LCCN’s historie kæmper mod termitter og ild. Vær med til at bevare den for fremtidige generationer.
(Nederst i indlægget kan du høre Vagn Ove Høgild fra Historisk Udvalg fortælle om arkivcenteret på årsmødet 2019.)
Kristi Lutherske Kirke i Nigeria bygger nu et arkivcenter, så historien ikke går tabt.
Arkivcentret indeholder meget korrespondance mellem kirken og Mission Afrika og andre partnere samt med offentlige myndigheder. Alle disse papirer står sorteret i kasser i et ubeboet hus. I Afrika bliver papir hurtigt tilintetgjort af ild eller termitter (vi har allerede oplevet en brand i huset), så det haster.
LCCN og Mission Afrika bygger et brand- og skadedyrssikret rum i et arkivcenter, som desuden kommer til at indeholde etnografika – historiske genstande. Der skal også være plads til bibliotek, kontor, kopirum, køkken etc. En bygning i to etager.
Budget: 56.196.744 Naira. Kirken har bygget for 9.591.720 Naira. Der mangler mange penge, og det kan tage lang tid at få det fuldført. Men kirken er fortsat selv ihærdig med at indsamle midler. Væggene til nederste plan er bygget. Nu skal rummet til et sikkert papirarkiv gøres færdigt hurtigst muligt. Det mangler vi ca. 15.000.000 Naira til, hvoraf kirken selv har fundet 2.000.000 Naira.
Historisk udvalg har indtil nu fået tilsagn om 149.000 kr., men der mangler ca. 94.000 kr. Vil du være med til at give et bidrag, så arkivalierne snart kan komme i hus? Det bør ikke gå ud over dine sædvanlige bidrag til Mission Afrika da dette er en særindsamling.
Bidrag kan indbetales på reg.nr: 5061 kontonr: 1060018 (Projekt 2155).
Tak!
Historisk Udvalg (Vagn Ove Høgild, Aage Nielsen og Elisabeth Holtegaard), Mission Afrika
Støt Projekt 2155: Arkivcenter LCCN nu!
Hør Vagn Ove Høgilds indlæg på årsmødet 2019:
Forrige
- 25. sep. - Mission Afrika standser midlertidigt overførsler til Centralafrika
- 25. sep. - Velkommen på kontoret
- 20. sep. - TAK for en dejlig årsmødefest
- 20. sep. - Årets ledelsesberetning: Bibelen og lægetasken er stadig vores udgangspunkt
- 16. sep. - Ny bestyrelse i Mission Afrika
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |