Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Nigeriakirke går i brechen for menneskerettighederne

$
0
0

Kristi Lutherske Kirke i Nigeria og andre grupper i Nigerias civilsamfund opfordrer FN-lande til at få Nigerias myndigheder til at stoppe nomadehyrders angreb på landsbybefolkningen.


En koalition af nigerianske civilsamfund opfordrer nu FN’s medlemslande til at sætte pres på den nigerianske regering for at stoppe bevæbnede fulani-hyrders angreb på småbønder i en vedvarende konflikt om jordbesiddelser.

Fulani-hyrder og indfødte bønder i Numan-distriktet har i årevis ligget i strid med hinanden. Den nigerianske regering anklages for ikke at beskytte bønderne i landets nordlige og centrale regioner. I de sidste to år er angrebene fra fulani-hyrderne eskaleret. Siden 2016 er over 500 mennesker blevet dræbt fra begge sider. I det seneste angreb i Lamurde-området i oktober døde 30 mennesker, rapporterer Det Lutherske Verdensforbund.

Delegation kalder på hjælp fra FN
Det Lutherske Verdensforbund står bag en delegation (se billedet) med medlemmer fra Adamawa United Forum (AUF) og Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN), som Mission Afrika støtter. Kirken er resultat af over 100 års missionsarbejde fra Mission Afrika, der tidligere hed SudanMissionen.

En delegation fra koalitionen af kirken og civilsamfundsgrupper deltog den 6. november i en periodisk vurdering af Nigerias situation i FN’s Menneskerettighedsråd i Genève. Delegationen ledes af kirkens biskop Dr. Peter Bartimawus, og består blandt andet af tidligere rådsmedlem i Det Lutherske Verdensforbund og AUF-koordinator Titi Malik, advokat Leonard Nzadon, historiker Dr Giscard Norris Stanley og medarbejder i Kristi Luthherske Kirke i Nigeria Felix Samari.

Delegationen anklager regeringen for tage fulani-hyrdernes parti og beskylder nu myndighederne for at tilbyde straffrihed til gerningsmændene. De opfordrer FN’s medlemslande til at lægge mere pres på regeringen og stille den til regnskab for de brud på menneskerettighederne, der foregår i landet.

’En af de mest alvorlige kriser i verden’
Ifølge delegationen modtager fulanerne støtte fra andre lande og er stærkt bevæbnede. De mangler vand til deres kvæg, fordi Sahara-ørkenen udvider sig. Derfor prøver de at stjæle land fra landmændene.

På grund af konflikten har landmændene ikke været i stand til at så og høste. Høsten vil derfor slå fejl, og Numan-regionen står nu over for en omfattende fødevarekrise, skriver Det Lutherske Verdensforbund på deres hjemmeside.

UNOCHA, FN’s kontor for koordinering af humanitære opgaver, har beskrevet krisen i det nordøstlige Nigeria som en af de alvorligste i verden. 7,7 millioner mennesker i de værst ramte stater har brug for humanitær bistand i år. Adamawa er en af de stater, der mangler hjælp.

Felix Samari fortæller til Det Lutherske Verdensforbund, at fem bispedømmer i den lutherske kirke er ramt.

Kirken hjælper både kristne og muslimer
Adamawa-staten har en befolkning på 4,3 millioner mennesker, hvoraf 123.000 bor i den etnisk mangfoldige Numan-provins, hvor mange af angrebene finder sted. Det er også her, LCCN har sit hovedkvarter. LCCN står for Den Lutherske Kirke i Nigeria.

Var det ikke for kirkens arbejde, ville de menneskelige tab være meget højere . Kirken er den største enkeltgruppe, der yder støtte til ofre for vold i området:

– Regeringen giver beskyttelse til fulanerne, men de oprindelige folk er helt afhængige af kirkens hjælp. Kirkelige organisationer yder den største støtte, siger den nigerianske menneskerettighedsforkæmper Leonard Nzadon fra delegationen.

Kirken yder hjælp til både muslimer og kristne:

– Selvom kirken har båret hovedparten af smerten i denne situation, har den rakt hånden ud i venskab til vores brødre. Vi skal være hyrder for vores brødre, pointerer Malik fra delegationen.


Støt Projekt: 3026: Kristi Lutherske Kirke i Nigeria nu!



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Følg os

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine