Lige nu får vi i Mission Afrika mange henvendelser fra skoleelever, der vil vide mere om vores arbejde i Afrika. Her kan du få svar på nogle af de spørgsmål, der ofte bliver stillet.

Har din skole gang i et projekt om nødhjælp i Afrika?

Er du interesseret i at høre mere om, hvad vi gør for at hjælpe for eksempel børn, der bliver beskyldt for hekseri i Nigeria?

For tiden får vi en del spørgsmål om vores arbejde i Afrika. Her er et udpluk af, hvad vi kan finde på at svare, hvis du skriver til os:

Kære Mission Afrika!

Jeg og to andre, er igang ned en projektopgave som omhandler hungersnød i Sydsudan. Vi arbejder med underemner som: 

Får menneskerne, og primært børnene hjælp dernede? Gør det en forskel? 

Vi har også om hjælpeorganisationer, og her kommer i ind i billedet. Vi vil undersøge hos jeres hjælpeorganisation, samt andre, hvor mange penge der faktisk går til børnene. Hvis jeg donerer 1000 kr. Hvor mange penge går så til børnene? Hvad får DE for pengene? – Og hvad går pengene man, eller undertegnet donerer, ellers til?

Gør vores penge en forskel? 

Hvilken forskel gør vores penge? 

Hvem hjælper i primært mest? 

Hvad hjælper i med? 

Og kan der gøres mere, end bare at donere penge? 

Jeg håber i vil besvare denne mail, da det ville hjælpe vores opgave godt på vej! :) 

Hilsen Skoleelev

Kære Skoleelev

Det var godt nok nogle interessante spørgsmål. Også nogle, som er lidt svære at svare på, men jeg skal gøre, hvad jeg kan.

Mission Afrika har ikke nogen projekter i Sydsudan. Vi hjælper til gengæld i Sierra Leone, Mali, Cameroun, Nigeria og Centralafrika. Her har vi alle mulige projekter, der har med både børn og voksne at gøre. Noget kirkearbejde, noget er til sundhedsklinikker og andet er til undervisning.

Lige nu har vi særligt fokus på børn i Centralafrika, hvor vi forsøger at bygge skoler i nogle landsbyer, hvor der ikke har været skolegang i lang tid på grund af borgerkrig.

Til lige præcis dette projekt har vi lavet en beregning, der siger, at for 200 kroner, kan ét barn gå i skole i ét år.

Når vi siger det, så har vi medregnet alle de omkostninger, der er involveret i at have en skole. Der er en lærer, der skal have løn. Der skal laves skolematerialer. Der skal være en tavle og kridt osv.

Derfor er det svært at svare på præcist hvor mange penge, der går direkte til børnene. Men man kan sige, at alle pengene går indirekte til børnene og kommer dem til gode.

I Nigeria har vi to danske missionærer, der hedder Anne Karin og Peter Michael Lauritzen. Mission Afrika betaler deres løn, så de har noget at leve for og kan gå på arbejde hver dag. Og de arbejder med gadebørn i projektet City Ministries. Anne Karin og Peter Michael sørger for, at børnene (som i mange tilfælde er blevet smidt ud hjemmefra af deres mor og far eller er forældreløse) har et sted at bo, får omsorg, mad og undervisning.

Der kan man også sige, at selvom børnene ikke får nogle af pengene i hånden, så går Anne Karin og Peter Michaels løn indirekte til børnene, der får mad og mulighed for at tage en uddannelse. Så de børnene selv kan komme til at tjene deres egen penge en dag. Det er da smart!

Her er en historie om en dreng, der blev beskyldt for hekseri, men har lært at tilgive.

Vi sørger altid for, at de penge vi bruger, bliver givet bedst muligt ud, så de kommer flest muligt til gode. Derfor evaluerer vi også hele tiden vores projekter og undersøger, om vi bruger pengene bedst muligt. Det er hårdt arbejde, men det er sådan, vi tror på, det skal gøres.

De penge, vi får af flinke mennesker som jer, er meget vigtige for vores arbejde. De sørger for, at vi kan blive ved med at hjælpe verdens fattigste. Og hvis man vil hjælpe til på en anden måde end at give penge, så leder vi faktisk også en gang imellem efter volontører! Det er sådan nogle frivillige, der rejser ned og gør et eller andet stykke arbejde. Vi har for eksempel lige haft to læger nede og arbejde friivlligt på en sundhedsklinik i Sierra Leone, hvor de hjalp sygeplejerskerne dernede med, hvordan man behandler sygdomme som sukkersyge og malaria. De gjorde en stor forskel, og lige om lidt sender vi to mere afsted.

Jeg håber, I kan bruge mit svar til noget. Ellers skriver I bare igen.

Venlig hilsen Mission Afrika

Hej Missionafrika

En ven og jeg er gang med et skoleprojekt, som drejer sig om heksebørn.

Vi undrede os over, hvad en orginasition som jeg gør for at hjælpe de her børn?

Hilsen Rasmus og Rasmus

Hej Rasmus og Rasmus

Fedt, at I skriver. Det lyder som et spændende projekt. Heksebørn (eller børn, der bliver beskyldt for hekseri, som vi kalder dem) er en meget udsatte gruppe, der på grund af overtro oplever at blive forfulgt af familie og samfund. Det er godt og væsentligt at have fokus på, og I er kommet til de helt rigtige, hvis I vil vide mere.

I Mission Afrika har vi ikke nogen projekter, der henvender sig direkte til børn, der bliver beskyldt for hekseri. Men vi samarbejder med et børnehjems-projekt, der hedder City Ministries i Jos, Nigeria. Her har vi to ansatte, Anne Karin og Peter Michael Lauritzen, og de arbejder med gadebørn, som enten har mistet deres forældre eller er blevet smidt ud hjemmefra i en tidlig alder.

Anne Karin har fortalt mig, at cirka en tredjedel af dem, der kommer på centeret, er børn, der er blevet beskyldt for hekseri.

Fælles for mange af heksebørnenes historier er, at deres familie har oplevet en eller anden dødsulykke – enten sygdom eller et trafikuheld eller noget helt tredje.

Og fordi nogle nigerianere er meget overtroiske (især de fattigste), så har de brug for nogen at skyde skylden på. Det bliver ofte et af familiens børn, der ikke forstår, hvad de bliver beskyldt for og derfor kan komme til at indrømme noget, som de aldrig nogensinde har gjort, fordi de bliver presset til det. Det er meget synd.

Børnene, der bliver beskyldt for hekseri, bliver forsøgt ”helbredt” på nogle meget mærkelige måder. Nogle får underlig urte-medicin eller skal sidde og indånde røg fra et giftigt bål, fordi den lokale medicinmand siger, at det kan helbrede hekseriet. Nogle børn bliver skåret i eller bundet og slået som straf for deres hekseri. Nogle ender endda med at blive dræbt af deres egne familier. Andre ender på gaden.

Hos City Ministries kan børnene komme og få et sted at bo, noget at spise og en seng at sove i. Vigtigst er det dog, at der er voksne der tager sig af dem, og som holder af dem og fortæller dem, at de ikke er heksebørn, og at deres families problemer ikke er deres skyld. Den omsorg mener vi i Mission Afrika er enormt vigtig for, at man kan blive helbredt for de traumer og psykiske overgreb, man har været oplevet.

City Ministries har også terapeuter (en slags psykologer) tilknyttet, som sætter sig ned med børnene og får dem til at tegne, hvad de har oplevet.

På den måde kan børnene nemmere sætte ord på nogle af de ubehagelige oplevelser, som de har været igennem. Og måske prøve at lære at tilgive deres forældre på sigt, så de selv kan komme videre med deres liv og ikke gå og være bitre og vrede over det, de har oplevet.

Jeg har vedhæftet nogle tegninger, som en dreng, der hedder David Sunday, har tegnet. Da han var lille fandt han sin far dræbt på en mark, og så blev han altså beskyldt for at have gjort det, selvom han var ganske uskyldig og endda havde set den rigtige morder.

Jeg håber ikke, det har været for drabelig læsning. Hvis jeg kan hjælpe med mere, skal I bare sige til.

Venlig hilsen Mission Afrika

Fik du svar på dit spørgsmål?

Ellers kan du ringe eller skrive en sms eller mail til en af følgende:

Orla Fredensborg Møller
Mediegrafiker & fundraiser

Philip Christoffersen
Journalist

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 10. jan. - ”Det var to minutter i lukketid, hvis jeg skulle afsted til Afrika”
• 05. jan. - Hold øje med guldet i Genbrug
• 03. jan. - Felix Samari: Kirkens visionære kommunikator
• 03. jan. - Mission Afrika søger sygeplejersker, jordemødre og læger til Sierra Leone
• 02. jan. - ”Kirken har et budskab, der sætter mennesker fri”

Find flere