Unge Yakoubou måtte kæmpe for sin fars accept

Det er ikke nemt at konvertere i Cameroun. Familie og lokalsamfund stritter ofte imod. Men konflikten kan blive til fred og gensidig accept.

På en rejse mellem Garoua og Touboro i Cameroun fortæller Yakoubou Zra sin spændende historie til Mission Afrikas udsendte Sidse Holm Nielsen. Og der er god tid til at fortælle. For bilen går i stå fire gange på den 350 kilometer lange tur. Touboro ligger sydøst for Garoua, hvor Sidse bor, og hvor Den Lutherske Brødrekirke (EFLC) har sit hovedkontor.

Yakoubou er præst og med på turen, fordi han skal være med til at indsætte en person i menighedsrådet i Touboro. Mens alle i bilen venter på en mekaniker for tredje gang, fortæller Yakoubou, hvordan han blev kristen og senere præst.

Imponeret af Jesus
– Det var i maj 1971 – to evangelister besøgte min landsby i Panaï. De kom en eftermiddag og prædikede for landsbyens beboere. Det gjorde specielt indtryk på mig, da de læste fra Matthæus-evangeliet kapitel 9 vers 1-7; den dag i dag husker jeg tydeligt. Det er historien om en lam mand, der på mirakuløs vis bliver helbredt af Jesus. I det øjeblik Jesus lagde sin hånd på ham, blev han helbredt! Jeg var målløs! At Jesus’ kraft er så stor, overraskede mig i dén grad, og det fik mig til at ville følge ham, så jeg også selv kunne blive helbredt og frelst fra mine synder. Kort efter begyndte jeg at gå i kirke, og den 25. december 1971 blev jeg døbt.

Truet og tæsket af sin far
– Men min far var ikke tilfreds med mit valg, og han truede mig hver eneste dag for at få mig til at give afkald på min tro. Jeg var det eneste barn i landsbyen, der havde taget Guds ord til mig. Landsbyens høvding truede også de kristne – han brændte og ødelagde kirker og forfulgte de kristne. Da min far så, at jeg fortsatte med at gå i kirke, blev han rasende og begyndte at banke mig. Han slog mig til blodet flød, og han rev mit Ny Testamente og Luthers Lille Katekismus, som jeg lige havde købt, i stykker.

Landsbyen mægler
– En dag fik jeg nok, og jeg besluttede mig at flytte hjem til min onkel, hvilket skabte stort postyr i familien og i hele landsbyen. Min sagde, at hvis jeg flyttede, ville han tage sit eget liv! Her blandede hele landsbyen sig og én gruppe snakkede med min far, en anden med mig. De prøvede alle at få os begge til at køle ned og tænke os om. Jeg endte med at blive hos min far på trods af hans opførsel, men jeg hverken spiste eller drak, fordi jeg var så ulykkelig over, at han havde ødelagt mine bøger.

Skiftede strategi
– To dage senere fik min far medlidenhed med mig, og gav mig penge til at købe et nyt eksemplar af Det Ny Testamente. Og flere af vores naboer fik min far overtalt til at lade mig gå i kirke. Så skiftede han pludselig strategi og begyndte at overdænge mig med gaver. Han tilbød mig endda en ny cykel, hvis jeg opgav min nyfundne tro. Han opfordrede mig også til at tage to eller flere koner, for at jeg på den måde kunne føje mange børn til familien.

Far og søn forsonet
– Men eftersom jeg afslog hans tilbud og forslag hver gang, gav han til sidst op, og besluttede at lade mig være, så jeg kunne følge min tro. Vi stiftede fred og forblev til det sidste rigtig gode venner, selvom vi havde valgt hver vores vej i livet.

Yakoubou Zra’s historie viser, at det kan være forbundet med store omkostninger at blive kristen. Men at det også kan lykkes at tale sig til rette og finde ud af at leve sammen med forskellig tro og tilgang til livet.

Støt Projekt 77075: Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun nu!

Interview: Sidse Holm Nielsen

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 01. maj. - Volontør: Jeg har fået lyst til at tale mere om min tro
• 12. apr. - 72 præster indviet på én dag
• 20. mar. - Sidse følger op ’i øjenhøjde’
• 06. feb. - Ny kirkepræsident i Cameroun
• 27. jan. - På åndelig medvandring i Cameroun

Følg os