Mette og Claus Swartz Andersen fortæller om SAT-7’s arbejde med at sende kristent og oplysende tv til millioner af konfliktramte mennesker i Mellemøsten og Nordafrika. Mød dem rundt omkring i Danmark fra 15. – 27. maj.
Kristne udsendelser til 25 millioner mennesker i Mellemøsten og Nordafrika hver uge. Fem kanaler sender på tyrkisk, arabisk og farsi. Og en ny kanal sender skole-tv til millioner af børn, der ikke kan komme i skole på grund af krig og konflikt.
Alt det og meget mere vil Mette og Claus Swartz Andersen fortælle om rundt omkring i Danmark i perioden fra 15. til 27. maj – se listen forneden.
De arbejder begge for den kristne satellit-tv-station SAT-7, Mette med kommunikation og Claus med fundraising. Mette og Claus er udsendt af den danske organisation Mission Afrika.
– SAT-7 er kirke for millioner af kristne; også for dem, der ikke har mulighed for at gå i kirke på almindelig vis, fortæller Mette Swartz Andersen.
Stationen styrker den kristne kirke i regionen, giver kristne identitet og afmonterer fordomme og misforståelser fra udenforstående.
– Fattigdom, krig, etnisk splittelse, analfabetisme og politisk og religiøs undertrykkelse er en daglig realitet for millioner. Folk er desperate for håb, lyder det fra SAT-7.
– Gennem satellit-tv går vi udenom myndigheders stramme censur, overvinder analfabetisme og formidler et budskab om håb og kærlighed direkte til millioner af mennesker.
Stationens programmer fremmer fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer og debatterer alt fra ligestilling til løsninger på helt lavpraktiske familieproblemer.
Som noget nyt har SAT-7 søsat kanalen SAT-7 ACADEMY, der formidler undervisning i arabisk, engelsk matematik og andre skolefag til millioner af børn i flygtningelejre og konfliktområder. Indsatsen er afgørende for at der ikke skal tabes en hel generation på gulvet. Blot i Syrien er der nu tre millioner børn under seks år som ikke kender til andet end krig og konflikt.
Her kan du møde Mette og Claus Swartz Andersen:
- 15. maj kl. 19.30: Missionshuset Eben Ezer, Brammersgade 4, 8000 Aarhus C
- 16. maj kl. 19.30: Videbæk Missionshus, Nygade 10, 6920 Videbæk
- 17. maj kl. 19.30: Durup Missionshus, Hovedgaden 43, 7870 Roslev
- 20. maj kl. 10.30: Kronjyllands Frimenighed, Grenåvej 34, 8960 Randers SØ
- 22. maj kl. 19.30: Kirkely, Bjergkvarteret 2, Snejbjerg, 7400 Herning
- 24. maj kl. 19.30: Skjern Missionshus, Finderupsvej 25, 6900 Skjern
- 27. maj kl. 09.00: Korning Kirke, Klaks Møllevej 3, 8700 Horsens
- 27. maj kl. 10.30: Løsning Kirke, Vestergade 42C, 8723 Løsning
Støt Projekt 0004: SAT-7 nu!
Forrige
- 02. maj. - TV i Mellemøsten: ’Børn skal vide, at de er værdsat!’
- 26. apr. - ’Det er cool, når de unge er med i Mission Afrika’
- 25. apr. - Dansk tøj bidrager til et bedre liv for Malis fattige
- 25. apr. - TReK kom godt fra start
- 25. apr. - SAT-7-konference gjorde stort indtryk på Mission Afrika-medarbejdere
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |