Kontoret summer, sveden løber, markedet koger…

Sidse Holm Nielsen er Mission Afrikas udsendte i Cameroun, hvor et koldt brusebad i ny og næ letter arbejdsdagen.

Sidse Holm Nielsen skriver fra Cameroun:

Kl. 6.00
Bonjour!
Mit vækkeur ringer, og jeg skal ud af fjerene. Afrika står tidligt op, og allerede kl. 7 begynder de første skolebørn at dukke op i deres uniformer. De slentrer afsted til kirkens skole, som ligger lige overfor mit hjem, imens de vinker til mig.
Jeg tager mit vasketøj under armen og installerer mig under et stort træ i vores lille gård ude foran min lejlighed. Jeg fylder vand i en stor vaskebalje og vasker mit tøj til lidt musik fra min telefon.
Der kommer tit en nabo forbi, og jeg stikker en våd lap op og vinker “bonjoooour” inden jeg skrubber videre. Når alt tøjet er vasket, renset og hængt op, er jeg normalvis gennemblødt af sved, og tager et hurtigt koldt brusebad (hernede er der ikke varmt vand i hanerne, men det er sjældent nødvendigt). Så spiser jeg et stykke brød, drikker en kop instant-kaffe, og går de 150 meter hen til kontoret med en flaske vand under armen.

Kl. 8.00
Jeg hilser på arbejderne i kirkens trykkeri, som allerede er i fuld gang med dagens opgaver. Maskinen brummer og hakker. Jeg går ind og sætter mig på min stol og tænder min computer på hjørnet af Ezaïs skrivebord. Det bugner som sædvanlig med forskellige mapper, papirer og regninger. Jeg svarer på et par mails og laver en lille update om, hvordan det går til kontoret i Højbjerg. I mellemtiden er Ezaï (kirkens økonomichef – red.) mødt ind, og hans telefon kimer allerede…
Det lykkes mig dog at få hans opmærksomhed, og vi får planlagt et besøg til Maroua i den kommende uge. Her skal jeg snakke med Wappou Daniel, inspektøren på det teologiske institut, om en projektbeskrivelse, han har lavet. Det handler om, at instituttet er blevet flyttet fra den mindre by, Kaélé, til storbyen Maroua for at forbedre mulighederne for at udveksle viden og udvide instituttet længere mod nord.

Kl. 10.00
Koordinatoren for kirkens evangelisationsafdeling, Amadou Troui, kommer spontant forbi og viser, hvor langt han er i sit arbejde. Det er op til Amadou at lave én stor samlet rapport over kirkens evangelisters arbejde i 2018. Arbejdet er svært, og vi bruger god tid på at kigge på det, han har lavet. Jeg tager Mission Afrikas nye rapportformat og gennemgår hvert enkelt punkt, og vi diskuterer sammen, hvordan han kan sætte informationerne fra evangelisternes rapporter ind i det nye format. På den måde kan vi alle følge med i, hvad der sker ude i de små lokalsamfund, hvor evangelisterne arbejder.

Kl. 12.00-12.30
Frokosttid!
Jeg tager min kasket på, en flaske vand i tasken og tager min veninde Nama under armen. Vi går på le petit marché (det lille marked i Garoua) og køber hver en grillet fisk med plantanbananer til 12 kr. Imens vi spiser, løber næsen hos os begge, som ikke er vant til at spise chili…
Efter vi har spist, går vi propmætte ud og køber friske tomater, løg, mangoer, kartofler, kaffe, hvidløg, bananer… Jeg kommer derudover som sædvanlig til at købe flere dingle-dangle-øreringe, end jeg kan nå at bruge, og en ekstra “pagne” (stof til en kjole). Imens løber sveden ned ad panden, og markedet koger. Hjemme i lejligheden igen tager jeg et hurtigt bad, inden jeg går hen til kontoret.

Kl. 14.00-14.30
Tilbage på min pind.
Eftermiddagen går med at oversætte et interview med kirkepræsident Debsia, som jeg har lavet med ham dagen forinden på hans kontor, til vores journalist Svend Løbner. Jeg tager hovedtelefoner i, og sætter en god lang playliste til, for nu er kontoret fyldt med mennesker, der vil have min chefs opmærksomhed, der tit ender som flaskehals i kirkens mange forskellige projekter. Jeg er godt i gang, men så dukker direktøren for én af bankerne i Garoua op, og jeg må lægge hovedtelefonerne væk for en stund for høfligt at rejse mig og hilse. Tilbage til oversættelsen af interviewet, som er gået rigtig godt, hvilket har resulteret i, at interviewet er så langt, at jeg må sande, at jeg ikke når at blive færdig i dag.

Kl. 16.15
Jeg har en god snak med partnerkoordinator Hanna Meilandt fra kontoret i Højbjerg, og vi får samlet op og diskuteret, hvordan jeg bedst kommer videre med undervisningen i rapportformaterne og projekterne generelt, som sommetider er mere komplicerede, end jeg havde regnet med. Vi gør status og gennemgår hvert projekt, og Hanna giver mig en masse gode råd til, hvordan jeg bedst kommer videre i mit arbejde. Samtidig fortæller hun, hvordan det går i Højbjerg. Jeg slutter med at sige, at hun må hilse alle mange gange.

Kl. 18.00
Tak for i dag!

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 07. jun. - Mission Afrika arbejder i verdens mest oversete lande
• 28. maj. - Sangglade kvinder samlede ind ved velgørenhedskoncert
• 15. maj. - Unge Yakoubou måtte kæmpe for sin fars accept
• 01. maj. - Volontør: Jeg har fået lyst til at tale mere om min tro
• 12. apr. - 72 præster indviet på én dag

Følg os