Gurli Vibe Jensen er gået bort. Hun vil blive husket som en af de mest bemærkelsesværdige skikkelser i krydset mellem kirkeliv og missionshistorie – og som en uovertruffen sjælesørger.
Det siges, at når Gurli Vibe Jensen havde gudstjenesten i Helligåndskirken i København, skulle man være der en time før start, hvis man ville have en ordentlig plads.
Som kirkens præst gennem 30 år fra 1965-1995 havde hun en sådan tiltrækningskraft på mennesker, at det kunne fylde et kirkerum søndag efter søndag. Hvad end man havde tilknytning til kristendommen eller ej, kunne man komme og blive mødt i øjenhøjde, og lige meget hvem man var, eller hvor man kom fra, satte det møde spor.
Det kunne man blandt bevidne ved den tidligere missionærs 91 års fødselsdag forrige år, da 38 piger fra pigeskolen, som hun ledte i Numan i 1950-erne, skrev til hende i et brev:
”Du ikke bare underviste, du modellerede din undervisning og lærte os at være de bedste, vi kunne være. Du var hengiven i alle dine pligter, selv udover det dine missionæransvar krævede af dig.”
Gurli Vibe Jensen havde øje for den enkelte, og sådan vil hun blive husket: Som en kvinde med empati. Og som en forkæmper for tillid, fællesskab og nærvær.
I fredags sov præsten, missionæren og sjælesørgeren så ind i en alder af 91 år. Hun efterlader sig ingen nær familie, men utallige venner og et stort hul i dansk kirkeliv.
Præst til det sidste
Gurli Vibe Jensen blev uddannet lærer fra Ribe Statsseminarium i 1948 og drog i 1950 til Nigeria for Dansk Forenet Sudanmission, som Mission Afrika dengang hed. Her var hun leder for en pigekostskole, som man blandt andet kan læse om i de tre bøger om pigen Bokti – en serie af bøger, som rigtig mange missions-interesserede børn og voksne har klukleet over i deres opvækst.
Se herunder et video-interview med Gurli Vibe Jensen om livet som missionær og meget andet. Videoen blev optaget i forbindelse med Kirkedage i 2010 af Niels Thure Krarup og Jørgen A. Jørgensen.
Hun var i Nigeria indtil 1960 – altså i ti år.
Senere fik hun en grad i teologi og psykologi ved University of Minnesota, som hun brugte til at blive præst ved Helligåndskirken. Selvom hendes officielle virke der varede indtil 1995, blev hun efterfølgende ved med at døbe børn indtil for nyligt – og hvis ikke det havde været for hendes helbred, skulle hun have forestået en dåb inden for de seneste uger.
Som det lyder i en nekrolog af Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager, så var Gurli Vibe Jensen ”præst til det sidste”.
Han skriver også følgende:
”De, der kom i berøring med hende, blev bestandigt udfordret. Hun forventede noget af dem, og der var ikke plads til småsnak. ”Hvad skal vi egentlig med livet?,” var et af de sidste spørgsmål, hun stillede.”
Nåede ind til sprittere og høvdinge
En anden tidligere missionær i Nigeria, Elisabeth Holtegaard, kendte Gurli Vibe Jensen godt. Hun beskriver hende som en travl kvinde, hvis evne til at tale med mennesker var uovertruffen. Hun forklarer, at Gurli Vibe Jensen formåede at sætte sig ind i de skæbner, hun lod sig hvirvle ind i. Og hun gjorde ikke forskel på folk.
”Når jeg ringede til hende, sagde hun, at jeg altid var velkommen til at komme forbi. Men at jeg skulle sørge for at ringe i forvejen, for der var mennesker hver dag til sjælesorgssamtaler,” siger Elisabeth Holtegaard, der fortsætter:
”Hun havde et enormt nærvær. Og når man så var der, var man den eneste. Det var den følelse man sad med. Og det gjaldt alle. Om det var spritterne ved Storkespringvandet eller høvdingen fra Nigeria, så kunne hun karakterisere dem og komme ind til det væsentlige i dem,” siger Elisabeth Holtegaard.
En central formidler af Afrika
Gurli Vibe Jensen skriver sig ind i Mission Afrikas historie som en af de absolut vigtigste formidlere af missionshistorien. Hendes forfatterskab omfatter både muntre fortællinger og dybe refleksioner over menneskelivet. Og det indimellem.
I anledning af hendes 90 års fødselsdag skrev tidligere missionær Niels Thure Krarup blandt andet om hende:
”Måske har ingen – end ikke pionérmissionæren Niels Høegh Brønnum – gjort Mission Afrikas arbejde bedre kendt i den brede danske offentlighed end den nu 90-årige Gurli Vibe Jensen.”
For det og mange andre ting skylder Mission Afrika og hele sudan-familien en stor tak til Gurli Vibe Jensen.
Æret være hendes minde.
Blå Bog – Gurli Vibe Jensen
- Født 29. december 1924 i København.
- Uddannet lærer fra Ribe Statsseminarium i 1948.
- Rejste til Nigeria i 1950 som missionær for Mission Afrika (dengang: Dansk Forenet Sudanmission), hvor hun blandt andet var leder af en pigekostskole og havde tilsyn med samtlige skoler i distriktet.
- Blev MA i teologi og psykologi ved University of Minnesota i 1962.
- Var sognepræst ved Helligåndskirken i København fra 1965-1995.
- Var vicepræsident for De Forenede Bibelselskaber i Europa fra 1976 til 1987.
- Var medlem af Bibelselskabets bestyrelse fra 1981 til 1989.
- Har blandt andet skrevet bøgerne ´Afrika Spørger´ (1953), `Bokti – det er mig` (1959), `Kan man synge i sne` (1980) og `Hvilken farve har Guds øjne`(1989).
Forrige
- 11. jul. - Gurli Vibe Jensen nåede ind til det væsentlige i alle
- 08. jul. - 250.000 kroner til flygtninge i det nordlige Cameroun
- 07. jul. - Den vestjyske modertunge har indtaget hovednummeret
- 06. jul. - Kom i praktik hos Mission Afrika
- 30. jun. - Her er programmet for års- og repræsentantskabsmødet
Find flere
| YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
| http://facebook.com/missionafrika |