Generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge fortæller, hvad der fylder på hans skrivebord her i slutningen af september.
Tre nedslag i generalens uge:
- En missionsorganisation lever af at have stærke netværk. Det går en del af min tid med. De sidste par uger har jeg haft samtaler med større kirkelige organisationer om, hvordan vi sammen sætter global mission på dagsordenen i dansk kirkeliv. Vi er nødt til at tænke nye stier hele tiden, for at mission ikke bliver en sidevogn på kirken.
- Lørdag den 14. september nød jeg rigtig meget den første årsmødefest, som jeg har været med til at planlægge. Det giver så meget mening at mødes i Mission Afrika-familien – eller økosystemet, som jeg egentlig bedre kan lide at kalde det, for hvordan bliver man en del af familien? Hvad skal der til, for at man har blodets bånd? Et økosystem er afhængigt af elementerne i det; det giver og modtager, tilpasser og forandrer sig til fremtiden uden at miste kernen. Årsmødet viste, hvordan vi på kryds og tværs af aldre og interesseområder samler os om en fælles sag. Af hjertet tak for at bakke op!
- Endelig vil jeg dele en spændende oplevelse i onsdags, hvor partnerkoordinator Clement Dachet og jeg først var inviteret i Folketinget til samtale med formanden for Folketingets Kirkeudvalg, Julie Skovsby, på Christiansborg – og derefter i Udenrigsministeriet med drøftelse med den særlige repræsentant for religions- og trosfrihed, ambassadør Michael Suhr. Han var nysgerrig på Mission Afrikas arbejde med tros- og religionsfrihed i verden. Specielt det sidste møde gav en masse ny inspiration begge veje og klargjorde, hvor vigtige disse netværk er, for at Mission Afrika kan nå endnu længere ud med vores mission.
Relateret
- 28. feb. 2018 - Velkommen til Mission Afrikas nye partnerkoordinator
- 22. aug. 2017 - Margit bruger sine grønne fingre i Mission Afrika Genbrug
- 19. aug. 2017 - Erik nægter at bruge sin tid på sofaen
- 22. feb. 2016 - Informationsreferat fra bestyrelsesmødet den 6. februar 2016
- 18. feb. 2016 - The chairman has the floor
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |