Er kredsen sluttet?

Den første “Sudankreds” blev oprettet i 1913 og den seneste i 1968. Men hvordan står det egentlig til med kredsarbejdet i Mission Afrika i dag?

Artiklen er første gang udgivet i Nyt til Baglandet nr. 1, 2016

Det finurlige spørgsmål i overskriften er med vilje dobbelttydigt. En sluttet kreds kan være stoppet og holdt op med at fungere, men den kan jo også stadig være ‘en sluttet kreds’, der er liv og aktiviteter i.

Efter fire år i bestyrelsen meldte jeg mig som kontraktansat frivillig i Mission Afrika. Jeg ville især gerne give vores missionskredse et service-eftersyn, så vi kunne få et overblik over antallet af eksisterende kredse og deres behov. Aftalen blev, at jeg skulle ringe rundt til alle de kredse, som Mission Afrika havde i sin database, og udarbejde en rapport med pointer fra samtalerne.

Rapporten er ikke helt færdig endnu, men jeg er færdig med min ringerunde og vil meget gerne fortælle jer i baglandet om mine oplevelser i samtalerne med ”Mission Afrikas rødder”.

Sådan ligger landet
På papiret havde vi 99 kredse, hvoraf to var på Færøerne, og tre var genbrugsbutikker, tilmeldt som kredse. Altså skulle jeg i gang med at ringe rundt til i alt 94 kredse. Indrømmet: Det har været et stort arbejde, men det har samtidig været nogle meget spændende og berigende samtaler!

Opmuntrende nyheder fra ringerunden

• Der eksisterer i dag 61 kredse i Danmark og 1 på Færøerne
• Der er mennesker, der har ledet en kreds i næsten 50 år.
• Der findes tre kredse, som har virket i samme sogn i 100 år.
• Nogle kredse må arrangere kørsel, for at alle kan være med.
• Nogle mennesker er alene tilbage i kredsen. ”De andre ligger på kirkegården,” sagde én og tilføjede: ”Men I må ikke lukke kredsen, for jeg samler stadig et pænt beløb ind til årsmødegaven”.

En del har fortalt, at deres kreds hænger i en tynd tråd, men det gælder bestemt ikke dem alle. To kredsformænd har jeg ikke kunnet få kontakt til, og jeg kunne konstatere, at 31 kredse er ’sluttet’, altså nedlagt. 18 kredse består af én trofast person, som enten samler årsmødegaven ind eller er Mission Afrikas ‘ansigt’ i sognet eller i regionen. Endelig er der så 43 levende kredse – fra København til Esbjerg, og fra Tønder til Vrå – der stadig holder regulære ”Sudanmøder” i hjemmene. De fleste mødes månedligt og i hvert fald en gang i kvartalet. At 43 kredse stadig lever fylder mig med beundring. Deres kærlighed og trofasthed til mission har gjort et dybt indtryk på mig, og jeg vil gerne bidrage til, at vi fremover hjælper dem på bedste vis.

Da jeg påtog mig opgaven med at ringe rundt til kredsene, var jeg lidt overvældet og meget spændt på, hvad jeg nu ville finde ud af. Jeg vidste godt, at vi ikke skulle regne med, at unge mennesker vil engagere sig i de traditionelle kredse. Men jeg var også meget bevidst om, at det er et stort tab for vores mission, hver gang vi mister trofaste medlemmer og forbedere. Mange beklagede da også, at de ikke evnede at gøre de unge interesseret i at være med. Som én sagde: ”Vi er så heldige at have fået to unge med i kredsen – to unge på 68”. Så denne undersøgelse må for bestyrelsen være en bekræftelse på, at det er rigtigt med de nye visioner om at gøre Mission Afrika mere netværksbaseret. Mission Afrika skal værne om det gamle bagland, som i trofasthed har fulgt arbejdet, og hvis foldede hænder vi får svært ved at erstatte. Men Mission Afrika skal også skabe nye tiltag for yngre generationer, så et nyt bagland kan vokse ud af Mission Afrika.

Hvad gør vi nu?
På de gamle kartotekskort er den sidste kreds indskrevet i 1968 som kreds nr. 626. Om det så angiver det største antal kredse, der har været, ved jeg ikke, men i min logik stemmer det godt overens med, at antallet af udsendte missionærer toppede i netop det år. Nye kredse er altid blevet dannet omkring udsendelsen af nye missionærer, så venner og bekendte kunne mødes for at læse missionærbrevene og støtte arbejdet. Ergo er det en udfordring til missionen, at så få missionærer er udsendt fra Danmark – og endnu en påmindelse om vigtigheden af, at der tænkes i nye netværksbaserede muligheder. Samtidig skal vi også huske at dele viden og inspiration med de aktive kredse på bedste vis.

Blå bog: Lilly Krarup

• 71 år
• Frivillig i Mission Afrika og forhenværende bestyrelsesmedlem 2011-2015
• Uddannelser: lærer, autoriseret tegnsprogstolk og magister i døvepædagogik
• Udsendt til Nigeria 1970-1975
• Bosiddende i Snejbjerg med sin mand, Niels Thure Krarup

Før jeg startede min ringe-runde, besøgte jeg en kreds i Aarhus – både for at få en fornemmelse af samværet i en kreds og for at finde de spørgsmål, der var relevante i en telefonsnak med de andre. Det besøg gav både inspiration til mig og til dem, tror jeg. Og da min ringe-runde var sluttet, besøgte jeg en kreds på Fyn. De syntes – meget beskedent – at det var alt for langt for mig at køre, men jeg insisterede og var virkelig glad for at være med, og de var glade for at høre nyt fra mine besøg i Nigeria i stedet for at læse om besøgene i bladet eller på hjemmesiden. Vi har ikke længere landsdelssekretærer i Mission Afrika, der kan tage personligt ud til kredsmøder. Derfor vil jeg foreslå bestyrelsen, at en gruppe af frivillige og ‘ambassadører’ fremover må sættes i gang med at dele deres viden på bedste vis til inspiration i kredsene.

Skulle du have lyst til at læse den mere fyldige rapport om denne undersøgelse, så kan du sende en mail til mig på lilly@missionafrika.dk.

Ebola-nyheder fra BBC

Find flere