TEMADAG: Vi skal bygge en bro til muslimerne

Vi kan ikke forvente, at muslimer bare integrerer sig, hvis vi som kristne ikke først gør en indsats for at møde dem, der hvor de er. Sådan lød en af konklusionerne, da Mission Afrika for nyligt holdt temadag om mødet mellem kristne og muslimer.

Hvordan bør vi som kristne forholde os til islam, både på et åndeligt plan og i det personlige møde med en muslim?

Det spørgsmål var omdrejningspunktet for årets Mission Afrika Dag i Vor Frelses Kirke i Vejle, som tiltrak godt og vel 100 mennesker fra hele landet. Her blev der gennem andagt, sang, oplæg og paneldebat diskuteret og sat fokus på nogle af de udfordringer og problemstillinger, som altid vil være der i mødet mellem religionerne.

Dagens mest eksotiske gæst var George Makeen, der er leder af SAT-7’s arabiske programmer. Til daglig sidder han på kontoret i Nicosia på Cypern, men han lagde vejen forbi Danmark for at fortælle om de refleksioner, han har gjort sig om religionsmødet i Mellemøsten. Han holdt et oplæg om formiddagen, hvor han blandt andet beskrev situationen i Mellemøsten lige nu.

Mange muslimer har de senere år oplevet et meningstab i forbindelse med de mange krige, som har præget Mellemøsten, forklarede George Makeen. Man har været skuffet over de muslimske landes manglende vilje til at modtage flygtninge fra borgerkrigen i Syrien og Irak, og en del muslimer er blevet overrasket over, at det var i det hovedsageligt kristne Europa, hos ”fjenden”, der var mulighed for at søge asyl.

SAT-7 har i mange år forsøgt at tale ind i det tomrum, som mange af Mellemøstens muslimer er efterladt med. Historisk har kristendommen dog haft svært ved at præsentere sig selv passende og forståeligt, forklarede George Makeen. Mange muslimer har fordomme om kristne, fordi de aldrig har mødt nogen. Og det er ikke hjulpet på vej af, at skiftende mellemøstlige diktatorer har brugt splittelse af befolkningsgrupper som en måde at opretholde magten.

På SAT-7 stræber man derfor hele tiden på at tale et sprog, som er uden floskler, og som ikke bliver indforstået. På den måde prøver man at præsentere kristendommens budskab om frelse og nåde for alle, både muslimer og kristne på tværs af de barrikader, som findes i Mellemøsten. Efter oplægget var der tid til spørgsmål, hvor det blandt andet blev snakket om, hvordan vi som danske kristne skal forholde os til kristenforfølgelse i muslimsk-dominerede lande.

Men hvad kan vi så bruge disse refleksioner til i Danmark?

Vi må i hvert fald forstå, at der også skal være plads til uenighed blandt danske kristne, sagde George Makeen. Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan man får herboende muslimer i samtale, så de på én gang føler sig både respekteret og udfordret på deres tro. Den slags skal der derfor være plads til at diskutere i kirken. Men vi skal altid huske, at Guds kærlighed, som vi kristne ønsker at udstråle, er større end nogen uenighed. Og så skal vi være klar til at møde den enkelte muslim med den kærlighed, som Gud har vist os.

Sig det med blomster

Deltagerne Else Bech-Larsen og Ruth Thomsen mener begge, det er udfordrende at leve op til. De har haft en oplevelse af, at muslimer i Danmark kan have svært ved at åbne sig op for dansk kultur og begynde at integrere sig. Men hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget, så må bjerget komme til Muhammed.

”Vi bliver nødt til at gøre noget, for vi kan ikke bare blive ved med at sidde og lave ingenting og forvente at muslimerne kommer til os. Jeg tror meget, det handler om, at vi går hen og får dem til at opleve, at de er mennesker ligesom os. At vi får en rigtig relation til hinanden. Det er min erfaring, at hvis man har gjort noget godt for en muslim, så vil de gøre alt for en efterfølgende. Men først skal man skabe en relation,” sagde Else Bech-Larsen.

Hun har selv god erfaring med, at bruge kristne helligdage som springbræt til at skabe kontakt. For eksempel, foreslog hun, kan man finde en muslimsk nabo og give dem en påskelilje og få sig en snak om, hvad påske er for noget.

”Jeg tror netop, at hvis vi i Danmark vil, at der skal være plads til alle, og at det ikke skal være islamistiske terrorister, der får lov til at tegne billedet af muslimerne, så er vi nødt til, os danskere, at hjælpe muslimerne til at blive integreret. For hjælper vi dem ikke, hvordan skal de så ellers lære vores kultur at kende, hvis ikke vi inviterer dem indenfor og viser dem, at sådan gør vi, når det er påske,” sagde Else Bech-Larsen.

Tid til snak og diskussion

Hen over frokosten var der mulighed for at snakke og komme hinanden ved. Ved indgangen var der opstillet en plakat, som viste nogle af de udsendte, der har været i Afrika gennem tiden. En flok missions-entusiaster fik hurtigt samlet sig omkring den og ledt an af tidligere nigeriamissionær Elisabeth Holtegaard prøvede de at sætte navn på nogle af missionærerne fra 1970-erne.

Herefter begyndte anden halvdel af dagen, som bød på en paneldebat om, hvordan kirken mest konstruktivt kan møde islam og muslimer. Her deltog Annette Bennedsgaard, provst i Horsens og formand for Folkekirke og Religionsmøde, Morten Kvist, præst for Herning og Gjellerup Valgmenigheder og debattør og bidragyder til Islamkritisk Netværk, samt Krista Bellows, landsleder for tværkulturelt arbejde i Indre Mission og formand for Isralesmissionen.

Som startskud til debatten fik de tre debattører hver 10 minutter at fremlægge deres syn på islam-problematikken. Selvom de tre langt hen ad vejen var rimelig enige om, hvordan vi som kristne bør møde muslimer med respekt, var der alligevel nuancer i deres budskab.

Annette Bennedsgaard var den første der gik på og forklarede, at vi kan snakke nok så meget om dialog, mission og konfrontation, men at det meget tit bliver skrivebordspolitik. Mødet med islam foregår ude i samfundet mellem mennesker, og som kristne bør vi gå ind i det møde kompromisløst og bevidste om, hvad vi selv tror på.

Morten Kvist fortalte sin egen historie om, hvordan han som højskolemand altid har holdt fast i, at vi danskere lever af den frie debat. Han sagde, at en begivenhed som Muhammedkrisen var en nødvendighed for at få danskernes øjne op for, at islam faktisk udgør en trussel mod vores evne til at debattere. Og at der foregår en åndskamp om, hvilken religion, der får lov til at udstikke retningen i vores samfund.

Krista Bellows holdt sig på et mellemmenneskeligt plan og fortalte om sine og kollegers erfaringer i Internationalt Kristent Center. Her møder hun mange mennesker, særligt fra Iran og Afghanistan. Guds ånd arbejder blandt muslimer, sagde hun, men vi skal heller ikke være blinde for, at islam har et ”territorialt gen” i sig, og at vi derfor skal finde ud af, hvordan vi lever bedst lever i fredelig sameksistens med hinanden.

Efterfølgende var der debat, hvor panelisterne diskuterede tre aspekter af religionsmødet: Hvad har islam positivt at tilbyde det danske samfund? Hvad kan vi lære af vores muslimske medborgere? Og hvordan undgår vi, at islamistiske terrorister får lov til at tegne billedet af hele islam?

Til sidst på eftermiddagen var der andagt ved bestyrelsesformand Anne Mie Skak Johanson.Hun bandt dagens diskussioner sammen med et billede: At selvom nogle af os lyder af højdeskræk, så er vi nødt til at bygge en bro, som vi kan møde muslimer på. Det skal vi gøre i stedet for at bygge mure.

Ebola-nyheder fra BBC

Relateret

• 20. nov. 2015 - Radikalisering: medborgerskab og modborgerskab
• 09. okt. 2015 - Bed for Mellemøstens flygtninge og SAT-7 den 1. november 2015
• 18. sep. 2015 - Konference: Kristne og muslimer må lære at leve sammen med deres indbyrdes forskelle
• 28. aug. 2015 - Kampen for fred er ikke gratis
• 12. aug. 2015 - ”Little Painter” drager børn ind i kunstens og Bibelens verden

Find flere