VIDEO: Ærkebiskop Musa Filibus fra Kristi Lutherske Kirke i Nigeria glæder sig til at møde kollegaer, missionærer og kirkefolk ved Danmarksbesøg i maj.
– Jeg er taknemmelig for invitationen til at besøge Danmark i maj. Jeg er forventningsfuld. Særligt for ‘Himmelske Dage’. Det tegner til at bliver meget interessant, og jeg glæder mig meget til at være med.
Det sider ærkebiskop i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) Musa Panti Filibus i en video til Mission Afrika.
– Jeg glæder mig også til at møde kollegaer i Mission Afrika og de forskellige stifter og tidligere missionærer, som har arbejdet så hårdt her, tilføjer han.
Se videoen her:
På videoen står han ved St. Johanneskirken i Numan, hvor Mission Afrikas pionermissionær Niels Brønnum begyndte missionsarbejdet for det daværende Sudanmissionen for 105 år siden. Resultatet er en kirke med over 2 millioner medlemmer og et omfattende missions- og hjælpearbejde i det nordøstlige Nigeria.
– Jeg sender mine hilsener på vegne af Kristi Lutherske Kirke i Nigeria til Mission Afrika, men også til den Lutherske kirke i Danmark. Jeg er i stor forventning. Og jeg håber, at I også er i forventning til, at vi skal mødes og tale sammen, slutter ærkebiskoppen.
Musa Filubus kommer til Danmark den 21. maj. Han taler ed møder rundt i landet og medvirker på ”Himmelske Dage på Heden” i Herning den 30. maj til 2. juni 2019.
Han prædiker torsdag aften kl. 19.00 i parkeringskælderen under Torvet, deltager i en debat i global kirke-teltet fredag kl. 13.30 og holder en bibelrefleksion lørdag morgen kl. 9.00 i Citykirken. Desuden er han med i et debatpanel teologiens døgn lørdag 1. juni kl. 15.00. Musa Filibus deltager også i afslutningsgudstjenesten søndag formiddag i Birk.
Foto: Thomas Lohnes
Forrige
- 05. mar. - Ærkebiskop for 2 mio. kristne besøger Aarhus
- 26. feb. - Ærkebiskop takker for 105 års partnerskab
- 20. feb. - Valg i Nigeria på lørdag
- 11. jan. - En nuanceret film om mission
- 10. jan. - Film om Mission Afrika på DR K
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |