondskab og modgang rev ikke relationerne til Gud i stykker for de to flygtninge. Måske kan de være forbilleder til inspiration for os og vores to i en svær tid.

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 07. apr. - En besynderlig påske
• 03. apr. - Afrika begynder at være hårdt ramt
• 03. apr. - Sidste dag i praktik
• 02. apr. - Pandemi og global ansvarlighed
• 01. apr. - Ny TV-station

Følg os

Påsken og årsdagen for de tragiske angreb 21. april på de kristne i Sri Lanka tvinger os til at handle. Lad os tale om tro.

Tak til Rasmus Prehn og Daniel Toft Jakobsen for dagens kronik i Kristeligt Dagblad (https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/udviklingsminister-politisk-korrekthed-maa-ikke-faa-os-til-tie-om-kristenforfoelgelser). Mission Afrika er enige:

Der skal være frihed til forskellighed!

Danmark har en lang tradition for at stå på de undertryktes side, derfor må politisk korrekthed ikke få os til at tie om kristenforfølgelser – eller nogen andre forfølgelser.
Det er vigtigt at være dybt engageret i arbejdet for tros- og religionsfrihed både herhjemme og i den globale verden. Mission Afrikas partnere er desværre ofte ramt af forfølgelser.

Håb mellem voldelige opgør

I mange af de lande vi arbejder i, har der været voldelige opgør, blodsudgydelser, kidnapninger og grusomheder. Der er brug for fred og forsoning mellem de lokale. Bare tre nedslag:

• I Cameroun forfølges muslimer, der konverterer til kristendommen. Derfor genopbygger vi et beskyttelsescenter for konverterede unge fulanier. Målet er at rehabilitere de forfulgte kristne, så de bliver integreret i lokalområdet og kan forsørge sig selv.
• I februar besøgte jeg Nigerias ærkebiskop Musa Filibus, der kæmper for fred på trods af diskrimination. Han fortalte, at kristne nægtes adgang til visse uddannelser og ledende stillinger. F.eks. har bemærkelsesværdigt flere muslimer adgang til job hos guvernørerne i landet end de kristne og kan komme ind på de studier, de ønsker. De kristne må vælge 3. sorteringsuddannelser, der ikke giver indflydelse i samfundet.
• I Mellemøsten har millioner af kristne måttet flygte fra deres hjem, der ligger midt i den urkristne vugge. Her udsprang kristendommen. Nu er de ikke bare uddrevet, men også forfulgt og massehenrettet. Det er en dybt tragisk historie, som dukker mere og mere op til overfladen i disse år, efterhånden som flygtningene får vores tillid og åbner op for os.
  Vores venner og partnere på den kristne arabiske TV-station SAT-7 forsøger at genskabe et håb hos de få kristne, der er tilbage i regionen, og skabe en indbyrdes forståelse og fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne blandt den halve milliard (!) mennesker tv-stationen når ud til med programmer fra barn til gammel.

Vi er nødt til at arbejde tæt sammen med og lære af de forfulgte kristne overalt i verden. Men det skal ikke være, fordi det er hipt og nemt at samle ind til! Når vi taler med dem i Afrika og Mellemøsten, ønsker de ikke, at vi har fokus på vold, blodsudgydelser, kidnapninger og grusomheder, fordi det skaber frygt, had, vrede og mistænksomhed. De vil hellere tale om tålmodighed og håb. De har SÅ meget håb og forsoning i sig, midt i lidelserne.

Fredsarbejde
Historisk set har Mission Afrika haft et stort engagement i kristen-muslimske relationer for at skabe rum for fredelig sameksistens. Et vigtigt organ i dette arbejde er PROCMURA (Program for kristen-muslimske relationer i Afrika). Siden 1959 har både kristne og muslimske ledere mødtes her for at finde løsninger for at bekæmpe radikalisering og terrorisme. Og det virker! Sidste jul dannede muslimer kæde om de kristne kirker i Nordcameroun, for at vi kristne kunne fejre den kristne julehøjtid.

Både i Sierra Leone efter borgerkrigen og i landsbyer i Mali, måtte vi også træde til, fordi udviklingen gik i stå på grund af stridigheder mellem to nabolandsbyer. Det er et fortsat arbejde.

I Danmark har vi etableret netværket TReK (Tro, Religion og Kultur), som udvikler og drøfter tværkulturelle aktiviteter og arbejder med kristen-muslimske relationer. Her er vi også i dialog med Udenrigsministeriets særlig enhed til fremme af religions- og trosfrihed.

Påsken og årsdagen for de tragiske angreb 21. april på de kristne i Sri Lanka tvinger os til at handle. Lad os stå ved og turde fortælle om vores tro i dyb respekt for naboens tro.

Næste nummer af MAgazinet skulle have temaet: “Forfulgte kristne”. Desværre er det aflyst pga. besparelser ifbm. covid-19. Derfor vil vi dele nogle af de artikler, der skulle have været i næste nummer af Magazinet her på hjemmesiden den næste tid.

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 10. apr. - Tro i en svær tid
• 07. apr. - En besynderlig påske
• 03. apr. - Afrika begynder at være hårdt ramt
• 03. apr. - Sidste dag i praktik
• 02. apr. - Pandemi og global ansvarlighed

Følg os

Det undrer mig, at organisationer tvinges til alle mulige krumspring, for at folk vil donere penge. Hvorfor ikke bare give til en god sag?

Svend Løbner, journalist og freelance-skribent, Lundeborg

Så slip da slanterne, for Guds skyld!

Det er da lige meget, om jeg vinder en rejse, en bil eller noget helt tredje. Jeg giver, fordi jeg har lyst til at give, og fordi projektet motiverer mig. En skole for udsatte børn i Kenya, symaskiner til en flok aids-ramte kvinder i Tanzania, eller et medie, der insisterer på et positivt, nuanceret og dækkende billede af virkelighedens flerkulturelle Danmark.

Lige nu bløder genbrugsbutikkerne i corona-krisen. De må lukke og sende deres frivillige medarbejdere hjem. De allerfleste frivillige er jo i den sårbare gruppe over 65 år. Mission Afrika mister tre millioner kroner om måneden på den konto. Kirkens Korshær må vinke farvel til to millioner kroner om ugen.

Om ugen! Bare fordi vi har vænnet os til at få noget for noget. En trøje, en stol, en plade eller lidt nips til kaminhylden for at give lidt til organisationernes hjælpearbejde. Jeg lider selv af samlermani med hensyn til gamle LP’er. Men den last må jeg altså overvinde nu.

Det er ikke fair, at hjemløse, fattige og sårbare medmennesker skal have det endnu værre, fordi vi ikke kan undvære hyggeturen til genbrugsbutikken. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal lokkes med præmier, gevinster eller en god handel for at give.

Det er jo en glæde at give i sig selv. Og fattige, kriseramte mennesker har brug for vores hjælp. Især nu, hvor corona spreder sig og især rammer dem, der ikke har mulighed for at beskytte sig.

Det er ironisk, ikke? Corona lukker genbrugsbutikker, som er hjælpeorganisationers vigtigste indtægtskilde. Samtidig er det netop på grund af corona, der er brug for pengene mere end nogensinde før.

Derfor må vi strække os ud over vores ”noget for noget-tankegang”. Skidt med vinderchancer og rørende takkebreve. Slip bare slanterne!

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 16. apr. - Leder om forfølgelser
• 10. apr. - Tro i en svær tid
• 07. apr. - En besynderlig påske
• 03. apr. - Afrika begynder at være hårdt ramt
• 03. apr. - Sidste dag i praktik

Følg os