Djouka bor i Djokeli i det sydvestlige Mali. I 2015 fik hun en mikrokredit og kunne købe tre geder. Mindre end tre år senere har hun betalt lånet tilbage, og nu giver en god flok geder hende overskud til at sende børnene i skole og sørge for sin familie.
Djouka blev valgt til formand for udviklingskomiteen i sin landsby, og var på besøg i hovedstaden Bamako for at lære om kompostering. Desværre var der ikke budget til, at hun kunne få opstartshjælp til sin landsby. Hun var imidlertid så begejstret for mulighederne i projektet, at hun på eget initiativ gik igang med at undervise i sin landsby. Projektet lykkes og kvinderne fik solgt deres kvalitetskompost på markedet med et godt overskud til følge.
Desværre er projektet i øjeblikket hæmmet af manglen på vand, men Djouka er et eksempel på den styrke og selvstændighed, vi ser vokse frem i landsbyerne nu.
Træning i at tænke udvikling
Kvinder i Mali har, som i mange afrikanske lande, deres hverdag fyldt op med anstrengende manuelle opgaver i hjemmet og i markerne. Der skal hentes vand, knokles med at forberede mad, passe mark, børn og husdyr. Derfor har de sjældent overskud til at tænke i udvikling, forbedring og fremtid. Nogle holder endda deres piger hjemme, da de har brug for arbejdskraft for at kunne klare de mange byrder.
De nye kurser i landbrug, kompostering og gedehold giver inspiration og virkelyst – og muligheden for mikrokredit giver overskud til at komme i gang. Succesraten er høj og kvindernes glæde og stolthed vokser i takt med, at de får tilbagebetalt deres lån og får skabt et grundlag for indtægter ved salg af geder.
Gode resultater giver et skub fremad
Venner af Mission Afrika og kirken i Mali har sammen med DMR-U støttet udviklingsprojektet, der har formet grundlaget for en succes, som kan mærkes i hele Dangassa kommune og omegn. Projektet, der i 2012 startede med undervisning i kompostering og gedehold, har været igennem en pilot-fase og fase 1, og nu er vi gået i gang med fase 2. De 530 kvinder, der allerede er blevet undervist bliver udvidet til cirka 920 kvinder i 30 landsbyer.
Der gøres en konkret indsats for at få piger meldt ind i skolesystemet, så flere kommer i gang med livsvigtig uddannelse.
Et af projektets formål er også at promovere kendskab til kvinders rettigheder, så de får mod til at være en stemme for forandring i deres land. Lad os sammen skubbe på for at kvinderne kan få hjælp til at styrke arbejdsfællesskabet, løse opstartsvanskeligheder og forbedre deres muligheder ved bl.a. at danne foreninger og få oprettet bankkonti.
Når kvinderne styrkes og organiseres kan de bedre give deres viden videre til hinanden og inddrage flere landsbyer i de gode aktiviteter, derfor vil vi opmuntre dig, til at give en gave til de dygtige landsbykvinder i Mali.
Støt Projekt 3035: Landbrugsudvikling i Mali og Cameroun nu!
Forrige
- 25. jun. - Mød en missionær fra Afrika til Afrika
- 28. feb. - Velkommen til Mission Afrikas nye partnerkoordinator
- 30. jun. - Så er EUROSHOP åbnet
- 13. feb. - Mission Afrika åbner børnetøjsbutik i Mali
- 21. dec. - Sådan vil jeg huske 2015
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |