Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Leder om forfølgelser

$
0
0

Påsken og årsdagen for de tragiske angreb 21. april på de kristne i Sri Lanka tvinger os til at handle. Lad os tale om tro.


Tak til Rasmus Prehn og Daniel Toft Jakobsen for dagens kronik i Kristeligt Dagblad (https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/udviklingsminister-politisk-korrekthed-maa-ikke-faa-os-til-tie-om-kristenforfoelgelser). Mission Afrika er enige:

Der skal være frihed til forskellighed!

Danmark har en lang tradition for at stå på de undertryktes side, derfor må politisk korrekthed ikke få os til at tie om kristenforfølgelser – eller nogen andre forfølgelser.
Det er vigtigt at være dybt engageret i arbejdet for tros- og religionsfrihed både herhjemme og i den globale verden. Mission Afrikas partnere er desværre ofte ramt af forfølgelser.

Håb mellem voldelige opgør

I mange af de lande vi arbejder i, har der været voldelige opgør, blodsudgydelser, kidnapninger og grusomheder. Der er brug for fred og forsoning mellem de lokale. Bare tre nedslag:

  • I Cameroun forfølges muslimer, der konverterer til kristendommen. Derfor genopbygger vi et beskyttelsescenter for konverterede unge fulanier. Målet er at rehabilitere de forfulgte kristne, så de bliver integreret i lokalområdet og kan forsørge sig selv.
  • I februar besøgte jeg Nigerias ærkebiskop Musa Filibus, der kæmper for fred på trods af diskrimination. Han fortalte, at kristne nægtes adgang til visse uddannelser og ledende stillinger. F.eks. har bemærkelsesværdigt flere muslimer adgang til job hos guvernørerne i landet end de kristne og kan komme ind på de studier, de ønsker. De kristne må vælge 3. sorteringsuddannelser, der ikke giver indflydelse i samfundet.
  • I Mellemøsten har millioner af kristne måttet flygte fra deres hjem, der ligger midt i den urkristne vugge. Her udsprang kristendommen. Nu er de ikke bare uddrevet, men også forfulgt og massehenrettet. Det er en dybt tragisk historie, som dukker mere og mere op til overfladen i disse år, efterhånden som flygtningene får vores tillid og åbner op for os.
    Vores venner og partnere på den kristne arabiske TV-station SAT-7 forsøger at genskabe et håb hos de få kristne, der er tilbage i regionen, og skabe en indbyrdes forståelse og fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne blandt den halve milliard (!) mennesker tv-stationen når ud til med programmer fra barn til gammel.

Vi er nødt til at arbejde tæt sammen med og lære af de forfulgte kristne overalt i verden. Men det skal ikke være, fordi det er hipt og nemt at samle ind til! Når vi taler med dem i Afrika og Mellemøsten, ønsker de ikke, at vi har fokus på vold, blodsudgydelser, kidnapninger og grusomheder, fordi det skaber frygt, had, vrede og mistænksomhed. De vil hellere tale om tålmodighed og håb. De har SÅ meget håb og forsoning i sig, midt i lidelserne.

Fredsarbejde
Historisk set har Mission Afrika haft et stort engagement i kristen-muslimske relationer for at skabe rum for fredelig sameksistens. Et vigtigt organ i dette arbejde er PROCMURA (Program for kristen-muslimske relationer i Afrika). Siden 1959 har både kristne og muslimske ledere mødtes her for at finde løsninger for at bekæmpe radikalisering og terrorisme. Og det virker! Sidste jul dannede muslimer kæde om de kristne kirker i Nordcameroun, for at vi kristne kunne fejre den kristne julehøjtid.

Både i Sierra Leone efter borgerkrigen og i landsbyer i Mali, måtte vi også træde til, fordi udviklingen gik i stå på grund af stridigheder mellem to nabolandsbyer. Det er et fortsat arbejde.

I Danmark har vi etableret netværket TReK (Tro, Religion og Kultur), som udvikler og drøfter tværkulturelle aktiviteter og arbejder med kristen-muslimske relationer. Her er vi også i dialog med Udenrigsministeriets særlig enhed til fremme af religions- og trosfrihed.

Påsken og årsdagen for de tragiske angreb 21. april på de kristne i Sri Lanka tvinger os til at handle. Lad os stå ved og turde fortælle om vores tro i dyb respekt for naboens tro.

Næste nummer af MAgazinet skulle have temaet: “Forfulgte kristne”. Desværre er det aflyst pga. besparelser ifbm. covid-19. Derfor vil vi dele nogle af de artikler, der skulle have været i næste nummer af Magazinet her på hjemmesiden den næste tid.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 812