Kristne og muslimer kan leve sammen som medmennesker

Vi skal lære hinanden at kende og hjælpe hinanden, lød det i TReK’s paneldebat på Himmelske Dage om kristen-muslimske relationer.

Muslimer og kristne lever i samme verden. Det var titlen på en paneldebat på Himmelske Dage på Heden i Herning fredag. Arrangør var TReK, der er står for Teologi, Religion og Kultur og er en arbejdsgruppe under Mission Afrika. Paneldebatten gik ud på at finde ud af, hvordan vi bedst lever sammen på tværs af forskellig religion og kultur og værdier.

Arngeir Langås fra Danmission lagde ud med at præsentere erfaringer fra Afrika. Siden 1959 har PROCMURA (Programme for Christian-Muslim Relations in Africa) arbejdet for at fremme dialog og fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer i Afrika.

– PROCMURA er en kristne organisation, der ikke køber ind på vestlig kolonialistisk tankegang, men insisterer på, at vise en afrikansk måde at leve samme på som kristne og muslimer, fortalte han.

”Menneske først, kristen så”
Derefter blev et panel af danskere, der er aktivt involveret i sameksistens mellem kristne og muslimer i Danmark, bedt om at præsentere deres vinkel på dialog og sameksistens. Birgitte Møldrup, migrantpræst i Jelling, indledte:

– At være menneske er guddommeligt, uanset tro eller ingen tro. Grundtvig sagde ”Menneske først, kristen så.” Og i skriftet af samme navn, siger han: ”Abraham var Guds ven, men kristen ingenlunde.” Vi skal møde hinanden som medmennesker, uden at stille os til dommer over hinandens tro. Religionsfrihed er frihed til at skifte religion og frihed til at lade være.

Men vi skal turde tale om tro, fortsatte hun:

– Det skal vi, ikke for individets skyld, ej heller for religionens skyld, men for sameksistensens skyld. Samtalen er eneste mulighed for at regulere vores praksis, så vi kan leve i fredelig sameksistens.

Bad for molotovcocktailbande
Sebastian Olesen, efterskolelærer og evangelist i Vollsmose og Nørrebro, fortsatte:

– Religion har meget med kultur at gøre. Vi kan møde hinanden i kulturen. Jeg kan faste under Ramadanen og besøge moskéer, uden at det bryder min kristne tro, sagde han og gav flere eksempler på gode religionsmøder.

– Jeg bad længe for nogle ballademagere på Nørrebro, som havde kastet molotovcocktails mod biler. En dag mødte jeg dem og fandt ud af, hvem de var. Da jeg sagde, at jeg havde bedt for dem i fire måneder, blev de nysgerrige og det endte med, at vi lavede en gruppe, hvor vi havde både Bibelen og Koranen på bordet, fortalte Sebastian Olesen.

Mustafa Öztoprak er akademiker og engageret i dialogarbejde fra muslimsk hold.

– Vi er skabt forskelligt; forskellighed kommer fra Gud. Vi møder ikke Gud som enten kristne eller muslimer, men som mennesker, sagde han og fortsatte:

– Gud har sendt vejledere til mennesker, profeter som er gode forbilleder for os. De viser, hvordan vi skal behandle vores næste. Ingen profeter har nogensinde opfordret til had og terror. Vi skal tilgive, hjælpe og vise næstekærlighed.

Gå ud for at nå ind
Ordstyrer Jonas Adelin Jørgensen fra Dansk Missionsråd ledte derefter debatten og bad panelet forholde sig til, hvordan man helt praktisk kan bygge relationer mellem kristen og muslimer.

– Religiøse ledere skal turde stå frem sammen. Når præst og imam står sammen i asylcenteret, viser de, at de mener alvor med religionsfriheden, sagde Birgitte Møldrup.

– Vi skal tude gå ind på den andens område, besøge moskéen og deltage i muslimers aktiviteter, sagde Sebastian Olesen.

– Vejen frem er at møde hinanden og lære hinanden at kende, siger Mustafa Öztoprak og tilføjede: Jesus gik jo ud til folk. Hvis vi ikke når ud, hvordan skal vi så nå ind til mennesker?

Identitet er mere end religiøst tilhørsforhold
Arnegeir Langås havde i farten fundet på begrebet ”afreligionisering” i forbindelse med en ph.d.-afhandling.

– Anti-Balaka-gruppen i Den Centralafrikanske Republik ville have kirkens præster til at bakke op om deres oprør, men det ville præsterne ikke. De ville ikke gøre det til en religiøs konflikt, fortalte Arngeir Langås.

– Der ”går religion i den” hele tiden – også herhjemme, når vi taler om at muslimer er på den ene eller anden måde. Det er jo mennesker, vi taler om!

– Samtidig er det er problem at prøve at sekularisere asylcentre, for så begynder folk at praktisere deres religion i det skjulte og danne religiøse magtbaser, fortalte Birgitte Møldrup og fortsatte:

– En måde at afreligionisere er at vise, at det handler om identitet, hvor religion blot er en del. I USA har det afmonteret konflikter, når muslimer går ud og siger: ”Jeg er ikke kun muslim; jeg er også amerikaner.”

– Det er vigtigt at skille tingene ad. Muslimer og islam er mange ting. Det er vigtigt at få efter bolden og ikke efter manden, sagde Sebastian Olesen.

– Jeg kommer fra et land, hvor moskéer og kirker lå ved siden af hinanden. Kamp handler om magt; hvis vi siger nej til at kæmpe, hvem kan så stoppe os? sagde Mustafa Öztoprak.

Billede øverst: Mustafa Öztoprak, Sebastian Olesen, Birgitte Møldrup og Arngeir Langås.

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 28. maj. - Sangglade kvinder samlede ind ved velgørenhedskoncert
• 27. maj. - Ærkebiskop: Nigerias kristne ønsker fred trods diskrimination
• 24. maj. - 5 skarpe til ærkebiskoppen
• 23. maj. - Kirkelig verdensleder til Danmark
• 23. maj. - Dybe venskaber modvirker polarisering i samfundet

Følg os