Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Bed med: Vi tør drømme om et bedre liv for alle i Mellemøsten

$
0
0

Er det urealistisk at drømme om en positiv fremtid for Mellemøsten og Nordafrika (MENA)? SAT-7 opfordrer os alle til at bevare håbet og konkret bede for udviklingen i MENA-regionen. I disse dage beder tusinder med SAT-7, der har tilrettelagt bedeuge fra den 20.-27. oktober 2019.


Her er inspiration til at bede en bøn for et specifikt behov under temaet ”Dare to Dream” (Vov at drømme). Lad os bakke op om dette initiativ. Selvom du ikke har været med fra dag ét, kan du stadig nå at folde hænderne og hoppe med ombord.

Hent bedeplanen som pdf her

– eller følg med her på siden:


DAG 1: 20. oktober

BED FOR FRIHED. Talrige kristne i MENA risikerer fængselsstraf for at udøve deres kristne tro. På trods af overhængende fare og daglig usikkerhed holder de fast og vokser sig stærke i troen. De ved, at sand frihed findes i troen på Jesus.

”Herren er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed.” (2. Kor. 3,17)


DAG 2: 21. oktober

BED FOR UDDANNELSE. Nogle gange er der ingen skole at sende sine børn i. Andre gange er det for farligt at sende børnene (især pigerne) i skole. 22 millioner børn i MENA er i disse år i fare for helt at gå glip af basal skolegang – især på grund af flugten fra krig og kaos i Irak og Syrien. Heldigvis kan mange af disse børn se SAT-7’s skoleprogram via satellit-tv eller internettet. ”My School” underviser i matematik, fysik, engelsk og arabisk – og har planer om at udvide til flere fag i de kommende år.

”Lær dine børn at træffe rette valg, så vil de gøre det, så længe de lever.” (Ordsprogene 22,6)


DAG 3: 22. oktober

BED FOR FRED. Krig og vold tvinger hvert år millioner af mennesker på flugt. De må forlade byer, hjem, ejendele og dem, de holder af. Bed for dem, som er på flugt, har mistet deres kære og som lever i flygtningelejre eller i ruiner. Bed om at krig og konflikt må erstattes af aftaler og dialog, der fører til en fredelig fremtid.

”Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab…” (Galaterne 5,22)


DAG 4: 23. oktober

BED FOR LIGHED. De fleste steder i MENA (Mellemøsten og Nordafrika) bliver kvinder betragtet som andenrangsborgere. Deres frihed og mulighed for at uddanne sig og udfolde sig frit er stærkt begrænset. På samme måde med andre minoriteter – ikke mindst andre religioner.

Bed om at kvinder i regionen må kende deres sande værdi, og må få lov til at finde deres unikke stemme i og bidrag til samfundet. Bed også for kristne, som nægtes adgang til studie- og arbejdspladser, og som er i fare for hærværk og chikane på grund af deres tro.

”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus.” (Galaterne 3,28)


DAG 5: 24. oktober

BED FOR ENHED. Modstanden kommer ikke kun udefra; selv inden for kirkerne er der splittelse og manglende respekt for forskelligheder. Nogle kirkeretninger føler sig set ned på af andre og bitre stridigheder er opstået. Bed om at kristne ledere må gå foran med et godt eksempel. Bed om at kærlighed, respekt og omsorg må præge kirkerne i MENA.

“Således udgør alle vi, som tilhører Kristus, ét legeme. Vi hører sammen i en enhed, og vi er hver for sig dele af det samme legeme.” (Romerne 12,5)


DAG 6: 25. oktober

BED FOR FAMILIERNE. Et afledt resultat af ulighed og håbløshed i samfundet gør at mange ægteskaber og familier har svært ved at fungere. Fattigdom, vold og manglende omsorg præger en alt for stor del af børns liv. Bed om genoprettelse af kærlighed og respekt i ægteskaber, der er ved at falde fra hinanden. Bed om at SAT-7’s udsendelser om familieliv og børneopdragelse må nå bredt ud. Bed om visdom til SAT-7, når de rådgiver mennesker truet af skilsmisse, depression og selvmordstanker.

”For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb.” (Jeremias 29,11)


DAG 7: 26. oktober

BED FOR GENOPRETTELSE. Flygtningekrisen og splittelse i hjem og samfund gør at mange har sår på sjælen. Mistillid og håbløshed præger millioner af mennesker. Der er brug for fysisk genoprettelse, genopbygning og helbredelse, men der er også brug for et mirakel i menneskers liv, så relationer og tro kan blive helet og genoprettet.

”Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer.” (1. Peter 5,10)


DAG 8: 27. oktober

BED FOR KIRKEN. Det kan være meget svært for nye troende at finde en kirke i MENA, hvor færre end 4% af befolkningen er kristne. Mange troende føler sig helt alene i troen – for især i lande som Iran, Saudi Arabien og Afghanistan er de decideret farligt at forsøge at skaffe en Bibel eller finde et fællesskab, hvor man kan bede sammen. SAT-7 har mange undervisnings- bibelstudieprogrammer; samtidig sender de live fra gudstjenester, så mennesker, der ikke har mulighed for at komme i kirke, kan blive beriget af fællesskabet alligevel.

”Gud virker gennem os med sin kraft og kan gøre meget mere, end vi beder om eller forstår. Lad os som hans menighed til enhver tid, både nu og i al evighed, give ham ære for, hvad han har gjort muligt gennem Jesus, som er Messias.” (Efeserbrevet 3,20-21)


Hent denne bedeplan som pdf her >>



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine