Quantcast
Channel: Mission Afrika
Viewing all articles
Browse latest Browse all 818

Vi søger en knalddygtig kommunikationsansvarlig

$
0
0

Er du en dygtig kommunikator på mange platforme? Og interesserer du dig for mission? Så er denne stilling (barselsvikariat) måske noget for dig!


Mission Afrika søger en barselsvikar for vores kommunikationsansvarlige per 17. maj 2016. Som kommunikationsansvarlig skal du primært stå for kommunikationen til vores aktive bagland i Danmark og indgå i et tæt samarbejde med vores frivillige netværk og de øvrige medarbejdere på kontoret i Højbjerg ved Aarhus.

Mission Afrika er en missionsorganisation, der arbejder for at udbrede den kristne tro og forbedre levevilkårene for nogle af verdens fattigste mennesker.


Vi lægger vægt på:

  • At du har en relevant uddannelse inden for journalistik, kommunikation eller lignende
  • At du er en dygtig korrekturlæser
  • At du har forståelse for forskellige kommunikative platforme og samspillet mellem dem
  • At du af natur er idérig, opsøgende og selvstændig
  • At du kan samarbejde med mange forskellige mennesker
  • At du kan stå inde for Mission Afrikas tros- og værdigrundlag
  • Gode engelsk- og eventuelt franskkundskaber er en fordel


Dine primære opgaver vil være:

  • Tilrettelæggelse og delvis udførelse af vores medlemsmagasiner og indsamlingsbreve
  • Tilrettelæggelse og delvis udførelse af vores digitale kommunikation – website og nyhedsmails
  • Tilrettelæggelse og udførelse af kommunikation på sociale medier
  • Udarbejdelse af folder- og plakattekster
  • Løbende pressearbejde
  • Løbende kontakt til vores frivillige netværk og samarbejdspartnere
  • Korrekturlæsning for hele huset
  • Kommunikative ad hoc-opgaver

De fleste opgaver vil foregå i et tæt samarbejde med vores grafiker.


Vi tilbyder:

  • Et fuldtidsvikariat på 37 timer per uge i en værdibaseret organisation
  • Løn efter kvalifikationer inden for Mission Afrikas lønregulativ (lønrammen for stillingen er pt. 26.936-33.163 kr./md.)
  • Arbejdsgiverbetalt pension på 10 % af den månedlige løn samt sundhedsforsikring
  • Spændende og meningsfulde kommunikationsopgaver på alle platforme
  • Gode kollegaer, der brænder for ”sagen”


Ansøgning:

Send din ansøgning til Mission Afrikas sekretariat på ma@missionafrika.dk senest den 15. marts 2016. Ansøgningen skal indeholde CV, dokumentation for relevant uddannelse, udtalelser/referencepersoner og eksempler på kommunikationsarbejde, som du har udført. Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt. Samtaler forventes afholdt den 30. marts 2016 i Aarhus.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til generalsekretær Peter Fischer-Nielsen på tlf. 8672 5050 / 2488 1339.

Der kan i forbindelse med samtalerne bliver anvendt forskellige tests.



Ebola-nyheder fra BBC



Relateret


Find flere

YouTubehttps://www.youtube.com/user/MissionAfrika
Facebookhttp://facebook.com/missionafrika

Viewing all articles
Browse latest Browse all 818