Elever på Blidstrup Efterskole inviterede til julemarked med julepynt og julebag til fordel for Mission Afrikas hjem for gadedrenge i Cameroun.
– Jeg er så imponeret over elevernes indsats! De gør en kæmpe forskel for gadebørnene i Cameroun. Pengene er med til at give god og tryg fremtid til de børn som ellers er blevet svigtet. De får skole, mad, tøj, omsorg, tryghed og nærvær!
Det fortæller Anne Theresa Thanning fra Mission Afrikas bestyrelse, som besøgte Blidstrup Efterskole på Mors den 22. november. Her fortalte hun om sin seneste rejse til Cameroun, hvor hun blandt andet havde besøgt et hjem for gadedrenge i Garoua: ”Pearls of the street” (Gadens perler).
Læs om Pearls of the Street her.
Eleverne knoklede
Ugen efter gik eleverne i gang med at lave filthjerter, hånddrejede juletræer, adventskranse, hjemme-julebag, grydelapper, dørkranse, smedejernsengle, flettehjerter i traktorslange, flagranker og meget mere.
Lørdag den 1. december inviterede efterskolen så til stort julemarked, hvor varerne blev solgt og sammen med café, tombola og amerikansk lotteri indbragte et overskud på i alt 36.028 kroner.
– De knoklede virkelig til fordel for den gode sag! fortæller Anne Theresa Thanning om eleverne, der gjorde dybt indtryk på hende ved foredraget ugen før.
Læs mere om Mission Afrikas foredrag her.
Fattigdom på spil
Efter foredraget blev eleverne engageret i spillet ”Fattigdom på spil”, der satte mange tanker i gang:
– Eleverne havde mange gode refleksioner og fik mange gode diskussioner omkring forskellige fattigdomstyper både i Afrika og i Danmark.
Læs mere om Fattigdom på spil her.
– Det er fedt at se, når eleverne bliver grebet, og jeg håber, at det er med til at åbne øjnene for den store verden – måske nogle også får lyst til at blive volontør fremover.
Blev selv inspireret af foredrag
Anne Theresa Thanning ved, hvad det betyder at få indblik i andre menneskers vilkår. Det oplevede hun selv, da hun gik på efterskole for 10 år siden.
– Da kom der nogen fra Mission Afrika og holdt foredrag, hvilket inspirerede mig til selv at blive volontør efter gymnasiet.
Læs om muligheder for at blive volontør her.
Det er andet år i træk, at Blidstrup Efterskole samler ind til Mission Afrikas gadebørnsprojekt. Med de over 36.000 kroner slog de rekorden fra sidste år.
Forrige
- 23. nov. - SAT-7-center støtter Syrien-børns fremtid
- 21. nov. - Bøn, bibel og pigeting på SAT-7
- 26. okt. - Børn af dræbte har brug for støtte til skolegang
- 09. okt. - Hvor blev børnene af på årsmødet?
- 13. sep. - Ida er inspireret af afrikaneres troshistorier
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |