Informationsreferat fra Missions Afrikas bestyrelsesmøde 6. april 2019
Til stede: Henning Bech-Larsen, Jens Henrik Kristiansen, Anna Grethe Møller, Anne Theresa Thanning, Niels Iver Juul, Thore Eklund samt Henrik E. Refshauge, Bente Mikkelsen Pahus (under punkterne om Genbrug), Torben Hesselbjerg (under punkterne omkring økonomi).
Henning Bech-Larsen, der er fungerende formand i Anne Mie Skak Johansons orlovsperiode, bød det nye medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem Thore Eklund velkommen i bestyrelsen. Hanna Rosenlund Meilandt har ønsket at træde ud af bestyrelsen, og medarbejderne har herefter valgt at lade sig repræsentere af Thore Eklund.
Ledergruppen orienterede om aktuelt nyt fra sekretariatet og Mission Afrikas arbejde. Mission Afrikas børne- og ungdomsarbejde Mission Afrika Youth (MAY) er nu skudt godt i gang. Der er ansat tre ungdoms-netværkere til dette arbejde, som gerne skulle munde ud i, at vi efter sommerferien kan udsende volontører til Cameroun og Uganda.
MAG-teamet arbejder løbende på at optimere genbrugsarbejdet. I årets første måneder har der været en lille stigning i omsætningen i genbrug. Det bliver spændende at se, om den positive udvikling holder året ud. Teamet er udfordret ved, at vi inden længe har to medarbejdere på barselsorlov.
Likviditeten i 2019, ser indtil videre bedre ud end forventet. Der foreligger ikke aktuelle økonomiopfølgninger for 2019. Disse vil først foreligge til bestyrelsesmødet i maj. Regnskabet for 2018 blev gennemgået. Der er behov for en tekstmæssig tilpasning af ledelsesberetningen, og regnskabet vil derfor først blive endelig underskrevet til bestyrelsens møde i maj.
Bestyrelsen glæder sig over, at der har været en stigning på omkring en halv million i indsamlede gaver, men stigningen kan desværre ikke dække nedgangen i genbrug på 1,2 million. Resultatmæssigt slutter 2018 med et underskud på 1,3 million kroner, hvilket naturligvis er utilfredsstillende, men samtidig knapt så katastrofalt, som tallene antydede før bestyrelsens iværksatte sin spareplan i august 2018.
Partnerteamet orienterede om de seneste rejser til Nigeria og Cameroun, hvor man bl.a. var repræsenteret i forbindelse med afskeden med kirkepræsident Goyek samt indsættelsen af Goyeks afløser.
Bestyrelsen førstebehandlede et forslag til vedtægtsændringer, som et bestyrelsesudvalg havde udarbejdet. Vedtægtsændringerne kommer på baggrund af et ønske fra medarbejderne om ikke længere at være ”fuldt repræsenteret” i bestyrelsen. Et par andre ændringer (stemmevægte og suppleanter) er også i spil. Bestyrelsen vil 2. behandle ændringsforslagene på sit møde i maj, hvorefter de vil blive færdiggjort og udsendt til repræsentantskabet i passende tid før repræsentantskabsmødet.
Bestyrelsen mødes næste gang torsdag den 23. Maj i Højbjerg.
Forrige
- 08. mar. - Velkommen til årsmøde 14. september 2019
- 08. mar. - Rokeringer i bestyrelsen
- 19. feb. - Referat fra bestyrelsesmøde 1. februar 2019
- 19. feb. - Referat fra bestyrelsesmøde 23. og 24. november 2018
- 02. jan. - Lad engagementet fortsætte, når du er gået bort
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |