Ny bog fra historiker Daniel Henschen minder os om, at vor deltagelse i Guds mission i verden altid vil være præget af, at vi er skrøbelige mennesker, som Gud trods alt bruger, skriver Mogens Mogensen, konsulent, i denne anmeldelse.
![]()
Anmeldelse af Mogens Mogensen, konsulent.
”Da danskerne ville omvende verden”, som historikeren Daniel Henschen netop har udgivet på forlaget Gad, er, som undertitlen antyder, noget af det nærmeste, man kommer ”Historien om missionsbevægelsen”. Det er en flot bog på 281 sider med talrige billeder fra den brogede danske missionshistorie.
![]()
For os, der har været engageret i Mission Afrika eller et andet missionsselskab, fylder missionsbevægelsen naturligvis meget, men som Henschen gør opmærksom på, forholder det sig sådan, at ”For mange vil det være et ukendt emne, for kristen mission fylder sandt at sige ikke meget hverken i medierne eller i de danske historiebøger”. Men denne missionshistorie er relevant for os alle, fordi ”Danske missionærer har ikke bare været med til at forme hverdagen for titusinder af de mennesker, de forsøgte at omvende; i mere end 60 år stod de for en af de mest omfattende organiserede former for kontakt med – og formidling af – verden uden for Europa og USA”.
“Danske missionærer har ikke bare været med til at forme hverdagen for titusinder af de mennesker, de forsøgte at omvende; i mere end 60 år stod de for en af de mest omfattende organiserede former for kontakt med – og formidling af – verden uden for Europa og USA.”
Bogen, hvis hovedfokus ligger på missionsbevægelsens storhedstid fra omkring 1890 til 1950, bygger på Henschens PhD afhandling ”Kaldets verden. En historie om missionsbevægelsen i Danmark fra 1890 til 1950”. Selvom bogen altså bygger på et solidt akademisk arbejde, er fremstillingen heldigvis så folkelig og let tilgængelig, at den med stort udbytte kan læses af alle med interesse for mission, uanset hvor meget eller lidt man måtte vide om emnet i forvejen.
Læs også: Da Afrika åbnede sig for danskerne
Bogens første kapitel handler om ”Missionen før missionsbevægelsen”, altså tiden før der midt i det 19. århundrede opstod en egentlig folkelig missionsbevægelse. Her beskrives, hvordan kolonialisme og pietisme var grundlaget for den første danske mission, nemlig den statslige Tranquebar-mission og Grønlands-mission (Hans Egede) og Herrnhuternes mission blandt andet på de vestindiske øer. Med inspiration fra den moderne missionsbevægelses fader William Carey, der opfandt selskabsmodellen for mission, blev Dansk Missionsselskab (DMS) oprettet i 1821, og i de følgende år udsendtes missionærer til Guldkysten og til Grønland.
I ”Missionens guldalder” (kapitel 2), der dækker perioden fra midten af det 19. århundrede til første verdenskrig, slog missionstanken for alvor igennem – også i Danmark. DMS blev engageret i mission – først i Sydindien og i slutningen af århundredet i Kina. I samme periode opstod der en lang række andre missionsselskaber, blandt andre Teltmissionen (Dansk Pathanmission), Østerlandsmissionen, Dansk Kirkemission i Arabien og Kvindelige Missions Arbejdere.
I kapitlet ”Bevægelsen” (kapitel 3) analyserer forfatteren missionsbevægelsens arbejdsformer både ude og hjemme. Missionen i denne tidlige fase var organiseret omkring missionsstationen, og fokus var på evangelisering med inddragelse af lokale missionærer. Bibelen blev oversat, og for at konvertitterne kunne læse den, blev der iværksat skolearbejde. I Danmark var bevægelsen organiseret i kredse og samlet i landsorganisationer. Det var en tid præget af en stærk missionsoptimisme, som det fremgår af titlen på Henry Ussings populære missionshistorie, ”Evangeliets sejrsgang”.
Tiden omkring og efter første verdenskrig betød, at missionen kom til at foregå ”I en verden under forandring” (kapitel 4). Verden forandredes radikalt gennem den russisk-japanske krig, der antydede en ændring i magtbalancen mellem øst og vest, og første verdenskrig, der underminerede troen på den europæiske civilisations overlegenhed. Men i 1910 på missionskonferencen i Edinburgh var missionsoptimismen stadig intakt, og der blev talt om ”verdens evangelisering i denne generation”. Missionskonferencen blev også startskuddet til dannelsen af Sudanmissionen i 1911 og udsendelsen af de første missionærer til Nigeria i 1913. Missionsarbejdet blev i denne periode professionaliseret, fordi missionsselskaberne begyndte at drive en lang række institutioner. I Danmark blev missionsbevægelsen konsolideret: kvinderne kom til at spille en mere fremtrædende rolle, der blev ansat rejsesekretærer og arrangeret store missionsudstillinger. Det var også i denne periode, at missionslitteraturen nåede sit højdepunkt med talrige missionsblade og missionsbøger. Missionsbevægelsen toppede i 1920’erne, hvor det skønnes, at den nåede op på godt 100.000 ’medlemmer’ fra alle kredse i samfundet.
Henschen karakteriserer missionsbevægelsen i perioden fra midten af 20’erne til anden verdenskrig som ”Udsat mission” (kapitel 5). Både fra enkelte missionærer og lokale kristne mødtes missionsselskaberne med kritik. Allerede på Edinburgh-konferencen havde en indisk deltager, V. S. Azariah, rejst kritikken: ”Det officielle forhold, der hersker mellem missionæren og den indiske medarbejder, er som mellem herre og tjener […] Så længe dette forhold hersker, kan vi være sikre på, at ingen forståelse af selvværd og egen karakter kan vokse frem i den indiske kirke[…] Vi beder om kærlighed. Giv os venner”. Også fra videnskabsfolk og kulturpersonligheder begyndte der at blive rejst kritik af missionen.
”Det officielle forhold, der hersker mellem missionæren og den indiske medarbejder, er som mellem herre og tjener […] Så længe dette forhold hersker, kan vi være sikre på, at ingen forståelse af selvværd og egen karakter kan vokse frem i den indiske kirke[…] Vi beder om kærlighed. Giv os venner.”
V. S. Azariah, 1910
Perioden fra anden verdenskrig og frem til i dag (kapitlerne 6 og 7), der behandles meget kortfattet, prægedes af afkolonisering, selvstændiggørelse af kirkerne og udviklingsparadigmet. Henschen konkluderer, at ”Hvis forskellen på bevægelser og organisationer er, at bevægelser er drevet af medlemmerne og deres selvstændige engagement – ikke bare med kontingenter og bestyrelsesvalg – så holdt missionsbevægelsen i virkeligheden op med at eksistere i de år” (1960’erne). Mission var ikke længere centreret om udsendelse af missionærer, men om økonomisk og ekspertstøtte fra kirker i nord til kirker i syd, mens det traditionelle missionsarbejde blev varetaget af lokale kirker. Missionsselskaberne udviklede sig i retning af udviklingsorganisationer (med støtte fra Danida). Og missionsforståelsen blev præget af tanker om kontekstualisering og dialog. Henschen bemærker også, at mens missionsselskaberne tabte opbakning, så blev den danske folkekirke formelt set engageret i mission, lige som før salget af Tranquebar, idet ”Folkekirkens Mission” i 2012 blev en del af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.
Interessant bog med Mission Afrika-brillerne på
”Historien om missionsbevægelsen” udmærker sig på mange måder og er en særdeles læseværdig bog. Det er den første danske missionshistorie, der dækker hele den danske missionsbevægelses historie. Missionsbevægelsen sættes hele vejen ind i den historiske – politiske, økonomiske og kulturelle – kontekst, lige som den danske gren af den belyses ud fra udviklingen i den internationale missionsbevægelse. Forfatteren præsenterer sobert mange af de problemstillinger, som missionærerne måtte forholde sig til, som for eksempel forholdet mellem kristendom og kultur og mellem forkyndelse og diakoni. Bogen er kritisk over for missionsbevægelsen, men ikke usaglig i sin kritik.
“Den kristne mission må vedkende sig sin medskyld […] Det er vor kultur, vor civilisation, vor viden, der bryder ind over Afrika. Vi kan ikke gå ind i Afrika med Kristi evangelium uden samtidig at fremstille os iklædt den kulture og den civilisation.”
Niels Brønnum, Mission Afrikas første missionær
Læst med Mission Afrika-briller er bogen også meget interessant. Bogen gør fint rede for, hvordan ”protestantisk mission er indgået i de koloniale processer som en del af Europas ideologiske, politiske og sociologiske aftryk i verden gennem de sidste par århundreder”, og hvordan missionærer og kolonimagter optræder både som modstandere og partnere. Niels Brønnum, Mission Afrikas første missionær, vedkendte sig missionens medansvar for også de problematiske sider af samfundsudviklingen. ”Det ville være rart, hvis vi kunne standse her og efterlade det indtryk, at det er den fremmede regering og handelen og industrien, der er skyld i alt dette. Men det kan vi ikke. Den kristne mission må vedkende sig sin medskyld […] Det er vor kultur, vor civilisation, vor viden, der bryder ind over Afrika. Vi kan ikke gå ind i Afrika med Kristi evangelium uden samtidig at fremstille os iklædt den kulture og den civilisation”.
Forfatteren gør opmærksom på, at frem til 1950’erne var missionsselskaberne de største udgivere af bøger om den koloniale verdens kultur og samfund. Nogle af dem var fulde af fordomme og nedgørelse af andre menneskers traditioner og religioner, men dette gjaldt ikke Brønnums bøger, ”Folkeliv i Sudan” og ”Under dæmoners åg”, der er ”båret af oprigtig interesse og en bestræbelse på at skildre et folkeslags liv, så nøjagtigt som mulig”.
Bogen tegner alt i alt et meget nuanceret billede af den missionsbevægelse, hvis historie Sudanmissionen/Mission Afrika er en del af. Ved læsningen bliver vi mindet om, at vor deltagelse i Guds mission i verden altid vil være præget af, at vi er skrøbelige mennesker, som Gud trods alt bruger. I afsnittet ”Arven efter den danske mission” kan vi for eksempel læse, at ud af Sudanmissionens arbejde voksede der en kirke ”med over to millioner mennesker fordelt på 2.400 menigheder og ni stifter”. Også herhjemme har missionsbevægelsen gjort en forskel, og forfatteren konkluderer, at ”missionsbevægelsen uden tvivl [har] spillet en afgørende rolle i at forme danskernes viden om verden. Igen ikke nødvendigvis kun positivt, men som med missionens aftryk ude gør det på ingen måde emnet mindre vigtigt.”
![]()
Da danskerne ville omvende verden – Historien om missionsbevægelsenDaniel Henschen
1. udgave 2019
Hardcover m. halvbind
ISBN: 9788712058304
Antal sider: 281
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 15-11-2019
Ebola-nyheder fra BBC
Forrige
Følg os
”I dag rejser jeg rundt i det meste af Nordcameroun og viser Jesus-filmen. Jeg har været evangelist i 20 år og har etableret 12 menigheder i forskellige landsbyer. Når jeg kommer til en ny landsby, bliver jeg der tit en uge. Jeg observerer livet i landsbyen, beder for den, og så går jeg fra dør til dør. Jeg beder om tilladelse til at fortælle om Gud. Jeg fortæller dem, at Jesus elsker dem, og gør opmærksom på, at jeg viser en film kl. 18.00. Så spørger de, hvad de skal gøre, og jeg fortæller dem, at de skal tage imod troen på Jesus for at blive frelst, og så beder vi sammen.”
Da danskerne ville omvende verden – Historien om missionsbevægelsen
