Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all 812 articles
Browse latest View live

Se Mission Afrikas bedeplan for april 2018

$
0
0


Den 1. marts 2018 begyndte vi med at udgive Mission Afrikas bedeplaner her på Missionafrika.dk. Find dem under menupunktet “Vær med“.

Har du ikke mulighed for at se eller udskrive bedeplanerne, er du meget velkommen til at kontakte Mission Afrikas sekretariat på tlf. 8672 5050 eller e-mail: ma@missionafrika.dk. Så sender vi dig selvfølgelig materialet kvit og frit!

Bedplanerne udkommer ikke længere i Nyt til Baglandet, da dette hæfte – som beskrevet i nr. 4, 2017 – udgår fra april 2018. Mission Afrika Bladet udkommer som hidtil.

Bedeplan april 2018

Åbn bedeplanen som pdf, så du kan udskrive den



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Års- og repræsentantskabsmøde 2018

$
0
0

Vær med til at sætte kursen for Mission Afrika på Års- og repræsentantskabsmødet 2018 på Diakonhøjskolen i Aarhus.


Den 8. september 2018 er der års- og repræsentantskabsmøde for Mission Afrika på Diakonhøjskolen i Aarhus. Ønsker du at opstille en kandidat til bestyrelsen, eller har du emner til dagsordenen, kan du læse om proceduren her.

Sådan ser bestyrelsen ud nu (valgperioder er angivet i parentes)

  • Anne Mie Skak Johanson, formand (2016-2020)
  • Henning Bech-Larsen, næstformand (2016-2020)
  • Axel Schmidt, tredje medlem af forretningsudvalget (2015-2019)
  • Anna Grethe Møller (2015-2019)
  • Jens Henrik Kristiansen (2015-2017)
  • Vibeke Follmann (2014-2018) (anden valgperiode 2 år)
  • Anders Bjørnkjær-Nielsen (2014-2018) (anden valgperiode 2 år)
  • Anne Theresa Thanning (2017-2018) (fuld første valgperiode 4 år)
  • Niels Iver Juul, bestyrelsesvalg medlem (2016-2020)
  • Hanna Meilandt, medarbejdervalgt medlem (2016-2018)

Bestyrelsesmedlemmerne Vibeke Follmann, Anders Bjørnkjær-Nielsen og Anne Theresa Thanning er på valg. Alle tre modtager genvalg. Vibeke Follmann og Anders Bjørnkjær-Nielsen kan genvælges for en 2-årig periode (anden valgperiode for begge kandidater), mens Anne Theresa Thanning kan genvælges for en 4-årig periode (første valgperiode).

Der skal vælges tre bestyrelsesmedlemmer og gerne to suppleanter.

Procedure for opstilling af kandidater

Kandidatforslag til bestyrelsen skal indsendes skriftligt til Mission Afrikas sekretariat senest den 15. maj 2018, og kandidatlisten skal være tiltrådt af mindst ti navngivne, tale- og stemmeberettigede medlemmer af repræsentantskabet, som allerede har indbetalt årskontingent for 2018. Samme person kan kun være stiller for én kandidat.

Procedure for forslag til dagsorden

Særlige emner, som ønskes optaget på repræsentantskabsmødets dagsorden, skal være motiverede og være sekretariatet i hænde senest den 15. maj 2018. Forslagene skal være fremsat af mindst tre navngivne, tale- og stemmeberettigede medlemmer af repræsentantskabet, som allerede har indbetalt årskontingent for 2018.

 

I 2015 blev Mission Afrika en medlemsorganisation. Vær opmærksom på, at det kun er kontingentbetalende medlemmer, der kan stemme til repræsentantskabsmødet. Kontingentet skal være indbetalt inden den 1. august 2018. 



Ebola-nyheder fra BBC



Relateret


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Afrikalejr inspirerer børn og unge

$
0
0

Spændende aktiviteter, sjove oplevelser og inspiration fra Afrika. Intet mindre kan gøre det på Afrikalejr i Aabenraa 8. – 13. juli 2018.


Bliv inspireret af Afrika og berørt af Gud. Det er visionen bag Mission Afrikas Ungdomsnetværk, som nu inviterer børn og unge til Afrikalejr 2018 i Aabenraa den 8.-13. juli 2018.

Mission Afrikas Ungdomsnetværk giver børn og unge i det nedlagte AfrikaInTouch mulighed for at fortsætte deres engagement. Mission Afrika håber, at mange flere børn og unge har lyst til at være med. Lejren byder på ”spændende aktiviteter, sjove oplevelser, Afrika, søde ledere, Gud og meget mere,” lyder indbydelsen.

Afrikalejr 2018 finder sted i Møntervang Spejdercenter, Mønterhøjvej 62 i Aabenraa. Lejren starter søndag eftermiddag kl. 16 og slutter fredag den 13. juli efter aftensmad og afslutning med forældre.

Tilmelding senest søndag den 21. juni på afrikalejr@gmail.com.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Mød Felix Samari – kommunikationsansvarlig i LCCN

$
0
0

Felix Samari har siden 2011 skrevet adskillige artikler for Mission Afrika i sin egenskab af kommunikationsmedarbejder i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria. I denne video fra Nigeria kan du høre, hvorfor han elsker sit kommunikationsjob.


https://youtu.be/NioMmB5cygo

Læs også: Felix Samari: Kirkens visionære kommunikator

Kontakt Mission Afrikas sekretariat, hvis du har et særligt emne fra Kristi Lutherske Kirke, du gerne vil have Felix Samari til at skrive om. Så kan vi sammen tale om mulighederne.



Ebola-nyheder fra BBC



Relateret


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Derfor arbejder vi på SAT-7

$
0
0

Vores SAT-7-volontør, Joel Zakarias Dam, har interviewet tre medarbejdere på SAT-7 PARS-studiet på Cypern. Se videoen.


https://youtu.be/rwKeUEUiNJY

De interviewede i videoen arbejder alle for SAT-7 PARS.

SAT-7 PARS broadcaster til millioner af farsi-talende i Iran, Afghanistan og Tadsjikistan. Gennem kanalens mange live-shows kan farsi-talende kristne både i og uden for Iran dele deres tro med hinanden og med områdets mange muslimer og andre seere.

Flere end 60 procent af Irans 81 millioner store befolkning er under 30 år, og mange af disse unge er dybt frustrerede over det samfund, de lever i. SAT-7 PARS forsøger at tale ind i den virkelighed med opmuntrende og håbefulde programmer om både samfund, kultur og tro.

SAT-7 PARS blev lanceret den 18. december 2006 og broadcaster i alle døgnets 24 timer. Kanalens studier er beliggende i London (UK), Nicosia (Cypern) og Limassol (Cypern).

Joel Zakarias Dam er udsendt som volontør for Mission Afrika.


Støt Projekt 0004: SAT-7 nu!



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Mindeord om Gunner Stidsen

$
0
0


Den 22. marts 2018 afgik Gunner Stidsen ved døden efter længere tids sygdom. Dermed mistede Mission Afrika en af sine trofaste støtter.

Gunner tog med sin kone, Gunda, til Kristi Lutherske Kirke i Nigeria i 1968, hvor de begge underviste på seminariet i Numan og udover det faglige også havde et godt fællesskab med eleverne.

I 1971 vendte de tilbage til Danmark, og da var familien blevet udvidet med en dreng og en pige. Her blev det til en lærergerning først i Haslev og derefter på Det kristne Gymnasium i Ringkøbing.

Engagementet i Sudanmissionen (nu: Mission Afrika) fortsatte, og i 1985 blev Gunner indvalgt i bestyrelsen, hvor han sad til 2003. I de sidste år var Gunner og Gunda også ledere af kreds 110.

Gunners virke i bestyrelsen – og formodentlig også alle andre steder – var præget af stilfærdig, solid saglighed. Aldrig store ord, altid velforberedt samt en evne til at kunne overse og gennemskue en problematik. Desuden havde Gunner en klar holdning til, hvad han så som Sudanmissionens opgave, og den var styrende for hans vurdering af de mange kort- og langsigtede sager, der kom på bestyrelsens bord. Derfor vidste man, hvor man havde ham.

Det var trygt og godt at samarbejde med Gunner Stidsen, og Sudanmissionen/Mission Afrika skylder ham stor tak.

Æret være hans minde!



Ebola-nyheder fra BBC



Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Genbrug er også en gevinst for kommunen

$
0
0

Ny undersøgelse viser, at den samfundsøkonomiske gevinst ved frivillige genbrugsbutikker er op til 20 gange større end ved kommunale genbrugsbutikker. De giver meningsfyldt arbejde til tusindvis af frivillige og bidrager til det lokale forretningsliv.


At handle i en genbrugsbutik er både at støtte en god sag og at bidrage til lokalsamfundet. Ja, faktisk bidrager frivillige genbrugsbutikker 20 gange så meget til samfundsøkonomien i en kommune som kommunens egne genbrugsbutikker. 

Det viser en ny undersøgelse fra indsamlingsorganisationernes brancheorganisation ISOBRO. Her har man sammenlignet regnskaberne fra ni frivillige genbrugsbutikker og 11 offentlige i syv kommuner. De frivillige genbrugsbutikker drives af de kirkelige organisationer Mission Afrika, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission, Frelsens Hær, Kirkens Korshær og Blå Kors, men også af Røde Kors, Red Barnet, Kræftens Bekæmpelse 

Det er det store, frivillige engagement og de mange års erfaringer, der gør det samfundsøkonomisk meget mere attraktivt at overlade kommunale genbrugsgenstande til salg i de frivillige genbrugsbutikker frem for at etablere egne, kommunale genbrugsbutikker, konkluderer rapporten fra ISOBRO. 

 Flere penge i kommunekassen 

Undersøgelsen viser overraskende, at pengestrømmen til kommunekassen er meget større fra en frivillig genbrugsbutik end fra kommunens eller affaldsselskabets egen genbrugsbutik.  

I gennemsnit gav de frivillige genbrugsbutikker i 2016 210.000 kroner pr. 150 tons genbrugsgenstande til kommunen. Samme år gav de kommunale butikker kun lidt over 8.000 kroner i gennemsnit til kommunen for samme mængde. Ja, faktisk viser regnskabstal over 10 år, at der typisk går 3-4 år med underskud, før de kommunale butikker begynder at få nogle ganske små overskud. 

 Giver livsindhold for frivillige 

Det direkte overskud til kommunekassen er dog til at overse fra organisationer som Danmission, Folkekirkens Nødhjælp – og Mission Afrika. De bruger hele eller dele af overskuddet til at hjælpe mennesker uden for landets grænser.

Men den hjemlige kommune får indirekte gavn af Mission Afrika Genbrug. Her får over 2.100 frivillige ildsjæle mening i tilværelsen. De oplever fællesskab og sammenhold, når de går på arbejde i genbrugsbutikkerne. ISOBRO oplyser om de frivillige butikker, at de desuden bidrager til forretningslivet i kommunerne ved at betale husleje på markedsvilkår, hvilket ikke er tilfældet for flertallet af de kommunale butikker. 

Samarbejde frem for konkurrence 

Derfor: På den store samfundsøkonomiske klinge – hvor alle fordele for kommunens borgere tælles med – er forskellen så markant, at det ville være et tab for kommunen, hvis dens egne genbrugsbutikker udkonkurrerede de frivillige butikker.  

Det kan bedre betale sig for samfundet som helhed og for kommunerne i særdeleshed at samarbejde med de frivillige butikker om salg af genbrugsgenstande i stedet for at etablere egne butikker, som konkurrerer med disse, konkluderer ISOBRO. 



Ebola-nyheder fra BBC



Relateret


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Clement Dachet: Jeg bærer Nigerias kirke i mit hjerte

$
0
0

Clement Dachet har netop besøgt Kristi Lutherske Kirke i Nigeria, og det gjorde indtryk at komme helt tæt på kirkens medarbejdere og mærke både deres glæde og smerte.



Clement Dachet er netop kommet hjem efter to uger i Nigeria, hvor han mødte ærkebiskop Musa Panti Filibus og hans medarbejdere i Kristi Lutherske Kirke (LCCN), som Mission Afrika samarbejder med.

“Da jeg sad i flyet på vej hjem, glædede jeg mig over den gode kontakt, jeg havde fået med ærkebiskoppen og hans medarbejdere. Det er jo første gang, jeg møder dem, siden jeg blev ansat som partnerkoordinator,” fortæller han.

Kristi Lutherske Kirke i Nigeria er Mission Afrikas første partner og et direkte resultat af missionsarbejde gennem 100 år.

Læs anmeldelsen af filmen De Frelste om missionsarbejde i Nigeria

Fælles fodslag

Det betyder meget at mødes og finde fælles fodslag, pointerer Clement.

“Det er vigtigt at opnå gensidig forståelse, så vi sammen kan opnå den fælles vision: at bringe de gode nyheder om Jesus ud i alle afkroge af Nigeria.”

Mission Afrika støtter blandt andet evangelister, der rejser ud i områder, hvor der ikke er nogen kirker, og hvor befolkningen endnu ikke har hørt det kristne budskab.

Her går evangelisterne ind i ”holistisk mission”. Det betyder, at de møder landsbysamfundenes behov til ånd, sjæl og legeme. Først og fremmest de gode nyheder om Guds kærlighed gennem Jesus. Men dernæst også undervisning til børn, der ikke har mulighed for at komme i skole. Ofte er der også brug for helt praktisk hjælp med vand og fødevareforsyning.

Resultatet er ofte, at der bliver dannet nye menigheder i landsbyerne.

Læs om den nigerianske evangelist Phinos

Forståelse for deres smerte

Som regel bliver evangelisten og den nye menighed taget godt imod, også i muslimske områder. Men i det nordlige Nigeria er menighederne klemte, oplyser Clement Dachet.

“Netop derfor var det godt at møde samarbejdspartnerne ansigt til ansigt. Det gav mig forståelse for deres smerte, så jeg bedre kan bede for dem. Nu bærer jeg kirken i Nigeria med mig i mit hjerte,” siger han.

Clement Dachet holdt workshop for medarbejderne om, hvordan de kan kommunikere effektivt på forskellige platforme. Især kommunikation og hurtig rapportering kan være en stor udfordring i afsidesliggende områder med langsomt mobilnet.

Trussel fra Boko Haram lurer konstant

En større udfordring, der berører de fleste i området, er imidlertid truslen fra den islamistiske terrorgruppe Boko Haram. I øjeblikket er Kristi Lutherske Kirke ved at oprette en enhed, der er forberedt og kan rykke hurtigt ud med hjælp til nødlidende.

Tidligere terrorangreb giver grimme mindelser. Mange flygter fra terrorbevægelsens hærgen til nabolandet Cameroun. Mission Afrika har siden 2013 støttet Den Lutherske Brødrekirke (EFLC) i Cameroun med 1 million kroner til nødhjælp blandt tusindvis af flygtninge i Mora-området.

Boko Haram betyder “vestlig uddannelse er forbudt”, og på den baggrund går terrorbevægelsen især efter skolepiger. I midten af februar blev 111 piger bortført fra en skole i byen Dapchi. De fleste blev befriet af nigerianske sikkerhedsstyrker sidst i marts og er nu genforenet med deres familier.


Støt Projekt: 3026: Kristi Lutherske Kirke i Nigeria nu!



Ebola-nyheder fra BBC



Relateret


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Blogindlæg fra Arusha: Uddannelse, uddannelse, uddannelse

$
0
0

Anne Mie Skak Johanson, Mission Afrikas formand, bloggede fra Kirkernes Verdensråds internationale missionskonference i Arusha, Tanzania. Vi bringer her et uddrag fra blogindlægget Uddannelse, uddannelse, uddannelse.


Blogindlægget er også udgivet i Nyt til Baglandet 1, 2018.

I Mission Afrika har vi i år fokus på Uddannelse af præster og ledere. Vigtigheden af teologisk og generel lederuddannelse i Syd blev i dag aktualiseret for mig på Kirkernes Verdensråds missionskonference i Arusha.

Den kristne kirke i store dele af Afrika har oplevet en enorm vækst både i deltagerantal og i styrke. I løbet af det 20. og 21. århundrede er antallet af kristne i det Afrika, der ligger syd for Sahara, vokset eksplosivt, og det er en kæmpe velsignelse at være vidne til. Afrika ses af flere som det nye centrum for kristenheden.

Arusha-konferencen

Flere end 1.000 mennesker fra hele verden deltog i Kirkernes Verdensråds Missionskonference, der blev afholdt i Arusha, Tanzania, den 8.-13. marts 2018. Anne Mie Skak Johanson, Mission Afrikas formand, deltog som en af repræsentanterne fra Den Danske Folkekirke.

En samtale med den katolske præst Dr. Sahaya G. Selvam, som arbejder med udsatte unge og seksuelle minoriteter i Nairobi, Kenya, satte imidlertid en ny udfordring på dagsordenen. Udfordringen er fortsat for ubetydelig til offentligt at blive genkendt og kan muligvis gå i sig selv igen. Men Selvam hævder, at der med den generelt positive udvikling i samfundet også sniger sig sekularisme ind – særligt blandt de unge. Tro og kirkegang er mindre betydningsfuld for de unge afrikanere end for deres forældre, og det samme gælder for den voksende middelklasse i byerne.

Nu har vi i Europa og særligt i Danmark stor erfaring med sekularisering. Som kirke og folk står vi midt i de udfordringer, som sekulariseringen bringer med sig. Der er et tab af værdier, tryghed, spirituel praksis og sprog, som ikke er en ønskelig fremtid for vores brødre og søstre i Syd. I Europa har sekulariseringen udviklet sig over en længere periode. Det skyldes blandt andet, at kristendommen her har stærke rødder og er forankret dybt i den europæiske kultur. Det er ikke tilfældet i Afrika. Her er kirkens historie kort, og man er på mange måder fortsat i gang med at finde egen identitet og egne rødder. Derfor kan sekulariserings-processen muligvis komme til at gå meget hurtigt her, og det øger udfordringen for den afrikanske kirke.

Hvordan kan vi så stå sammen med vores brødre og søstre i Syd – også i denne udfordring? Kan vi hjælpe vores partnerkirker, så de får mulighed for at udvide deres rodnet og stå mere sikkert i de udfordringer, som nu måtte komme? Troens forankring og kirken styrke er selvfølgelig et åndeligt anliggende, men det handler også om teologisk skarphed og refleksion og dermed om teologisk uddannelse. Der er brug for teologisk arbejde og teologiske overvejelser, der kan skabe en sund og dyb forankring i troen, og som kan bidrage ind i de udfordringer, som samfundsudviklingen skaber. Netop derfor er det så vigtigt, at vi skal støtte teologisk uddannelse. Men ikke kun teologisk uddannelse er nødvendig for at udvide rodnettet. Også kirkernes generelle lederuddannelser for kvinder såvel som mænd kan vi med fordel være med til at facilitere.

Viden giver myndighed, værdighed og mulighed for at foretage valg. En styrket og myndig kirke i Syd er bedre rustet til fremtiden.

Anne Mie Skak Johanson, Arusha 2018



Ebola-nyheder fra BBC



Relateret


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Dagsorden til bestyrelsesmøde den 13. april

$
0
0

Bestyrelsesmøde
13. april 2018, Højbjerg

1. Dagsorden og referat
2. Generel mundtlig orientering fra generalsekretæren
3. Godkendelse af årsregnskab 2017
4. Aktuel økonomistatus
5. Aktuel orientering fra genbrugsarbejdet
6. Aktuel orientering fra partnerarbejdet
7. Inspiration fra Kirkernes Verdensråds missionskonference i Arusha, Tanzania
8. Børne- og ungdomsnetværk i Mission Afrika og evt. videreførelse af partnerskaber fra Afrika InTouch
9. Værdiproces i Mission Afrika – endelig godkendelse af værdisætninger for Mission Afrika
10. Dagsordener for kommende DMR repræsentantskabsmøde og DMRU generalforsamling
11. Evt. opstilling af bestyrelseskandidater til kommende repræsentantskabsmøde
12. Evaluering af Mission Afrika Dag
13. Kommende møder
14. Evt.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Kom med på årets genbrugsstævner 2018

$
0
0

Mission Afrikas årlige genbrugsstævner er over os. De begynder den 18. april og slutter sidst i maj. Er du medarbejder i Mission Afrika Genbrug er du velkommen til at deltage. Se herunder for at finde et stævne nær dig. Tilmelding sker via butiksledelsen i din butik.


Nord
18/4 Viborg – Houlkær Kirke, Odshøjvej 7A, 8800 Viborg
24/4 Aalborg – Folkekirkens Hus, Gammeltorv 4, 9000 Aalborg

Syd
1/5 Esbjerg – Treenighedskirken, Grådybet 23, 6700 Esbjerg
3/5 Børkop – Missionshuset Arken, Peder Breths Vej 3, 70

Øst
24/5 Haslev – Haslev Kirke, Kirkepladsen 8A, 4690 Haslev



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Udviklingskonsulent til Sjælland, Bornholm og Lolland-Falster

$
0
0

Er du god til at engagere frivillige, brænder du for genbrug, og vil du være med til at gøre en forskel for nogle af verdens allerfattigste mennesker? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent! Vi ønsker at ansætte en ny konsulent hurtigst muligt.



Som udviklingskonsulent i Mission Afrika Genbrug vil du få ansvar for kontakten til vores 21 butikker på Sjælland, Bornholm og Lolland-Falster. Her vil du komme til at hjælpe vores mange frivillige butiksmedarbejdere med alt lige fra rekruttering, indretning, kommunikation og ledelse til prissætning, kontraktforhandling og butiksudvikling. Du vil blive frontfigur, når det handler om at styrke Mission Afrika Genbrugs konkurrencemæssige position i Østdanmark. Opgaverne udfører du i tæt samarbejde med gode kollegaer i Mission Afrika og alle de mange frivillige ildsjæle.

Du vil arbejde hjemmefra, når du ikke er på besøg i butikkerne. Ind imellem vil du deltage i møder på vores kontor i Aarhus. Du skal regne med som led i dit opstartsforløb at tilbringe 1-2 arbejdsuger i Aarhus.

Vi lægger vægt på, at:

  • Du er god til at rekruttere, arbejde sammen med og motivere frivillige.
  • Du er dygtig til at kommunikere (mundtligt, skriftligt, Facebook m.m.).
  • Du er proaktiv, opsøgende og igangsættende af natur.
  • Du er en dygtig netværker og bygger bro i lokalmiljøet til frivillige og partnere.
  • Du er en habil bruger af Office-pakken.
  • Du har god sans for at drive og udvikle en forretning og har blik for nye indtægtskilder.
  • Du kan arbejde positivt med på Mission Afrikas tros- og værdigrundlag.
  • Du har kørekort og kan køre varevogn (kræver ikke særligt kørekort).
  • Du er bosiddende på Sjælland.

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer inden for Mission Afrikas lønregulativ.
  • Arbejdsgiverbetalt pension på 10 % af den månedlige løn samt sundhedsforsikring.
  • Spændende og meningsfulde opgaver.
  • Gode kollegaer, der brænder for sagen.

Ansøgning:

Send din ansøgning og et CV til ma@missionafrika.dk senest den 27. april 2018. Vi forventer at afholde samtaler i Aarhus den 9. maj 2017.

Hvis du har opklarende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til leder af Mission Afrika Genbrug Bente Mikkelsen Pahus på tlf. 8672 5050 / 61270826.

Der vil i forbindelse med en evt. ansættelsessamtale blive anvendt forskellige tests.

Klik for at downloade stillingsbeskrivelsen

Mission Afrika Genbrug er en del af Mission Afrika – en mere end 100 år gammel folkekirkelig missionsorganisation, der samarbejder med partnere primært i Afrika om projekter inden for bl.a. forkyndelse, skole og uddannelse, sundhed og nødhjælp.

Mission Afrika Genbrug består lige nu af 71 butikker, 2.000 frivillige og et genbrugsteam på 5 medarbejdere.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


    Følg os

    YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
    Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

    ’Tak for at vores børn kan komme i skole’

    $
    0
    0

    I Centralafrikas afsidesliggende landsbyer har børn ikke kunnet komme i skole siden 1960’erne. Mission Afrika hjælper den lokale kirke med at sikre børns uddannelse i fremtiden.


    Viden er vigtig, og uddannelse er basis for udvikling. Derfor er det tragisk, når børn i Den Centralafrikanske Republik (CAR) ikke har kunnet komme i skole siden 1960’erne, da landet blev selvstændigt.

    Det er tilfældet i byen Kolokobo, hvor befolkningen oven i købet har lidt under landets mange konflikter siden selvstændigheden.

    Læs om den seneste krise i Centralafrika.

    Men nu har Mission Afrika hjulpet Den Evangelisk Lutherske Kirke (EELRCA) i landet med at oprette en grundskole i området.

    – Hvis ikke Mission Afrika havde finansieret dette projekt, ville børnene ikke have tilgang til uddannelse, fortæller skolens administrator Mathias Votoko til projektkoordinator Thore Eklund, som netop har mødt ham i nabolandet Cameroun.

    Votoko fortsætter:

    – Jeg er på vegne af børnenes forældre blevet bedt om at takke Mission Afrika for, at deres børn i dag kan gå i skole. Landets myndigheder har ikke kapacitet til at åbne skoler i så isolerede områder.

    Ifølge UNESCO kommer 32 procent af børnene i Den Centralafrikanske Republik ikke i skole. Kun hver tredje person over 15 år kan læse og skrive.

    Skolen i Kolokobo er en af fem skoler i Bouar-Bokarangra-korridoren, som Mission Afrika støtter med bygninger, inventar, skolematerialer og efteruddannelse af lærere. Skolerne har tilsammen 718 elever og 15 lærere. Lige nu er man ved at uddanne otte nye lærere.

    Læs mere om Mission Afrikas skolearbejde i 2017.

    Der er behov for mange flere skoler og dermed flere lærere i området. En tredjedel af landets skoler blev beskadiget under urolighederne i 2013. Og lærermanglen i landet er så stor, at der må presses over 80 elever ind i hvert klasseværelse.

    Mission Afrika vil sammen med Den Evangelisk Lutherske Kirke (EELRCA) i Den Centralafrikanske Republik og Evangelisk Lutherske Kirke i Amerika (ELCA) udvide antallet af grundskoler i 2019-20 og samtidig uddanne endnu flere lærere. Dette gøres samtidig med at der oprettes flere sundhedsklinikker og at lokalbefolkningen får hjælp til at øge indtjeningen ved udvikling af lokale landbrugsaktiviteter.

    Men også de nuværende skoler har brug for hjælp. Tre af skolerne har brug for at blive repareret, og der mangler undervisningsmateriale i fransk, matematik, historie, geografi og samfundsfag.

    Uddannelse er vejen frem. Derfor vil Mission Afrika og Den Evangelisk Lutherske Kirke give den opvoksende generation viden og kunnen til at udvikle deres land og leve sammen i fred.


    Støt Projekt 3013: Skoler i Centralafrika nu!



    Ebola-nyheder fra BBC



    Forrige


    Følg os

    YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
    Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

    Værdier støtter visionen i Mission Afrika

    $
    0
    0

    Mission Afrika bestyrelse er efter grundigt forarbejde kommet frem til fire pejlemærker for missions- og hjælpearbejdet. Værdierne styrker selvforståelsen, mener formand.


    Tro, fællesskab, respekt og ansvarlighed.
    De fire værdier vil Mission Afrika leve op til. Det fremgår af et dokument, som netop er vedtaget af Mission Afrikas bestyrelse efter en længere proces i missionsorganisationens bagland.
    Værdierne skal tjene som pejlemærker i arbejdet med dels at drive kristen mission og yde udviklingshjælp.
    – Det er vigtigt at definere vores værdier for at forstå, hvad vi er sat i verden for, siger Mission Afrikas formand, sognepræst Anne Mie Skak Johanson.
    Hun indrømmer, at de måske ikke rummer så meget nyt, men de er vigtige at definere og debattere. Især med tanke på, at de skal gælde overalt, både ude og hjemme.
    – Vi har længe trængt til at sætte ord på vores værdier. De skal jo præge alt fra genbrugsbutikker herhjemme til samarbejdsrelationer i Afrika.

    Se Mission Afrikas etik og love her.

    De fire værdier
    Den første værdi er ”Tro, der bærer og tør tage nye skridt.” Troen skal gennemsyre fællesskab, samarbejde og handling, så organisationen også ”vil følge Guds ledelse og tør gå nye veje”.
    Dernæst ”Fællesskaber, der bringer mennesker sammen.” Nære relationer er vigtige, skal være rummelige og sikre gensidig læring.
    Tredje værdi er ”Respekt, der giver plads til forskellighed.” Mennesker er per definition værdifulde, og mangfoldighed er kun et plus.
    Og sidst, men ikke mindst, gælder ”Ansvarlighed, der giver tryghed og retning.” Ressourcer forvaltes ansvarligt, og samarbejdsrelationer fastholdes trofast i medgang og modgang.

    Læs hele dokumentet med de fire værdier her.

    Værdierne hører sammen
    Hvilke af de fire værdier er vigtigst?
    – De er alle sammen lige vigtige, fastslår Anne Mie Skak Johanson. – Det vigtige er synergien imellem dem. Det er det, der gør dem unikke. De er ikke i prioriteret rækkefølge, men interagerer med hinanden ligestillede.
    Kan du give et eksempel?
    – Ja, for eksempel værdierne om fællesskab og ansvarlighed. Det er jo ikke et rigtigt fællesskab, hvis man ikke er ansvarlige over for hinanden. Og man skal jo være ansvarlige sammen. Sådan er det med alle fire værdier. De hører sammen.

    Opmuntrer til samtale
    Værdierne blev godkendt på bestyrelsesmøde i Mission Afrika den 13. april 2018. Værdiprocessen begyndte allerede sidste år med en fælles dag for bestyrelse, genbrugsudvalg og medarbejdere. I forbindelse med års- og repræsentantskabsmødet 2017 havde deltagerne mulighed for at tilkendegive, hvilke værdier de fandt vigtigst. Og på Mission Afrika Dag den 3. marts 2018 blev værdierne drøftet i en workshop.
    Værdierne vil blive præsenteret på repræsentantskabsmødet den 8. september 2018.
    – Men allerede nu vil bestyrelsen opmuntre til samtaler i kredse, genbrugsbutikker, projektgrupper osv. om, hvordan vi sammen kan leve op til værdierne i Mission Afrika, lyder det fra bestyrelsen.



    Ebola-nyheder fra BBC



    Forrige


    Følg os

    YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
    Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

    Genbrugs-entusiaster mødtes i Viborg

    $
    0
    0

    Humøret var højt, da flere hundrede frivillige fra Mission Afrikas genbrugsbutikker mødtes til stævne i Viborg.


    Houlkær Kirke ved Viborg summede af liv, da over hundrede genbrugsentusiaster indtog den smukke kirke den 18. april 2018. Det blev et genbrugsstævne, hvor det gik over stok og sten med orientering, inspiration, workshops og hyggelige samtaler hen over kaffebordene.
    Og deltagerne er virkelig entusiaster alle sammen. Ellers ville de ikke engagere sig frivilligt i en af Mission Afrikas 72 genbrugsbutikker.

    Tre gode grunde til genbrug
    En rundspørge blandt de frivillige afslører tre gode grunde til at engagere sig i genbrug:
    1. Overskuddet går til fattige i Afrika, der blandt andet får bedre sundhed og skolegang for pengene.
    2. Der er et godt kammeratskab blandt de frivillige i butikken; det er meget bedre at engagere sig, end at sidde og have ondt af sig selv derhjemme.
    3. Og det er sjovt, når butikken har gode varer, der er nemme at sælge. Det giver overskud, ja, men det giver også mening, fordi genbrug er godt for miljøet.

    7 millioner til sundhed, skolegang, kvinder og gadebørn
    Bente Mikkelsen Pahus indledte dagen med at fortælle, hvad overskuddet på omkring 7 millioner kroner i 2017 går til: Sundhedscenter, klinikker og mobile apoteker i Centralafrika, uddannelse og arbejde til kvinder i Mali, hjælp til gadebørn i Cameroun og meget mere.
    Som leder af Mission Afrika Genbrug kunne hun også give deltagerne sidste nyt fra genbrugsfronten. Der er startet en ny butik i Herning, og i Århus har butikken Børnedrømme specialiseret sig i børnetøj.
    Overalt optimerer man butikkerne ved både at presse udlejerne til at sætte huslejen ned og indrette lokalerne på måder som inspirerer kunderne til at købe.

    Isasietter, lysekroner og kaffekopper
    Et ord gik igennem dagen: isasietter!
    – Der er tusindvis af isasietter rundt omkring i butikkerne. Hver husstand bør have mindst 20 af dem. De står og lyser i stuen, og frugt smager meget bedre på en isasiet, siger Bente Mikkelsen Pahus og får alle til at le.
    – Vi har masser af kaffekopper, for de er blevet for små! Vi er gået over til et krusunivers i Danmark, fortsætter hun, og en deltager bryder ind: Det har en af vores frivillige løst ved at lave et hyggeligt kaffebord. Nu er alle kopperne solgt!
    Ideerne føg gennem luften:
    – Det hjælper verden at genbruge. Hvorfor gå i Inspiration efter lysestager, når man der er tusindvis i Mission Afrikas genbrugsbutikker!

    Facebook, trivsel og økonomi
    Men der var også helt lavpraktiske emner på dagsordenen. Hvordan håndtere genbrugsbutikkens facebook-side? Udviklingskonsulent Line Hove Baun instruerede i korte tekster, gode billeder og opfordring til at deltage i begivenheder.
    Hvordan sikre trivsel i butikken? Bente Mikkelsen Pahus fortalte, hvordan man kan bidrage til en god atmosfære, både fysisk og mentalt. Humor og duften af bagværk er ikke at forklejne!
    Og hvordan styre regnskabet så det stemmer på øre? Pia Kruse gennemgik alle procedurer med kassererne.

    Sådan blev de mange genbrugs-entusiaster fra den nordlige del af Danmark inspireret til at tage endnu en tørn i Mission Afrikas genbrugsbutikker. De næste genbrugsstævner finder sted i:

    24/4 Aalborg – Folkekirkens Hus, Gammeltorv 4, 9000 Aalborg

    Program for Genbrugsstævnerne i Nord

    Syd
    1/5 Esbjerg – Treenighedskirken, Grådybet 23, 6700 Esbjerg
    3/5 Børkop – Missionshuset Arken, Peder Breths Vej 3, 70

    Program for Genbrugsstævnerne i Syd

    Øst
    24/5 Haslev – Haslev Kirke, Kirkepladsen 8A, 4690 Haslev

    Program for Genbrugsstævnet i Øst



    Ebola-nyheder fra BBC



    Forrige


    Følg os

    YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
    Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

    Mission Afrika inspirerer folkekirken til samarbejde med migrantpræster

    $
    0
    0

    Folkekirkens mellemkirkelige Råd (MKR) har indgået et samarbejde med Mission Afrika.


    Folkekirkens mellemkirkelige Råd (MKR) har netop indgået en samarbejdsaftale med Mission Afrika.

    Samarbejdet handler om at bygge bro mellem folkekirken og migrantpræster. Projektet, der skal ledes af Mission Afrikas partnerkoordinator Clement Dachet, går ud på at bygge relationer til migrantpræster og afsøge, hvordan folkekirken og migrantmenigheder kan indgå i et tættere samarbejde.

    Mission Afrika har gennem mange år opbygget erfaringer med kulturmøde gennem sit internationale arbejde. I dag, hvor kulturmødet er kommet helt tæt på folkekirken og stiller os over for opgaven med at række ud til migranter, giver samarbejdet mellem Mission Afrika og MKR mening.

    Projektet handler også om at indsamle viden og modtage inspiration fra andre lande. Der planlægges blandt andet en fælles studierejse til Hamburg for at lære af den tyske kirkes erfaringer med kirkeligt migrantarbejde.

    ”Jeg glæder mig til at være med til skabe nye muligheder for, at migranter kan se sig selv som en del af det danske samfund og det kirkelige fællesskab. Danmark bliver mere og mere mangfoldig, men kirken har jo altid været mangfoldig,” siger Clement Dachet, der skal lede samarbejdsprojektet mellem Mission Afrika og MKR.

    Dachet er opvokset i Nigeria, er uddannet teolog og har en master i Europas Religiøse Rødder. Han arbejder til daglig i Aarhus som partnerkoordinator i Mission Afrika.

    ”Som migrant glæder jeg mig til at høre, hvad andre migranter synes om folkekirken og hvordan de ser på kristendommens fremtid i Danmark. Jeg har altid ønsket, at jeg kunne arbejde med det her,” siger Clement Dachet.

    Projektet går i gang med det samme og varer frem til udgangen af 2019 med eventuel mulighed for forlængelse.



    Ebola-nyheder fra BBC



    Forrige


    Følg os

    YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
    Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

    SAT-7-konference viser kristnes trofasthed i Mellemøsten og Nordafrika

    $
    0
    0

    Over 200 deltagere fra 26 lande bliver lige nu opdateret om satellitstationens arbejde med at bringe håb og styrke til seere over hele Mellemøsten og Nordafrika. Mission Afrika er med.


    Trofaste vidner i en foranderlig verden. Det er temaet for en konference, som den kristne satellit-tv-station holder i Tyrkiet lige nu.
    Her kortlægger man for de over 200 deltagere fra hele verden, hvordan kristne i Mellemøsten og Nordafrika har stået fast i op- og nedgangstider med et trofast vidnesbyrd om, hvad Jesus kan tilbyde alle mennesker.

    Giver håb til alle, der søger mening
    Midt i de nuværende udfordringer vil satellit-tv hjælpe dem med at forblive trofaste, lyder det fra SAT-7.
    “Med 60 millioner mennesker, der nu direkte påvirkes af konflikter, er regionen i en tilstand af ustabilitet,” siger SAT-7 grundlægger og administrerende direktør, Dr. Terence Ascott, i en pressemeddelelse.
    “SAT-7 sigter mod at opmuntre de kristne i Mellemøsten og Nordafrika i deres trofaste vidnesbyrd om Kristus og give håb til dem, der er desillusionerede ved drabene, og som søger en Gud, som giver mening for dem.”
    SAT-7’s personale, producenter og tv-værter giver på konferencen detaljerede rapporter fra hver af SAT-7’s fem kanaler, rapporter, der viser, hvordan SAT-7 opmuntrer troende i regionen på trods af uro, krig og vanskelige levevilkår.
    Mission Afrika støtter SAT-7 på 20. år og er dermed en af satellit-tv-kanalens første partnere. I øjeblikket har Mission Afrika udsendt missionærparret Mette Swartz og Claus Andersen og volontør Joel Zakarias Dam til Cypern som medarbejdere for Mission Afrika ved satellit-tv-stationen.

    ”Kristne er ikke bare mus, der gemmer sig”
    Generalsekretær Peter Fischer-Nielsen og partnerkoordinator Clement Dachet deltager på konferencen i Tyrkiet. Og det er spændende at være med, fortæller Peter Fischer-Nielsen:
    – Der er 210 deltagere fra i alt 26 forskellige lande. Det er bemærkelsesværdigt, at der i år er en større asiatisk gruppe, fortæller han.
    Hovedtaler på konferencen er forfatter og Mellemøstekspert med både teologisk og sociologisk baggrund. Navnet er kendt af redaktionen, men kan ikke offentliggøres af hensyn til konferencens sikkerhedsforanstaltninger.
    Peter Fischer-Nielsen fortæller om talerens indledende foredrag:
    – Han startede med at tage to ofte gentagede misforståelser op: At situationen i Mellemøsten er fastlåst. Og at kristne altid er ofre. Det passer ikke, sagde han. Siden 1. verdenskrig har forholdet mellem kristne og muslimer forandret sig hele tiden. Og der er masser af muligheder og handlekraft hos de kristne i regionen. ”Vi er ikke bare mus, der må gemme os, når elefanterne slås!” sagde han. Herefter kommer han ind på hvordan kristne kan respondere på de forandringer, der sker i regionen lige nu.

    Ny teknologi skal møde modtagernes behov
    Også satellit-tv er under forandring. Derfor vil SAT-7 omstille sig til ny teknologi i løbet af de næste fem år:
    “Da SAT-7 startede for 20 år siden, var det den rigtige strategi, med den rigtige teknologi på det rigtige tidspunkt. Men tiderne ændrer sig – den måde, hvorpå mange mennesker bruger video i dag, ændrer sig. Derfor har SAT-7 analyseret de store faktorer, der påvirker vores seere og udarbejdet en femårig strategi for at sikre, at tjenesten fortsat møder modtagernes behov, siger leder af SAT-7’s operationer, Andrew Hart, i pressemeddelelsen fra SAT-7.
    SAT-7 vil blandt andet lancere high-definition-udsendelser, forberede en fremtidig video-on-demand, og investere og udvikle SAT-7’s hold af engagerede kristne mediefolk.
    SAT-7 blev lanceret i 1996 med internationalt hovedkvarter på Cypern. Netværket sender kristent og pædagogisk satellit-tv til et publikum på mindst 21 millioner mennesker i Mellemøsten og Nordafrika, udsendelser, der forholder sig til de mest presserende og udviklingsproblemer i regionen. SAT-7 sender på arabisk, persisk og tyrkisk på fem kanaler.



    Ebola-nyheder fra BBC



    Forrige


    Følg os

    YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
    Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

    SAT-7 peger på løsninger og kristne værdier

    $
    0
    0

    Den kristne satellit-tv-station må udrede misforståelser om kristendommen og samtidig adressere helt konkrete udfordringer i Mellemøsten og Nordafrika, lyder det på SAT-7-konference. Mission Afrika er med.


    Formidle den kristne tro klart og tydeligt og hjælpe mennesker til at tackle helt konkrete udfordringer.
    Det synes at være en vigtig opgave for den kristne satellitstation SAT-7. Det er en udbredt misforståelse i Mellemøsten og Nordafrika, at kristendom er lig med vestligt moralsk forfald. Og der er helt specifikt problemer med stofmisbrug, hærværk og seksuelle overgreb i regionen.
    Det kom frem på SAT-7’s netværkskonference i Tyrkiet, hvor over 200 deltagere fra 26 lande fortsat bliver orienteret om, hvordan tv-stationens fem kanaler på arabisk, tyrkisk og farsi prøver at imødekomme behovene hos de omkring 21 millioner seere.

    Intet er en selvfølge, alt skal forklares
    Der bliver færre og færre kristne i regionen, og det skyldes blandt andet et kraftigt pres fra radikaliserede og voldelige former for islam i de senere år. Kristne associeres af mange med negativ vestlig indflydelse og moralsk forfald, mener leder af de arabiske kanaler George Makeen, som Mission Afrika støtter. Han sagde, at der var behov for en teologisk og bibelsk respons på situationen, hvilket SAT-7 kan bidrage med, fortæller generalsekretær Peter Fischer-Nielsen, der deltager på konferencen.
    Der er hårdt brug for at rette op på misforståelser om kristne og forklare, hvad kristendom i virkeligheden går ud på. ”Intet er en selvfølge; alt skal forklares,” sagde Makeen, som Mission Afrika støtter.
    – Vi må fortælle ikke-kristne sandheden om, hvad kristendommen går ud på, og hvordan kristne praktiserer deres tro. Undervise i, hvad kristen identitet er og ikke er: Vi er ikke bare ofre, vi er kristne, der må insistere på at være aktive borgere i de samfund, som vi er en del af. Der er behov for at præsentere kristendommen på en ikke indforstået måde, så både ikke-troende og nye i troen kan forstå det, der bliver sagt. Det er også vigtigt at fremvise den lange og rige kristne tradition i regionen, refererer Peter Fischer-Nielsen.

    Giv børnene kærlighed, så får du kærlighed tilbage
    Konferencen sætter også fokus på børns udfordringer i regionen: barnebrude, seksuelle overgreb, diskrimination af handicappede, samt mangel på skole til flygtningebørn. SAT-7 KIDS, som Mission Afrika støtter, den nyoprettede SAT-7 ACADEMY og programmer på de tyrkiske og farsi-sprogede kanaler taler ind i disse udfordringer. ”Vi får det tilbage, som vi giver børnene. Giver vi dem had og vold, får vi had og vold igen. Giver vi dem kærlighed, får vi kærlighed at se,” sagde leder af SAT-7 KIDS Andrea Almounayer.
    – Derfor vil SAT-7 KIDS både hjælpe børn til at leve op til deres fulde potentiale og hjælpe forældre til at opdrage deres børn. Alt sammen i den ånd af kærlighed som præger evangeliets fulde budskab, siger Peter Fischer-Nielsen.

    Peger på løsninger og kristne værdier
    SAT-7 tager i det hele taget fat på de aktuelle problemer, som mennesker kæmper med i regionen.
    – I Tyrkiet er den kristne befolkning meget lille, og man har blandt andet oplevet hadforbrydelser og hærværk mod kirker de senere år. SAT 7-Türk laver nyheder ud fra en kristen vinkel og forklarer de kristne værdier, fortæller Peter Fischer-Nielsen og fortsætter:
    – I Iran er antallet af stofmisbrugere fordoblet i løbet af de seneste seks år, og ifølge FN har Iran et af verdens største problemer med stofmisbrug. SAT-7 Pars har lavet udsendelser omkring problematikken for at sætte fokus på udfordringen og pege på løsninger.
    Formidle den kristne tro og tackle udfordringer: SAT-7 spiller en vigtig rolle for millioner af mennesker i hele Mellemøsten og Nordafrika. Konferencen i Tyrkiet var mættet af vidnesbyrd om, hvordan SAT-7 lykkes med missionen og gør en gigantisk forskel for millioner af mennesker i regionen.



    Ebola-nyheder fra BBC



    Forrige


    Følg os

    YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
    Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

    Familier i Mali sætter skub i kirkebyggeri

    $
    0
    0

    Menigheden i Koulouniko vokser, så deres kirke er blevet alt for lille. Nu hjælper familier med at udvide.


    Menigheden i byen Koulouniko i Mali har brug for mere plads. Derfor udvider de deres kirke, og børnene og deres forældre hjælper til.

    Kirken blev bygget i 2012, men er allerede blevet for lille. Kirken er en af to minoritetskirker, som Luthersk Brødremissions i Mali samarbejder med. Kirkerne har fået stor hjælp af seks missionærer, som er sendt til Mali fra Cameroun, oplyser Mission Afrikas partnerkoordinator Thore Eklund:

    – Denne kirke blev bygget som er resultat af den kapacitet, de camerounske missionærer tilfører disse kirker i Mali.

    Læs mere om Luthersk Brødremission i Mali.

    Missionærerne begyndte at evangelisere i denne bydel i samarbejde med præsten Pierre Moulna og medlemmer fra en af samarbejdskirkerne i Mali. Dette arbejde startet op lige efter missionærernes ankomst til Mali i 2008.

    – I starten mødes de under et træ, før de senere var mange nok til at kunne hjælpe med at bygge en kirke. Kirkebyggeriet blev støttet med midler fra Mission Afrika. Nu, efter flere års drift, vokser menigheden, og det igen behov for udvidelse. Denne gang med hjælp fra Mali Gruppen i Danmark som samler ind penge til dette byggeri, fortæller Thore Eklund.

    Og nu hjælper børnene og familierne til, så der kommer skub i udvidelsen.


    Støt Projekt 3015: Luthersk Brødremission i Mali nu!



    Ebola-nyheder fra BBC



    Forrige


    Følg os

    YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
    Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

    SAT-7-konference gjorde stort indtryk på Mission Afrika-medarbejdere

    $
    0
    0

    Tre deltagere ved SAT-7’s netværkskonference i Tyrkiet fortæller på video, hvad der gjorde mest indtryk på dem.


    – Vi er blevet opmuntret i, at vi skal blive ved med at støtte SAT-7 for fuld kraft i Mission Afrika.

    Det siger Mission Afrikas generalsekretær Peter Fischer-Nielsen i en video med indtryk fra tv-stationen SAT-7’s netværkskonference i Tyrkiet den 18.-20. april 2018.

    https://www.youtube.com/watch?v=i6UB_9ETQR4

    Konferencen samlede 210 deltagere fra 26 lande. Fra Mission Afrika deltog i alt tre medarbejdere. I videoen fortæller de, hvad der gjorde størst indtryk på dem:

    – Når børn og unge i flygtningelejre pludselig får mulighed for uddannelse gennem My Academy; det har gjort allermest indtryk på mig, fortæller Henning Bech-Larsen, der er næstformand i Mission Afrika.

    – Det, der har gjort størst indtryk på mig, er at se Guds folk i hele verden stå sammen, uanset hvor de kommer fra, fortæller partnerkoordinator Clement Dachet.

    Og generalsekretær Peter Fischer-Nielsen runder af:

    – Det har gjort indtryk at være sammen med så mange fra Mellemøsten og Nordafrika, der vil gøre en forskel for de samfund, de bor i.

    Læs mere om konferencen her og her.



    Ebola-nyheder fra BBC



    Forrige


    Følg os

    YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
    Facebookhttp://facebook.com/missionafrika
    Viewing all 812 articles
    Browse latest View live