Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

250.000 kroner til flygtninge i det nordlige Cameroun

$
0
0

Mission Afrika har netop modtaget 250.000 kroner fra DMRU til at hjælpe 530 flygtninge-familier med mad og tøj i det nordlige Cameroun


Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU) har netop sagt god for en ansøgning om midler til nogle af de hårdest ramte flygtningefamilier i Nordcameroun, der lige nu er drevet fra hus og hjem i kølvandet på konflikten med Boko Haram.

Det drejer sig om 250.000 kroner, som over de næste måneder skal bruges på sække med ris, tæpper, tøj til børn og hygiejneartikler til kvinder i området omkring søen Lake Chad, som strækker sig ind i Nigeria, Chad og Niger.

Derudover vil familierne også modtage kontanter, som de selv kan administrere ud fra deres individuelle behov.

Regionen har den senere tid lidt under tørke, sult og voldsomme overgreb på lokalbefolkningen foretaget af Boko Haram. Hvor den islamiske terrororganisation kommer frem, bliver folk plyndret, og liv ødelagt, så behovet for en håndsrækning til de internt fordrevne er akut.

Hjælpen går via kirken

Nødhjælpen vil blive uddelt til 530 familier, som Mission Afrika sammen med partnerorganisationen Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) har identificeret. Sammen med 16.000 kroner fra Mission Afrikas nødhjælpspulje vil de 250.000 DMRU-kroner blive kanaliseret ind i Cameroun gennem brødrekirken.

Kirken i Cameroun har mange års erfaring med at hjælpe i katastrofesituationer og bruger sin struktur og lokale forankring til at nedsætte komiteer, der står for udvælgelsen af dem, der er hårdest ramt. På den måde kan man sikre, at nødhjælpen går til de mest trængende.

Det forklarer partnerkoordinator Thore Eklund, der har stået for at søge midlerne hos DMRU.

”Når vi kanaliserer vores hjælp gennem EFLC, sørger vi også for, at de kan udleve deres kald som kirke. Vi gør dem synlige i konflikten og har samtidig en forsikring om, at pengene går til de personer, der har mest brug for dem,” siger han.

Sjælesorg og medmenneskelighed

Thore Eklund understreger, at EFLC udover akut nødhjælp også hjælper ved at være til stede i snakke, udvise medmenneskelighed og give sjælesorg.

Det er der i den grad også brug for.

Det anslås, at cirka 2,7 millioner mennesker er påvirket af Boko Harams hærgen. FN er også til stede i regionen omkring Lake Chad og har bygget flygtningelejre, der huser mange tusinde af de internt fordrevne. Det er en enorm udfordring, og en konflikt som denne påvirker både skolegang og infrastruktur i mange år fremover.

Mission Afrika har tidligere modtaget DMRU-midler til nødhjælp i Cameroun og har således kanaliseret lidt over én million kroner ind i området.


EN GRÆNSELØS KONFLIKT: Herunder kan du se, hvilke lande der grænser op til Lake Chad. Den store sø er de seneste årtier tørret ud, så den i dag kun er en skygge af sig selv. Det har forværret forholdene for de mange fiskere og landmænd i regionen, der nu også har Boko Harams voldsomme hærgen at bekymre sig om.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794