Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all 812 articles
Browse latest View live

Mission Afrikas medarbejdere hjælper nødlidende i oprørskontrolleret område

$
0
0

Dele af sundhedspersonalet er tilbage på Sundhedscentret i Bohong, efter at byen blev angrebet af rebeller.


Dele af sundhedspersonalet er nu tilbage på Sundhedscentret og Mor-barn-klinikken i Bohong i Den Centralafrikanske Republik, efter at rebeller angreb byen og centret sidst i maj og sendte sundhedspersonalet på flugt. Syv personer fra byen blev dræbt ved angrebet.

Centrets leder, Catherine Naabeau, og hendes medarbejdere er stærkt medtaget af situationen, men har klaret at være på centret og behandle sårede og medtagne patienter den seneste uge. I samarbejde med Mor-barn-klinikken i Bohong giver UNICEF gratis medicin og lægeudstyr for at hjælpe de mange nødlidende.

Rebellerne er stadig i området og har taget magten i store dele af området omkring Bohong. De fredsbevarende styrker, MINUSA, holder sig tilbage og er derfor ikke til nogen hjælp.

Mange af byens indbyggere er flygtet til mere sikre områder mod syd forbi en stor landevej som er godt bevogtet af FN. Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika som Mission Afrika støtter står stærkt i området, men er nu svækket idet mange af dens medlemmer er flygtet mod syd.

Mission Afrika fortsætter indsamlingen til kirken som distribuerer hjælpen til sundhedspersonalet og andre nødlidende. Mange er dybt traumatiserede, og personalet er under konstant pres i frygt for at rebellerne angriber på ny.

– Rebellerne angriber ofte om morgenen. Derfor står vores medarbejdere op klokken fire om morgenen og pakker det mest nødvendige, så de kan flygte når som helst. Det er et utroligt pres at leve under hver dag, fortæller Mission Afrikas partnerkoordinator Thore Eklund, som har jævnlig kontakt med centerleder Catherine Naabeau.

Det er ikke første gang, sundhedscentret er blevet angrebet. I 2012 blev hele byen Bohong brændt ned og Sundhedscentret plyndret og ramponeret. Også dengang måtte personalet flygte ud i bushen, hvilket de har måtte gøre et par gange siden.

Rebellerne tilhører den såkaldte 3R-milits og ledes af General Sidiki Abass. 3R-militsen blev oprindeligt dannet for at beskytte Uuehl-minoriteten mod angreb fra kristne anti-balaka-militser og består mest muslimske kvæghyrder. Årsagen til angrebene er dels, at gruppen ikke føler sig hørt i fredsforhandlinger, og dels tjener gode penge på at opkræve told og skat i de kontrollerede områder, vurderer Thore Eklund.

– Situationen er meget ustabil. Alt sundhedspersonale er endnu ikke kommet tilbage til klinikken. Både leder Catherine Naabeau og de 19 sundhedsarbejdere er i chok og behøver hjælp til at komme over angrebene, fortæller Thore Eklund.

– Vi følger situationen tæt og prøver at skabe os et overblik. Imens fortsætter indsamlingen, så vi kan støtte personalet bedst muligt for at Sundhedscentret og Mor-barn-klinikken kan fortsætte med at hjælpe byens sårede og syge samt gravide og mødre med deres børn.

Send din hjælp til Centralafrika her.

Billede øverst: Sundhedspersonalet i Centralafrika ved Sundhedscenters 25 års-jubilæum i 2018.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Kirke i Sierra Leone kommer sig efter krise

$
0
0

Det Anglikanske Stift i Bo vælger ny biskop på lørdag. Det varsler en ny begyndelse for en kirke hærget af korruption.


Kirken i Sierra Leone kommer nu videre efter korruptionsskandale. På lørdag vælges ny biskop over stiftet Bo, og Mission Afrika støtter valgprocessen.

Mission Afrika har støttet Det Anglikanske Stift i Bo i Sierra Leone siden 1977 med bl.a. dialogarbejde, teologisk uddannelse, sundhedsklinik, sundhedsprojekter og nødhjælp.

Læs om Sierra Leone her.

Men i 2017 måtte samarbejdet indstilles på grund af korruption blandt biskoppen og hans nærmeste medarbejdere. Midler, der var tiltænkt AIDS-forebyggelse og hjælp til ebolaramte, landede i de forkerte lommer. Lige nu kører en retssag mod biskoppen og flere af de implicerede medarbejdere er blevet dømt.

En ny dag
Men nu gryr en ny dag for kirken. Lørdag den 29. juni skal stiftets omkring 4.000 medlemmer vælge ny biskop. Mission Afrika hjælper med at sikre et fair og retfærdigt valg med 4.000 Euro (35.000 kroner), der bruges på administration og transport af valgforordnede, så de kan komme ud i alle hjørner af stiftet og sikre, at valget går rigtigt for sig.

Valget sker mens kirken forståeligt nok befinder sig i en svær situation. På grund af korruptionssagen klappede alle partnere kassen i, og kirken stod derfor alene med en masse lønninger og pension, der skulle betales.

– Så med ét faldt tingene fra hinanden samtidig med, at der var en medlemsflugt som følge af skandalen. Det var en skandale, der rullede ud i medierne hernede, forklarer Alex Bjergbæk Klausen, der sammen med sin hustru Mette tidligere har været udsendt af Mission Afrika og nu arbejder ud fra egen organisation Relay Trust. De arbejder fortrinsvis med teologisk uddannelse af lægfolk i landdistrikterne.

Læs historien om Mission Afrikas engagement i Sierra Leone.

Forebygger konflikter
Det Anglikanske Stift i Bo er på størrelse med Jylland og har kun 30 præster til at betjene de omkring 4.000 registrerede medlemmer. Alex Bjergbæk Klausen vurderer, at kirken har omkring 10.000 gudstjenestedeltagere.

Hvad betyder det for stiftet at få en ny biskop nu?
– Det betyder enormt meget at få en ny biskop for at få lukket hele denne skandale og få en ny begyndelse. Man har følt sig lidt overtaget af Freetowns stift, som har haft ansvaret for administrationen i det hele taget. Man har brug for at få genvundet sit eget område.

– Så længe, der er uklarhed om, hvem biskoppen skal være, er der også en masse rygter og interne konflikter i kirken, som man ikke har råd til, når man i forvejen ligger ned. Derfor er det vigtigt at få det afsluttet så hurtigt som muligt.

Tilliden skal genskabes
Hvordan genopbygger man tilliden til lederne efter, at den er blevet brudt? 
– Tillidsarbejdet kommer til at finde sted, når vi har en ny biskop. Så skal vi finde ud af, hvordan vi kommer videre derfra. Der er for eksempel brug for at få præsterne til at mødes og tale ud. Der er brug for en heling i stiftet, som ikke er kommet endnu.

Hvordan med supervision?
– Det vil først og fremmest være et ansvar for provinsen, som stiftet er en del af. Provinsen Vestafrika har en række biskopper i Gambia, Guinea, Sierra Leone, Liberia, Ghana og Cameroun. Derudover er der en masse partnerrelationer, som spiller ind.

Valget finder sted på lørdag den 29. juni og følges tæt af Alex Bjergbæk Klausen, der også har lovet at sende resultat og billeder derfra til Mission Afrika.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Fem år med evangeliet i Mellemøsten

$
0
0

Mette Swartz og Claus Andersen vender hjem til Danmark efter ”fem begivenhedsrige år” hos SAT-7 på Cypern.


Mette Swartz og Claus Andersen vender nu hjem til Danmark efter fem år som Mission Afrikas udsendte til den kristne tv-station SAT-7 på Cypern.

“Det har været fem begivenhedsrige og fantastiske år, hvor vi gennem SAT-7 har fået lov til at være med til at udbrede evangeliet i Mellemøsten og Nordafrika. SAT-7 projektet er unikt, og vi er blevet velsignet med mange trosstyrkende historier fra mennesker i Mellemøsten. Det takker vi for, og vi ønsker fortsat Guds velsignelse over partnerskabet mellem Mission Afrika og SAT-7. Vi takker for den tid, vi fik lov at være en del af arbejdet,” siger Mette og Claus, der arbejder som henholdsvis som kommunikationsdirektør og international repræsentant i Golfen for SAT-7.

Ægteparret blev udsendt til Cypern på en treårig kontrakt 1. september 2014. Kontrakten blev forlænget yderligere to år, men Mette og Claus har ikke ønsket at forny den igen.

“Vi er stolte af Mette og Claus”
Mission Afrika har et tæt partnerskab med SAT-7, som roser Mette og Claus’ indsats, og også beklager at de ikke bliver i SAT-7.

“Vi er ret stolte af at have haft Mette og Claus ansat så længe. De har bygget to helt nye afdelinger op på SAT-7. Mette har opbygget en solid kommunikationsafdeling som kommunikationsdirektør. Claus et helt nyt arbejde i Golfstaterne. Desuden har de været virkelig gode til at komme ud og møde folk i dansk kirkeliv. De har formidlet historien om SAT-7 på en rigtig god måde, har sørget for vores volontører på Cypern og har opbygget vores Cypern-rejser”, fortæller Mission Afrikas generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge.

“Vi er taknemmelige for Mission Afrika”
Mission Afrika har spurgt Claus om at fortsætte to måneder ekstra frem til 1. november, for at få overgivet sit arbejde i Golfen til hovedkontoret på Cypern på en solid måde. Desuden vil han forberede og gennemføre Mission Afrikas to oplevelsesrejser i oktober.

”Vi er taknemmelige over at have haft Mission Afrika som vores sendeorganisation, og for den opbakning vi har fået fra bestyrelsen, ledelsen og baglandet. Det er med blandede følelser vi tager hjem, men vi ser også frem til det et kapitel i vores liv,” siger Mette og Claus.

Mission Afrikas bestyrelse vil nu drøfte, hvordan det fremtidige engagement hos SAT-7 skal se ud.

”Vi vil ikke slippe dette unikke arbejde i Mellemøsten og Nordafrika, og vi glæder os over stadigt at have tre modne danske volontører på Cypern,” slutter generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

‘Vi giver kunderne en god oplevelse’

$
0
0

SOMMERSERIE: Mød Rene Andersen, der transporterer og henter møbler for Mission Afrika Genbrug og lægger vægt på god service.


– Hej, jeg er frivillig i Mission Afrika Genbrug!

Sådan begynder hver artikel i en lille sommerserie om de mange frivillige ildsjæle, som arbejder i Mission Afrika Genbrug til gavn for fattige i Afrika.

I dag møder vi Rene, som er chauffør i Mission Afrika Genbrug i Middelfart. Det bliver aldrig kedeligt, for der sker altid noget nyt, siger han.

Rene Andersen fortæller:

Som frivillig i Mission Afrika Genbrug i Middelfart får jeg noget selskab. Ellers er mit arbejde at køre rundt og hente ting med bilen. Det er blandt andet dødsboer, hvor der er alt fra tøj til store sofaer. Alt muligt. Der er ikke to dage, der er ens. Det kan jeg godt lide. Det er aldrig kedeligt eller ensformigt.

Når vi kommer ud og henter tingene bliver vi altid taget godt imod. Folk er meget positive, og det er meget sjældent, at der er problemer.

Vi får generelt rigtig meget ros for vores arbejde. Der er mange kunder, der ringer ned og siger, at de kun vil bruge os fremover, fordi de kan være sikre på at få en god oplevelse med det. Så vi går meget op i, at kunderne er tilfredse.

Fortalt til:



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

’Kunderne skal have noget igen’

$
0
0

SOMMERSERIE: Mød Azadeh Dalasuh der laver kaffe til kunderne i Mission Afrikas Genbrug i Middelfart, som hun var med til at starte for 12 år siden.


– Hej, jeg er frivillig i Mission Afrika Genbrug!

Sådan begynder hver artikel i en lille sommerserie om de mange frivillige ildsjæle, som arbejder i Mission Afrika Genbrug til gavn for fattige i Afrika.

I dag møder vi Azadeh Dalasuh, som er født i Nigeria og blev adopteret af en dansk missionær. I dag er hun frivillig i Mission Afrika Genbrug i Middelfart, hvor hendes afrikanske baggrund hjælper hende til at være åben og række ud til kunderne.

Azadeh Dalasuh fortæller:

Jeg synes, at det er rigtig godt at arbejde som frivillig i Mission Afrika Genbrug. Der var Mission Afrika-møder i Middelfart før, men der var ikke nogen genbrugsbutik. Derfor ringede vi ind til Mission Afrikas hovedkontor for at høre, om de kunne åbne butik i Middelfart. Så jeg var faktisk med til at starte genbrugsbutikken i Middelfart for cirka 12 år siden.

Jeg elsker at stå i butikken. Nu er jeg personligt kristen, og jeg er meget glad for at fortælle om kristendommen. Jeg er også meget glad for at give folk en kop kaffe. Vi laver kaffe hver morgen, så vi kan give kunderne noget, for jeg synes, at de skal have noget tilbage, når de nu køber vores ting. Hvis jeg ikke er i butikken, siger folk: ”Jeg synes ikke, jeg har fået noget kaffe i dag.” 

Jeg tror, at min afrikanske baggrund gør det lettere for mig at tale med mennesker. Danskerne er lidt mere lukkede, så folk oplever mig som meget åben. Men det er min afrikanske måde at være på. Jeg besøger Afrika hvert eneste år, og ser dermed også hvordan de gør tingene der. Man kan sige, at jeg har et ben i Afrika og et ben i Danmark.

Fortalt til:



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

’Hjælp og udvikling nytter!’

$
0
0

SOMMERSERIE: Mød Lis Nielsen, der har været gymnasielærer for Mission Afrika i Nigeria. I dag sørger hun for en spændende bogafdeling i genbrugsbutikken i Middelfart.


– Hej, jeg er frivillig i Mission Afrika Genbrug!

Sådan begynder hver artikel i en lille sommerserie om de mange frivillige ildsjæle, som arbejder i Mission Afrika Genbrug til gavn for fattige i Afrika.

I dag møder vi Lis, som har været frivillig i Mission Afrika i mere end 10 år og udsendt til Nigeria som gymnasielærer i 12 år. Vestens nødhjælps- og udviklingsarbejde nytter noget, erfarer hun.

Lis Nielsen fortæller:

– Jeg har arbejdet i genbrugsbutikken i Middelfart i mere end 10 år. Jeg er mest i bogafdelingen, hvor jeg sørger for, at vi har nogle gode titler til salg. Derfor sælger vi også mange bøger.

Jeg er frivillig i Mission Afrika Genbrug, fordi jeg selv har været ansat af Sudanmissionen (senere Mission Afrika, red.) fra 1971-1983. Jeg har været sendt afsted til Nigeria, hvor jeg var lærer på et gymnasium. Derfor betyder Mission Afrika virkelig meget for mig. Desuden kan jeg se, at genbrugsarbejdet er meningsfyldt – både med hensyn til at skaffe midler, men også med hensyn til fællesskabet.

Jeg har haft den store oplevelse at inviteret tilbage til Nigeria af mine gamle elever, som gerne ville møde mig igen og sige tak. Den skole, jeg arbejdede på i Nigeria, lå ude i bushen. Efterfølgende fik mange af skolens elever høje stillinger i samfundet: Mange er politikere, undervisere, læger, sygeplejersker og jordemødre. De har simpelthen klaret sig godt. I dag er mange af dem pensionerede ligesom jeg, men de ønskede at sige tak. Jeg gjorde selvfølgelig opmærksom på, at de havde haft mange flere lærere end mig, så jeg så mere mig selv som repræsentant for de lærere, der havde været der.

Sådan har jeg erfaret på tæt hold, at det nytter noget. Der er så mange, der spørger, om alle de penge, som Europa bruger på udvikling og nødhjælp nytter noget. Der vil jeg sige, at det gør det i høj grad!

Fortalt til:



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

’Genbrug er et bæredygtigt økosystem’

$
0
0

SOMMERSERIE: Mission Afrika Genbrug har skabt en ring af genbrug i Tommerup. Her giver Karina Bendtsen nyt liv til indbyggernes gamle ting.


– Hej, jeg er frivillig i Mission Afrika Genbrug!

Sådan begynder hver artikel i en lille sommerserie om de mange frivillige ildsjæle, som arbejder i Mission Afrika Genbrug til gavn for fattige i Afrika.

I dag møder vi Karina, som går imod brug-og-smid-væk-kulturen og sætter en ære i at give de gamle ting et nyt liv.

Karinas Bendtsens fortæller:

Jeg kommer ude fra Tommerup, nærmere bestemt Knarborg, som er navnet på den gamle stationsbygning, hvor Mission Afrika Genbrug ligger. Vores arbejde som frivillige spænder bredt: Vi står både i butikken ved salg, vi sorterer de poser, der kommer ind. Vi lægger tøjet sammen, og hvis der er noget, der skal vaskes, så gør vi det.

Det vigtige for mig er, at man genbruger ting; at den gamle ting får en mening og et nyt liv. Jeg laver selv ting til butikken. Hvis der for eksempel er noget, der er hul i eller i stykker, så kigger jeg en ekstra gang på det. Måske kan jeg klippe det op, sy det om, male det og reparere det på en eller anden måde – og så ryger det afsted igen.

I Tommerup får vi varerne direkte fra byen i modsætning til mange andre genbrugsbutikker. Vi har et net i vores bygning, og så smider folk deres poser derned. Folk vil altid have et behov for at komme af med deres ting. Fordi vi er der og sælger det videre, kan vi skabe en ring af genbrug i byen. Det, synes jeg, er spændende.

Jeg har altid lavet frivilligt arbejde. Altid. Lige siden jeg var lille, hvor jeg var spejder. Jeg gør det, fordi jeg ved, at jeg er med til at give noget til andre.

Derudover er sammenholdet fantastisk. Det er plads til alle, og alle kan komme der. Vi har ikke mange ældrecentre eller aktiviteter for de ældre. Så når jeg har vagt, kommer der ofte nogen forbi og får en kop kaffe. På den måde har du også en social funktion, og det er der behov for.

Fortalt til:



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

’Som frivillig hjælper man både sig selv og andre’

$
0
0

SOMMERSERIE: Mød Birgitte Albertsen, der hjælper nærområdets unge og står bag disken i Mission Afrika Genbrug i Odense.


– Hej, jeg er frivillig i Mission Afrika Genbrug!

Sådan begynder hver artikel i en lille sommerserie om de mange frivillige ildsjæle, som arbejder i Mission Afrika Genbrug til gavn for fattige i Afrika.

I dag møder vi Birgitte, som har været frivillig i Mission Afrika i 11 år. Ved at lave frivilligt arbejde hjælper man både sig selv og andre. Det er nemlig vigtigt, at man kommer ud ad døren og møder mennesker, når man er førtidspensionist, mener hun.

Birgitte Albertsen fortæller:

Hej, jeg er frivillig i Mission Afrika Genbrug på Rugårdsvej i Odense. Jeg kan godt lide genbrug, og jeg kan godt lide at hjælpe. I vores genbrugsbutik har vi et samarbejde med Paarup Ungdomsskole. De har nogle eftermiddagshold, der besøger butikken sammen med deres pædagoger. Her vælger de noget af vores affald, som de laver forskelligt genbrug ud af. Det kan være elektronikskrot, gamle klude, plastik osv.

Lige nu har de lavet en skrotudstilling inde på Odense Rådhus. Til det sidste, de lavede, fik de lov at komme forbi og hente lidt forskelligt tøj hos os til deres syhold. Så redesignede og omsyede de tøjet. Herefter havde de en udstilling i butikken, hvor der stod, at de havde lavet det.

Samarbejdet betyder, at vi får de unge ind i butikken. Måske slæber de også deres mor og far derhen. Siden får vi måske flere besøgende på Facebook, fordi de deler deres kreationer og gerne vil vise det til nogen.

De har jo ikke ”kongens mønt”, de her ungdomsskoler. De skal lave al denne her undervisning for ingen penge. Henne hos os kan de få lov at få noget gratis. På den måde kan man sige, at vi gør noget for nærområdet. Derudover er det sjovt. Det er sjovt at se, hvad de kan.

Frem for alt vil jeg gerne hjælpe andre, men derudover vil jeg også hjælpe mig selv, for jeg får førtidspension. Hvis jeg ikke kommer ud ad døren, så hjælper jeg ikke mig selv, for det er fordummende at sidde og se tv-serier hele dagen. At det lige blev Mission Afrika, var en tilfældighed. At jeg er blevet hængende, skyldes dem, jeg arbejder sammen med. Det er jo altid sjovt. Vi sveder, og vi kan måske være trætte af at vaske tøj, men vi griner og har det altid sjovt sammen. Det er det, der trækker læsset.

Fortalt til:



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Send Afrikas børn i skole

$
0
0

Mission Afrika støtter fem skoler i den nordvestlige del af Den Centralafrikanske Republik. Nu opfordres danskere til at donere, så børn i landets afsidesliggende byer kan komme i skole.


Viden er altafgørende for at kunne ændre sin situation. Derfor giver Mission Afrika og Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika den opvoksende generation viden og kunnen til at udvikle deres land og leve sammen i fred.

Mission Afrika har netop udsendt en opfordring til at støtte børns skolegang i den borgerkrigshærgede republik. Pengene skal gå til at de fem skoler, som Mission Afrika har hjulpet kirken med at starte i afsides landsbyer i landets nordvestlige del. Her har børn ikke har kunnet gå i skole siden landets selvstændighed i 1960’erne. I alt går 766 børn nu på skolerne – 408 drenge og 358 piger.

Mission Afrika støtter med bygninger, inventar, skolematerialer og efteruddannelse af lærere. I alt er der 15 lærere på skolerne, og endnu otte er under uddannelse.

Men der er stadig behov for hjælp. Ingen af de fem skoler er bygget i mursten. Derfor må undervisningen foregå enten under halvtag eller i bygninger af jord og fletværk.

Ifølge UNESCO kommer 32 procent af børnene i Den Centralafrikanske Republik ikke i skole. Kun hver tredje person over 15 år kan læse og skrive.

Her kan du støtte:

Vi bruger JavaScript til at håndtere din donation, men det ser ud til, at JavaScript ikke er aktiveret i din browser. Klik her for at læse om hvordan man slår JavaScript til. Tak.var e=document.getElementById("fund");if(null!==e){var s=document.createElement("script"),x=document.getElementsByTagName("script")[0];s.type="text/javascript",s.async=!0,s.src="https://onlinefundraising.dk/js/3.7/iframe.js",x.parentNode.insertBefore(s,x)}

Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Nigeria: ’Send flere evangelister!’

$
0
0

Evangelister trives blandt fremmede stammer. Kristi Lutherske Kirke i Nigeria vil nu uddanne 150 nye evangelister.


Evangelisation står højt på dagsordenen for Kristi Lutherske Kirke i Nigeria. Mission Afrika støtter 73 evangelister i fire distrikter: Abuja, Koma, Taraba og Kontagora. Evangelisterne deler evangeliet med lokalbefolkningen, som de også hjælper socialt. Samtidig tager de sig af medlemmerne i de nye, spirende menigheder.

Evangelister nyder arbejdet
Kirkens missionssekretær pastor Matthias S. Hammadu fortæller i en rapport fra et besøg i Bauchi-distriktet:

– Jeg havde et møde med fire evangelister og blev glædeligt overrasket over at høre dem sige, at de var glade for at være blandt mennesker fra en anden stamme. Jeg havde forventet, at de ville beklage sig over kulturforskelle og ”underlig opførsel”. Men de sagde, at de nød at arbejde blandt dem.

– De er glade og vil gerne fortsætte arbejdet, fordi der hele tiden er nye, der vil være kristne. Og de fortalte, at de tilstødende landsbyer efterspørger flere evangelister.

150 nye evangelister
Kirken har nu planer om at sende mange flere evangelister ud i nye områder:

– Som et led i missions- og evangeliseringsprogrammet vil kirken udpege, træne og udsende mindst 150 kommende evangelister. Vi vil kortlægge nye områder for evangeliseringsarbejdet og udvikle og bruge evangeliseringsmateriale og anden kristen litteratur, som kan vejlede vores medlemmer, fortæller ærkebiskop Musa Panti Filibus i kirkens avis Reformation Tabloid.

På en workshop i Numan for kirkens nuværende evangelister sagde ærkebiskoppen:

– En kirke uden mission er slet ikke en kirke!

Han tilføjede:

– Da vores livsstil ændrer sig hver dag, er det nødvendigt, at vi fornyer vores viden, så vi kan følge med tiden.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Nyuddannede præster får materiale med hjem

$
0
0

– Jeg ville gerne støtte en bog til præsterne, for at give dem noget med videre ud i livet, siger Lene Skovmark, tidligere underviser på bibelskolen i Kaële, Cameroun.


52 nyuddannede præster fra præsteskolen i Kaële, Cameroun, har fået en håndbog i sjælesorg og åndelig vejledning.

– Boguddelingen gjorde stort indtryk på mig og gav mig en masse glæde, fordi bogen understøtter de kurser, vi har fået hos Lene Skovmark, fortæller en af de nyuddannede præster til kirkepræsident i Cameroun, Alvis Debsia Dabah.

Den uddelte bog hedder oversat: ”Mødet foran Guds ansigt – præstegerningen i Afrika. Teorier og praksisser”, og er skrevet af en tidligere missionær. Formålet er at styrke og vejlede de nye præster i deres fremtidige virke.

Den nyudklækkede præst er ikke i tvivl om, at han vil få gavn af bogen i fremtiden:

– Denne bog vil styrke mine evner inden for pastoral omsorg, udtaler han

Mangel på materialer
Uddelingen af de 52 bøger skete på opfordring fra præst og underviser, Lene Skovmark. I januar var hun udsendt af Mission Afrika for at undervise i åndelig medvandring på præsteseminaret. Her lagde hun især mærke til manglen på materiale til de studerende:

– De præstestuderende slutter bare på seminaret uden at have noget som helst med sig hjem. Derfor ville jeg gerne støtte uddelingen af en bog til præsterne, for at give dem noget med videre, fortæller Lene Skovmark.

– Bogen falder i tråd med min undervisning, og derfor gav det god mening. Men i øvrigt arbejder jeg selv på et kompendium til de studerende, som jeg håber, at Mission Afrika vil udgive som et lille hæfte til nytår, tilføjer hun.

Hvad betyder det, at præsterne har noget materiale ved hånden?

– For det første har de stort set ikke noget materiale i forvejen, så bogen vil hjælpe dem i deres arbejde. Det er en god bog med en masse praktiske eksempler. Jeg håber, at de kan bruge den som en slags håndbog i åndelig vejledning, udtaler Skovmark.

Et opgør med moraliserende sjælesorg
Til daglig er Lene Skovmark sognepræst, retræteleder og foredragsholder. Hun mener, at det er vigtigt at se sjælesorg som en medvandring med præsten som ledsager:

– Jeg sætter det i relation til den mere traditionelle sjælesorg, hvor man sidder over for præsten, som prøver at afdække, hvad problemet er. Her drejer det sig om ’at finde tilbage igen’, og så har man ingen kontakt efterfølgende. Det handler om at kalde til ordentlighed, og det kan have tendens ved at være moraliserende, erfarer hun.

– Åndelig medvandring lægger mere op til at følges med folk på vejen. Her er forhindringer ikke bare noget, der skal overvindes. Det er også noget, man kan lære af. Det handler også om, hvordan man kan vokse som menneske på Guds vej med os.

– Det stiller større krav til ledsageren, fordi man selv skal gå på vejen, konkluderer Lene Skovmark.
Derfor er fortsat vejledning og uddannelse i sjælesorg vigtig for præsterne, mener hun:

– Man kan ikke bare stå udenfor på sidelinjen og give råd. Så dem, der ledsager, ændrer lidt deres selvforståelse. Der kommer lidt mere ligeværdighed over det. Det lægger op til en holdningsændring og en helt ny måde at tænke på, afslutter hun.

Af Michala Linn



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Kristen tv-kanal når iranere gennem sociale medier

$
0
0

Den persiske tv-kanal SAT-7 Pars trænger igennem iranske myndigheders censur på sociale medier.


Af Anders Kynde, Mission Afrikas volontør på SAT-7

Den kristne tv-station SAT-7’s persiske kanal SAT-7 Pars oplever en stigende interesse på sociale medier. På blot tre år er antallet af henvendelser firedoblet fra 4.500 henvendelser til mere end 19.000 henvendelser i 2018.

Det viser tal fra kanalens egne opgørelser over seerkontakt.

Hel præcis 19.287 gange blev kanalen kontaktet via sociale medier. Det er 19.287 henvendelser fra folk, som ville dele et synspunkt, fortælle en oplevelse eller bede om forbøn. Nogle havde også brug for vejledning, mens andre kontaktede kanalen for at deltage i et liveshow.

Dertil kom yderligere omkring 7.500 henvendelser gennem telefon og mail.

Kristen vækkelse trods forfølgelse

Efter den islamiske revolution i Iran i 1979 har landets kristne været udsat for hårde forfølgelser, herunder forhør, arrestationer og fængsling. Alligevel er den iranske undergrundskirke en af de hurtigst voksende i verden. I 1979 var der anslået 500 kristne med en muslimsk baggrund i Iran. I dag er der hundredtusinder – nogle siger mere end én million.

Kilder: Åbne Døre, Udlændingestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp

Opmuntrende feedback
Den stigende aktivitet på sociale medier vækker glæde hos SAT-7 Pars. Her sidder kreativ direktør Reza Jafari i spidsen for kanalens indsats på Facebook, Instagram, YouTube og flere andre platforme.

– Det er virkelig opmuntrende, når vi får feedback fra folk og hører, hvordan Gud har forvandlet deres liv. Vi deler ofte vidnesbyrd eller andre segmenter fra vores programmer, og selvom der også er nogle, der er imod kristendommen, kan vi se, at langt de fleste er tørstige efter at høre mere om Gud, siger Reza Jafari.

Censur blokerer
SAT-7 Pars har været aktiv på sociale medier siden kanalens begyndelse. Men det er på ingen måder problemfrit at operere på sociale medier i Iran. I 2009 blev store kæmper som Facebook, Twitter og YouTube blokeret af de iranske myndigheder. Senere er kendte platforme som Snapchat, WhatsApp og Viber også tilføjet listen.

– Lige nu er det kun Instagram og til tider Telegram, der ikke er blokeret. Vi ved dog aldrig, hvad der sker i morgen. Vi kan bruge masser af kræfter på Instagram, lave godt indhold og få mange følgere, men pludselig kan siden blive blokeret, og så kan vi risikere at starte fra bunden på en ny platform, der endnu ikke er censureret, fortæller Reza Jafari.

Men udfordringerne stopper ikke her.

– Flere steder i landet er internettet særdeles langsomt. Derfor er vi nødt til at konvertere vores videoer til kortere versioner eller dårlige kvalitet, for at filerne bliver så små som muligt, forklarer han.

Det handler ikke om likes
Alle disse forhindringer kan være frustrerende for de otte-ni medarbejdere fra SAT-7 Pars, som til daglig beskæftiger sig med sociale medier.

Men det bliver aldrig så frustrerende, at man overvejer at droppe indsatsen, slår Reza Jafari fast.

– For os er det ikke et spørgsmål om kvantitet. Vi jagter ikke mange likes, selvom det kan være opmuntrende og give os et praj om, hvilket indhold der fungerer. Og vi ved, at selv om vores opslag ikke altid giver den store respons på sociale medier, bliver budskabet delt videre fra person til person på en kaffebar, i skolen eller i hjemmene. Så vores arbejde på sociale medier er det hele værd, særligt når vi tænker på den unge, digitale generation.

Online kirke
Reza Jafari vil give kanalen en mere organiseret og professionel fremtoning.

– Min drøm er, at SAT-7 Pars i endnu større skala bliver en platform og et fællesskab for de farsitalende kristne. Når de hører navnet SAT-7 Pars på sociale medier, skal de bruge det som et sikkert sted. Som en slags online kirke, hvor folk trygt kan komme og høre om evangeliet, siger han.

Optimismen er stor hos den kristne tv-kanal. Der er en tro og et håb på, at endnu flere farsitalende hører om Bibelens budskab via sociale medier.

SAT-7 Pars er en af SAT-7’s fire kanaler, som også tæller SAT-7 Arabic, SAT-7 Türk og SAT-7 Kids.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Årsmødefest med sjov og alvor

$
0
0

Årsmødefesten den 14. september sætter fokus på mission og udvikling i Afrika og Mellemøsten og er krydret med både gospel, cykelløb og standup-komik.


Der er grund til at glæde sig til Mission Afrikas årsmødefest på Diakonhøjskolen i Højbjerg ved Aarhus den 14. september. Her er talere fra Tanzania, Centralafrika, Mellemøsten og Danmark, gospelworkshop, cykelsponsorløb, fællesskab, god mad og – en kristen stand-up-komiker.

Under temaet ”Vi bygger mennesker, så de kan bygge samfund” vil missionsentusiaster samles til fest og repræsentantskabsmøde. Arrangementet er for alle venner af Mission Afrika, venskabsorganisationer, netværk og andre nysgerrige, som gerne vil høre mere om Mission Afrikas aktiviteter i global og national mission.

Mission Afrika har inviteret kirkepræsident Ndanga Toue fra Centralafrika, der fortæller om den aktuelle, frygtelige krise i hans land. Biskop Ambele Mwaipopo fra Sumbawanga i Tanzania kommer med et helt gospelkor, som skal prøve at cykle med til cykelsponsorløb. Evangelist Sebastian Olesen fra Vollsmose fortæller om, hvordan man er ung evangelist blandt danske muslimer. Og de afgående missionærer på SAT-7 Mette Schwartz og Claus Andersen vil fortælle, hvad de lærte af fem år i Mellemøsten.

Der vil være børneårsmødefest, cykelsponsorløb og MA(ds) og Monopolet. Her vil den kristne stand up-komiker Jakob Svendsen guide aftenens sidste programpunkt med skarpe hjerner og tunger, der svarer på dilemmaer fra salen.

Det er gratis at deltage, men af hensyn til køkkenet er det vigtigt at tilmelde sig senest den 5. september via formularen her >>



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Dansk overskudstøj skaber håb og udvikling i Mali

$
0
0

Frivillige ildsjæle og to af Mission Afrika medarbejdere pakkede forleden 57 kasser tøj til genbrugsbutikker i Mali.


Væk fra skrivebordet og ud til pakkebordet.

Mission Afrikas bogholder Pia Kruse og sekretær Dorrit Ruby Jensen tog til Sinding i mandags for at hjælpe til med at pakke tøj til Mali sammen med tre andre frivillige.

De pakkede løs i over fem timer, og vupti, så var der sorteret og pakket 4.275 beklædningsgenstande i 57 kasser, klar til at blive sendt af sted.

– Men det var kun en lille del af alt det tøj, som skal pakkes om, inden det kan komme med i en container til Mali, fortæller Dorrit Ruby Jensen, der roser de frivillige i Sinding for deres indsats med tøjet.

Tøjet ender i to EUROSHOP genbrugsbutikker i Malis hovedstad Bamako og bliver solgt for at skabe indtægt til kirkens sociale arbejde.

Mange bække gør en stor å – for indtægterne i de to genbrugsbutikker er med at skabe bæredygtigt landbrug og skaffe kvinder en indtægt, så de kan sende deres børn i skole.

Det er kun nyt tøj, der sorteres og sendes af sted til Mali. Tøjet er overskudstøj fra danske firmaer, bl.a. HRT Textiles i Ikast. Tøjet er af god kvalitet og har stor efterspørgsel blandt Malis voksende middelklasse. Håbet er, at overskud fra tøjet bidrager til et bedre liv for landets fattigste.

Sorteringsarbejdet består i at klippe firmaets mærker af tøjet og sortere det i herretøj, dametøj, drengetøj, pigetøj og babytøj. Og yderligere i bukser, bluser med korte armer, med lange ærmer og kjoler mm.

På lageret i Sinding er der også en del brugte skolemøbler, som snart skal sendes af sted.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Nyt center skal beskytte forfulgte konvertitter

$
0
0

I Cameroun forfølges muslimer, der konverterer til kristendommen. Derfor støtter Mission Afrika genopbygningen af et beskyttelsescenter.




– Den konverterede muslim fra fulani-stammen er ofte forladt eller endda forfulgt af sin familie, og de har brug for beskyttelse. I øjeblikket sover de hos evangelisterne og præsterne selv. Men det er ikke holdbart. Der er et klart behov for rehabilitering, fortæller administrationschef for Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun, Ezaï Zra.

Derfor har Mission Afrika støttet genopbygningen af et beskyttelsescenter i landsbyen Ngong i det nordlige Cameroun med 70.000 kroner. Renoveringen forventes afsluttet i begyndelsen af 2020.

Bygninger skal gøres beboelige
Centret blev oprindelig grundlagt i 1996 af Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun, men har været ubeboet i en årrække, hvor vind og vejr har slidt på bygningerne. Da de lokale evangelister meldte om akut behov for genhusning og beskyttelse af konvertitter, begyndte arbejdet med at renovere og genåbne centret:

– Den primære udfordring er at gøre centret beboeligt igen. De oprindelige bygninger indeholder en række skader. Fem af de seks værelser er defekte med huller i væggene, ujævne gulve, manglende udgange og en tagkonstruktion i dårlig kvalitet, fortæller Ezaï Zra.

Dernæst skal bygningerne fremtidssikres ved at plante træer rundt om grunden for at beskytte mod den hårde vind, tilføjer administrationschefen.

Rehabilitering og uddannelse
Centret kommer til at bestå af et klasseværelse til undervisning og et kontor til modtagelse af nyankomne. Resten af centrets værelser skal huse de forfulgte kristne. Evangelister fra Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun vil holde opsyn med stedet og fungere som mentor for beboerne.

Målet er at rehabilitere de forfulgte kristne, så de bliver integreret i lokalområdet og kan forsørge sig selv:

– Ud over at være et beskyttelsescenter vil centret også fungere som et sted, hvor beboerne kan lære små håndværk. De vil bl.a. få undervisning i læse-og skrivefærdigheder, syning og dyrkning, siger Ezaï Zra.

Mangler fortsat elektricitet, vand og nyt tag
Renoveringen er i fuld gang, men der mangler stadig penge til at reparere den ringe tagbeklædning og -konstruktion. Dernæst ønsker kirken at etablere en brønd til drikkevand og solpanelser til elektricitet.

– I det lange løb får centret brug for rene og adskilte boliger med indlagt lys til konvertitterne. Det er også vigtigt at fortsætte med genplantingen af træer på grunden, siger Ezaï Zra.
Han forklarer, at kirken desuden er opmærksomme på sikkerhedsrisikoen for de forfulgte kristne på centret. Derfor håber de at kunne opføre en mur omkring centrets grund.

Af Michala Linn.
Billeder øverst er fra Henrik Engelbrekt Refshauges besøg i Ngong den 28. marts 2019.


Støt Projekt 77075: Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun nu!



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

SAT-7-serie vil fremme børns rettigheder

$
0
0

SAT-7 Kids’ nye dramaserie, Historier på loftet, diskuterer bl.a. social kontrol, børnearbejde og børneægteskab.


Børneægteskaber, børnearbejde og kvindelig omskæring er udtryk for en manglende bevidsthed om børns rettigheder i Mellemøsten og Nordafrika, mener Layal Ghanem, der er manuskriptforfatter på SAT-7 Kids’ nye dramaserie: ’Historier på loftet’.

– Programmets fokus er børns rettigheder, for bevidstheden om dette er meget lav i Mellemøsten og Nordafrika, fortæller hun om det, der ofte benævnes som MENA-regionen.

Et magisk loft
Serien foregår i Libanon på loftet af et hus, som er blevet efterladt af dets ejere under borgerkrigen. Huset bliver nu lejet ud til forskellige familier, og serien følger de børn, der på skift bor i huset. Huset er nemlig fortryllet, og på loftet findes der et maleri af en kvinde, som vækkes til live.

Kvinden spilles af Layal Ghanem selv, og i serien fortæller hun bibelhistorier og eventyr for børnene. Historier, der på hver sin måde tager fat på de problemstillinger, som børn i MENA står overfor.

Gennem serien vil SAT-7 sætte børns rettigheder på dagsordenen og oplyse børnene selv om, at de har ret til en tryg og lykkelig barndom.

Til kamp for børns rettigheder
Der er nemlig stort behov for at kæmpe for børns rettigheder i MENA. Mange børn udsættes for vold i hjemmet. Derudover har meget få børn en balance mellem uddannelse og leg. Enten er de for fattige til at gå i skole, eller også har de så autoritære forældre, at de ikke må lege.

– Det er altid det ene eller det andet, siger Ghanem. – Man oplever meget sjældent et barn med en sund balance i deres liv.

SAT-7 har netop påbegyndt optagelserne til seriens første episode, der handler om, hvordan man håndterer social kontrol fra dem, man elsker. Her hjælper historiefortælleren et barn, som har en ven, der er kontrollerende og kritisk over for hende. Kvinden fortæller pigen, at hun er fri til at træffe sine egne valg, og fortæller en historie om selvstændighed og kærlighed.

Latter gør os modtagelige
De resterende 14 episoder vil blandt andet tage fat på ligestilling, børnearbejde, ægteskab, mobning og handicap. Men selvom serien tackler mange tunge emner, er den stadig fyldt med positivitet, leg og humor.

– Når vi griner, begynder ting at give mening for os, siger Layal Ghanem, og uddyber:

– Vores forsvarsmekanismer kan let træde ind, når vi skal relatere til en karakter. Men hvis vi griner, så løsner vi op – og så begynder vi at lytte, forklarer hun.

Ghanem selv lægger stor vægt på glæde og leg i hendes arbejde:

– Jeg er stadig i kontakt med mit indre barn, og det gør alting lettere, smiler hun.

Af Michala Linn


Støt Projekt 0004: SAT-7 nu!



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Kristinas mor imponeret af volontørarbejde i Uganda

$
0
0

”Jeg kunne se, hvorfor hun brænder for det,” fortæller Kristina Eskildsens mor efter at have besøgt Kamuzinda Farm i Uganda, hvor Kristina har været volontør for Mission Afrika Youth.


Da Kristina Eskildsen for første gang fortalte sin mor, at hun rejste ud som volontør, var det lidt af en overraskelse:

– Først tænkte vi: ”Et halvt år! Det er godt nok lang tid,” husker Elisabeth Eskildsen fra Grindsted. – Men jeg var også glad for, at mit barn kunne yde noget for andre og hjælpe nogen i verden. Det er en oplevelse, de får for livet, tilføjer hun.

Dengang gik turen til Honduras i Centralamerika. Efterfølgende tog Kristina med Mission Afrika Youth til Kamuzinda Farm i Uganda. Til sidst måtte familien med egne øjne se, hvad det var, der trak i deres datter:

– Derfor tog vi hele familien til Uganda – Kamuzinda-farmen i to uger af vores sommerferie for at se, hvad der drev vores datter dengang, hun var volontør, og hvad der driver hendes fortsatte arbejde i Mission Afrika. Det forstår vi nu, skrev Elisabeth Eskildsen efterfølgende i et Facebook-opslag.

Åbenhed og iværksætteri
– Jeg kunne se, hvorfor hun brænder for det, fortæller Elisabeth Eskildsen i dag om rejsen.

– På Kamuzinda Farm er folk så åbne, og de tænker på, hvad der skal drive dem fremad. De tænker ikke bare på at hente penge fra Danmark. De får sat noget i værk, så de kan gøre noget godt for andre, erfarer hun.

Især ét projekt gjorde indtryk:

– Nu har de et projekt, hvor de vil ombygge en staldbygning til et hjem for unge kvinder, der er blevet misbrugt. De skal have hjælp til at lære at tro på dem selv igen, gennem at lære at sy og lave mad, så de kan bruge det fremadrettet og stå stærkere i livet, fortæller Eskildsen.

Volontørernes arbejde gør en forskel
Efter at have besøgt Mission Afrikas partner i Uganda, er Elisabeth Eskildsen ikke i tvivl om, at hendes datters arbejde har gjort en forskel:

– Volontørerne underviser for eksempel på den lokale skole, og det er en kæmpe hjælp. For vi lærer jo engelsk på en bedre måde her i Danmark, end på nogle skoler dernede. Der er det en hjælp at sende nogen ned, som kan hjælpe med engelskundervisningen, forklarer hun.

– På børnehjemmene kan volontørerne aflaste medarbejderne lidt. På det børnehjem, Kristina har været på, har de netop anskaffet sig en vaskemaskine. Der tænkte jeg: ”Det var da vist også på tide!”, for der er jo meget vasketøj med så mange små børn. Så der er altså gået mange hænder til at få vasket det tøj førhen, fortæller Eskildsen.

Derfor er opfordringen i Elisabeths Facebook-opslag klart:

– Jeg vil som mor til en tidligere volontør fortælle, at I skal, hvis jeres unge mennesker virkelig ønsker det, give dem den mulighed, lyder det.

Af Michala Linn og:



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Cykelsponsorløb for missions- og motionsentusiaster

$
0
0

Sidste år blev der indsamlet 130.000 kroner ind ved at træde i pedaler. Se her, hvordan du kan gøre en forskel i år.


Igen i år er der til Mission Afrikas årsmødefest den 14. september cykelsponsorløb til fordel for, at børn og unge i Mellemøsten og Afrika kan komme i skole og få sig en uddannelse.

Der er opmålt en bane, hvor både nye og øvede cyklister kan være med. Deltagerne har en time til at køre ruten rundt så mange gange, de kan, og dermed hente sponsor-kroner hjem til de gode formål.

– Så det er bare at smøre cyklen, finde afrikanske gevandter i den nærmeste genbrugsbutik, og så op på den store klinge, siger fundraising- og netværkskoordinator Jakob Stensig Henneberg.

Sidste år fik 40 cyklister 500 givere til at støtte deres tur, og det resulterede i 130.000 kr. til Mission Afrikas arbejde.

Sponsorer kan vælge mellem at støtte: Skolebørn i Centralafrika, Mission og udvikling i Mali, Kamuzinda Farm i Uganda, SAT-7, uddannelse og ledertræning samt Mission Afrika generelt.

Sidste tilmelding for at cykle og finde sponsorer er torsdag den 12. september kl. 12.00. Se her, hvordan du tilmelder dig som cyklist og tilmelder dine sponsorer.

Læs mere og tilmeld dig her.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Program for Mission Afrikas årsmødefest 2019

$
0
0

Velkommen til Mission Afrikas års- og repræsentantskabsmøde lørdag den 14. september 2019 på Diakonhøjskolen i Højbjerg ved Aarhus.

Program

09.00 Kaffe og rundstykker

09.30 Velkomst

09.45 Repræsentantskabsmøde
– Valg af dirigent
– Valg af referent og stemmetællere
– Fremlæggelse af beretninger til drøftelse og godkendelse
– Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse
– Indkomne forslag
– Fremlæggelse af handleplan og budgetovervejelser
– Fastsættelse af medlemskontingent
– Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
– Evt.

12.30 Frokost

13.30 Årsmøde
– Cykelsponsorløb – læs mere her.
– Mette Swartz og Claus Andersen: Det lærte vi af 5 år i Mellemøsten
– Videoindslag fra arbejdet
– Punda Milia Choir – gospelworkshopkor med danskere
– MA Talk – Hvordan har mission flyttet dig?
– Kirkepræsident Samuel Ndanga Toue: Situationen i Centralafrika
– MA Talk – Generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge: Hvorfor mission?
– Sebastian Olesen: Evangeliet til danske muslimer
– Indslag ved børnene fra børneårsmødet

18.05 Aftensmad

18.40 Punda Milia Choir

19.00 MA(ds) og Monopolet ved stand-up-komiker Jakob Svendsen

19.45 Andagt ved Robert Svendsen

20.00 Slut på en rigtig dejlig dag.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Centralafrika kommer på benene efter krise

$
0
0

Den Evangelisk Lutherske Kirke arbejder for fred og uddanner unge til at skabe sig en indtægt, fortæller kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue.


Krisen stilner af i Centralafrika. Folk er begyndt at vende tilbage til deres landsbyer. Kirken engagerer sig i fredsaktiviteter. Men der er stadig oprørsgrupper, der ikke vil lægge våbnene. Det fortæller Samuel Ndanga-Toue, der er kirkepræsident for Den Evangelisk Lutherske Kirke, som Mission Afrika samarbejder med.

Ndanga-Toue er en af hovedtalerne ved Mission Afrikas årsmødesfest i Aarhus lørdag den 14. september.

– Krisesituationen er blevet mere acceptabel. Vi begynder at have stabilitet; sikkerheden vender tilbage lidt efter lidt, fortæller Samuel Ndanga-Toue.

Befolkningen vender tilbage til deres landsbyer
Sådan ser det ud på landsplan – men lokalt er der stadig en vis usikkerhed.

– Vi hører fortsat af og til, at nogen er blevet dræbt et sted. Hæren begynder at være repræsenteret overalt og stiller afspærringer op for at beskytte folk. Men det virkelige problem er altid, at vi ikke er stand til at afvæbne alle oprørsgrupper. Der tales om nedrustning, men det er endnu ikke lykkedes at fjerne våbnene, og det er dem, der ikke ønsker at udlevere deres våben, der fortsat skaber usikkerhed.

“Folk begynder at rejse lidt mere frit og vende tilbage til landsbyerne. Det kunne de ikke før.”

Kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue

Men generelt går det godt, forsikrer kirkepræsidenten:

– Folk begynder at rejse lidt mere frit og vende tilbage til landsbyerne. Det kunne de ikke før. Det store problem er nu, at mennesker står over for nye problemer, når de vender tilbage. De har ikke nok at spise, da de ikke har haft mulighed til at dyrke deres marker. De sulter, fordi de har mistet deres korn.

“Vi arrangerer for eksempel fodboldkampe mellem muslimer og kristne, så de finder det, der binder dem sammen.”

Kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue.

Fodboldkamp mellem kristne og muslimer
I krisen har Den Evangelisk Lutherske Kirke udfoldet sin vision ”diakoni”, dvs. medmenneskelig omsorg.

–  Det er kirkens opgave at hjælpe mennesker, der har brug for det. Vi skal tage os af de traumatiserede. Dette vægtede vi især højt i begyndelsen, men nu er kirken mere orienteret mod det økonomiske: at vise befolkningen, hvordan de kan skabe sig en indtægt, så de kan forsørge sig selv. Samtidig laver vi konferencer for at fremme forsoning. Vi hjælper befolkningen med at finde social samhørighed. Folk er splittede, og kirken prøver at få dem til at forene sig.
Samuel Ndanga-Toue giver et eksempel:

– Vi arrangerer for eksempel fodboldkampe mellem muslimer og kristne, så de i situationen opdager det, de har mistet, og finder det, der binder dem sammen.

Hjælper traumatiserede mennesker
Kirken har et bredt forsoningsprogram, fortæller Samuel Ndanga-Toue, der selv er uddannet i religionsvidenskab og teologi, inden kan blev ordineret som præst i Den Evangelisk Lutherske Kirke, senere lektor ved fakultetet for protestantisk teologi i Yaoundé, derefter rektor på kirkens teologiske fakultet og i 2015 valgt til kirkepræsident for Den Lutherske Kirke i Centralafrika.

Som kirkepræsident har han tilsyn med kirkens 540 menigheder, 74 præster, 23 evangelister og det overordnede ansvar for kirkens 125.000 medlemmer.

Mennesker, der ikke længere kan klare det mest nødvendige, skal hjælpes med at lære et fag og udføre små jobs.

Kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue.

Har kirken fået andre opgaver i forbindelse med krisen?

– Ja, vi er blevet langt mere bevidste om forsoning og tilgivelse. Vi har vedtaget nye strategier i lyset af den udfordring, krisen har skabt: Hvad skal vi gøre, når folk ikke længere har forståelse for tilgivelse? Da må vi skabe opmærksomhed. Vi skal også hjælpe dem, der er traumatiseret af krisen. Mennesker, der ikke længere kan klare det mest nødvendige, skal hjælpes med at lære et fag og udføre små jobs, så de kan klare sig selv. Det gjorde vi ikke så meget før, men det gør vi nu på grund af krisen.

Bohong er faldet til ro
Hvad er den aktuelle situation i forhold til Sundhedscentret i Bohong?

– Da Bohong blev angrebet, blev også Sundhedscenteret ramt, og alt personale måtte flygte. De flygtede til Bouar 70 km væk, hvor de med penge fra Mission Afrika fik hjælp til at klare sig. Det hjalp meget.

“Bohong er faldet til ro… Ikke desto mindre er der også humanitære udfordringer. Fristen for at så afgrøder er allerede overskredet.”

Kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue.

– Personalet blev i Bouar nogle dage, indtil situationen faldt til ro. Så lod jeg dem vende tilbage, og nu er de allerede tilbage på arbejde. Alt fungerer fint nu. Bohong er faldet til ro, befolkningen er tilbage i deres respektive landsbyer, og livet går igen sin vante gang. Ikke desto mindre er der også humanitære udfordringer. Fristen for at så afgrøder er allerede overskredet.

Vil blive ved at arbejde for fred
Hvad er dine visioner for fremtiden? Hvordan kan kirken bidrage til fred?

– Når krisen rammer, er konsekvenserne alvorlige. Og freden kommer ikke i løbet af én dag; det er en lang proces. Vi skal blive ved med at arbejde for, at freden bliver genskabt. Ikke kun kirken, men alle parter. Regeringen og kirkerne har været sammen for at skabe en religiøs platform mellem katolikker, protestanter og muslimer. Her arbejder kirkerne sammen for at løse fredsproblemerne. Vores kirke deltager i møderne, hvor vi udvikler temaer som forsoning, tilgivelse, social samhørighed.

Politikere ønsker at fremhæve religion som årsag. Men det er ikke et sammenstød mellem muslimer og kristne.

Kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue.

Den Evangelisk Lutherske Kirke henvender sig også direkte til befolkningen:

– Det har været en gængs opfattelse, at krisen bunder i en religiøs konflikt. Politikere ønsker at fremhæve religion som årsag for at fremme deres egne mål. Men det er forkert. Krisen er ikke et sammenstød mellem muslimer og kristne.

Opretter uddannelsescentre
– Vi oplyser og uddanner folk, men vi siger: Sket er sket, og det er ikke godt. Men nu er vi nødt til at se fremad. Især de unge bliver manipuleret og fristet af de forskellige grupperinger. De fleste unge er arbejdsløse. De har intet at lave og er derfor nemme at bevæbne.

– Vi er nødt til at arbejde med de unge, oprette små uddannelsescentre for at lære dem, hvordan de kan forsørge sig selv, i stedet for at tro, at de kan tjene til livets ophold ved at vende tilbage til oprørsgrupperne. Så vil de ikke længere blive draget af krigens aktiviteter. Det er sådan, vi vil lykkes med at opbygge fred.

Mission Afrika er en af vores vigtigste partnere, der har støttet os meget i kirkens mission.

Kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue.

Mission Afrika er en vigtig partner
Nu er du på vej til Danmark for at deltage i Mission Afrikas årsmødefest. Hvad er dit budskab til danskerne?

– Mission Afrika er en af vores vigtigste partnere, der har støttet os meget i kirkens mission. De støtter os og ledsager os i vores projekter. Vi håber, at Mission Afrika – især i de udfordringer, vi har nu – vil være opmærksomme på os. For sammen vil vi føre kirken hen imod dens mål: At sprede det gode budskab i evangeliet, at uddanne befolkningen og at vise medmenneskelig omsorg det, vi kalder diakoni. Vi har også behov for bøn. Gud kan give os styrke til at klare de udfordringer, der venter os.


Støt Projekt 2153: Nødhjælp til Centralafrika nu!

Af Sidse Holm-Nielsen og:



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika
Viewing all 812 articles
Browse latest View live