Mette Bock: Kirken har gavn af mødet med andre kulturer

LONGREAD: Først videohilsen, så bladartikel – og nu hele interviewet med kirkeminister Mette Bock om mission, andre trossamfund og religionsmødet.

Kirkeminister Mette Bock overraskede de 190 deltagere ved Mission Afrikas årsmøde med i en videohilsen at kalde organisationens arbejde for ”moderne mission”.

Vi bad hende uddybe og spurgte ind til, hvordan hun ser på, at folkekirken, som hun er minister for, breder sig ud over landets grænser i andre kulturer med det kristne budskab?

– Evangeliet slår til lyd overalt; det er der ikke noget nyt i. Det kristne fællesskab er et mødested.

Mette Bock, kirkeminister

– Evangeliet slår til lyd overalt; det er der ikke noget nyt i. Hvis man ser helt tilbage til grundlæggelsen af de første kristne menigheder, så gik de i den grad også ud over grænserne. Det kristne fællesskab er jo løftet op over historie, nationale grænser, krige, konflikter, fred og hvad der ellers er sket gennem hele historien. Det kristne fællesskab er et mødested. Det er et trossamfund.

Omstillingsparat kristendom
Men der er også udfordringer, fordi landenes kulturbaggrunde er så forskellige, indrømmer kirkeministeren:

– Her bliver det tydeligt, at kristendom ikke bare er kristendom. Evangeliet kan forkyndes på mange forskellige måder. Noget, jeg bemærker i de her år, er, at man i et land som Kina og i visse dele af Afrika og Sydamerika ser en vækst i antallet af kristne. Det er måske ikke nødvendigvis den samme lutherske kristendom, som vi kender her i Danmark.

– Evangeliet kan forkyndes på mange forskellige måder, mens selve evangeliets indhold står fast.

Mette Bock, kirkeminister

Netop kristendommens tolerance og ”omstillingsparathed” er dens styrke, mener hun:

– Det er jo det fine ved kristendommen, synes jeg, at evangeliet kan forkyndes på mange forskellige måder, mens selve evangeliets indhold står fast – det er det eneste, der ikke står til diskussion. Og så må vi jo lade det lyde på en måde, som gør, at vi kan nå befolkningen dér, hvor den er, og rette evangeliet mod de mennesker, som måske endnu ikke har haft den glæde, det er at møde evangeliet og kristendommens budskab.

Krav og barmhjertighed
Kirkeminister Mette Bock beskrev i sin videohilsen til årsmødet, at ”tro er noget, du kan lægge dit håb op ad, noget, der kan give dig styrke – også til at klare en hverdag under måske vanskelige vilkår”.

Dels udfordrer evangeliet det enkelte menneske… på den anden side er der også en hånd, som holder under og holder om…

Mette Bock, kirkeminister

Vi bad hende uddybe, hvad det er, evangeliet gør ved mennesker:

– Dels udfordrer evangeliet det enkelte menneske – vi har de ti bud, som jo er en grundsøjle, som stiller krav til mennesket om bestemte handlinger. Men samtidig har vi jo også nåden, budskabet om tilgivelsen, håbet og barmhjertigheden, som kan være det opbyggelige i vores liv.

– Så på den ene side er der nogle fordringer, og på den anden side er der også en hånd, som holder under og holder om i det øjeblik, vi som mennesker enten har syndet bogstaveligt talt – altså gjort noget, vi ikke burde have gjort – eller står i livskriser af den ene eller anden art. På den måde giver kristendommen både et fundament og et perspektiv på vores tilværelse.

Åbne for kristne menigheder udefra
Når kernen i evangelierne bliver tolket, som det sker i Afrika – kan det bidrage til vores kristendom i Danmark?

– Hvordan kan vi i folkekirken åbne dørene for disse kristne, som kommer til vores land?

Mette Bock, kirkeminister

– Kristendommen er altid blevet påvirket af, hvad det er for en tid og et samfund, vi lever i. Og lige nu lever vi i en tid, hvor der også kommer kristne menigheder til Danmark udefra. Det er en meget spændende diskussionen: Hvordan kan vi i folkekirken åbne dørene for disse kristne, som kommer til vores land, og som måske har en tilknytning til en anden kristen kirke i en anden del af verden?

Det er en udfordring for både folkekirken og de nye kristne, mener ministeren:

– Jeg kan godt forstå, at mange, som kommer hertil og har været tilknyttet en kristen kirke i et andet land, kan have vanskeligt ved at give helt slip på den kirke, de kommer fra.  Men sådan som det er i dag, er det jo forudsætningen for at kunne blive medlem af den danske folkekirke. Så i første omgang handler det om at få åbnet nogle døre, og så må vi se, hvordan de mere organisatoriske og strukturelle forhold kommer til at udvikle sig. Kan vi gøre noget mere for, at vi bliver tydeligere omkring, at vi jo er i samme familie og sådan helt grundlæggende bygger på det samme evangelium?

Det er væsentligt, at vi ikke bliver imperialister, men har en lydhørhed og lader os inspirere.

Mette Bock, kirkeminister

Vi er ikke imperialister
Tror du folkekirken kan få gavn af det møde?
– Det tror jeg bestemt. I et menighedsfællesskab er vi jo alle lige for Vorherre. Dermed er der ikke nogen, som har patent på, at den måde, vi gør det på, og den måde, vi tænker og forkynder på, er sandheden med stort S. Det er jo det, der er hele udfordringen. Det er væsentligt, at vi netop ikke bliver imperialister, så vi mener, at vores måde at gøre det på er den rigtige. At vi har en lydhørhed over for, at der kan være andre måder at gøre tingene på og lader os inspirere.

Kirkeminister Mette Bock er ikke uvant med at møde kristendommen i mange forskellige udgaver.

– Når jeg rejser rundt omkring i verden, holder jeg rigtig meget af at opsøge gudstjenester forskellige steder. Der er et fast element, uanset hvor i verden jeg er, men gudstjenesterne kan udfolde sig på mange forskellige måder. Og det er ikke sikkert, at den gudstjenesteform, vi har nu, ikke skal udvikle sig. Den har sådan set altid udviklet sig, så der er jo ikke noget nyt i det. Men det kunne godt være, at vi kunne lade os inspirere af, hvordan man gør andre steder. Og det er ikke en kritik af den måde, det fungerer på i dag. Det er mere den åbenhed, jeg synes, der ligger i at være en del af en kristen menighed.

Troende forstår hinanden
Spørgsmålet er, om den åbenhed også inkluderer mennesker med en anden religiøs baggrund end den kristne. Vi spurgte kirkeministeren om, hvordan vi i Danmark tackler dette religionsmøde – uden at give køb på evangeliet.

Lovgivningen handler i bund og grund om at fastslå, at vi lever i et land med trosfrihed.

Mette Bock, kirkeminister

– Jeg er meget glad for, at vi for få måneder siden vedtog den nye trossamfundslovgivning, hvor vi fik samlet det, der også vedrører trossamfundene uden for folkekirken i et samlet lovkompleks. Lovgivningen handler i bund og grund om at fastslå, at vi lever i et land med trosfrihed – man må tro, hvad man vil. Man må etablere menigheder, og man kan også få anerkendt sin menighed.

– En af de meget glædelige oplevelser, jeg havde, var kort tid før, lovgivningen blev fremlagt i Folketinget. Her havde jeg inviteret trossamfundene i Danmark – og dem er der altså rigtig mange af – til et stormøde, hvor vi fortalte lidt om, hvad det var, det her indebar. Det glædelige er, at mennesker, der tror, dybest set har en gensidig respekt for hinanden, fordi man ved, hvad det handler om. Jeg tror, at de allerstørste konflikter om manglende respekt for andre trossamfund er imellem mennesker, der tror, og mennesker, der ikke tror.

Respekt og tydelighed
Men der er også udfordringer i religionsmødet, mener Mette Bock:

– Når vi har problemer med nogle trossamfund, også muslimske trossamfund, så er det fordi, de foretager sig ting, man ikke skal foretage sig i et land som Danmark. Og det er en problemstilling, som vi gerne må udfordre. Derudover synes jeg også, man godt må være tydelig omkring, at i Danmark har vi en lang historie bag os, hvor langt hovedparten af borgerne har været kristne, og det har selvfølgelig også været med til at forme det samfund, som vi har i dag. Men jeg bryder mig ikke om, hvis vi bliver forskrækkede i forhold til trosfriheden. Til gengæld skal vi sætte hårdt ind, hvis mennesker ikke overholder den gældende lovgivning i Danmark. Det siger sig selv.

Det leder til det afklarende spørgsmål: Kan vi både være tydelige om vores egen tro og samtidig respektere andres?

– Det er ikke et spørgsmål om, at alle trossamfund har sandheden i sig, og at alt dermed kan være lige gyldigt. Det, der er lige gyldigt for os alle sammen, er, at vi lever i et land med trosfrihed. Men at jeg er kristen, og at jeg mener, at det er vejen, sandheden og livet, det holder jeg fast ved – også når jeg møder muslimer eller mennesker fra andre trossamfund. Og det kan man sagtens gøre i gensidig respekt.

Jeg er kristen, og holder jeg fast ved – også når jeg møder mennesker fra andre trossamfund. Og det kan man sagtens gøre i gensidig respekt.

Mette Bock, kirkeminister

Andre trossamfund kan inspirere os
Det er således ikke et spørgsmål om at finde den laveste fællesnævner.

– Det er et spørgsmål om at anerkende hinandens eksistens og at mødes – også i kraftig diskussion og samtale – om, hvad det er, vi mener, er sandheden.

Når det sker, kan andre trossamfund faktisk inspirere os som kristne, mener kirkeministeren:

– Jeg har bemærket, at vi almindelige folkekirkekristne måske er begyndt at reflektere lidt. Når nu troen betyder så meget i hverdagen for mange af dem, der kommer til vores land, hvad vil det så egentlig sige for os, at vi er medlem af folkekirken? Selvfølgelig betyder det noget, at man kommer til at spejle sin egen tro i andre trossamfunds måde at leve på, og det synes jeg ikke nødvendigvis er ringe. Det er faktisk en meget god idé at være lidt bevidst om, hvad er det egentlig, vi har, hvad er det, vi står for, og hvorfor vi er dér, hvor vi er.

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 20. dec. - Debat: Kirkens stemme overhøres i migrationsdebat
• 19. dec. - Geder skaber glæde i Cameroun
• 17. dec. - Nyt samarbejde sikrer skolegang til børn i Tanzania
• 14. dec. - ‘Cameroun inspirerer mig!’
• 12. dec. - Kreative juledage til gavn for skolebørn i Afrika

Følg os