Tre pejlemærker i en tid med fremmedfrygt

KRONIK: Kristen gæstfrihed tager udgangspunkt i menneskets værdighed, som også den fremmede besidder. Derfor kan kristne ikke ukritisk overtage hverken den sekulære eller den nationalkonservative politiske dagsorden.

Af Jonas Adelin Jørgensen, generalsekretær i Dansk Missionsråd

I løbet af det sidste århundrede har Danmark som en del af Europa gennemgået en stor forandring: Det transnationale Europa, som opstod efter Anden Verdenskrig, blev efter Den Kolde Krigs ophør udvidet med en række østeuropæiske lande. En fælles monetær union blev formet, indre grænser fjernet, og den frie bevægelighed for varer, personer og tjenester var i to årtier en tilsyneladende succes økonomisk såvel som socialt for Europa. Med den globale finanskrise i 2008 og den tiltagende flygtningestrøm fra 2011 – især intensiveret i 2015-2016 – kom både økonomien og grænserne i det transnationale Europa under pres.

Er kristendom en dansk værdi?
Presset på økonomi og grænser har medført en række konflikter mellem værdier, politik og religiøs tro, som også har sine skillelinjer i Danmark. Et eksempel er diskussionen mellem national-konservative kristne værdier og liberale sekulære værdier. I denne diskussion er de centrale spørgsmål: Er kristendommen en dansk værdi? Er sekularisme en dansk værdi? Er accept af andres afvigende religiøse tro eller anderledes etniske tilhørsforhold en dansk værdi? Eller er det omvendt kærligheden til nationen, sproget, familien, den etniske gruppe og den religiøse tro, som er sande danske værdier?

Mistroen til beslutninger truffet i Bruxelles har også i Danmark ledt til nationalistiske og populistiske politiske bevægelser, som ofte refererer til kristendommen som essensen af dansk kultur og tradition. Utilfredsheden vokser blandt store grupper af unge, som befinder sig permanent i periferien eller helt uden for arbejdsmarkedet og berøvet de økonomiske muligheder for at stifte familie og leve et middelklasseliv. Bitterheden over den globaliserede økonomi, som efterlader glemte befolkninger i randområder over hele Europa, har ledt til afstemninger som den britiske Brexit-afstemning i 2016 og det efterfølgende kaos, som vi i disse uger i foråret 2019 mærker dagligt, såvel som protester i Spanien, Portugal, Italien og senest i Frankrig med ’de gule veste’.

Hård retorik mod islam og muslimer
Frygten for fremmede og migranter – specielt muslimer – har på tværs af politiske partier i Danmark ført til en hård politisk retorik mod islam og muslimer. Kampen om velfærdsydelser fører til polarisering og voksende racisme og fremmedfrygt i Danmark, og det er blevet klart, at der selv i et moderne dansk velfærdssamfund er en fremmedfjendsk rod: Hvem har krav på og ret til ydelser, og hvem har ikke? Hvem er indenfor og en del af velfærdssystemet, og hvem er efterladt udenfor i mørket? Hvordan kan vi forhindre, at verdens nødlidende masser finder vej til vores gennem generationer opsparede velfærd og udhuler det, som skulle have sikret vores alderdom? Hvem er fremmede og hvem er venner? Med al sandsynlighed vil disse temaer også i den kommende danske valgkamp være centrale.

Det er ind i denne komplicerede situation og i krydspunkterne mellem værdier, politik og kristen tro, at spørgsmålet om de fremmede og den fremmede må ses. Hvilken værdi og betydning har kristendom og den kristne traditions syn på dels den økonomisk og socialt marginaliserede og på den fremmede ind i de aktuelle politiske diskussioner og dilemmaer, som jeg har skitseret ovenfor? Er det sådan, som en sekulær tænkning vil hævde, at ’troen er en privatsag’, dvs. kristentroen handler om den enkelte og det eksistentielle, mens politik handler om det fælles, og at kristendom derfor bør holdes ude af politiske diskussioner og beslutninger? Eller er det sådan, som den nationalkonservativ tænkning vil fremføre det, at kristentroen former kultur, samfund og nationer, og må være en del af de grundlæggende værdier, som det danske samfund skal bygges på? Det er et centralt, men også svært spørgsmål, som ikke har noget entydigt svar.

Menneskets værdi i centrum
Lad mig derfor i stedet give nogle pejlemærker fra vores kristne tradition og tro. Jeg tror, at kristentroen handler om den enkelte og det eksistentielle, og jeg anerkender naturligvis, at politik handler om det fælles. Men med det i baghovedet må vi præcisere: netop fordi kristendommen fastholder det menneskelige perspektiv og menneskets absolutte og umistelige værdi, bør kristendommen også være en røst i de politiske diskussioner og beslutninger, som skal fremme livet for alle i vores fælles danske samfund.

For det første, frygt for migranter og flygtninge, som truer vores danske velfærdssystemer, er forståelig. Men vores kristne tradition insisterer på, at gæstfrihed først og fremmest gælder dem, der har det største behov. Om den fremmede ved vi intet – vil han eller hun være en økonomisk fordel eller ulempe? Vil han eller hun være indstillet på at yde til fællesskabet og tilbagebetale det, som vi giver? Problemet med disse spørgsmål er, at de værdi-sætter individet i forhold til hans eller hendes økonomiske bidrag. Den kristne tanke om gæstfrihed tager sit udgangspunkt et andet sted, nemlig i menneskets værdighed som også den komplet fremmede besidder. Gæstfrihed er ikke en strategi for noget, men et udtryk for, hvordan vi selv som kristne og fremmede er blevet mødt med Guds gæstfrihed i evangeliet. Gæstfrihed mod den fremmede er en måde at leve evangelisk på.

Faren ved at være tilovers
En anden grundlæggende ressource i den kristne tradition er den tydelige grænse for et socialt og økonomisk samfund, som profeterne, Jesus og Paulus fremhæver i forhold til menneskelivets værd: Et økonomisk system som fører til social udelukkelse, ulighed og binder menneskers liv – det system slår ihjel. Det system er umenneskeligt og derfor anti-kristent. Social udelukkelse og voksende økonomisk ulighed betyder, at mennesker marginaliseres og på sigt bliver, hvad vi med den tysk-amerikanske filosof Hanna Arendt kunne kalde ’tilovers’. Faren ved denne ’tiloversblevenhed’ er, som Arendt med sin egen historie som forfulgt tysk jødinde i mellemkrigstiden minder os om, at hvor mennesker er tilovers bliver umenneskelig og uetisk behandling mulig og acceptabel, både juridisk og moralsk. Denne tiloversblevenhed gælder naturligvis i lige høj grad den fremmede og landsmanden.

Med dette er jeg fremme ved min tredje og afsluttende pointe: Uden arbejde, uden fremtidsperspektiv og uden veje ude af en voksende økonomisk gæld oplever grupper i Danmark ligesom store dele af den europæiske befolkning at være udelukkede og marginaliserede, på vej mod at blive tilovers.

Kristne værdier er nødvendige pejlemærker
Disse mennesker vil blive – eller er allerede – tilovers i et samfund, hvor socialt hierarki og lovgivning er bygget op om den økonomiske værdi, som et menneske repræsenterer. Målestokken er økonomisk vækst og markedstænkning, sådan som det europæiske samfund har vedtaget det med Lissabon-traktatens bestemmelser omkring frie bevægelighed af varer, arbejdskraft og kapital. Med denne form for social udelukkelse rører vi ved roden af menneskelivets værd og tilhørsforholdet til det samfund, som den enkelte er en del af. Disse grupper befinder sig måske nu i periferien eller bunden af vores danske samfund, men har en fatal retning mod slet og ret at være udenfor og tilovers. Mennesker, der er udenfor og tilovers, har ingen værdi, men er affald, der ’trænges fra vejen’ og ’knuses i støvet’, som de gammeltestamentlige profeter siger.

Vores kristne tro og værdier svarer ikke på de konkrete udfordringer, men er netop pejlemærker, som forhindrer os i ukritisk at overtage enten den sekulære eller den nationalkonservative politiske dagsorden. De fremmede, de tiloversblevne og alle os andre hører med i det fælles samfund. Vores fælles samfund og den politik, som det skal udvikle sig efter, er derfor for vigtigt til, at vi som kristne kun overlader det til politikerne – der er brug for os som kristne i danske kirker og i det danske samfund.

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 23. maj. - Dybe venskaber modvirker polarisering i samfundet
• 23. maj. - Tre pejlemærker i en tid med fremmedfrygt
• 20. jun. - Bedeplaner inspirerer til bøn for Mission Afrika
• 18. apr. - Genbrugs-entusiaster mødtes i Viborg
• 04. nov. - Lotterigevinster ved Ydre Missions Bazar i Esbjerg

Følg os