Regnskab, frivillighed og kommunikation af forandringer i det internationale arbejde var på dagsordenen på bestyrelsesmødet i maj.
Til stede: Anne Mie Skak Johanson, Henning Bech-Larsen, Axel Schmidt, Vibeke Follmann, Jens Henrik Kristiansen, Villy Pedersen, Peter Fischer-Nielsen samt Torben Hesselbjerg (under punkter vedr. økonomi og Mission Afrika Genbrug), Maria Haahr og Thore Eklund (under punkter vedr. det internationale arbejde) og Jakob Stensig Henneberg (under punkt vedr. frivillighed)
Generalsekretærens orientering
Peter Fischer-Nielsen orienterede om aktuelt nyt fra sekretariatet. Hanne Hauge Andersen forlader jobbet som udviklings-koordinator i Genbrug pr. 31. maj. Hanne Fornitz overtager hendes stilling, og der søges derfor en ny sekretær. Villy udtrykte tilfredshed med at få Hanne Fornitz på posten, også fordi hun kender MA. Philip Christoffersen er kommet godt i gang med barselsvikariatet som kommunikationsmedarbejder.
Økonomi
Torben Hesselbjerg forelagde det reviderede årsregnskab med tilhørende revisions-protokol. Årsregnskabet blev godkendt og underskrevet. Ud fra årets første 4 måneder viser prognosen for 2016 at MA ikke når det forventede resultat. Men sammenholdt med 2015 resultatet når vi sandsynligvis målet i genopretningsplanen ultimo 2016.
Genbrug
Torben Hesselbjerg orienterede om udviklingen i Mission Afrikas genbrugsarbejde. Torben og Villy afskedigede forretningslederen i Brønderslev pga. samarbejdsvanskeligheder. Det har givet nogen uro og afgang af medarbejdere i forretningen. Forretningen fungerer fortsat, dog med nedsatte åbningstider. Torben orienterede endvidere om en fin proces mod åbning af ny butik i Grenå.
Internationalt arbejde
Beslutningerne vedrørende de fremtidige internationale prioriteringer er kommunikeret ud til alle medarbejdere, til City Ministries og til Nemuel Baba, LCCN’s ærkebiskop. En orienterende artikel lægges ud på hjemmesiden hurtigst muligt. Der vil også blive kommunikeret i Nyt til Baglandet og i årsskriftet. Al kommunikation er forløbet godt, og de nye beslutninger er blevet pænt modtaget af vore partnere.
Anders Bjørnkjær-Nielsen, Maria Haahr og Peter Fischer-Nielsen besøgte ADB, Sierra Leone, i begyndelsen af maj. Maria Haahr præsenterede indtryk fra rejsen og videregav anbefalinger. Kirken vil gerne have volontører eller korttidsudsendte til at arbejde inden for undervisning og sundhed. Sundhedsgruppen skal engageres i at finde folk til sundhedsarbejdet, især sygeplejersker. Kirken vil gerne have missionærer, men helst korttids. Der satses på at holde partnerskabsmøde med kirken i 2017.
Frivillighed
Jakob Stensig Henneberg orienterede om udviklingen i forhold til frivillighed og netværksarbejde. JSH gennemgik de frivillige i Mission Afrika i dag, og hvordan vi aktivt kan deltage/arbejde på at få flere. Spørgsmålet er, hvad kan vi tilbyde unge, som ville gøre dem til værdifulde frivillige i Mission Afrika? PFN og JSH lavet et oplæg til etablering af et nyt frivillighedsudvalg.
Repræsentantskabsmøde og Årsmøde 2016
Der er ikke indkommet forslag til dagsordenen til repræsentantskabsmødet. På valg til bestyrelsen er Anne Mie Skak Johanson og Henning Bech-Larsen, desuden er Niels Thure Krarup blevet opstillet til bestyrelsesvalget.
Korte nyheder
Under Dansk Missionsråds generalforsamling 26. april 2016 blev Peter Fischer-Nielsen genvalgt til arbejdsgruppen for Folkekirkens Mission sammen med Jørgen Bøytler (BDM). 23. maj 2016 mødes missionsselskaberne med den daglige leder af FKM for at drøfte forventninger til samarbejdet.
Per Enggaard Haahr blev valgt som etårig suppleant i Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings bestyrelse under generalforsamlingen 26. april 2016.
Danmission har inviteret formand, næstformand og generalsekretær til møde og middag den 21. juni 2016.
Peter Fischer-Nielsen orienterede fra møde i historisk udvalg 19. april 2016. Vagn Ove Høgild har ønsket at træde ud af udvalget, der nu består af Kaj Moslev, Hans Wendelboe og Peter Fischer-Nielsen.
Bestyrelsesmødet sluttede med et oplæg ved Mogens Mogensen ud fra seneste nummer af Ny Mission: ”Kristent vidnesbyrd i en multireligiøs verden”.
Anne Mie Skak Johanson (bestyrelsesformand)
Forrige
- 19. maj. - Nye tider i Mission Afrikas internationale arbejde
- 13. maj. - Dagsorden bestyrelsesmøde den 19. maj 2016
- 21. apr. - Informationsreferat fra Mission Afrikas bestyrelsesmøde 15. april 2016
- 05. apr. - Dagsorden til bestyrelsesmødet den 15. april 2016
- 04. mar. - Bestyrelsesvalg på repræsentantskabsmødet 2016
Find flere
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |