Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 818

Ole forkyndte evangeliet gennem arkitektur

$
0
0

NEKROLOG: Ole Weber byggede den imponerende hospitalskirke i Numan, Nigeria. Han er nu gået bort.


Ole Weber
25.07.1938 – 25.01.2019

Arkitekt Ole Weber er afgået ved døden efter flere års sygdom. Han var sammen med sin familie udsendt som missionær til Kristi Lutherske Kirke i Nigeria i tidsrummet 1966-1969, hvor han udøvede sit virke på og ud fra byggeværkstedet i Numan.

Det var i en tid, hvor der var mange missionærer i Nigeria, og det medførte, at der ligeledes var mange byggefolk ansat, da der blev bygget alle vegne. Der blev udvidet på seminariet, på hospitalet, nybygget på gymnasierne, der blev bygget stabshuse, der blev opført mange skoler ude i distrikterne, og sådan kunne der nævnes mange andre ting.

Men det, der nok blev kronen på værket for Oles vedkommende, var hele byggeprojektet med Hospitalskirken i Numan. Det var i det store hele hans værk, fra tegningerne var udarbejdet, til indvielsen fandt sted. En overordentlig smuk kirke, så de mange patienter kunne komme til morgenandagt og gudstjeneste, og der kunne transmitteres til de sengeliggende patienter på stuerne.

Ole gav i et brev herhjem til udtryk for, at man godt kunne spørge om, hvor missionæren blev af med alt det byggeri i stedet for at forkynde direkte. Men vi må sige, at der var forkyndelse i, at Hospitalskirken med sit høje kor med korsvinduet vendte ud mod vejen til verden, mens den lavere og bredere del med indgangsdøren vendte ind mod hospitalets afdelinger. Begge dele forkyndte evangelium fra bygmesterens side. Så det var godt tænkt og udarbejdet.

Efter hjemkomsten fra Nigeria var Ole Weber sammen med sin kone Karin med i Mission Afrikas arbejde på flere områder. Vi er mange, der især husker hans store musikalske evner og engagement, der mundede ud i, at han til årsmøde år efter år fik mange unge til at medvirke med en smittende lovsang, der var med til at højne årsmødets kvalitet.

De senere år var Ole mærket af sygdom, men han og Karin kom til Mission Afrikas møder, når det var muligt. Vore tanker går til Karin og børnene.

Æret være Ole Webers minde!



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 818

Trending Articles