Er du god til at engagere frivillige, brænder du for genbrug, og vil du være med til at gøre en forskel for nogle af verdens allerfattigste mennesker? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent! Vi ønsker at ansætte en ny konsulent hurtigst muligt.
Som udviklingskonsulent i Mission Afrika Genbrug vil du få ansvar for kontakten til vores 21 butikker på Sjælland, Bornholm og Lolland-Falster. Her vil du komme til at hjælpe vores mange frivillige butiksmedarbejdere med alt lige fra rekruttering, indretning, kommunikation og ledelse til prissætning, kontraktforhandling og butiksudvikling. Du vil blive frontfigur, når det handler om at styrke Mission Afrika Genbrugs konkurrencemæssige position i Østdanmark. Opgaverne udfører du i tæt samarbejde med gode kollegaer i Mission Afrika og alle de mange frivillige ildsjæle.
Du vil arbejde hjemmefra, når du ikke er på besøg i butikkerne. Ind imellem vil du deltage i møder på vores kontor i Aarhus. Du skal regne med som led i dit opstartsforløb at tilbringe 1-2 arbejdsuger i Aarhus.
Vi lægger vægt på, at:
- Du er god til at rekruttere, arbejde sammen med og motivere frivillige.
- Du er dygtig til at kommunikere (mundtligt, skriftligt, Facebook m.m.).
- Du er proaktiv, opsøgende og igangsættende af natur.
- Du er en dygtig netværker og bygger bro i lokalmiljøet til frivillige og partnere.
- Du er en habil bruger af Office-pakken.
- Du har god sans for at drive og udvikle en forretning og har blik for nye indtægtskilder.
- Du kan arbejde positivt med på Mission Afrikas tros- og værdigrundlag.
- Du har kørekort og kan køre varevogn (kræver ikke særligt kørekort).
- Du er bosiddende på Sjælland.
Vi tilbyder:
- En fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer inden for Mission Afrikas lønregulativ.
- Arbejdsgiverbetalt pension på 10 % af den månedlige løn samt sundhedsforsikring.
- Spændende og meningsfulde opgaver.
- Gode kollegaer, der brænder for sagen.
Ansøgning:
Send din ansøgning og et CV til ma@missionafrika.dk senest den 27. april 2018. Vi forventer at afholde samtaler i Aarhus den 9. maj 2017.
Hvis du har opklarende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til leder af Mission Afrika Genbrug Bente Mikkelsen Pahus på tlf. 8672 5050 / 61270826.
Der vil i forbindelse med en evt. ansættelsessamtale blive anvendt forskellige tests.
Klik for at downloade stillingsbeskrivelsenMission Afrika Genbrug er en del af Mission Afrika – en mere end 100 år gammel folkekirkelig missionsorganisation, der samarbejder med partnere primært i Afrika om projekter inden for bl.a. forkyndelse, skole og uddannelse, sundhed og nødhjælp.
Mission Afrika Genbrug består lige nu af 71 butikker, 2.000 frivillige og et genbrugsteam på 5 medarbejdere.
Forrige
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/MissionAfrika |
http://facebook.com/missionafrika |