Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Sæbe og mission: en god cocktail i coronatider

$
0
0

I Mali har missionærkvinder succes med at producere sæbe og hjælpe andre kvinder til at producere. Her får de netværk i coronatiden.


Vi har aldrig talt så meget om hygiejne før nu. I Mali producerer missionærkvinder deres egen sæbe og hjælper andre kvinder med at gøre det samme. På den måde får de et netværk blandt muslimske kvinder, og de kan sælge sæbe billigt til udsatte, som ellers ikka kan få råd.

”Når de spørger os, hvorfor vi hjælper dem, kan vi fortælle, at det er fordi, Jesus elsker dem. Vi plejer altid at starte med at fortælle, at det er hans kærlighed, der motiverer os til at være der. Og med sæbeprojektet har vi videre mulighed for at være i direkte kontakt med kvinderne. Det er holistisk mission for os … Særligt hvis der er te,” griner Tibara Rahilou.

Tibara er gift med Gabriel Souley Manou, og de to er missionærer i Mali sammen med deres 6 børn. I 2008 tog de et modigt valg. De tog hele familien med og rejste fra Cameroun til Mali.

Disse to lande er meget mere forskellige, end man skulle tro. Cameroun er primært kristent, og i Mali er 94,8 % muslimer. Arbejdsløsheden er tre gange så stor i Mali. Derudover er sprogene forskellige og kulturen forskellig.

Det har taget familien tid, men særligt ved at producere sæbe og lære denne kunst fra sig har Tibara fået et netværk blandt kvinderne i lokalsamfundet.

Sæbe og bøn

Sæbeprojektet, som Mission Afrika støtter, går ud på, at kvinderne laver deres egen sæbe og derefter sælger den videre og lærer andre kvinder at gøre det samme. ”Overskuddet fra salget er en stor hjælp for dem! De kan så bruge en del af det på at købe mere sæbe og fortsætte med at producere,” fortæller Tibara.

Det har givet dem et fantastisk netværk, en indgang i lokalsamfundet, og de har kunnet øve sproget og fortælle de muslimske kvinder om Jesus.

”Når de kommer til mig for at mødes og lære om sæben, så beder vi sammen og deler Guds ord, mens vi får te før og efter træningen. På den måde får vi mange gode snakke.”

Hvordan klarer kirken sig under corona?

Med corona er det naturligvis blevet sværere at samles, men til gengæld er hygiejne blevet påtalt meget mere, også i de små landsbyer i Mali. På grund af den stigende efterspørgsel har det dog betydet, at mange udsatte familier ikke har råd til at købe sæbe på markedet. Her har Tibara og de andre kvinder haft mulighed for at hjælpe naboer og andre udsatte omkring dem. Det har dog været svært at følge med, også fordi det har været en udfordring at få fat på deres ressourcer.

Gabriel fortæller, at han, som præst, har haft mulighed for at prædike i radioen og have kontakt med folk over WhatsApp (socialt medie) under nedlukningen: ”Midt i det svære var der gode muligheder, som vi håber, vi kan blive ved med at bruge.”

Nu kan kirken mødes igen, og her kan sæbeprojektet også hjælpe, fordi de stiller sæbe frem foran kirken, som folk kan bruge, inden de går ind. I byen er der nu 10 tilfælde af corona, og derfor er tilstandene mere stabile nu.

Den største udfordring er, at parrets ældste børn ikke kan færdiggøre deres eksamener, fordi regeringen har sat det på pause. Derudover har de brug for støtte og bøn fortsat i denne tid, hvor det er udfordrende tilstande. ”I må meget gerne bede for vores evangelisation – Gud har givet os mange mennesker på hjertet. Det vigtigste er, at de tager imod Guds ord,” slutter parret.



Ebola-nyheder fra BBC



Relateret


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Twitter@Mission_Afrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794