Mission Afrika har sponsoreret en konference, hvor 326 præster blev styrket i troen og fik redskaber til at arbejde for fred i lokalsamfundet.
Over 300 præster i Cameroun har netop været samlet til en konference om ”Præstens udfordringer i et samfund i forandring”.
Konferencen den 27.-30. november blev sponsoreret af Mission Afrika med det formål at udruste præsterne til både at forkynde det kristne evangelium og at arbejde for fredelig sameksistens mellem forskellige religioner og trossamfund.
326 præster fra Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) deltog i konferencen, der helt konkret mødte tre behov: At forstå præstens rolle i kirke og lokalsamfund, at fokusere på hovedopgaven frem for at lade sig distrahere af andre gøremål, og at løse de problemer, der nemt opstår i mødet med mennesker af en anden overbevisning.
Læs mere om Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC).
Deltagerne fik i løbet af de tre dage indsigt i kirkens centrale lærepunkter og andre religioners lære og praksis. De lærte at søsætte aktiviteter, der fremmer fredelig sameksistens i lokalsamfundet, og fik inspiration til at knytte kontakt og samarbejde med lokale ledere.
Samtidig lærte præsterne, hvordan de kan være gode mentorer for kirkens medlemmer. De fik studiematerialer med hjem, så de kan give undervisningen videre i deres respektive menigheder – se billedet foroven.
Støt Projekt 77075: Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun nu!
Forrige
- 25. okt. - Volontører inspireres af afrikanernes tro
- 14. sep. - Afrikansk kirkeleder: Uddannelse er vores fremtid
- 06. sep. - ’Det er naturligt at leve i fred og dele sin tro’
- 03. sep. - Frontkæmper for fred kommer til Aarhus
- 31. aug. - Geder skaber håb i et fattigt og øde land
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |