Sundhedspersonale fra Mission Afrikas sundhedscenter i Centralafrika er flygtet, fordi deres by Bohong er angrebet af rebeller.
Rebeller har netop angrebet byen Bohong i Den Centralafrikanske Republik, hvor Mission Afrika og Den Evangelisk Lutherske Kirke driver Sundhedscentret og Mor-Barn-klinikken.
Folk er flygtet over hals og hoved ud i bushen og nåede ikke at tage noget med sig. De løber ind i den tætte skov for at redde livet.
– Jeg har fået et frygteligt telefonopkald på satellittelefonen fra vore medarbejdere i Centralafrika. De er flygtet over hals og hoved ud i bushen og nåede ikke at tage noget med sig, fordi rebeller netop har angrebet deres by Bohong. De løber lige nu ind i den tætte skov for at redde livet, fortæller generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge fra Mission Afrika.
Mission Afrikas samarbejdspartner Den Evangelisk Lutherske Kirke er lige nu ved at indsamle informationer fra det berørte område.
– Det er netop i disse timer forfølgelsen er intens, og jeg har været i kontakt med nogle af vore tidligere missionærer derude. De er som vi slået helt i stykker. Det gør så ondt at høre, at vore kollegaer igen skal igennem alt dette frygtelige, siger Henrik Engelbrekt Refshauge.
Generalsekretæren besøgte samarbejdspartnerne i Den Evangelisk Lutherske Kirke på grænsen til Centralafrika sidst i marts, og der standsede rebeller også alle lastbiler ved tjekpoints og brændte dem af, mens de førte chauffører bort til en uvis skæbne.
Henrik Engelbrekt Refshauge opfordrer til at danne en bønnekæde og bede for Catherine Naabeau, hendes personale og befolkningen i hele Bohong-området.
Baggrund:
Den Centralafrikanske Republik er med sine 5,6 millioner indbyggere på størrelse med Danmark.
Gentagne krige og konflikter har sat landet tilbage i udvikling. Sundhedsydelser er en mangelvare i landområderne, og visse steder har børn ikke haft adgang til skole siden landets selvstændighed i 1960.
Siden indvielsen af Sundhedscentret i Bohong den 3. oktober 1993 har dedikerede medarbejdere bragt titusindvis børn til verden, udført over 20.000 konsultationer for gravide og vaccineret over 75.000 børn. Centret er nu udvidet med seks sundhedsposter i de omkringliggende landsbyer.
Forrige
- 22. maj. - Rebeller angriber by, hvor Mission Afrika driver sundhedscenter
- 25. mar. - Oprørsgrupper udløser spændinger i Centralafrika
- 28. feb. - Over 4.500 centralafrikanere fik hjælp på klinik i 2018
- 23. dec. - 2018 blev 25-årsjubilæum for sundhedscenter
- 16. nov. - Nu kan flere børn og gravide i Centralafrika få hjælp
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |