Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 807

NEKROLOG: Helge Larsen

$
0
0

12.12.1925-13.01.2021


Du gav os – O Herre – en lod af din jord

Helge Larsen, 95 år, døde onsdag den 13. januar 2021 på plejehjemmet Klokkebjerg i Skjern.

I Helge´s egen bog om to menneskers helt ualmindeligt rige liv med hinanden kan man læse, at han blev født i et landbohjem den 12. december 1925 i Vallekilde mellem Kalundborg og Holbæk. Han havde tre ældre søskende og en lillebror. Allerede tidligt i sit liv traf Helge Præst Anthon Pedersen (en af stifterne af Sudanmission senere Mission Afrika). Pedersen kom nemlig ud og hjemmedøbte Helge, da han som spæd blev ramt af kighoste. Sang, landliv og gode drengestreger fyldte meget i Helges unge liv. Han blev senere uddannet inden for landbruget, blandt andet på Hammerum Landbrugsskole. Under anden verdenskrig deltog Helge i modstandsbevægelsen, og efter krigens afslutning aftjente han sin værnepligt i Livgarden.

Helge beskriver i sin bog tiden omkring 1945-46, hvor lykkelig han var i Edels selskab på køreture i hjemegnen omkring Vallekilde. Helge og Edel blev gift i 1955 i Gislum Kirke. De var gift i 54 år, forlovet i knap 60 år, frem til Helges elskede Edels bortgang i 2009. Helge og Edel fik ingen børn.

Helge var KFUM og KFUK kredssekretær i Viborgkredsen og Vesthimmerland fra 1954-1957. Efterfølgende blev han ansat som landbrugsleder og senere overlærer på ungdomshjemmet “Seden Enggård” i Odense. I 1968 blev Helge og Edel ansat som forstanderpar på Ungdomspensionen Bieringhus i Esbjerg, en stilling de bestred frem til 1990. Helge var engageret i kirkens sociale arbejde. Han sad 8 år som bestyrelsesmedlem i Fællesbestyrelsen for KFUM og KFUK og var kredsbestyrelsesformand for KFUM og KFUK på Fyn. Helge var aktiv i flere menighedsråd og mangeårigt medlem af Venstre. I 1991 tog han initiativ til at oprette et anonymt rådgivningscenter for “gadebørn” i Esbjerg.

Efter i mange år at have støttet Mission Afrika, deltog Helge i 2010 på en besøgsrejse til den Kristne Lutherske Kirke i Nigeria bl.a. til Numan og Kontagora. Det var i denne forbindelse, jeg traf ham. Rejsen satte dybe spor i Helge, og han ønskede at udvide sit engagement indenfor landbrug og for de unge i Afrika. Denne plan arbejdede Helge, Thore Eklund og jeg på i et par år. I 2012 besøgte Helge og jeg igen Afrika. Denne gang den Lutherske Brødrekirke i Cameroun. Han fik en fantastisk modtagelse af kirkepræsidenten og lederen af kvindearbejdet madame Bara Julie. Det var en stor fornøjelse og lidt af en udfordring at have Helge med. Ikke bare var han 86 år gammel, han var også fuld af glæde og vigør. En dag tog han på egen hånd og bag på en motorcykel ud i bushen sammen med en lokal præst for at se på løgproduktion. I sin begejstring glemte han at informere om, hvor han tog hen. Det kostede os lidt bekymring, og jeg modtog en røffel af kirkepræsidenten for ikke at have styr på vores gæst.

Helges engagement hos den Lutherske Brødrekirke i Cameroun var stort, og det medvirket blandt andet til, at kirken i dag har indført en holistisk uddannelse i sine uddannelsesinstitutioner i Cameroun. 15 forskellige nye uddannelse moduler sikrer nu at nyuddannede præster, kateketer og evangelister bliver uddannet til at mobilisere lokalbefolkningen i Cameroun til selv at skabe og bidrage til at levevilkårene i sine nærområder forbedres.

Efter sin hjemkomst og helt frem til 2018 fulgte Helge med i udviklingen i Cameroun. Helge blev aldrig glemt af kirken. Så sent som i januar 2021, kort inden Helges bortgang, spurgte den nu afgåede kirkepræsident ind til Helge. Den afgåede kirkepræsident for Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun skriver følgende til Helge i forbindelse med hans bortgang: ”Kære far Helge, ved din tro på Kristus, vores Herre, bidrog du til udviklingen af en holistisk mission i kirken, i Danmark og i Cameroun. Tak for din kærlighed til os i Cameroun. I Kristus er vi en familie, du har vist det. Hyldest til din person og dit arbejde i Kristus. Åbenbaringen 14:13.”, Præst Robert Goyek, præsident Emeritus fra Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun.

Tak til Helges familie.

Guds velsignelse og æret være Helge Larsens minde.

Anders Bjørnkjær-Nielsen (Mission Afrika – rejsefælle i Nigeria og Cameroun)

Thore Eklund (Mission Afrika – partner koordinator Cameroun)



Ebola-nyheder fra BBC



Relateret


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Twitter@Mission_Afrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 807

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine