Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 807

Nigeria: Kirke på en knivsæg

$
0
0

BAGGRUND: Kristi Lutherske Kirke i Nigeria opfordrer kristne til at leve i fred og myndigheder til at beskytte menneskeliv og stille den senere tids angrebsmænd til ansvar.




Ærkebiskop Musa Filibus drog et lettelsens suk, da landskonferencen for Den Lutherske Kirke i Nigeria i februar var vel overstået. Når mellem 45.000 og 60.000 personer er samlet på samme sted – og omkring halvdelen af dem er unge – kunne der godt være opstået tumult.

– Atmosfæren var meget glædesfyldt, og der var en følelse af samhørighed, fortæller Mission Afrikas partnerkoordinator Clement Dachet, der deltog og talte på konferencen.

Bekymret og følelse af tab
Ærkebiskop Musa Filibus’ efterfølgende kommunike udstråler lige dele glæde over kirken og bekymring for Nigerias fremtid. Nomadehyrders gentagne angreb på fastboende bønder har skabt usikkerhed i landets nordlige regioner, sendt tusinder på flugt og dræbt hundredvis af mænd, kvinder og børn. Kirken har ud fra sit hovedkvarter i Numan indkvarteret hundredvis af fordrevne blandt kirkens medlemmer.

Der er en generel følelse af tab i kirken, fortæller Clement Dachet efter Nigeriabesøget:

– Kirken har mistet mange af sine medlemmer. Den har medlemmer, som har det svært, fordi de ikke kan tage tilbage til deres gårde. Det efterlader dem i fattigdom, fordi de mister deres indtægt. Der er også forældreløse, som kirken må tage sig af og forsørge.

Men følelse af tab skaber ikke afstand til Gud, forklarer han. Den drager tværtimod medlemmerne tættere på Gud.

Tal sandhed til magthavere
Ærkebiskop Musa Filibus sendte en kraftig opfordring til kirkens og dens medlemmer med henvisning til konferencens tema: ”Se nøje til, hvorledes I vandrer…”:

– Vi beder om, at vi må leve oprigtigt som kristne og vise vores samfundsansvar som borgere i Nigeria, at vi må være trofaste over for vores profetiske roller som vidner om evangeliet i kirkens og det bredere samfunds anliggender ved at tale sandheden til magten. Og at vi må engagere os i enhver proces hen imod fred og forsoning samt være fortalere for retfærdighed for alle i kirken og samfundet.

Et land med massive udfordringer
Samtidig leverede ærkebiskoppen en karsk analyse af landets situation:

– Som land står vi over for utallige sociale, økonomiske, politiske, økologiske, kulturelle og religiøse udfordringer, herunder moralsk og etisk korruption, politisk manipulation, ødelæggelse af miljøet, kønsdiskrimination, voldelig religiøs ekstremisme, religiøs intolerance, nomadehyrders terrorisme, sult og mangel på fødevarer, dysfunktionelle sociale systemer, arbejdsløshed, ørkenspredning, udelukkelse fra offentlig ledelse og politisk indblanding i medierne. Vi er meget bekymrede over stigende strukturel fattigdom og massiv opdeling mellem de rige og fattige i vores land.

Han opfordrede alle landets kristne og andre troende at lægge pres på landets myndigheder, så de ”beskytter borgernes liv og ejendele”:

– Myndighederne har pligt til at sørge for, at gerningsmænd og alle, der støtter enhver form for vold, straks bringes til domstolen for at tjene som afskrækkende eksempel for dem, der kan overveje sådanne umenneskelige handlinger.

Roser fredeligt valg
Efter valget roste ærkebiskoppen befolkningen i Adamawa-staten for at holde sig i ro under valghandlingerne og formanede politikere og medier at holde igen på retorikken for ikke at øge spændingerne i området.

Ærkebiskoppens udmeldinger vidner om en kirke, der må balancere på en knivsæg for at bevare freden og samtidig leve op til sit mandat, at forkynde evangeliet for alle nigerianere.

Når Musa Filibus besøger Mission Afrika Dag fredag den 24. maj vil han uden tvivl uddybe, hvordan det er at være kirke under pres.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 807

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine