Elisabeth Kodio fra Mali leder gedeprojekter i både Mali og Cameroun til gavn for 1130 kvinder og deres familier.
– Folk var meget glade. De havde aldrig ført oplevet sådan et projekt!
Det fortæller Elisabeth Kodio, der netop har besøgt Manantali i den vestlige del af Mali, hvor Lutherske Brødremission (MFLM) er i fuld gang med at udvikle lokalsamfundet. Her arbejder missionær Souley Manou og hans familie, som Mission Afrika støtter.
Nu kan børnene komme i skole
Projektet, som lokalbefolkningen taler om, går ud på at give kvinderne en indtægtsmulighed, så de kan sende deres børn i skole og bidrage til familiens husholdning.
Hver kvinde får tre geder, hvor den ene er en han. Efter tre måneder får gederne kid og i løbet af en projektperiode på halvandet år har kvinderne i gennemsnit fået omkring 10 kid hver. Nogle af kiddene sælger de, så de får overskud til skolepenge. Andre kid får lov til at vokse op og formere sig.
På den måde kommer der gang i den lokale økonomi.
Kvinderne får nye muligheder
Projektet har flere facetter, fortæller Elisabeth Kodio:
– Nogle kvinder får høns, andre lærer at arbejde med kompost, og atter andre lærer at læse og skrive, fortæller hun.
Alt sammen giver kvinderne identitet, selvstændighed og nye muligheder.
Mændene hjælper til
Hvad siger deres mænd til det?
– De hjælper deres koner med bl.a. at lave indhegning til gederne. De er bare taknemmelige for at kvinderne også kan bidrage til familiens økonomi og spæde til, når mandens indtægt svigter.
Elisabeth Kodio har stået for gedeprojektet siden 2012 og udvidede sidste år til nabolandet Cameroun. I Mali er 980 kvinder engageret i Mali og Cameroun får 140 kvinder og deres familier nu mulighed for indtægt gennem projektet.
Underviser i ledelse og administration
Hvordan er det som malier at skulle implementere gedeprojekt i Cameroun?
– Jeg skal lige vænne mig til, at det er en anden kultur. Men jeg sætter pris på mine medarbejdere, som gør et godt stykke arbejde.
Elisabeths opgave er at undervise kvinderne og de nøglepersoner, som hjælper kvinderne med at investere deres overskud. Hun underviser dem i ledelse, administration, evaluering og opfølgning.
Støt Projekt 3032: Stærke Kvinder – Stærke Lokalsamfund nu!
Forrige
- 01. maj. - Missionær i Mali: Vi skal integrere os med de lokale
- 05. apr. - Kreativiteten blomstrer i Malis genbrugsbutikker
- 07. jan. - Ny kirke indviet i Mali
- 05. okt. - Kapaci-hva-for-noget?
- 24. sep. - ’Ingen har lov til at være lykkelig alene’
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |