Sammenstød mellem etniske grupper dræber 55 i Nigeria. På søndag holdes en særlig forbønsgudstjeneste i Viborg Domkirke.
Flere dages voldelige sammenstød i det nordlige Nigeria har kostet 55 mennesker livet, skriver Ritzaus Bureau.
Sammenstødene har været mellem forskellige grupper i et lokalområde, oplyser Ahmad Abdur-Rahman, der er politichef i området, til nyhedsbureauet Reuters.
Nyhedsbureauet dpa bekræfter oplysningerne og siger, at der er tale om sammenstød mellem hausa-muslimer, der er migreret til området, og indfødte adara-folk, der hovedsageligt er kristne.
Det er desværre ikke første gang, sammenstød mellem etniske grupper har kostet menneskeliv. I sommer blev flere hundrede medlemmer af Kristi Lutherske Kirke i Nigeria dræbt, da nomadehyrder angreb landsbyer i Numan-området, hvor Mission Afrika har drevet missionsarbejde i over 100 år.
Medlemmer af Kristi Lutherske Kirke i Nigeria har taget sig af de mange fordrevne fra kampene.
De seneste dages dræbte er endnu en grund til at bede for Nigeria.
På søndag den 28. oktober arrangerer Viborg Stift en særlig forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne. Her vil deltagerne blandt andet bede for en løsning på situationen i Nigeria.
Læs mere om forbønsgudstjenesten her.
Forrige
- 23. okt. - Ekstra grund til at bede for Nigeria
- 09. okt. - Elisabeth sikrer Nigerias kirkehistorie for eftertiden
- 28. sep. - Gudstjeneste med forbøn for Nigeria
- 19. sep. - Mission Afrika opfordrer til bøn for Nigeria
- 17. sep. - Endnu et angreb på kirken i Nigeria
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |