Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 818

De frivillige skal have mere magt og medejerskab

$
0
0

Mindre topstyring og mere selvledelse motiverer frivillige ildsjæle til at agere ansvarligt, fleksibelt og kreativt, mener generalsekretær.


Unge frivillige ønsker handling, medejerskab og mentoring. Derfor arbejder Mission Afrika nu mod en fremtid, hvor frivillige får mere ”magt” og dermed ejerskab.

Det skriver generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge på Kirke.dk.

Det handler om mindre topstyring og mere selvledelse. For det motiverer frivillige ildsjæle til at agere ansvarligt, fleksibelt og kreativt, mener han.

Generalens maskinrum
Henrik Engelbrekt Refshauge fortsætter dermed sin åbne ledelsesstil som forholdsvis ny generalsekretær for Mission Afrika. Han inviterer særligt interesserede til at modtage en personlig e-mail. I ”Generalens maskinrum” deler han sine idéer og visioner for fremtidens missions- og udviklingsarbejde og – ikke mindst – hvordan nye generationer engageres i det vigtige arbejde.

Også kirken skal engageres, både på stifts, provsti-, pastorat- og sogneniveau. Mission er kirkens DNA.
Derfor skriver Henrik Engelbrekt Refshauge også en fast klumme på Kirke.dk, der henvender sig til over 1000 præster, menighedsrødder og kirkefunktionærer.

Giv frihed og ansvar
Her deler han sine tanker, fordi kirken jo står i samme udfordring som missionsorganisationerne: Hvordan involverer vi flere unge i kirkens arbejde?

– En af de vigtigste ting, jeg har opdaget som generalsekretær med 2000 frivillige i vores netværk, er, at vi er nødt til at indrette vores organisation efter tidens tendenser, skriver han i indlægget, som ikke handler om teologi, men om antropologi og sociologi.

– Hvis vores frivillige ildsjæle brænder ud, er det, fordi vi ikke ser, hører, inddrager og giver dem frihed og ansvar nok – eller overhovedet får dem implementeret i vores organisations visioner og værdier.

Læs hele indlægget her.

Bestil “Generalens maskinrum” på mail til ma@missionafrika.dk.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 818

Trending Articles