LONGREAD: Mission Afrika Genbrug i Viborg er den ældste eksisterende genbrugsbutik i Mission Afrika. Vi mødte nogle af de ildsjæle, som har været med fra begyndelsen.
Mission Afrika Genbrug i Viborg blev oprettet af lokale ildsjæle den 23. oktober 1985 og er dermed den ældste eksisterende genbrugsbutik i Mission Afrika. Butikken kunne allerede den 1. december samme år sende 10.000 kroner til Sudanmissionen, som Mission Afrika dengang hed.
– Det var helt fantastisk at kunne sende 10.000 kroner af sted godt en måned efter opstarten.
Kirsten van der Schaft
Året efter var omsætningen på knap 80.000 kroner, og i dag er den firedoblet til omkring 300.000 årligt, hvoraf et overskud på omkring 175.000 kroner videresendes til Mission Afrikas missions- og hjælpearbejde i Afrika og Mellemøsten.
Butikken er smagfuldt indrettet med et strejf af Afrika, idet kalabasser, skåle, smykker og figurer pryder vinduer, vægge og hylder. Der er tøj til både mænd, kvinder og børn samt en afdeling med bøger, musik og dvd’er. Der er 175 kvadratmeter inklusive lager at boltre sig på, og lokalerne er dermed de største på de fire adresser, hvor genbrugsbutikken har haft til huse i byen. 25 frivillige er tilknyttet butikken og arbejder som regel to og to formiddag eller eftermiddag.
Engagerede siden den spæde start
Vi sætter os til rette i butikkens baglokale og får en snak med nogle af dem, der har engageret sig i rigtig mange år, heraf to, som har været med siden den spæde start for over 33 år siden.
Kirsten van der Schaft har været engageret i genbrugsbutikken som kasserer i 25 år fra starten i 1985 til 2010. Kirsten var sammen med sin mand Wim missionærer i Nigeria fra 1966 til 1970.
– Vi havde noget skrammel i butikken i de første år. Det var noget de havde gaflet lidt hist og pist…
Aage Nielsen
Else Nielsen var også med til at starte butikken i 1985, stærkt bakket op af sin mand Aage Nielsen, som var landssekretær og senere generalsekretær i Mission Afrika fra 1974 til 1984. Aage blev derefter ansat som sognepræst i Viborg, men i 1985 valgt som formand i Sudanmissionens bestyrelse, hvor han sad til 2001. Som pensionist indgik han i medarbejderflokken i butikken, i dag som formand.
Villy Hoffman har sammen med sin hustru Anna været engageret siden 1990, Anna som frivillig og Willy som butiksleder fra 1996 til 2003.
En drøm går i opfyldelse
Kaffen er hældt i kopperne, og småkagerne deles rundt, mens historien rulles ud:
– Genbrugstanken bredte sig, og en kredsformand i Vendsyssel – Tage Laursen – fik øje på potentialet og inspirerede i 1984 Sudanmissionen til at søsætte den første genbrugsbutik, som blev oprettet i Aarhus.
En af pionererne i Aarhus var Hildegard Voss, som var gode venner med tidligere Nigeria-missionær Ruth Hauge i Viborg, og hun lod sig inspirere til at gå i brechen for et projekt dér. Personalet blev rekrutteret fra byens fire ”Sudankredse”. Mission Afrika hed tidligere Sudanmissionen og var forankret ved kredse over hele landet, der informerede om og bad for missionsarbejdet i Afrika.
– Min interesse for genbrugsarbejdet startede i Sudankredsen, hvor vi fulgte med i missionsarbejdet i Nigeria.
Villy Hoffmann
Især en kredsdeltager, Johanne Leth, blev tændt for idéen og gjorde et stort arbejde for Mission Afrika. Hun havde et stort netværk og fik hurtigt involveret deltagerne i de fire kredse i genbrugsarbejdet.
– Da hun hørte om idéen, sagde hun: Det er en drøm, der går i opfyldelse, fortæller Kirsten van der Schaft, der hurtigt tilbød sig som kasserer.
Hver eneste krone tæller
Kirsten van der Schaft havde jo været missionær i Nigeria med sin mand og ønskede nu gennem genbrugsbutikken at skaffe midler til, at missionsarbejdet kunne fortsætte.
– Hver eneste krone tæller! pointerer hun.
Der er stor forskel på 1, 5 og 10 kroner for en genbrugsgenstand til de store behov i Afrika – hvor fik I troen fra? Kunne I forudse, hvilken stor betydning genbrugsarbejdet ville få?
– Når man sidder på kassererkontoret i Mission Afrika, som jeg gjorde en overgang, og opdager, at der mangler penge til lønninger og de mest elementære ting, så bliver man klar over, at en krone er mere værd end ikke at gøre noget, fortæller Kirsten.
– Det var helt fantastisk at kunne sende 10.000 kroner af sted godt en måned efter opstarten. – Det var mange penge dengang og især mange penge for dem i Afrika. Vi vidste, at pengene ville gøre en stor forskel, tilføjer hun.
Inden året var omme, havde butikken indtjent 20.000 kroner.
– Vi var meget bevidste om, at vi ikke skulle have nogen udgifter. Hvis vi manglede noget, tænkte vi: Har vi ikke et eller andet derhjemme, vi kan bruge?
Kirsten van der Schaft
Holder udgifterne nede
– Vi begyndte med en meget lille butik og havde slet ikke de store forhold, som vi har i dag. Derfor var risikoen ved at starte ikke så stor, husker Wim van der Schaft.
– Vi var meget bevidste om, at vi ikke skulle have nogen udgifter. Hvis vi manglede noget, tænkte vi: Har vi ikke et eller andet derhjemme, vi kan bruge? fortæller Kirsten van der Schaft, og Else Nielsen tilføjer:
– Det måtte helst heller ikke koste noget, når vi skulle fejre noget med de frivillige. I de første mange år, når vi skulle have noget, der lignede en medarbejdersammenkomst, så inviterede Johanne Leth os alle sammen hjem til sig selv – senere Anna og Villy Hoffmann – og vi kom selv med det, vi skulle bruge.
– Vores to genbrugskonsulenter, Tage Laursen og Aksel Kristiansen, var meget omkostningsbevidste, så vi havde noget skrammel i butikken i de første år. Det var noget de havde gaflet lidt hist og pist, smiler Aage Nielsen.
Sporet ind af Sudankredse
Bevidstheden om at hver krone tæller – skyldes det, at flere af jer har baggrund som missionærer i Afrika?
– Det var vi selvfølgelig påvirket af. Ingen tvivl om det. Men jeg tror også, at de, der hjælper til, har en bevidsthed om, at overskuddet går til Afrika, og at de bliver brugt til et godt formål, siger Wim van der Schaft. – For nogle medarbejdere er det selvfølgelig det sociale, der trækker, men alle er bevidste om, at de vil hjælpe.
– Min interesse for genbrugsarbejdet startede i Sudankredsen, hvor vi fulgte med i missionsarbejdet i Nigeria, fortæller Villy Hoffmann. – Derfor var jeg og andre deltagere allerede sporet ind på arbejdet og sluttede derfor op om genbrugsbutikken.
– Alle slags mennesker kommer, både de, der vil finde noget til en overkommelig pris, og de, der bare vil finde noget spændende.
Kirsten van der Schaft.
– Ja, i kraft af at vi alle vidste noget om, hvad pengene gik til, var missionsarbejdet i vores bevidsthed. Det kan måske knibe nu, hvor der kun er én Sudankreds tilbage i Viborg, siger Wim van der Schaft, og Villy Hoffmann supplerer:
– Nu melder andre sig som frivillige, og vi får endda henvendelser fra kommunen, om vi kan tage nogen i aktivering. I opstarten var alle frivillige missionsvenner, og da jeg ledte butikken, kom omkring halvdelen af de frivillige fra Sudankredsene. Resten havde ikke kendskab til missionen, og nogle af dem var måske endda kirkefremmede.
Relationer skabes af mennesker
Det er en af udviklingstendenserne, reflekterer Aage Nielsen.
– De gamle, trofaste sudanvenner har jo den skavank, at de dør, simpelthen. Det tynder ud, og det mærker man på mange fronter, også på landsplan. Og så finder man andre, som skal fylde hullerne ud for at holde aktiviteten kørende, og dermed svækkes den særlige bevidsthed om missionsarbejdet. Samtidig er missionsarbejdet jo i forandring, så der stort set ikke er nogen danske missionærer tilbage. Kirken derude står selv for arbejdet, mens vi herhjemme har en støttefunktion. Det udfordrer kommunikationen, som jo kommer ud af relationer. Og relationer skabes af mennesker.
Når folk kommer ind i butikken i Viborg, er de ikke i tvivl om, at det er Afrika, det hele handler om. Der hænger souvenirs, husgeråd og beklædning fra Afrika rundt omkring på væggene, og indtil for nylig havde man også en stor ”høvding” i traditionel mundering placeret ved disken. Det afføder ind imellem nogle spændende samtaler om Mission Afrikas arbejde. Og bladet ligger fremme på disken, så kunderne kan få det med og lære mere.
Det er ’in’ at gå i genbrug
Har I igennem årene registreret en ændring i kunders genbrugsvaner?
– Alle slags mennesker kommer, både de, der vil finde noget til en overkommelig pris, og de, der bare vil finde noget spændende, fortæller Kirsten van der Schaft.
– Jeg synes, at der kommer færre unge, supplerer Villy Hoffmann. – Men det har noget at gøre med, at vi tidligere havde et pædagogseminarium, og at efterskoler på egnen lavede ture til Viborg, hvor genbrug var i fokus. Og dengang var det ret almindeligt, at man lavede sketch i undervisningen og skulle opføre skuespil. Så børn og unge kom ind i genbrugsbutikken for at finde noget, de kunne klæde sig ud med.
– Holdningen til at købe tøj i genbrug har også ændret sig, fastslår Kirsten van der Schaft. – Jeg har optællinger fra de første år, og her solgte vi flest genbrugsting, dvs. kopper, kander, duge, lysestager og den slags. Ikke tøj. Jeg tror ikke rigtigt, at man var mindet for at gå med tøj fra genbrug på det tidspunkt.
– Man turde ikke sige det højt dengang, at man gik i genbrugstøj, men det gør man gerne i dag: Se, hvad jeg har købt; det er genbrug!
Det kan måske forklare stigningen i indtægter gennem årene?
– Ja, det tror jeg bestemt, siger Else Nielsen.
– Der er ingen tvivl om, at genbrugstanken de senere år er blevet meget mere alment accepteret, konkluderer Aage Nielsen.
– Vi laver altid sjov mellem formiddagshold og eftermiddagshold om, hvilket hold, der kan tjene flest penge!
Wim van der Schaft
Overskud er drivkraft i arbejdet
Men det ser ud til at stagnere, tilføjer han. Og rundt om bordet er man enige om, at det kan skyldes øget konkurrence og det opsving, Danmark oplever i øjeblikket:
– Da der var arbejdsløshed eller udsigt til arbejdsløshed, kom der mange flere unge og meldte sig som frivillige i butikken. For det så godt ud på deres cv, at de havde været aktive og engagerede i frivilligt arbejde, fortæller Villy Hoffmann.
– Det er også svært at engagere nye frivillige for den gode sag, når vi hører, at afrikanerne selv kan udføre missionsarbejdet, at de gør det meget bedre end os, og at de gerne kommer op og fortæller os om det. Så er det svært at motivere folk til at handle her eller donere penge til arbejdet. Noget af motivationen for at være ildsjæle faldt væk, synes Villy Hoffmann.
Wim van der Schaft er ikke helt enig. Da vi sidder og gennemgår tallene og opdager, at butikken også i 2018 er nået op til omkring 300.000 kroner – helt præcis 298.000 kroner – er der stor begejstring rundt om bordet, og Wim synes, det er motiverende, at der kommer så mange penge ud af genbrugsarbejdet:
– Jo, det er en drivkraft, fastslår han. – Vi laver altid sjov mellem formiddagshold og eftermiddagshold om, hvilket hold, der kan tjene flest penge!
Forrige
- 08. feb. - Kaffe og kagemand i genåbnet genbrugsbutik fredag
- 18. jan. - ’Genbrug gør verden til et bedre sted’
- 06. dec. - Genbrug med hygge i 30 år
- 28. nov. - Genbrug giver mulighed for at købe julegaver med hjertet
- 22. nov. - Peter tilbyder hjælp til at vurdere genbrugsvarer
Følg os
| YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
| http://facebook.com/missionafrika |