Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Kathrine var afholdt af både sorte og hvide

$
0
0

Tidl. missionær Kathrine Holmgaard er afgået ved døden efter længere tids svagelighed.


Kathrine Holmgaard blev født i Lejrskov sogn den 22. maj 1932, og hun blev døbt, konfirmeret og indviet som missionær i Lejrskov kirke. Det var også herfra, hun blev stedt til hvile i familiegravstedet på Lejrskov kirkegård. Kathrine døde den 23. november 2018.

Efter forskellige pladser og højskoleophold som ung fik Kathrine uddannelse som sygeplejerske og blev som sådan antaget i 1964 af Mission Afrika til en tjeneste i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria. Hun begyndte på Numan Kristne Hospital, hvor hun var, indtil hospitalet overgik til regeringen i 1971. Derefter kom hun til Tantille og Dashen som distriktssygeplejerske.

Men det var ofte svært for Kathrine at være ene hvid med et stort ansvar for mange syge, så det passede hende godt, da hun i 1975 blev bedt om at overtage værtskabet for feriehjemmet ”Dogon Dutse” i Jos. Det var bestemt ikke, fordi det var noget nemt job at skulle have overblik over arbejdet i køkken, stuer, gæstehytter, vedligeholdelse af bygninger, renholdelse af en stor grund, indkøb, booking osv. og få det iværksat sammen med de ansatte afrikanere. Men det betød rigtigt meget for Kathrine, at der var andre at samarbejde med, og hun nød meget, når kirken afholdt møder og konferencer på feriehjemmet med kompetente personer, som hun gerne lærte af og tog en diskussion med.

Kathrine var afholdt af både sorte og hvide og udførte et nyttigt og godt arbejde. Hun sørgede godt for trætte og udkørte missionærer, der trængte til hvile og nye kræfter i det kølige højland, inden turen gik tilbage til det varmere klima nede i kirkens område. Hun havde omsorg for både sjæl og legeme hos dem, hun kom i berøring med.

I 1985 vendte Kathrine Holmgaard tilbage til Danmark, hvor hun bosatte sig i Bredballe, og hun fik arbejde som sygeplejerske på et plejehjem i Vejle, indtil hun gik på efterløn 10 år senere. Desværre blev hun ret hurtigt ramt af en blodprop i hjernen, som bevirkede, at hun blev halvsides lammet og måtte sidde i kørestol.

Hun havde ellers mange planer for sin pensionisttid, der gik ud på at være noget for andre. Derfor forstår vi ikke, hvorfor de planer så brat blev ændret, men hun beklagede sig ikke og tog sin situation med oprejst pande. Hun deltog i møder i bl.a. Mission Afrika så længe, kræfterne var til det. De sidste godt 2 år opholdt hun sig på plejehjem.

Vi takker Gud for det, Kathrine udrettede og siger: Æret være hendes minde!



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794