Danske pionerer såede et frø, som bærer frugt i Nigeria

Der gik et suk gennem flokken af jubilæumsdeltagere ved 100-året for Uhrenholts missionsstation i Shellem, da Hans Wendelboe Bøcher fortalte om missionærparrets genvordigheder.

Hans Wendelboe Bøcher er netop vendt hjem fra Nigeria, hvor han deltog i fejringen af 100-året for Mission Afrikas anden missionsstations oprettelse den 8.-11. november 2018.

Her holdt han sit foredrag for 1500-2000 deltagere om pionererne Eline og Mogens Uhrenholt, som i 1918 flyttede til Shellem – nu Shelleng – for at oprette en missionsstation og bygge kirke og klinik.

Biskop i Gongola Stift Peter Bartimawus (billedet) overrakte ved den store festgudstjeneste i Shellem den 11. november en særlig ‘Appreciation Award’ til missionærægteparret Mogens og Eline Uhrenholt, der indenfor halvandet år begge døde i byen i hhv. 1919 og 1920.

Hans Wendelboe Bøcher har holdt foredrag om Uhrenholts 80 gange i Danmark.

Vise et menneskeligt ansigt
Hvad kan nigerianerne bruge foredraget til?

– Det er ikke op til os herhjemme at bestemme, om de skal kende deres rødder for at kunne pejle sig ind på fremtiden. Den viden har de sandelig selv, og de havde endda udgivet en jubilæumsbog om Uhrenholts pionerarbejde, og hvad der efterfølgende skete i det, der nu er et stift med mange tusind kristne.

Hvad kunne du så bidrage med?

– Jeg ville vise det menneskelige ansigt på en pioner, der næsten har fået helgenstatus hos dem i dag. Jeg fortalte, hvad det var, der drev ham. Hvad det var, der fik denne hvide mand til først at drage til USA og senere til Nigeria, der er så meget anderledes end det, han var vant til. Og jeg fortalte, at det, der fik Uhrenholdt til at følge kaldet, var en tragedie.

Mistede kone og børn
Der gik et helt suk gennem forsamlingen, da Hans Wendelboe Bøcher fortalte, at Mogens Uhrenholt allerede i 1905 havde mistet først et barn, så en kone, og så året efter endnu et barn, denne gang til tuberkulosen.

– Det kunne de forstå, for de kender tuberkulose, og børnedødeligheden er fortsat større i Nigeria, end den er i Danmark, fortæller han.

Mogens Uhrenholt giftede sig med Eline, og sammen drog de under Første Verdenskrig til Nigeria som missionærer i 1916. Fra Numan rejste de til Shellem i 1918 for at påbegynde et nyt missionsarbejde.

Et stift med mange tusind kristne
De nåede dog kun at arbejde i Shellem et halvt år, da Mogens døde af black water fever, der er en ondartet malariasygdom. Hans kone Eline rejste hjem på orlov, men vendte kort tid efter tilbage for at videreføre arbejdet. Men kun få måneder senere døde også hun af samme sygdom.

Med den spæde start skulle man tro at de to missionærer ville gå i glemmebogen. Men nej:

– Stiftet i Shelleng betragter missionærernes pionerarbejde som frø, der blev stået, og som nu bærer brugt i hele stiftet, fortæller Hans Wendelbo.

Han fortæller, at Mogens Uhrenholts gravsted er renoveret og påsat et skilt, så alle kan læse om deres betydning. Eline Uhrenholt er begravet i Numan, den første missionsstation, oprettet af den navnkundige lægemissionær Niels Brønnum.

Mogens Uhrenholts første kirke i Shelleng er genopbygget og benyttes nu som bedehus. Også klinikken er genopbygget, og selv om inventaret mangler lige nu, står den og vidner om missionsarbejdets begyndelse for 100 år siden.

Arkiver fortæller om et imponerende liv og virke
Det var helt tilfældigt, at Hans Wendelboe Bøcher som folke- og efterskolelærer blev historiker ved at dykke ned i Uhrensholt historie. Hans efterskolekollega Torben Uhrenholdt opdagede ved et besøg i Nigeria i 2006, at han var i familie med Mogens Uhrenholt, der er fætter til Torbens bedstefar.

Det inspirerede Hans Wendelboe Bøcher til at grave dybere i historien, og gennem kontakter med tættere slægtninge til parret og research i arkiver i ind- og udland har han siden sammenstykket Eline og Mogens Marinus Uhrenholts imponerende liv – og ikke mindst deres missionsarbejde i Nigeria 1916-1920.

Ebola-nyheder fra BBC

Forrige

• 22. okt. - Education is the way forward
• 04. aug. - The Joy of Sharing
• 07. okt. - When people are fleeing, we must take responsibility
• 18. feb. - The chairman has the floor
• 18. feb. - We have a lot to be grateful for!

Følg os