Interview: Er der en fremtid uden Boko Haram?

Niels Kastfelt er lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet. Mission Afrika har bedt ham om at forklare, hvordan en lille gruppe som Boko Haram pludselig kan blive kåret til verdens mest dødelige gruppe i 2015.

Boko Haram blev grundlagt i 2002. Hvilke tendenser i Nordnigeria i 1990’erne gav grobund for en organisation som Boko Haram?

Den socioøkonomiske udvikling. Arbejdsløsheden blandt unge voksede voldsomt, hvilket betød, at fremtidsudsigterne til et normalt liv med uddannelse, familie og arbejde stille og roligt blev undermineret i området. Nordnigeria blev simpelthen underudviklet i forhold til Sydnigeria.

Den religiøse udvikling. Spændingerne mellem kristne og muslimer voksede, og religion kom oftere og oftere på den offentlige dagsorden som et konfliktpunkt. Næsten alle konflikter fik en religiøs dimension. Hvis en flok bønder og nomader eksempelvis stødte sammen, fordi nomadernes kvæg trængte ind på bøndernes marker og åd kornet, så blev sammenstødet lynhurtigt vendt til en konflikt mellem muslimer og kristne, fordi bønderne oftest var kristne, mens nomaderne var muslimer.

Samtidig begyndte nye former for radikal islam at få vind i sejlene. Saudi-Arabien havde investeret en masse penge i stipendier som en del af deres aktive missionspolitik, og i netop 1990’erne vendte en række yngre islamiske studerende hjem til Nordnigeria. Disse unge mennesker var meget inspireret af den gren af islam, man praktiserer i Saudi-Arabien, wahabismen, og begyndte at præge det teologiske miljø blandt muslimerne i Nordnigeria. Boko Harams grundlægger, Muhammad Yusuf, voksede ud af netop det miljø.

Hvad er status på Boko Harams fremfærd?

Nigerias præsident, Muhammadu Buhari, har i modsætning til sin forgænger, Goodluck Jonathan, gjort en stor indsats for at bekæmpe Boko Haram. Han har forhandlet med Cameroun, Tchad, Niger og Benin for at forstærke indsatsen, og han har anmodet både USA, EU og Den Afrikanske Union om militær og økonomisk hjælp. Derudover har han flyttet militærkommandoen fra Abuja til Maiduguri i Nordøstnigeria, så den er placeret helt tæt på kampene. Alle disse tiltag har virket og tvunget Boko Haram til at skifte taktik. Ved årsskiftet 2014/2015 kontrollerede Boko Haram et område på størrelse med Belgien. I dag kontrollerer gruppen ikke længere egentlige landområder, men har nogle baser inde i grænseområderne mellem Nigeria og Cameroun, i Sambisaskovene. Til gengæld er man begyndt at bruge flere selvmordsbomber, og gruppen blev i slutningen af 2015 placeret som nummer ét på ranglisten over verdens mest dødelige terrororganisationer.

Muhammadu Buhari er jo selv muslim. Hvordan bliver han opfattet af forskellige grupperinger i Nigeria?

I mange år har Buhari haft ry for selv at være islamist. Kristne i Nordnigeria har været meget skeptiske over for ham, og det er også grunden til, at han ikke har vundet de tidligere valg, han har stillet op til. Jeg har tidligere talt med kristne fra den lutherske kirke i Numan og Yola, og der anså man Buhari som en fjende, der havde en stærk islamiseringsdagsorden. For 10-15 år siden gik han da også meget stærkt ind for, at man indførte sharialove, og at islam skulle have en mere fremtrædende plads i staten. Da Boko Haram kom på banen, mente han heller ikke, at gruppen var så stor en gene, som regeringen mente. Det skal selvfølgelig også ses i lyset af, at mange kristne militsgrupper nede i de olieproducerende områder på samme tid blev forgyldt med alle mulige amnestiaftaler af regeringen.

Lige så stille ændrede Buhari imidlertid mening omkring Boko Haram. Det store vendepunkt skete forrige sommer, hvor han meldte offentligt ud, at Boko Harams ideologi intet havde med ordentlig islam at gøre. Snart derefter blev han udsat for et bombeattentat fra Boko Haram. Siden dengang har han været benhård i sin fordømmelse af organisationen.

Pointen med Buhari er, at han som muslim på den ene side forstår ønsket om at leve i overensstemmelse med koranen – men samtidig er klar over, at dette ønske ikke kan påtvinges et helt land, hvor halvdelen er kristne, og halvdelen er muslimer. Han har givetvis også en vis forståelse for, hvad der kan få unge mænd i Nordnigeria til at drive i armene på Boko Haram. I hvert fald forstår han det meget bedre end de kristne politikere fra Sydnigeria. På den anden side forstår han også, at Boko Harams metoder er fuldstændig uacceptable og skal bekæmpes med alle midler – og jeg tror, at denne nuancerede forståelse giver ham en stor fordel i kampen mod Boko Haram.

Hvad er relationen mellem Islamisk Stat og Boko Haram?

Boko Haram har tidligere udtalt, at man har erklæret troskab over for Islamisk Stat, og Islamisk Stat har budt Boko Haram velkommen i folden som en del af den internationale jihad-bevægelse. Men jeg tror ærlig talt ikke, at det har gjort en forskel for Boko Harams virke. På et tidspunkt sagde man, at Boko Haram skulle have fået hjælp fra Islamisk Stat på kommunikationsområdet. Organisationens videoer blev eksempelvis lidt mere tjekkede, end de havde været tidligere. Men om man får økonomisk støtte eller våbenstøtte, kan ingen sige noget om. Mit gæt er, at deres troskabseder over for hinanden har været rene propagandatræk, da Boko Haram er gået tilbage militært, siden man erklærede troskab over for Islamisk Stat. Set med Boko Harams øjne er det jo også et spørgsmål om at få credit i den internationale jihadverden. Hvis man bliver anerkendt som en del af Islamisk Stat, så kan det jo styrke ens position i forhold til de andre bevægelser i Vestafrika.

Kommunikativt er Islamisk Stat åben som en ladeport i forhold til Boko Haram. Derfor er det meget vanskeligt at finde ud af, hvad der foregår internt i Boko Haram; hvordan organisationens lederskab fungerer, hvordan den er finansieret, og hvordan hele kommandogangen er. Samtidig har man blandet sig godt og grundigt med civilbefolkningen. Denne strategi har gjort det meget vanskeligt for modstanderne at finde ud af, hvor de skulle angribe Boko Haram.

Hvordan rekrutterer Boko Haram? Og hvorfor så mange kvinder?

Traditionelt har Boko Haram-folkene jo rekrutteret fra koranskolerne i eksempelvis Maiduguri. Det bygger på en gammel tradition i Nordnigeria, der siger, at koranskoleelever skal følge deres lærer og tigge for ham. Efterhånden begyndte Boko Haram også at kunne appellere til alle de her unge mennesker uden fremtidshåb, fordi man simpelthen repræsenterede en mulighed for at få en levevej. Gennem Boko Haram kan man få selvrespekt og tjene penge til at stifte familie – og Boko Haram kunne endda tilbyde en hustru blandt de mange unge kvinder, der er blevet kidnappet. Derudover har Boko Haram tiltrukket alle mulige muslimske mænd, der er gået ind i bevægelsen af religiøse årsager, men også småkriminelle, der pludselig øjnede en mulighed for at tjene penge. Sidst – men ikke mindst – er både mænd og kvinder jo blevet tvangsrekrutterede. Boko Haram har simpelthen skudt deres familier, kidnappet dem og indsat dem som soldater.

Og så er der alle kvinderne. Vi kender historierne om de mange kvinder, der er blevet kidnappet. Kvinder, der er undsluppet fra bevægelsen, har bekræftet, at kidnappede kvinder bliver brugt til selvmordsbomber. Øjenvidner har set, hvordan helt unge kvinder i sidste øjeblik har forsøgt at løbe væk, fordi det er gået op for dem, hvad der har været ved at ske. Alt tyder på, at de ikke vidste, at det var selvmordsbomber, de havde fået sat fast på sig. Derudover er der kommet en ny gruppe af unge islamiske kvinder, der er inspireret af jihadbevægelsen, og som tilsyneladende melder sig selv frivilligt – også som selvmordsbombere.

Er der en fremtid uden Boko Haram?

Både ja og nej. Jeg kan sagtens forestille mig, at Boko Haram bliver nedkæmpet, men jeg tror samtidig, at man kan blive ved med at lave bombeaktioner i lang tid endnu. Selvom Boko Haram skulle forsvinde, tror jeg imidlertid ikke, at der er en fremtid uden organisationer i stil med Boko Haram, da der jo er en lang tradition for bevægelser af lige præcis den art i Nordnigeria.

Vil du vide mere? På side 4 og 5 i det nyeste Mission Afrika Blad kan du også læse om Boko Harams fremfærd i Cameroun. Får du ikke bladet i din postkasse, kan du læse det her:

http://issuu.com/missionafrika/docs/mission_afrika_1-2016_web?e=3376058/33899561

Ebola-nyheder fra BBC

Relateret

• 21. dec. 2015 - Flygtninge fra Boko Haram har modtaget hjælp
• 20. nov. 2015 - Boko Haram – på vej mod et kalifat i Nigeria?
• 18. nov. 2015 - 30 dræbt af bombe i Jimeta, Nigeria
• 12. nov. 2015 - Mission Afrika Bladet nr. 4, 2015
• 30. okt. 2015 - Tusindvis på flugt mangler mad

Find flere