Aktuelle hilsener fra Nordcameroun og Sierra Leone.
De begynder først nu at mærke pandemien, men er økonomisk ramt.
Under COVID-19-pandemien lider vore afrikanske partnere af ikke at være i stand til at arbejde og at møde frygt hver dag. Udfordringen er i flere af landende, at befolkningen mangler tillid til regeringen og de offentlige myndigheder. Desuden bliver der spredt rygter og fake news som f.eks. at corona kun er de riges sygdom. Det er sprængfarligt, fordi det så er utroligt vanskeligt at få mennesker til at bakke op om at holde afstand og holde en høj hygiejne. Det er ved at gå op for kirkerne, at der ikke kommer hjælp udefra, fordi alle organisationer kæmper for at holde sig ovenvande.
Samuel Dawai leder bibelskolen i Kaele i NordCameroun fortæller:
Mange mennesker lever med frygt, men vores budskab hver søndag eller ved enhver anden lejlighed er at sige: Vær ikke bange, som Jesus sagde til sine disciple efter hans opstandelse.
Vi har tro og håb om, at Livets Gud vil overvinde situationen og give os håbet tilbage, og give os livet til at fortsætte med at tjene Ham.
I Cameroun er mere end tusind mennesker syge af covid-19. De nordlige regioner er ikke så hårdt ramt endnu. Vi beder om, at Gud vil beskytte os. Vi gør alt hvad vi kan for at fortælle mennesker omkring os, at de skal respektere alle hygiejneregler og social distance.
Kirkens økonomiske situation er blevet vanskeligere, fordi søndagsgudstjenesterne ikke er normale. Normalt overlever kirken gennem indsamlinger. Nu kommer folk ikke og giver
Lad os bede hinanden med håb, og Gud vil hjælpe os.
Tidligere MA-missionær Mette og Alex Bjergbæk Klausen fra organisationen Relay Trust fortæller, at Sierra Leone kun er i den tidligste fase af udbruddet. Der er 50 dokumenterede tilfælde, men landet har kun kapacitet til at teste ca. 10 om dagen, så det giver slet ikke et korrekt billede af situationen. Der er dokumenterede tilfælde i Kenema (hvor de har testfaciliteter) – og tilfælde i Bo.
Landet er lige nu lukket ned, så man ikke kan rejse mellem de enkelte provinser og man frygter, at præsidenten vil erklære “lockdown”. Det kan skade mennesker, som ikke har mulighed for at købe ind til et stort forrådslager. Det gælder for 95 ptc af befolkningen.
Forretninger og virksomheder begynder at mærke konsekvenserne af corona i Afrika, og formentlig bliver ekstrem fattigdom det største problem i flere afrikanske lande (et større problem end virus). Der er nogle langsigtede og uoverskuelige konsekvenser.
Relateret
- 23. mar. 2020 - Mission Afrika sender medarbejderne hjem
- 29. dec. 2019 - Mission Afrika ønsker GODT NYTÅR
- 15. nov. 2019 - Gedetyve gav udfordringer for projekt i Cameroun
- 01. feb. 2018 - Emma og Agnete fik et tros-boost i Cameroun
- 10. jan. 2018 - Ny partnerkoordinator er landet i Cameroun
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |