Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Genbrug genåbner

$
0
0

Nu arbejder Mission Afrikas 1700 frivillige hårdt for at åbne de 65 genbrugsbutikker, men mange er i den særligt udsatte gruppe.



“Det er en meget ambivalent situation vi står i med Mission Afrika Genbrug. På den ene side glæder vi os over at kunne åbne de første butikker fra 1. maj, medens vi samtidigt er meget pressede for at sikre de frivilliges helbred”, fortæller Mission Afrikas generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge. Han er den eneste medarbejder på hovedkontoret, hvor alle 15 medarbejdere er sendt hjem, for at få del i statens lønkompensationspulje.

“Den sidste måned har de mange frivillige i genbrugsbutikkerne spurgt om, hvornår de kan tillade sig at åbne, og spurgt efter hjælp til at lave sunde forskrifter, så de ikke bliver smittet. Vi har 1700 frivillige der brænder for sagen og får masser af livskvalitet ved at mødes. Men hovedparten er i den særligt udsatte gruppe over 70 år.”

“Nogle vil hellere på vagt i butikken,
end sidde hjemme og få en depression!”

“Selvom der ikke har været forbud mod at have vores butikker åbne gennem hele perioden, med mindre de ligger i indkøbscentre, har vi anbefalet dem at lukke sammen med resten af samfundet. Det gør vi ikke længere, hvis man ansvarligt følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger”, fortæller generalsekretæren.

Butikkerne er selvstændige enheder, og da meldingen kom ud til butikkerne i mandags, løb nogen rigtig stærkt og åbner allerede onsdag 22. april, men de fleste åbner 1. maj. Andre forbliver lukket og afventende til 10. maj eller længere, afhængigt af om de kan finde frivillige.

“Selvom mange af vore ivrige frivillige har stået klar og skrabet hovene i stalden, og ventet på endelig at blive lukket ud på græs, så er det en stor udfordring at finde frivillige, der vil stå i butikkerne. Derfor kan alle butikker heller ikke straks åbne fuldtid. Selvfølgelig er nogen betænkelige, så det er desto vigtigere at sørge for hygiejnen er i top. Vi har sendt råd ud til alle butikkerne, der flugter med Sundhedsstyrelsens. Da vore butikker er meget forskellige, har hver butikbestyrelse tilpasset dem deres lokale forhold, så de frivillige er trygge,” fortæller Henrik Engelbrekt Refshauge.

Red verden og din egen økonomi

Mission Afrika har mistet omkring 3 millioner om måneden i den tid butikkerne har været lukket. Nu håber man kunderne også vil søge tilbage mod genbrug.

“Vores likviditet er voldsomt ramt,” erkender generalsekretæren. “Det er virkeligt nogle hårde måneder, vi gennemgår. Normalt budgetterer vi med at regnskabet skal gå i nul, så alle overskudspenge kan sendes til vore partnere i Afrika og Mellemøsten. De er ramt langt hårdere end os i smørhulsDanmark. Derfor har vi brug for kunder i butikkerne nu!”

Gå i genbrug og red verden og din egen økonomi.

“Vi har lækre varer, som samtidigt er bæredygtige og støtter mennesker, der har det svært. Gå ned og besøg din lokale genbrugsbutik. Opmuntre de frivillige, hold afstand og køb i stride strømme. Det er alt for billigt, men gør en stor forskel”.

Giv nogle timer

“45.000 danskere er blevet fyret pga. coronakrisen, og 150.000 er sendt hjem på lønkompensation. Samtidigt går tusinder af studerende rundt, som ikke skal møde ind til timer, men er hjemmestuderende. Meld jer under fanerne som frivillige i genbrug for en tid, så vi kan holde butikkerne åbne, tjene penge til samfundets svageste og overleve,” beder generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge.

Ledige eller efterlønnere må bruge henholdsvis 10 og 15 timer til frivilligt arbejde, uden at blive trukket i dagpenge eller anden indtægt.

Genbrugsleder Bente Pahus starter igen 27. april, for at være klar til at hjælpe butikkerne.



Ebola-nyheder fra BBC



Relateret


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794