Forfølgelse af kristne: Fem faldgruber

Forfulgte kristne har ofte ikke ressourcer til at skabe opmærksomhed omkring deres egen situation. Derfor har de brug for kirkens stemme.

Af Thomas Bjerg Mikkelsen, leder af Menighedsfakultetet i Århus, formand for Evangelisk Alliance og medlem af Tænketanken for forfulgte kristne

Forfulgte kristne har ofte ikke de fornødne ressourcer til at skabe opmærksomhed omkring deres egen situation. Derfor har de brug for kirkens stemme til at tale deres sag.

Jeg vil pege på fem faldgruber, som vi skal være opmærksomme på, når vi giver stemme til forfulgte kristne:

Faldgrube 1: Problemet med forfølgelse ignoreres

Det har også været tilfældet i Danmark, men der er heldigvis sket ganske meget i de senere år, hvor Udenrigsministeriet blandt andet har etableret et kontor for tros- og religionsfrihed. Der er tale om en kompleks problemstilling, som desværre ikke vil blive løst på kort sigt. Derfor er det afgørende, at skiftende regeringer vil prioritere indsatsen højt.

Faldgrube 2: Problemet overdrives

Mange fortalere for forfulgte kristne har en tendens til at overdrive ved at give upræcise oplysninger og betegnelser eller anvende et for følelsesladet sprog. I praksis er det vanskeligt at tilvejebringe præcise tal og evidensbaseret viden (bygger på aktuel viden understøttet af forskning – red.). Der findes heller ingen fælles definition af, hvad det i det hele taget vil sige at være ”forfulgt”. Derfor skal man være forsigtig med tal og begreber.

Faldgrube 3: Ukritisk partiskhed

En del af den aktivistiske litteratur tager ukritisk parti for bestemt religiøse grupper, som favoriseres uden at tage højde for kompleksiteten. Religion er en del af konflikten, men det handler også om kulturelle og etniske forskelle, uretfærdighed og fattigdomsproblemer.

 Faldgrube 4: Forfølgelse af ikke-kristne bagatelliseres

Ethvert overgreb mod et menneske må betragtes som en krænkelse af det kristne syn på menneskets værdighed. Derfor er det afgørende, at kirken udøver fortalervirksomhed for alle forfulgte grupper.

Faldgrube 5: Overtagelse af forfølgernes retorik

Det gør livet vanskeligere for forfulgte kristne, når vestlige aktivister eller politikere anvender samme retorik og argumenter, som undertrykkende regimer. Disse regimer hæver ofte, at kristne – eller visse grupper af kristne – ikke kan være loyale borgere, fordi de repræsenterer en fremmed kultur, som står i modsætning til værdierne i samfundet. Fordi minoriteter ikke bidrager til social harmoni – lyder argumentet – kan de heller ikke blive tilkendt samme rettigheder som majoriteten. Her gælder det om at holde fast i, at tros- og religionsfrihed er frihed for den enkelte, og at denne frihed er en umistelig individuel frihed.

Vi kan kun være troværdige og effektive fortalere for forfulgte kristne og andre religiøst forfulgte, hvis vi bryder tavsheden og formidler en seriøs, faktuel korrekt og upartisk fortolkning af virkeligheden. Det er en vanskelig opgave, som indebærer en række faldgruber, men det er vores ansvar som samfund og kirke.

Ebola-nyheder fra BBC

Følg os