Centralafrika kommer på benene efter krise

Den Evangelisk Lutherske Kirke arbejder for fred og uddanner unge til at skabe sig en indtægt, fortæller kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue.

Krisen stilner af i Centralafrika. Folk er begyndt at vende tilbage til deres landsbyer. Kirken engagerer sig i fredsaktiviteter. Men der er stadig oprørsgrupper, der ikke vil lægge våbnene. Det fortæller Samuel Ndanga-Toue, der er kirkepræsident for Den Evangelisk Lutherske Kirke, som Mission Afrika samarbejder med.

Ndanga-Toue er en af hovedtalerne ved Mission Afrikas årsmødesfest i Aarhus lørdag den 14. september.

– Krisesituationen er blevet mere acceptabel. Vi begynder at have stabilitet; sikkerheden vender tilbage lidt efter lidt, fortæller Samuel Ndanga-Toue.

Befolkningen vender tilbage til deres landsbyer
Sådan ser det ud på landsplan – men lokalt er der stadig en vis usikkerhed.

– Vi hører fortsat af og til, at nogen er blevet dræbt et sted. Hæren begynder at være repræsenteret overalt og stiller afspærringer op for at beskytte folk. Men det virkelige problem er altid, at vi ikke er stand til at afvæbne alle oprørsgrupper. Der tales om nedrustning, men det er endnu ikke lykkedes at fjerne våbnene, og det er dem, der ikke ønsker at udlevere deres våben, der fortsat skaber usikkerhed.

“Folk begynder at rejse lidt mere frit og vende tilbage til landsbyerne. Det kunne de ikke før.”

Kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue

Men generelt går det godt, forsikrer kirkepræsidenten:

– Folk begynder at rejse lidt mere frit og vende tilbage til landsbyerne. Det kunne de ikke før. Det store problem er nu, at mennesker står over for nye problemer, når de vender tilbage. De har ikke nok at spise, da de ikke har haft mulighed til at dyrke deres marker. De sulter, fordi de har mistet deres korn.

“Vi arrangerer for eksempel fodboldkampe mellem muslimer og kristne, så de finder det, der binder dem sammen.”

Kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue.

Fodboldkamp mellem kristne og muslimer
I krisen har Den Evangelisk Lutherske Kirke udfoldet sin vision ”diakoni”, dvs. medmenneskelig omsorg.

–  Det er kirkens opgave at hjælpe mennesker, der har brug for det. Vi skal tage os af de traumatiserede. Dette vægtede vi især højt i begyndelsen, men nu er kirken mere orienteret mod det økonomiske: at vise befolkningen, hvordan de kan skabe sig en indtægt, så de kan forsørge sig selv. Samtidig laver vi konferencer for at fremme forsoning. Vi hjælper befolkningen med at finde social samhørighed. Folk er splittede, og kirken prøver at få dem til at forene sig.
Samuel Ndanga-Toue giver et eksempel:

– Vi arrangerer for eksempel fodboldkampe mellem muslimer og kristne, så de i situationen opdager det, de har mistet, og finder det, der binder dem sammen.

Hjælper traumatiserede mennesker
Kirken har et bredt forsoningsprogram, fortæller Samuel Ndanga-Toue, der selv er uddannet i religionsvidenskab og teologi, inden kan blev ordineret som præst i Den Evangelisk Lutherske Kirke, senere lektor ved fakultetet for protestantisk teologi i Yaoundé, derefter rektor på kirkens teologiske fakultet og i 2015 valgt til kirkepræsident for Den Lutherske Kirke i Centralafrika.

Som kirkepræsident har han tilsyn med kirkens 540 menigheder, 74 præster, 23 evangelister og det overordnede ansvar for kirkens 125.000 medlemmer.

Mennesker, der ikke længere kan klare det mest nødvendige, skal hjælpes med at lære et fag og udføre små jobs.

Kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue.

Har kirken fået andre opgaver i forbindelse med krisen?

– Ja, vi er blevet langt mere bevidste om forsoning og tilgivelse. Vi har vedtaget nye strategier i lyset af den udfordring, krisen har skabt: Hvad skal vi gøre, når folk ikke længere har forståelse for tilgivelse? Da må vi skabe opmærksomhed. Vi skal også hjælpe dem, der er traumatiseret af krisen. Mennesker, der ikke længere kan klare det mest nødvendige, skal hjælpes med at lære et fag og udføre små jobs, så de kan klare sig selv. Det gjorde vi ikke så meget før, men det gør vi nu på grund af krisen.

Bohong er faldet til ro
Hvad er den aktuelle situation i forhold til Sundhedscentret i Bohong?

– Da Bohong blev angrebet, blev også Sundhedscenteret ramt, og alt personale måtte flygte. De flygtede til Bouar 70 km væk, hvor de med penge fra Mission Afrika fik hjælp til at klare sig. Det hjalp meget.

“Bohong er faldet til ro… Ikke desto mindre er der også humanitære udfordringer. Fristen for at så afgrøder er allerede overskredet.”

Kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue.

– Personalet blev i Bouar nogle dage, indtil situationen faldt til ro. Så lod jeg dem vende tilbage, og nu er de allerede tilbage på arbejde. Alt fungerer fint nu. Bohong er faldet til ro, befolkningen er tilbage i deres respektive landsbyer, og livet går igen sin vante gang. Ikke desto mindre er der også humanitære udfordringer. Fristen for at så afgrøder er allerede overskredet.

Vil blive ved at arbejde for fred
Hvad er dine visioner for fremtiden? Hvordan kan kirken bidrage til fred?

– Når krisen rammer, er konsekvenserne alvorlige. Og freden kommer ikke i løbet af én dag; det er en lang proces. Vi skal blive ved med at arbejde for, at freden bliver genskabt. Ikke kun kirken, men alle parter. Regeringen og kirkerne har været sammen for at skabe en religiøs platform mellem katolikker, protestanter og muslimer. Her arbejder kirkerne sammen for at løse fredsproblemerne. Vores kirke deltager i møderne, hvor vi udvikler temaer som forsoning, tilgivelse, social samhørighed.

Politikere ønsker at fremhæve religion som årsag. Men det er ikke et sammenstød mellem muslimer og kristne.

Kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue.

Den Evangelisk Lutherske Kirke henvender sig også direkte til befolkningen:

– Det har været en gængs opfattelse, at krisen bunder i en religiøs konflikt. Politikere ønsker at fremhæve religion som årsag for at fremme deres egne mål. Men det er forkert. Krisen er ikke et sammenstød mellem muslimer og kristne.

Opretter uddannelsescentre
– Vi oplyser og uddanner folk, men vi siger: Sket er sket, og det er ikke godt. Men nu er vi nødt til at se fremad. Især de unge bliver manipuleret og fristet af de forskellige grupperinger. De fleste unge er arbejdsløse. De har intet at lave og er derfor nemme at bevæbne.

– Vi er nødt til at arbejde med de unge, oprette små uddannelsescentre for at lære dem, hvordan de kan forsørge sig selv, i stedet for at tro, at de kan tjene til livets ophold ved at vende tilbage til oprørsgrupperne. Så vil de ikke længere blive draget af krigens aktiviteter. Det er sådan, vi vil lykkes med at opbygge fred.

Mission Afrika er en af vores vigtigste partnere, der har støttet os meget i kirkens mission.

Kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue.

Mission Afrika er en vigtig partner
Nu er du på vej til Danmark for at deltage i Mission Afrikas årsmødefest. Hvad er dit budskab til danskerne?

– Mission Afrika er en af vores vigtigste partnere, der har støttet os meget i kirkens mission. De støtter os og ledsager os i vores projekter. Vi håber, at Mission Afrika – især i de udfordringer, vi har nu – vil være opmærksomme på os. For sammen vil vi føre kirken hen imod dens mål: At sprede det gode budskab i evangeliet, at uddanne befolkningen og at vise medmenneskelig omsorg det, vi kalder diakoni. Vi har også behov for bøn. Gud kan give os styrke til at klare de udfordringer, der venter os.

Støt Projekt 2153: Nødhjælp til Centralafrika nu!

Af Sidse Holm-Nielsen og:

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 19. aug. - Program for Mission Afrikas årsmødefest 2019
• 19. aug. - Cykelsponsorløb for missions- og motionsentusiaster
• 07. aug. - Årsmødefest med sjov og alvor
• 21. jun. - Velkommen til Mission Afrikas årsmødefest for alle
• 08. mar. - Velkommen til årsmøde 14. september 2019

Følg os