Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Genbrugsbutik giver overskud til mennesker i nød

$
0
0

– Det økonomiske overskud er fint, men den sociale gevinst er også meget væsentlig, siger Henning Lysholm Christensen fra butikken.


Ord og oplevelser inspirerer og motiverer.

Det har Gudrun og Henning Lysholm Christensen fra d’IN Genbrug i Brejning ved Vejle erfaret. Det var nemlig på opfordring fra Israelsmissionens daværende generalsekretær Bodil Skjøtt, at Gudrun for 11 år siden gik i gang med at samle frivillige til at starte en genbrugsbutik i Brejning.

Gudrun og Henning Lysholm Christensen arbejder i dag som frivillige i butikken, Gudrun med ansvar for alt, hvad der handler om billeder og malerier, og Henning med ansvar for at hente varer til butikken.

Overskuddet på 1,1 million deles mellem Israelsmissionen og Mission Afrika.

Henning Lysholm Christensen

Millionoverskud
I dag er 45 frivillige engageret i butikken, som i år regner med at omsætte for – hold nu fast – 1,6 millioner kroner. Overskuddet på 1,1 million deles mellem Israelsmissionen og Mission Afrika, oplyser Henning Lysholm Christensen.

Butikken hedder d’IN Genbrug med fokus på, at genbrug er ”in”, og at genbrugsbutikken er ”din”.

– For tre-fire år siden toppede omsætningen med omkring 2 millioner kroner i omsætning, oplyser han.

Stort opland
Der er flere årsager til den gode omsætning:

– Vi har et ret stort opland. Butikken var den eneste genbrugsbutik i området mellem Vejle og Fredericia i de første syv år. I dag har Kirkens Korshær åbnet en butik i Børkop. Det har betydet en lille nedgang, men det er stadig et stort område, som kun har disse to genbrugsbutikker, fortæller Henning Lysholm Christensen.

Samarbejde med genbrugsplads
Og så glæder han sig over det gode samarbejde med Vejle Kommune om genbrugspladsen i Børkop.

– Vejle Kommune har lavet en forening, der styrer genbrugspladserne i området. Der står nogle containere på pladserne, og dem har foreningen ansvaret for bliver ryddet. Spejderforeninger og kirkelige foreninger kan byde ind og tilbyde at tømme containerne. Så sorterer vi tingene, og i øjeblikket henter vi omkring tre læs med vores varevogn hver uge.

Det økonomiske overskud er fint, men den sociale gevinst er også meget væsentlig.

Henning Lysholm Christensen

Frivillige får nye venner
Det er et stort arbejde at fylde varerne i butikken på den måde, men intet kan overskygge glæden ved arbejdsfællesskabet:

– Jeg plejer at sige, at det økonomiske overskud er fint, men den sociale gevinst er også meget væsentlig, forklarer Henning Lysholm Christensen.

– Medarbejdere, som ikke er kirkeligt engageret, kommer alligevel med i et fællesskab og får nye venner. De har fået noget at stå op til om morgenen. De har fået følelsen af at gå på arbejde og gøre en forskel. De gør noget meningsfuldt. Mange mødes også uden for butikstiden.

Medarbejderne har noget at stå op til om morgenen. De gør noget meningsfuldt.

Henning Lysholm Christensen

Foredrag oplyser om Afrika
Mission Afrika Genbrug i Brejning laver også aftenarrangementer i butikken. Ord og oplevelser inspirerer og motiverer. Derfor inviteres alle medarbejderne, og der annonceres i avisen, at alle interesserede er velkomne til foredrag. Butikken har blandt andet haft besøg af et ægtepar, der arbejder med gadebørn i Nigeria, Rikke Vestergaard fra Mission Afrika og Orla Møller fra kontoret i Aarhus.

– På den måde får vi informeret om, hvad pengene går til, smiler Henning Lysholm Christensen.

Hvad betyder det for dig og Gudrun, at pengene går til fattige i Afrika?

– Vi havde ikke engageret os i et genbrugsprojekt, hvis det ikke gik til et kirkeligt humanitært formål. Det er det afgørende.

Oplevelsesrejse motiverede
Gudrun og Henning Lysholm Christensen var begge med på Mission Afrikas oplevelsesrejse til Cypern, hvor de blandt andet besøgte den kristne satellit-tv-station SAT-7, som Mission Afrika støtter.

– Vi vidste godt, at det var en del af Mission Afrikas arbejde. Men nu har vi også set studierne og mødt medarbejderne. Det har givet nyt perspektiv og ekstra motivation, slutter Henning Lysholm Christesen.

Jo, ord og oplevelser inspirerer og motiverer.

Billede i top: Gudrun Lysholm Christensen fører ordet ved et arrangement i d’IN Genbrug i Brejning.



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 812