GIV OS LYSET TILBAGE
Så skete det. Klokken da klokken blev 16.59 i dag den 21.12. vendte lyset tilbage. Det er vintersolhverv i dag, og gennem generationer har vi fejret, at solen roligt, men sikkert vender tilbage. Det er det lange seje træk. Ligesom vi i Mission Afrika har været til stede i Afrika i 110 år for at sikre bæredygtige projekter og lokal forankring sammen med vores partnerkirker.
I dag går vi fra dagens 200 lux til sommertidens 90.000 lux – den måleenhed, der fortæller hvor meget lys, der rammer os på jorden. Det er svimlende lidt lys, vi får lige nu.
Vi mennesker har i den grad brug for lys – også i Mission Afrika efter endnu et barskt år, hvor corona har ramt os; genbrugsbutikker har været lukkede, frivillige har holdt sig hjemme, og vi har kun haft få møder ude i kirker og foreninger. Steder som normalt giver os en god gave.
Derfor skriver jeg til dig for at få hjælp til at få lukket vores driftsunderskud i 2021. Vi er godt 800.000 kr. bagefter budgettet. Derfor vil jeg bede dig om at give en solid julegave til Mission Afrika, og på den måde til vores partnere, de lokale ildsjæle. De gør drømme til virkelighed midt i forfølgelser og uroligheder og blandt folkeslag, der har meget færre midler end os. Send en gave til MobilePay 560201 eller se flere muligheder for at overføre din gave længere nede.
[Billedet er fra en ungdomstur til Cypern arrangeret af Mission Afrika Youth og Oasehøjskolen i Silkeborg, 2019]
”Skyggerne lever kun, hvor der er lys”, skriver Per Krøis Kjærsgaard i sangen ”Giv os lyset tilbage”. Det er præcis, hvad jeg erfarede på min anden rejse til Cameroun, hvor der er skygger af forfølgelse og usikkerhed. Første gang jeg var i landet, var i 2018, og for tre uger siden fik jeg igen mulighed for at se, hvordan projekterne er vokset, og kirker er udvidet voldsomt på bare tre år.
En af menighederne, vi besøgte, kunne slet ikke være i sine bygninger længere, fordi der kom 1000 til gudstjeneste …. i det muslimske område af landet! Det er på trods af større forfølgelser af kristne (og muslimer) end nogen sinde før.
Alt dette er kun muligt, fordi du vælger at give. Du kan gøre en stor forskel for mennesker i nød!
- Hjælp os med at komme ud af 2021 uden et økonomisk efterslæb.
- Hjælp os med at sørge for nødhjælp til mennesker, der er flygtet fra angreb.
- Hjælp vores partnere med at gøre drømme til virkelighed på gadedrengehjem, gennem evangelisation, sundhedscentre og freds- og forsoningsprojekter.
Gå ind på https://missionafrika.dk/stoet/ nu eller brug:
- Bank 5061-1060018
- Giro (+01) 640 7293
- Mobilepay 560 201
Af hjertet tak for din forbøn og støtte. Vi glæder os til at have fællesskab med jer i det nye år.
De bedste ønsker om en velsignet julefest til dig og dine fra
Henrik Engelbrekt Refshauge
Generalsekretær, Mission Afrika
Share This Post
The post Med din hjælp går Mission Afrika mod lysere tider appeared first on Mission Afrika.