”Hvorfor er I kommet her?”  

Af Pierre Moulna, administrativ leder i MFLM 

Min familie og jeg kommer fra Cameroun og har siden marts 2008 været udsendt til Mali af Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) og Mission Afrika.  

I dag arbejder jeg som administrativ leder af missionsarbejdet i Den Lutherske Brødremission i Mali (MFLM) og fungerer samtidig som præst for en lokal menighed i hovedstaden Bamako, hvor vi bor.  

I det følgende vil jeg dele nogle refleksioner om joint mission og gøre status over arbejdet. 

Krydser grænser sammen 

Jeg bliver jævnligt spurgt: ”Hvorfor er I kommet her? Er der ikke mere at gøre i Cameroun?”. Det er sådan set et godt spørgsmål, for ja – der er meget at gøre i kirken i Cameroun.  

Men som kristne er vi kaldet til at fortælle alle folkeslag om evangeliet, og derfor ønsker vi både at være kirke hjemme i Cameroun og samtidig krydse grænser, så evangeliet kan nå længere ud.  

Joint mission handler for mig om, at vi gør det sammen. Vi krydser grænser sammen og rækker evangeliet videre sammen. 

Nye muligheder for mission 

Tidligere modtog Vestafrika mange missionærer fra vestlige lande, men i dag er der ofte restriktioner for vestlige missionærer og sikkerheden kan være en udfordring.  

I Mali og Senegal er det derfor ikke Mission Afrika, der står i front som sendeorganisation. I stedet har Mission Afrika og EFLC indgået et samarbejde om joint mission, hvor vi står sammen om at udbrede evangeliet.  

Da vi undersøgte mulighederne for at arbejde i et andet land, blev vi opmærksomme på de gode diplomatiske forbindelser mellem Mali og Cameroun. Som missionærer fra Cameroun kan vi relativt let bosætte os i Mali og støtte kirken dér.  

Siden har arbejdet bredt sig til Senegal, hvor arbejdet fungerer som en afdeling under MFLM.  

Udsendte i både Mali og Senegal 

I dag har vi otte missionærfamilier udsendt fra Cameroun til Mali og Senegal. 

Seks familier bor i Mali, og to familier har siden september 2023 boet i Senegal, hvor arbejdet stadig er nyt.  

Vi samarbejder med to kirkesamfund i Mali og ét i Senegal. Alle missionærfamilier er tilknyttet et af disse kirkesamfund og hjælper med menighedsarbejde, evangelisation, oplæring, kirkeplanting og lederuddannelse. Det har fra begyndelsen ikke været hensigten at oprette et nyt kirkesamfund i Mali og Senegal, men at hjælpe de eksisterende kirker, som er pressede og mangler ledelsesmæssige og teologiske ressourcer.  

Holistisk indsats gør en forskel 

Det er vigtigt for os, at vores indsats er holistisk, og derfor er vi både optaget af forkyndelse og diakoni.  

Vi har stort fokus på at forbedre livsvilkår for lokalbefolkningen, og i Mali kommer det til udtryk i en lang række aktiviteter og indsatser, som projektmedarbejdere står for at implementere og følge op på.   

• Omkring 4000 kvinder har fået hjælp til at organisere sig i tre foreninger.  

• To af disse foreninger har købt en traktor, som bruges til at effektivisere markarbejde og dermed øge indtægter.  

• Vi har fokus på tros- og religionsfrihed, og har for nylig hjulpet den afrikanske dialogorganisation, PROCMURA, med at oprette en lokal komite i Mali, der skal fremme dialogen mellem kristne og muslimer.  

Vi glæder os over, at MFLM har gjort en positiv forskel i menneskers liv. 

Mali er også mit hjem  

Før jeg rejste til Mali, vidste jeg helt ærligt ikke ret meget om landet. Jeg forestillede mig, at det var præget af krig og elendighed.  

Men jeg følte et stærkt kald til at rejse, og faktisk tror jeg ikke, jeg havde turdet rejse uden den opbakning, vi mærkede fra Mission Afrika og min sendemenighed i Cameroun.  

Den første rejse var en prøvelse, og vi har mødt mange bump på vejen. Sikkerheden er hele tiden en udfordring, og vi navigerer dagligt i, hvordan vi kan være kirke og forsøge at række ud uden at skabe konflikt. Det er ikke altid nemt.  

Samtidig er Mali i høj grad blevet mit hjem. Gæstfriheden er stor, så nogle gange glemmer jeg næsten, at jeg er fra Cameroun.  

Jeg er utrolig taknemmelig for den tjeneste, jeg har fået lov til at have i Mali. Min drøm er at kunne bo her frem til min pension. Det er en gave at kunne sige, at jeg aldrig har fortrudt, at min familie og jeg rejste til Mali.