Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Informationsreferat fra Mission Afrikas bestyrelsesmøde 15. april 2016

$
0
0

Det internationale arbejde var hovedpunktet på bestyrelsens møde den 15. april 2016. Både drøftelse af den fremtidige plan og orientering fra det aktuelle arbejde var på dagsordenen, og endvidere skulle der kigges på Mission Afrika Genbrug og følges op på økonomi.

Til stede ved mødet: Anne Mie Skak Johanson, Henning Bech-Larsen, Axel Schmidt, Poul Erik Knudsen, Per Enggaard Haahr, Vibeke Follmann, Anders Bjørnkjær-Nielsen, Jens Henrik Kristiansen, Villy Pedersen, Peter Fischer-Nielsen samt Torben Hesselbjerg (under punkter vedr. Mission Afrika genbrug og økonomi) og Maria Haahr (under punkter vedr. det internationale arbejde)

Generalsekretærens orientering

Der arbejdes løbende med at skabe gode arbejdsforhold for alle medarbejdere i MA. Politikker, procedurer og retningslinjer samles i MA´s medarbejderhåndbog. Her er der kommet en ny version, som er udleveret til medarbejderne i februar. Håndbogen er opdateret i forhold til omorganisering, og nye politikker er indarbejdet mht. sikkerhed, barsel og løn. Der er også gennemført en APV-undersøgelse blandt medarbejderne. Undersøgelsen viser udfordringer med arbejdspres. Dette tages op som tema ved de MUS-samtaler, ledelsen har med alle medarbejdere i juni, og på et medarbejdermøde i efteråret.

Der er fundet en barselsvikar for vores kommunikationsmedarbejder. Det er Philip Christoffersen. Philip Christoffersen er fra København og har tidligere arbejdet som freelance journalist på Kristeligt Dagblad. Philip Christoffersen tiltrådte stillingen den 15. april.

Der arbejdes til stadighed med implementering af Vision 2020. En skriftlig status præsenteres ved bestyrelsesmødet 19. maj 2016

Internationalt arbejde

På baggrund af drøftelser og beslutninger på bestyrelsesmødet 6. februar og med udgangspunkt i oplæg fra sekretariatet blev de fremtidige overordnede prioriteringer i Mission Afrikas internationale arbejde drøftet. Beslutningerne vil i første omgang bliver kommunikeret til vores partnere og de enkelte projekter. En samlet orientering vil blive givet i den skriftlige årsberetning og på årsmødet i september.

Bestyrelsen ser positivt på, at der kan ansættes en regional koordinator bosiddende i Vestafrika. Forslaget tages med i budgetforhandlingerne i efteråret 2016, hvor sekretariatet også kommer et udkast til stillingsopslag.

Maria Haahr og Peter Fischer-Nielsen orienterede efterfølgende om forskellige aktuelle udviklinger i Mission Afrikas partnerarbejde:

  • Thore Eklund har besøgt MFLM i februar. Udviklingsprojektet PADCI har nogle udfordringer, og det er nødvendigt med tættere opfølgning ved vores konsulent Etienne Dembele eller en anden konsulent. Muligheden for et engagement via MFLM i Senegal blev drøftet med Normisjon. Udviklingen i MFLM tages grundigere op på bestyrelsesmødet 19. maj.
  • Maria Haahr og Thore Eklund besøgte EFLC i marts. Seneste bevilling fra DMRU (250.000 kr.) til flygtninge fra Boko Haram i Nordcameroun er ved at blive fordelt. Der søges eksterne midler til opfølgningsaktiviteter for flygtninge. Frem for at ansøge DMRU om midler til PACOVIPE 2 prioriteres ansøgning til andre formål, evt. aktiviteter vedrørende kristen-muslimske relationer. Et mindre nyt pilotprojekt til afløsning af PACOVIPE med fokus på gedeavl søges gennemført ved midler fra privat donor. EFLC er åben for at modtage foreløbigt 2 volontører, seniorvolontører og studierejser fra efteråret 2016 og evt. også korttidsudsendte.
    EELRCA er ved at formulere tanker om fremtidige prioriteringer på sundhedsområdet. Der vil formentlig komme et ønske om at oprette en form for operationsstue ved sundhedscenteret i Bohong og i den forbindelse opkvalificering af sundhedspersonalet.
  • Der er desuden taget hul på en proces i forhold til at omdefinere skolearbejdet i EELRCA, i lyset af at der ikke er flere muslimer på fulanipigeskolen. Kirkens uddannelsesafdeling arbejder på udspil til styrkelse af skolearbejdet. Bestyrelsen bakker op om, at sekretariatet arbejder videre med mulighederne for at støtte kirkens skolearbejde. Når der foreligger et konkret konceptpapir, præsenteres det i bestyrelsen til endelig drøftelse og godkendelse.
  • Peter Fischer-Nielsen, Jakob Stensig Henneberg, Anne Mie Skak Johanson, Henning Bech-Larsen og Axel Schmidt deltog i SAT-7 Network på Cypern i april. Netværkssamling blev omtalt flere steder i MA’s kommunikation. SAT-7 er åben over for udsendelse af volontører til Cypern. Minimum 6 mdrs. ophold. Helst med en specifik faglig baggrund.
  • Thore Eklund var i Senegal i begyndelsen af april og havde samtaler om JCMWA.
  • Maria Haahr, Peter Fischer-Nielsen og Anders Bjørnkjær-Nielsen tager på besøg hos ADB i maj. Spørgsmålet om Mette og Alex’ fremtidige rolle i arbejdet vil blive drøftet. Bestyrelsen bakker op om, at det søges at fastholde Mette og Alex gennem kortere udsendelser efter hjemkomsten til Danmark. Konkret udspil præsenteres senere for bestyrelse. Konkrete muligheder for korttidsudsendte, volontører og grupperejser vil endvidere blive drøftet.
  • Bestyrelsen godkendte, at der lejes et hus i Bo, Sierra Leone til brug for volontører og danske besøgende.
  • PROCMURA har anmodet om ekstraordinær støtte til overgangsperiode for ny General Advisor. FU har besluttet, at MA yder en støtte på 3.000 $. Bestyrelsen bakker op om FU’s beslutning.
  • SAT-7 har foreslået sine partnere at give en særlig 20 års jubilæumsgave. FU har besluttet, at MA giver en ekstraordinær gave på 3.000 $. Bestyrelsen bakker op om FU’s beslutning.
  • Peter Fischer-Nielsen og Peer Enggaard Haahr havde 8. marts møde med Karlslunde Strandkirke omkring Arrow i Nigeria. Et projektudspil præsenteres formentlig ved næste bestyrelsesmøde.

Mission Afrika genbrug

Torben HE orienterede om udviklingen i Mission Afrikas genbrugsarbejde. Der arbejdes på åbning af genbrugsbutik i Grenå. Der arbejdes endvidere på forskellige nye tiltag i genbrugsarbejdet, der senere på året vil blive drøftet i genbrugsudvalget og præsenteret for bestyrelsen.

Mission Afrikas øvrige netværk

  • Første møde i Mission Afrikas Islamudvalg blev afholdt den 29. februar i en positiv ånd. Ved næste møde arbejdes der med mere konkrete muligheder/scenarier.
  • Peter Fischer-Nielsen deltog i Folkekirkens Missions arbejdsgruppemøde den 4. marts. Der vil i den kommende tid blive spurgt ind til medlemmernes ønsker til Folkekirkens Mission. PFN har meddelt, at han gerne vil genopstille til en ny periode ved valget i april.
  • Peter Fischer-Nielsen deltog i årsmøde i FKOF 16. marts. FKOF vil i den kommende tid særligt have fokus på at analysere brugen af folkekirkens indsamlingsliste.
  • Peter Fischer-Nielsen var initiativtager til et møde mellem danske SAT-7 partnere 31. marts. Der arbejdes på en mulig fælles kampagne omkring udbredelse af kendskabet til SAT-7 blandt indvandrere i Danmark. Nyt møde holdes i efteråret.
  • Axel Schmidt har sendt et høringssvar til ISOBRO i forhold til opdatering af de indsamlingsetiske retningslinjer og indførelse af et modelregnskab til udregning af administrationsprocent.
  • Bestyrelsen drøftede Mission Afrikas holdninger til forskellige spørgsmål, der skal behandles på DMR’s og DMRU’s generalforsamlinger den 26. april. Peter Fischer Nielsen, Anne Mie Skak Johanson, Maria Haahr, Per Enggaard Haahr og Poul Erik Knudsen deltager i DMR og DMRU mødet den 26. april. Poul Erik Knudsen deltager kun i DMR mødet. Per Enggaard Haahr opstilles af Mission Afrika til DMRU’s bestyrelse.

Økonomi

Torben Hesselbjerg orienterede om det foreløbige resultat for 2015 og status for 2016.
Bestyrelsen afskriver 200.000 kr. til kirkelån i EELRCA, såfremt det endelige resultat i 2015 er positiv. Der forventes et overskud på ca. 200.000 kr. i 2015, og indtil videre er prognosen for 2016 et overskud på 1,6 millioner kr. Den treårige økonomiplan følges. Likviditetssituationen er i en positiv udvikling. Grundet en række større overførsler forventes kassekreditten dog at blive benyttet i de kommende måneder.

Anne Mie Skak Johanson (bestyrelsesformand)



Ebola-nyheder fra BBC



Forrige


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 812

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine